Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om afdækning af mulighed for etablering af social skadestue
3. Godkendelse af regional psykiatriplan
4. Fordeling af budgetmidler vedr. indsatser i fødeplanen
5. Delberetning vedrørende løbende revision 2024
6. Årsregnskab 2024
7. 1. økonomirapport 2025
8. Delegation af beslutningskompetencen til administrationen vedr. overdragelse og nedlukning af klimaområdet og kultur
9. Ansøgning om råstofindvinding i Dagerød Grusgrav
10. Udmøntning af midler til miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten
11. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ifm. redegørelse til Statsrevisorerne om regionernes cybersikkerhed
12. Status på organiseringen af Den Fælles Sterilcentral
13. Godkendelse af 4. kvartalsrapportering 2024, Mary Elizabeths Hospital
14. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Hvidovre
15. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Bispebjerg
16. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Nordsjælland
17. Finansiering af nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland
18. Ny udpegning til Videnskabsetisk Komité B
19. Underskriftsark

Medlemmer

• Lars Gaardhøj: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog (Fraværende ved sag 11)
• Leila Lindén: Deltog
• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Kim Rockhill: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog (Fraværende ved sag 9)
• Karin Friis Bach: Deltog
• Thomas Rohden: Deltog (Fraværende ved sag 7 - 18)
• Stinus Lindgreen: Deltog
• Lartey Lawson: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Benedikte Kiær: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Line Ervolder: Deltog (Fraværende ved sag 17 - 18)
• Magnus Von Dreiager: Deltog
• Turan Akbulut: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog (Fraværende ved sag 7 )
• Dorte Vilhelmsen: Deltog
• Jørgen Johansen: Deltog (Fraværende ved sag 5 - 18)
• Erik Lund: Deltog
• Peter Westermann: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog (Fraværende ved sag 12 og 13)
• Bergur Løkke Rasmussen: Deltog (Fraværende ved sag 9 - 18)
• Finn Rudaizky: Deltog (Fraværende ved sag 12 - 18)
• Carsten Scheibye: Afbud (Stedfortræder Jimmy Damsgård (V))
• Randi Mondorf: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog
• Marianne Frederik: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Tormod Olsen: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog
• Erdogan Mert: Deltog
• Anne Ehrenreich: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:

Bilag 1 til sag 2 var eftersendt.

Dagsordenen blev godkendt.

Jørgen Johansen (C) forlod mødet kl. 18:37.
Thomas Rohden (B) forlod mødet kl. 18:53.
Bergur Løkke Rasmussen (M) forlod mødet kl. 19:27.
Finn Rudaizky (O) forlod mødet under behandling af sag 12.
Line Ervolder (C) forlod mødet under behandling af sag 17.

Mødet sluttede kl. 20:22.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

2. Medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti om afdækning af mulighed for etablering af social skadestue

FORSLAG

Det Konservative Folkeparti foreslår:

1. at der laves en afdækning af fordele og ulemper ved at etablere en social skadestue i Region Hovedstaden,
2. at afdækningen indeholder vurdering af muligheden for, at fx socialsygeplejerskers arbejdstider ændres, således at de i højere grad målrettes aften og weekend.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:

Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 1). 

Formanden satte forslaget til afstemning: 
For stemte: C (10) og O (1), i alt 11. 
Imod stemte: A (9), B (5), F (4), M (1), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 41. 
Forslaget blev ikke fremmet.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

MOTIVATION

Mange herberger åbner først kl. 22 og 23 om aftenen. Indtil da er det begrænset, hvilke muligheder socialt udsatte borgere - typisk påvirket af alkohol eller stoffer - har for at få hjælp. Sociolancen har ej heller andre muligheder end at køre borgerne på de almindelige akutmodtagelser. Det bør være muligt at gøre det lidt bedre, og skabe et tilbud, som er målrettet denne målgruppe. Både for at give bedre behandling og for at aflaste de traditionelle akutmodtagelser.

Initiativet skal ses i direkte forlængelse af den succes det har været, at etablere flexklinikken på Bispebjerg og indførelsen af sociolancen.

Vi forestiller os som udgangspunkt ikke et døgnåbent tilbud, men en slags aflastningspladser, hvor der kan taget socialt- og sundhedsfagligt hånd om denne gruppe medborgere.

Ligeledes ønsker vi, at der ses på socialsygeplejerskernes arbejdstid i forbindelse med dette forslag. Er den lagt på de tidspunkter af ugen og døgnet, hvor målgruppen har mest brug for dem, eller kunne man med fordel forbedre dækningen med socialsygeplejersker i ydertimerne, hvor mange herberger ikke har åbent?

Vi ønsker resultaterne af afdækningen og vurderingen forelagt forretningsudvalget, således at det kan indgå i budgetprocessen for 2026. Sagen skal derfor indeholde en økonomisk vurdering.

BAGGRUND

Regionsrådsmedlemmerne Christoffer Buster Reinhardt, Line Ervolder og Magnus von Dreiager har på vegne af Det Konservative Folkeparti den 1. april 2025 anmodet om at få behandlet et forslag om afdækning af mulighed for etablering af social skadestue.

Administrationen bemærker, at regionsrådet – hvis det ønsker at fremme forslaget – skal træffe beslutning om at oversende sagen til realitetsbehandling i forretningsudvalget. Det følger af styrelsesvedtægten, at forretningsudvalget varetager rådgivende funktion over for regionsrådet i form af politikudvikling og politikopfølgning - blandt andet skal forretningsudvalget forelægges alle sager, når de vedrører økonomi, planlægning og administration. 

Øvrige faktuelle bemærkninger fra administrationen vedlægges som bilag 1. 

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet fremmer forslaget, vil sagen blive oversendt til realitetsbehandling i forretningsudvalget.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Medlemsforslaget forelægges regionsrådet den 8. april 2025.

JOURNALNUMMER

25028126

Bilag

Bilag 1: Bemærkninger til medlemsforslag vedr. social skadestue - april 2025

3. Godkendelse af regional psykiatriplan

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende den regionale psykiatriplan (bilag 1) samt social- og psykiatriudvalgets bemærkninger til ændringer (bilag 2),
2. at godkende, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:

Godkendt.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt revideret udgave af bilag 1.
Anbefalet.

Social- og psykiatriudvalgets beslutning den 17. marts 2025:
Administrationens oprindelige indstilling til udvalget var følgende: 

"Administrationen indstiller, at social- og psykiatriudvalget over for forretningsudvalget og regionsråd anbefaler:  

1. at godkende den regionale psykiatriplan
2. at godkende, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. 

Administrationen indstiller til social- og psykiatriudvalget:

       3. at drøfte de indkomne høringssvar "

Administrationens indstillingspunkt 1 blev anbefalet med bemærkninger til ændringer i den regionale psykiatriplan. Ændringerne er beskrevet i høringsnotatet til den regionale psykiatriplan og er indarbejdet i den regionale psykiatriplan, som forretningsudvalget behandler.

Administrationens indstillingspunkt 2 blev anbefalet.
Administrationens indstillingspunkt 3 blev drøftet. Udvalget takker høringsparterne for de mange konstruktive høringssvar, der har bidraget til at kvalificere den regionale psykiatriplan. 
Carsten Scheibye (V) og Jesper Hammer (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I Region Hovedstaden er der et stærkt ønske om at kunne give patienter - både børn, unge og voksne - den bedst mulige behandling. Med Region Hovedstadens Budget 2023 blev det aftalt at udarbejde en ny psykiatriplan, der tager udgangspunkt i den nationale 10-årsplan for psykiatrien. Det blev efterfølgende besluttet, at arbejdet skulle tage udgangspunkt i den nationale 10-årsplans to prioriterede områder om svær psykisk sygdom og børn og unge.

Det konkrete arbejde blev for alvor igangsat i august 2023 med afholdelse af det første advisory board møde på psykiatriområdet og efterfølgende temadrøftelser i social- og psykiatriudvalget om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge. I marts 2024 blev der afholdt et udvidet advisory board møde, hvor deltagerne drøftede, kvalificerede, udfordrede og prioriterede alle de mange input, som der er indsamlet i forbindelse med processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan. På social- og psykiatriudvalgets møde den 19. november 2024 besluttede udvalget at sende udkast til regional psykiatriplan i en bred høring. Høringsperioden er nu afsluttet, og der er modtaget 51 høringssvar. Udvalget bliver med denne sag præsenteret for de modtagne høringssvar og et tilrettet udkast til regional psykiatriplan mhp. udvalgets godkendelse af den regionale psykiatriplan.

SAGSFREMSTILLING

Den regionale psykiatriplan er sigtelinjen for, hvordan regionen på et overordnet niveau arbejder med og styrker de to prioriterede områder om henholdsvis svær psykisk sygdom og børn og unge med den nationale 10- årsplan som ramme. Ud over den nationale 10-årsplan bygger den nye regionale psykiatriplan videre på udvalgte allerede eksisterende politiske markeringer i regionen. Det gælder blandt andet initiativerne fra rapporterne "Fremtidssikring af Børne- og Ungdomspsykiatrien”, ”Handleplan for sikkerhed og tryghed i psykiatrien” og "regionens integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik". Den nye regionale psykiatriplan skal således ses som den samlede overordnede plan, som udgør en paraply og pejlemærket for psykiatriens drift de kommende år i regionen. Målet er en overordnet strategisk politisk plan med anbefalinger inden for de to udvalgte fokusområder.

Sundhedsvæsenet i Danmark står overfor store forandringer med en sundhedsreform, der betyder sammenlægning af Region Hovedstaden og Region Sjælland til Region Østdanmark i 2027 samt en sammenlægning af psykiatrien og somatikken. Udgangspunktet for den regionale psykiatriplan er, at sundhedsvæsenets væsentligste opgave er kontinuerligt at sørge for den bedste behandling for regionens borgere også i en tid med store organisatoriske forandringer. Den regionale psykiatriplans indhold er derfor også tilpasset dette, så den er relevant uanset kommende forandringer, fordi den sætter fokus på patienten og de tilbud, som patienterne møder. Den regionale psykiatriplan er samtidigt et udtryk for et fokus, som Region Hovedstaden gerne vil tage med, når regionen sammenlægges med Region Sjælland og bliver til Region Østdanmark.

Den 19. november 2024 godkendte social- og psykiatriudvalget at sende forslag til regional psykiatriplan i en bred og åben høring. Høringsperioden er afsluttet, og der er indkommet i alt 51 høringssvar. De er alle offentligt tilgængelige og kan læses på www.regionh.dk/politik/hoeringer/tidligere-hoeringer/Sider/default.aspx. Høringssvarene kan ligeledes læses i deres fulde form i bilag 3. 

Høringsprocessen
Involvering af tværsektorielle samarbejdspartnere
I forbindelse med arbejdet med den regionale psykiatriplan har den regionale psykiatriplan været på dagsordenen to gange i Tværsektoriel Strategisk Styregruppe (TSS) og to gange i Sundhedssamarbejdsudvalget. Den regionale psykiatriplan var sidst på dagsordenen i Sundhedssamarbejdsudvalget den 6. december 2024, hvor høringen var i gang. Sundhedssamarbejdsudvalget havde blandt andet følgende kommentarer på dette møde til den regionale psykiatriplan. Mange af disse bemærkninger går igen i en række af de 25 høringssvar, der er modtaget fra regionens kommuner: 

• Opbakning til planens fokus på ”Svær psykisk sygdom” og ”Børn og unge”
• I forhold til fokusområdet ”Svær psykisk syge” blev særligt ønske om hurtig implementering af ordning med fasttilknyttede læger på bosteder fremhævet
• I forhold til fokusområdet ”Børn og unge” var der blandt andet fokus på behov for drøftelse af gråzoner mellem PPR og psykiatrien samt muligheden for, at kommuner kan trække på regionale eksperter i psykiatrien med henblik på kvalificering af beslutning om udredning
• I forhold til lettilgængelige tilbud var der et ønske om, at kommunerne kan få adgang til bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at sikre hurtig henvisning til psykiatrien, hvis der er behov herfor  

Fra regional side blev der givet tilsagn om at se på muligheder for at tilpasse optageområder inden for psykiatrien, således at optageområder for henholdsvis somatik og psykiatri dækker samme geografisk område.  

Høringssvarenes overordnede bemærkninger
Der er i alt modtaget 51 høringssvar jf. bilag 2, som er en oversigt over høringssvarene, hvor hovedpunkterne i høringssvarene og administrationens bemærkninger til høringssvarene fremgår. Derudover fremgår det, hvor der er indarbejdet tilføjelser eller ændringer i den tilrettede regionale psykiatriplan på baggrund af bemærkninger i høringssvarerne. Den tilrettede regionale psykiatriplan er vedlagt som bilag 1 (som eftersendes). 

Hovedpunkter og overordnede betragtninger i forhold til den regionale psykiatriplan
Samtlige høringssvar bakker op om den regionale psykiatriplans to fokusområder, og vurderer, at de to fokusområder er velvalgte og meningsgivende. Ud af de modtagne 51 høringssvar er 25 fra regionens kommuner. Det er kendetegnende for høringssvarerne, at de er grundige, konstruktive og velgennemarbejdede.

Overordnet set er der opbakning til den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål. Af bemærkninger fra høringssvar kan fremhæves, at der fra flere sider sættes spørgsmålstegn ved sammenhængen mellem kvalitet og tilfredshed i anbefaling 1 både for så vidt angår svær psykisk sygdom samt børn og unge. Der efterspørges i en række høringssvar en konkretisering af, hvordan der mere konkret vil blive monitoreret på mål og delmål, og hvordan der vil blive fulgt op. Derudover er der en bred vifte af forslag til, hvordan anbefalinger, mål og delmål kan foldes ud og styrkes yderligere.

Bemærkninger til den regionale psykiatriplan
I nedenstående gennemgås kort overordnede bemærkninger fra høringssvarene, som går på tværs af den regionale psykiatriplan eller, som ikke helt passer præcist ind i planens anbefalinger, mål og delmål, samt bemærkninger til disse:

• Sammenlægningen af Region Sjælland og Region Hovedstaden, samt sammenlægning af somatik og psykiatri: Der henvises til ovenstående indledende beskrivelse af, at der trods verserende organisatoriske omlægninger fortsat er behov for et kontinuerligt fokus på at forbedre og udvikle patientbehandlingen, dette er forsøgt yderligere præciseret i den tilrettede regionale psykiatri plan, som behandles på mødet i dag.
• Tværsektorielt samarbejde, herunder samarbejdet med socialpsykiatrien: Vigtigheden af dette er forsøgt gjort endnu tydeligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan, som behandles på mødet i dag.
• Lettilgængelige tilbud, herunder behov for bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri: Vigtigheden af regionens understøttelse af lettilgængelige tilbud er forsøgt understreget yderligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan, som behandles på mødet i dag. 
• Sengekapacitet: Der blev tidligt i processen med arbejdet med den regionale psykiatriplan besluttet at sætte fokus på ambulant kapacitet. Det betyder ikke, at sengekapacitet, er mindre vigtig.
• For tidlige udskrivelser: Det er et vigtigt område, som ikke behandles i planen, men et område som kontinuerligt vil skulle behandles i relevante driftsfora m.m.
• Fokus på særligt udsatte borgere med svær psykisk sygdom: Vigtigheden af dette er forsøgt gjort endnu tydeligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan, som behandles på mødet i dag. 
• Digitalisering: Vigtigheden af dette er forsøgt gjort endnu tydeligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan, som behandles på mødet i dag. 
• Inddragelse af pårørende: Vigtigheden af dette er forsøgt gjort endnu tydeligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan, som behandles på mødet i dag, samtidigt henvises der til, at den regionale psykiatriplan er en overordnet ramme, hvor tidligere politiske markeringer og tiltag indgår, herunder fx Region Hovedstadens Psykiatris pårørende politik.  
• Behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og en samtidig rusmiddelproblematik (dobbeltdiagnose) og sikkerhed og tryghed: Der henvises til ovenstående, hvor det fremgår, at den regionale psykiatriplan er en overordnet ramme, hvor tidligere politiske markeringer og tiltag indgår. Begge områder har stor fokus, og der henvises i den forbindelse til handleplan for sikkerhed og tryghed og regionens integrerede behandlingstilbud til mennesker med psykisk lidelse og samtidig rusmiddelproblematik (dobbeltdiagnose).

Tekstnære bemærkninger til anbefalinger, mål og delmål i den regionale psykiatriplan
Svær psykisk sygdom
Anbefaling 1 - Mere kvalitet i behandlingen
Mål: At mindst 85 % af borgerne svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål: Inden udgangen af 2025 svarer 75 % af borgerne ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Det påpeges i en række høringssvar, at det er svært at se sammenhængen mellem tilfredshed og kvalitet og anvendeligheden af mål og delmål. Andre påpeger, at mange svært psykisk syge ikke udfylder tilfredshedsmålinger, og at det således ikke vil være et fyldestgørende billede. Andre samarbejdspartnere foreslår, at tilfredshedsmålinger suppleres med andre målinger mhp. et mere fyldestgørende billede. Der er tale om høringsparter som Herlev og Gentofte Hospital, Albertslund Kommune, Ballerup Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe Kommune, Helsingør Kommune, Københavns Kommune, Danske Fysioterapeuter, Dansk Socialrådgiverforening. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret og det understreges, at der vil blive arbejdet på, at deltagelse i tilfredshedsundersøgelser bliver mere repræsentativ, i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.

Anbefaling 2 – Udbygge og styrke den ambulante kapacitet
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af borgere i udrednings- og behandlingsforløb psykiatrien.
Mange høringsparter understreger vigtigheden i at udbygge og styrke den ambulante kapacitet. Herlev og Gentofte Hospital og Psykiatrirådet i Ballerup Kommuner undres over, at der er valgt at opstille mål på et område, hvor der på nuværende tidspunkt ikke er udfordringer. Det er forsøgt præciseret, at fastholdelse af de gode måltal for overholdelse af udrednings- og behandlingsretten er afgørende, da det er en vigtig indikator for, at der er tilstrækkelig kapacitet.  

Anbefaling 3 – Styrke kernefagligheden
Mål: At afgangsraten for nyansatte efter første års ansættelse er mindre eller lig med 15 %.
Delmål: At afgangsraten for nyansatte er 18 % inden udgangen af 2025.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. En række høringsparter foreslår anbefaling, mål og delmål foldet mere ud, så der fx sættes mere fokus på nye arbejdsformer, arbejdsmiljø, god ledelse, forskning og uddannelse samt udvidelse af målgruppen, så den ikke kun omfatter nyansatte. Andre foreslår, at anbefalingens, mål og delmål bredes mere ud, så det også omfatter kompetenceudvikling af regionens tværsektorielle samarbejdspartnere. Der var blandt andet bemærkninger til dette punkt fra FOA, Lægeforeningen, Dansk Socialrådgiverforening, Helsingør Kommune og Lyngby- Taarbæk Kommune. En række af bemærkningerne er forsøgt indarbejdet i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.

Anbefaling 4 - Understøtte forebyggende og opfølgende indsatser i kommunerne.
Mål: At antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges, så de matcher de forventede kommende nationale anbefalinger på området. Der vil blive tilføjet et mål, når de nationale anbefalinger foreligger.  
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af udskrivningsaftaler og koordinationsplaner øges til minimum 6.600.
Mange høringsparter understreger vigtigheden af denne anbefaling og de valgte mål og delmål. Vigtigheden af inddragelse af kommunerne og god kommunikation mellem region og kommunerne i forbindelse med indsatsen påpeges i flere høringssvar. Københavns Kommune forslår fx, at fokus udvides til også at omfatte, at de rette samarbejdspartnere inddrages i udarbejdelsen af planerne. I flere høringssvar påpeges vigtigheden af et fortsat fokus på netværksmøder, som et brugbart værktøj. Ressourcetrækket i forbindelse med målsætningen for både hospitaler og kommuner fremhæves fra flere sider. Gentofte Kommune, Glostrup Kommune og Lyngby -Taarbæk kommune havde blandt andet bemærkninger til punktet. Vigtigheden af god kommunikation samt vigtigheden af netværksmøder som et brugbart værktøj er forsøgt understreget yderligere i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde 

Børn og Unge
Anbefaling 1: Mere kvalitet i behandlingen.
Mål: At mindst 85 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på spørgsmålene om deres tilfredshed med besøg/indlæggelse og hjælp til at håndtere psykiske vanskeligheder.
Delmål 1: Inden udgangen af 2025 skal 75 % af børn og unge og forældre svarer ”I høj grad” eller ”I meget høj grad” på ovenstående spørgsmål.
Høringsparterne bakker op om anbefalingen. SFR for Børne- og ungdomspsykiatri og Børne- og Ungdomspsykiatrisk Selskab m.fl. påpeger, at målet ikke måler kvalitet, men tilfredshed. Der er lignende bemærkninger fra Amager og Hvidovre Hospital, Gentofte Kommune. Flere foreslog, at der i stedet sættes fokus på outcome- målinger som fx genindlæggelser, livskvalitet, uddannelse og beskæftigelse. Sammenhæng mellem tilfredshed og kvalitet er forsøgt præciseret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.

Anbefaling 2: Udbygge og styrke den ambulante kapacitet. 
Mål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 95 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Delmål: At udrednings- og behandlingsretten bliver overholdt for 50 % af børn- og unge i udrednings- og behandlingsforløb i psykiatrien.
Der er blandt høringspartnerne opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Der var en række tekniske bemærkninger af formuleringsmæssig karakter, som er ændret i den tilrettede regionale psykiatriplan, som behandles på dagens møde.

Anbefaling 3: Nytænkning af patientforløb.
Mål: At antallet af aflysninger reduceres med 5 procentpoint.
Delmål: Inden udgangen af 2025 skal antallet af aflysninger reduceres med 2 procentpoint.
Generel opbakning til anbefalingens, mål og delmål. Gentofte Kommune, foreslår, at mål og delmål udvides til at omfatte udgående hjælp til familier, hvor børn og unge sætter sig imod at komme i ambulatoriet. Flere høringsparter efterspørger brug af højere måltal. Lægeforeningen understreger vigtigheden af det relationelle mellem patient og behandler, og at videokonsultationer m.m. kun skal bruges, når det giver mening for forløbet. 

Anbefaling 4: Øget samarbejde mhp. at styrke den tværsektorielle indsats
Mål: At regionen gør det attraktivt for alle kommuner at igangsætte/fortsætte implementeringen af den fulde koordineret indsats på Tværs (KIT) forløbspakke.
Delmål: At fortsætte dialogen med 10 nye interesserede. kommuner om at understøtte dem i at påbegynde et Koordineret Indsats på Tværs forløbs-pakke inden udgangen af 2025.
Der er overordnet set opbakning til mål og delmål til denne anbefaling. Mange kommuner efterspørger fokus på lettilgængelige tilbud, og efterspørger helt konkret, at kommunernes kan få adgang til bagom-numre til Region Hovedstadens Psykiatri med henblik på at sikre hurtig henvisning til psykiatrien, hvis der er behov herfor. SFR for Børne- og Ungdomspsykiatri efterspørger mere ambitiøse mål. Fokus på vigtigheden af regionens understøttelse af lettilgængelige tilbud er forsøgt præciseret yderligere i det tilrettede udkast til regional psykiatriplan. 

Næste skridt
Administrationen foreslår, at social- og psykiatriudvalget godkender, at udvalget løbende følger op på psykiatriplanens anbefalinger, mål og delmål. Den konkrete opfølgning på planen skal afklares.

Der er i forbindelse med høringsprocessen kommet mange gode bud på, hvordan der kan arbejdes videre med den regionale psykiatriplans anbefalinger. Der er blandt andet fra kommunerne kommet bud på, hvordan det tværregionale samarbejde kan styrkes. Den nye sundhedsreform og sammenlægningen af somatik og psykiatri giver en ny arena og nye muligheder for at styrke samarbejdet endnu mere til gavn for patienterne. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil de modtagne høringssvar være drøftet, den regionale psykiatriplan være godkendt, og det vil være godkendt, at administrationen i det videre arbejde følger op på den regionale psykiatriplans anbefalinger, mål og delmål.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Social- og psykiatriudvalget behandler sagen den 17. marts 2025. Sagen vil efterfølgende blive behandlet den 1. april 2025 i forretningsudvalget og den 8. april 2025 i regionsrådet mhp. endelig godkendelse.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Carine Bududu Heltberg

JOURNALNUMMER

24072271

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Regional psykiatriplan til behandling på FU møde den 1. april 2025

Bilag 2: Bilag 2 Revideret Høringsnotat regional psykiatriplan til FU-møde den 1. april 2025 inkl. bemærkninger fra social- og psykiatriudvalget

Bilag 3: Bilag 3 Høringsoversigt regional psykiatriplan til SPU-møde den 17. marts 2025

4. Fordeling af budgetmidler vedr. indsatser i fødeplanen

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende at det fulde beløb på 5,5 mio. kr. afsat på budget 2025 til opfølgning på regionens fødeplan udmøntes til styrkelse af regionens in-house fødeklinikker og fødestuer
2. at godkende at de 5,5 mio. kr. fordeles med afsæt i den vanlige fordelingsnøgle med en mindre justering, jf. tabel 1.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:

Godkendt.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

Sundhedsudvalgets beslutning den 18. marts 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Der er med budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden afsat 5,5 mio. kr. til opfølgning og styrkelse af initiativerne i regionens fødeplan. Størstedelen af de afsatte midler skal gå til at styrke bemandingen på en eller flere In-house fødeklinikker, så flere kvinder kan føde i et skærmet og mere hjemligt miljø, men med mulighed for hurtig overflytning til fødeafdeling ved behov. Med budgetaftalen er det samtidig besluttet, at sundhedsudvalget skal vurdere, hvor behovet for at udvide In-house-tilbuddet er størst, og hvordan de øvrige midler skal anvendes inden for fødeplanens rammer, herunder til pladser til kvinder i den indledende fase af fødslen.

Med denne sag præsenteres sundhedsudvalget for administrationens anbefaling til, hvordan midlerne kan bidrage til at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer, samt hvordan midlerne kan fordeles på regionens fødesteder. Der har været behov for input og kvalificering ved hospitalerne, hvorfor beslutningen om udmøntningen først har været klar til forelæggelse i marts 2025.  

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstadens fødeplan skal bidrage til tilbud af høj faglig kvalitet før, under og efter fødsel og herunder til sammenhængende fødselsforløb med gode overleveringer mellem sektorerne, så de kommende forældre føler sig trygge og forberedte på fødslen og den første tid som forældre. Samtidig er det hensigten, at fødeplanen bidrager til differentierede forløb og skaber plads til forskellighed. 

For at kvalificere administrationens anbefaling til udmøntning af midlerne fra budgetaftale 2025 til opfølgning på fødeplanen har regionens fødeplanudvalg drøftet budgetudmøntningen. Region Hovedstadens fødeplanudvalg består af repræsentanter fra hospitalsafdelingerne samt kommunale repræsentanter og har til formål at understøtte arbejdet med regionens fødeplan.

Administrationen anbefaler på baggrund af drøftelser i fødeplanudvalget, at det fulde beløb på 5,5 mio. kr. udmøntes til en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer. Fødeklinikker er skærmede fødestuer, der er placeret i forbindelse med fødestederne.

Det er således administrationens anbefaling, at der ikke udmøntes midler til pladser til kvinder i den indledende del af fødslen. Det skyldes, at de 5,5 mio. kr. ikke rækker til at dække både en styrkelse af fødeklinikker og fødestuer, samt pladser i den indledende del af fødslen, hvis midlerne skal have mærkbar betydning.

Styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer
Fødeplanen indeholder 16 indsatser, der skal betragtes som nye udviklingstiltag eller tiltag, som skal udbredes i regionen med henblik på at styrke fødeområdet på både kort og lang sigt. Indsats 5 drejer sig om, at regionen gerne vil arbejde med balancen mellem store fødesteder og mere hjemlige rammer for fødende og deres partner. Som led heri er det Region Hovedstadens ambition at styrke regionens inhouse fødeklinikker, og at fremtidens fødestuer generelt bliver indrettet med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel.

I budgetaftalen er der fokus på styrkelse af fødeklinikkerne særligt med bemanding på en eller flere inhouse fødeklinikker. Administrationen vurderer på baggrund af drøftelser i regionens fødeplanudvalg, at der også er behov for at udmønte midlerne til de matrikler, som ikke har skærmede inhousefødeklinikker, jf. nedenfor, så midlerne også kan bidrage til at indrette de almindelige fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel. Dette er eksempelvis særligt relevant på Bornholms Hospital, som ikke har en separat fødeklinik, da det ikke er hensigtsmæssigt i forhold til patientflowet på hospitalet. Set i lyset af den forbedrede bemandingssituation på fødestederne er det yderligere administrationens vurdering, at midlerne udover bemanding, også bør kunne anvendes til fysiske rammer og indretning mv. særligt i de først år efter udmøntning.

Anvendelse af budgetmidler 2025
En konkretisering af administrationens anbefaling til anvendelse af midlerne fremgår nedenfor. Der er i beskrivelsen taget udgangspunkt i drøftelser i regionens fødeplanudvalg og skriftlige bidrag fra hospitalerne.

Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Rigshospitalet har en inhouse fødeklinik, som er indrettet med mere hjemlige rammer. Nordsjællands Hospital har også fødeklinikstuer, som ligger i forlængelse af fødegangen, men ikke er placeret som en skærmet enhed. På Bornholms Hospital er der ikke oprettet en inhouse fødeklinik.

Nordsjællands Hospital: Nordsjællands Hospital arbejder med et koncept, hvor fødeklinikken er integreret i deres fødegang. Med midlerne vil Nordsjællands Hospital arbejde med en udvidelse af deres nuværende koncept, som både taler ind i størrelsen på det nuværende fødested samt de fremtidige rammer i Nyt Hospital Nordsjælland, ved at ensrette alle fødestuer med opdateret sansemiljø samt understøtte fødekliniktanken og den normale fødsel ved hjælp af indretningen med udgangspunkt i empowerment, familiedannelse og partnerinddragelse. Sluttelig ønsker Nordsjællands Hospital at understøtte eksisterende bemanding med ekstra tid til at skabe ro omkring den fødende og partner ved ankomst til fødegangen samt i tiden på fødestuen efter fødsel.

Herlev og Gentofte Hospital: Herlev og Gentofte Hospital ønsker at styrke bemandingen i deres inhouse fødeklinik. De ønsker at skabe et sikkert og sammenhængende patientforløb på fødeklinikken med fokus på det ambulante forløb, da der i tilfælde af travlhed på fødegangen ofte bliver trukket bemanding fra fødeklinikken til fødegangen.

Amager og Hvidovre Hospital: Amager og Hvidovre Hospital ønsker at øge bemandingen i deres indhouse fødeklinik, blandt andet ved at styrke deres ambulante tilbud til førstegangsfødende med fokus på et godt efterfødselstilbud med ro til ammeetablering inden udskrivelse fra fødeklinikken og sekundært at optimere de fysiske rammer i form af nye fødekar.

Rigshospitalet: Rigshospitalet ønsker at understøtte den allerede eksisterende fødeklinik samt have et fokus på at skabe klinikindretning på de klassiske fødestuer. Der vil være fokus på de fysiske rammer og indretningen fx ved at implementere senge med anderledes komfort end en fødeseng. Understøttelse af den eksisterende fødeklinik og fødestuer vil skabe det bedste afsæt for at videreføre klinikkonceptet i flytningen til Mary Elisabeths Hospital.

Bornholms Hospital: Bornholms Hospital ønsker at styrke deres fødestuer ved at forbedre rammerne for de fødende og deres familier samt pladsforholdene, så der kan skabes ro til samtaler og undersøgelser.  

Fordeling af budgetmidler 2025
Administrationen anbefaler, at midlerne fordeles mellem regionens fem fødesteder og udmøntes til indsats 5 i fødeplanen vedrørende styrkelse af inhouse fødeklinikker og fødestuer.

Fordeling af midlerne sker med afsæt i den gældende fordelingsnøgle gennem den Centrale Visitation for Fødsler. Bornholms Hospital indgår dog ikke i denne fordelingsnøgle, hvorfor der er foretaget en mindre justering svarende til hospitalets andel af det samlede antal fødsler i regionen. Forslag til fordeling af midlerne fremgår i nedenstående tabel 1.

Tabel 1: Forslag til fordeling af budgetmidler 2025 til de fem fødesteder.

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget godkender indstillingen, forelægges sagen til forretningsudvalget og regionsrådet med henblik på endelig beslutning om udmøntning af midlerne. Hospitalerne vil igangsætte arbejdet med at styrke regionens in-house fødeklinikker og fødestuer med det formål at understøtte en rolig og tryg fødsel. 

ØKONOMI

Under forudsætning af regionsrådets godkendelse udmøntes midlerne teknisk som vist nedenfor ved førstkommende økonomirapport.

Bevillingstekniske konsekvenser:

Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
Udmøntning af fødemidler	Amager og Hvidovre Hospital	1,739	Varigt med virkning fra 1/1-2025	Budget 2025, L-91201-00082
Udmøntning af fødemidler	Bornholms Hospital	0,066	Varigt med virkning fra 1/1-2025	Budget 2025, L-91201-00082
Udmøntning af fødemidler	Herlev og Gentofte Hospital	1,358	Varigt med virkning fra 1/1-2025	Budget 2025, L-91201-00082
Udmøntning af fødemidler	Nordsjællands Hospital	0,978	Varigt med virkning fra 1/1-2025	Budget 2025, L-91201-00082
Udmøntning af fødemidler	Rigshospitalet	1,358	Varigt med virkning fra 1/1-2025	Budget 2025, L-91201-00082
I alt		5,500

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 18. marts, forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen

JOURNALNUMMER

24076874

5. Delberetning vedrørende løbende revision 2024

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at tage revisionsberetning nr. 37 til efterretning
2. at tage administrationens bemærkninger til revisionens beretning til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025:

Godkendt.

Jørgen Johansen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionens eksterne revisor, BDO, har den 20. marts 2025 fremsendt beretning nr. 37 (bilag 1) vedrørende revision i årets løb (delberetning for regnskabsåret 2024). Det fremgår af styrelsesloven, at modtagne revisionsberetninger skal fremsendes til regionsrådets medlemmer senest syv dage efter modtagelsen. 

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen og enhedschef, Lars Æbeløe-Knudsen deltager under punktet. 

SAGSFREMSTILLING

Regionens eksterne revisor, BDO, har fremsendt en revisionsberetning nr. 37, og revisionen har som i de senere år ikke givet anledning til bemærkninger.

Revisionen for regnskabsåret 2024 kan dog først anses for endeligt afsluttet, når den afsluttende revisionsberetning foreligger i juni 2025.

Når der som skrevet ikke er bemærkninger, har revisionen mulighed for at angive nogle observationer. De er kommenteret nedenfor - herunder administrationens tiltag til opfølgning og forbedring af de nævnte områder.

Projektstyring på forskningsområdet

Regionen har mange igangværende projekter med betydelig ekstern finansiering og et stort antal ansatte, hvis honorering finansieres gennem denne eksterne finansiering. Fra revisionens side er der derfor en fortsat opmærksomhed rettet mod budgetstyring og opfølgning på fremdriften i disse projekter. 

BDO har konstateret, at der på hospitalsniveau foretages opfølgning på årets forbrug i forhold til det, for projektet, lagte årsbudget. BDO konstaterer dog, at regionen med fordel kan styrke processen om en samlet opfølgning på fremdriften og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne.

Administrationen har for at imødekomme revisionens observation igangsat en proces. Processen vil styrke den samlede opfølgning på fremdrift og mulighed for afslutning inden for bevilling i projekterne, såvel decentral som central.

 

Ledelsestilsyn

Der er gennemført et centralt fastsat ledelsestilsyn med virkning fra 1. kvartal 2024. Tilsynet har, hvis det er relevant for enheden, omfattet følgende områder for 2024:

• Løn- og personaleadministration - opfølgning på ferieafholdelse
• Patientmidler - opfølgning på opbevaring af værdigenstande
• Kontantkasser - risiko for svind
• Varer og tjenesteydelser - manglende rettidig godkendelse af leverandørfakturaer
• Betalingskort, købekort mv. - risiko for misbrug af Rejsekort Erhverv og manglende dokumentation for forbrug.

BDO konstaterer i beretningen, at de har set på implementeringen i forbindelse med besøg hos decentrale enheder og kan konstatere, at der generelt er foretaget implementering, men at det for nogle enheder endnu ikke er sket i fuld udstrækning. BDO anbefaler, at det bør sikres, at gennemførelsen sker som forudsat, og det anbefales, at der iværksættes initiativer til yderligere monitorering omkring ledelsestilsynet. 

Administrationen har, i samarbejde med virksomhederne, fortsat stort fokus på varetagelsen af et fagligt, effektivt ledelsestilsyn af den økonomiske styring og forvaltning. Regionens arbejde omkring ledelsestilsynet indgår i en fortsat faglig dialog med BDO, herunder løbende vurdering af områder, der kan inddrages.

Akutberedskabet

BDO har efter ønske fra administrationen foretaget en gennemgang og vurdering af de indførte forretningsgange til intern styring og kontrol af egen drift på ambulanceområdet (delaftale 2). BDO konkluderer, at der overordnet er en styring, som i al væsentlighed kan danne grundlag for økonomisk opfølgning af driften på delaftale 2 i forhold til det afgivne kontrolbud. 

Den økonomiske opfølgningsmodel indeholder dog elementer, hvor der korrigeres skønsmæssigt for nogle poster. Det omfatter primært de dele af driften, hvor der foretages budgetmæssig reduktion,
fordi udgifterne afholdes af andre interne enheder, og økonomistyringen ligger i disse enheder. Der er derfor i afrapporteringen givet anbefalinger om, at der gennemføres en opfølgning på skønsmæssigt fastsatte poster, så det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter, der kan henføres til delaftale 2.

BDO har aftalt med administrationen, at der gennemføres en opfølgning på de skønsmæssigt fastsatte poster, således det sikres, at disse i al væsentlighed ikke afviger fra de faktiske udgifter. Denne opfølgning er igangsat, men endnu ikke afsluttet, hvorfor det indgår som et led i revisionen for 2024 og rapporteres i revisionsberetningen for årsregnskabet.

Sundhedsreform

BDO har haft indledende drøftelser med Center for Økonomi om Sundhedsreformen, og det er aftalt, at BDO i den videre proces yder rådgivning og assistance, der bidrager til, at regionen får overvejet relevante problemstillinger i relation til regnskabs- og styringsmæssigt at kunne levere et godt og sikkert grundlag i forbindelse med implementering af intentionerne i Sundhedsreformen og i sammenlægning til Region Østdanmark.

BDO anbefaler, at det sikres, at opgaverne i forbindelse med sundhedsreformen prioriteres, så tidsplanen i sundhedsreformen kan efterleves. Såvel implementeringen af Sundhedsreformen som sammenlægningen til Region Østdanmark er meget store forandringsprojekter, der vil kræve væsentlige ledelses- og administrative ressourcer.

Revision af regionens interne IT-kontroller 

Revisionen omfatter også revision af regionens generelle IT-kontroller og udvalgte applikationskontroller for de IT-systemer, der har betydning for regionens regnskabsføring og regnskabsaflæggelse. 

Det er BDO's opfattelse, at regionen i det væsentligste har implementeret hensigtsmæssige interne IT-kontroller, der medvirker til at opretholde informationernes integritet og sikkerheden af data, som IT-systemerne behandler i forhold til regnskabsføringen og regnskabsaflæggelsen. Herudover kommer BDO dog også med en række anbefalinger i forhold regionens økonomisystem, SAP, logisk adskillelse mellem Storage- og Backupplatformene samt tildelingen af administratorrettigheder i CBAS (Centralt Bruger Administrations System), hvor medarbejdernes stamoplysninger mv. vedligeholdes. Det er aftalt med administrationen, at omfanget af den faktiske risiko omkring eventuel manglende funktionsadskillelse af kritiske funktioner i SAP afdækkes nærmere.

 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen tages revisionsberetning nr. 37 samt administrationens bemærkninger hertil til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

24068492

Bilag

Bilag 1: Region Hovedstaden Delberetning 2024 18.03.2025 (002)

6. Årsregnskab 2024

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende, at regionens årsregnskab 2024 afgives til regionens eksterne revision.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Jørgen Johansen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Ifølge regionslovens § 23 skal regionsrådet afgive årsregnskabet for 2024 til regionens eksterne revisor inden den 1. maj 2025. Formålet med nærværende sag er godkendelse af, at regionens årsregnskab 2024 overdrages til regionens eksterne revisor, BDO. BDO afgiver herefter beretning om den udførte revision af årsregnskabet senest d. 15. juni 2025.

Region Hovedstadens årsregnskab aflægges i overensstemmelse med regionsloven samt de regler og procedurekrav, der er beskrevet i Indenrigsministeriets budget- og regnskabssystem for regioner. Årsregnskabet opgøres og aflægges efter de omkostningsbaserede principper.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen, og Enhedschef i Økonomi, Styring og Analyse, Lars Æbeløe-Knudsen, deltager under behandling af sagen.

SAGSFREMSTILLING

Med sagen gives en kort opsamling på, hvordan regnskabet ser ud. De formelle regler omkring årsregnskabet er, at regnskabet opgøres og aflægges efter omkostningsbaserede principper (se bilag 2 for uddybning). Rammeoverholdelsen (udgiftsloftet) er den politisk forpligtede aftale mellem regionerne og staten om det maksimale forbrug i året. Rammeoverholdelsen er en central del af den økonomiske styring i regionen, selvom den ikke er en regelfast del af regnskabet. Bevillinger er den, af regionsrådet, tildelte hjemmel til at afholde udgifter i budgetåret. Bevillinger er således regionens interne styringsværktøj.

Den første del af sagsfremstillingen er baseret på den reelle politiske og økonomiske styring af regionens økonomi, hvor fokus er på regionens udgifter. Efterfølgende gives der en opsamling på selve regnskabsaflæggelsen og det revisionsmæssige fokus. Bilag 2 uddyber de regnskabstekniske områder.

Overordnet set er regionens årsregnskab for 2024 grundlæggende positivt, og viser blandt andet, at regionen har overholdt det fastsatte udgiftsloft. Nedenfor gennemgås regnskabet og regionens aktivitetsområder.

Regionens aktivitetsområder

Regionens økonomi er inddelt i tre aktivitetsområder:

• Sundhedsområdet
• Social- og specialundervisningsområdet
• Det regionale udviklingsområde

Regionens regnskabsmæssige resultat vedrører primært sundhedsområdet, men resultaterne på social- og specialundervisningsområdet og det regionale udviklingsområde, indgår også i regionens samlede regnskab.

Bemærkninger til det udgiftsbaserede resultat

Udgiftsloftet (driftsrammen), der er fastsat på baggrund af økonomiaftalen med regeringen, er for Region Hovedstadens vedkommende på sundhedsområdet på 43.569 mio. kr. i 2024. Årsresultatet (regnskabsresultatet) opgjort i forhold til udgiftsloftet blev på 43.552 mio. kr., hvilket svarer til et mindreforbrug på 17 mio. kr. eller blot 0,04% af driftsrammen. Udgiftsloftet skal overholdes for regionerne under èt.

Tabel 1: Udgiftsloftet og regnskabsresultatet (mio. kr.)

	Udgiftsloft	Regnskab 2024	Afvigelse i forhold til udgiftsloft
Sundhedsområdet	43.569	43.552	17
Regional Udvikling	953	898	55

I afvigelseskolonnen angiver minus merudgift i forhold til budget, mens plus angiver mindreudgift i forhold til budgettet.

På det regionale udviklingsområde udviser regnskabsresultatet en mindreudgift på 55 mio. kr. i forhold til udgiftsloftet (driftsrammen). Mindreudgiften i forhold til udgiftsloftet kan modsvares af anlægstilskuddet til Letbanen. Udgiften for Letbanen finansieres ved hjælp af udgiftsloftet, men forbruget registreres som en anlægsudgift og indgår derfor ikke i ovenstående tabel. Den samlede udgiftsramme er således overholdt på disse to områder.

Bevillingsoverholdelse

I den løbende økonomirapportering er der - udover overholdelsen af udgiftsloftet (driftsrammen) - også styringsmæssigt fokus på overholdelsen af de af regionsrådet meddelte udgiftsmæssige bevillinger inkl. overførsler. Der er i det endelige regnskabsresultat på sundhedsområdet merudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på nogle områder, og mindreudgifter i forhold til de meddelte bevillinger på andre områder. Sammenlignet med de samlede bevillinger til sundhedsrammen er der et samlet mindreforbrug på ca. 585 mio. kr. Dette forholdsvis store mindreforbrug skyldes i al væsentlighed, at mindreforbruget er opgjort før overførsler til 2025. På det regionale udviklingsområde er der en samlet mindreudgift på 14 mio. kr. i forhold til de meddelte bevillinger opgjort før overførsler til 2025.

Investeringer

Der er i regnskab 2024 på sundhedsområdet afholdt samlede investerings- og anlægsudgifter for 2.793 mio. kr. fordelt med 1.525 mio. kr. på kvalitetsfondsbyggerierne samt 1.268 mio. kr. på øvrige investerings- og anlægsprojekter. Dette kan sammenholdes med et anlægsloft på 2.533 mio. kr. på sundhedsområdet (inkl. kvalitetsfondsprojekterne), hvorfor der er tale om et merforbrug i forhold til anlægsloftet. En stor del af merudgifterne har resulteret i, at regionen har rejst krav mod entreprenøren. Afgørelsen af voldgiftssagerne kan trække ud. Disse udgifter ligger i størrelsesordenen 230 mio. kr.

Aktivitetsregnskab

I årsregnskabet for 2024 udgør regionens finansieringsindtægter vedrørende det statslige aktivitetsafhængige bidrag (nærhedsfinansiering) 519,8 mio. kr. Det fremgår af resultatopgørelsen. Som en følge af den styrkede aktivitet for at nedbringe ventelister, har man i økonomiaftalen for 2025 aftalt, at der for 2024 ingen efterregulering af nærhedsfinansieringen foretages.

Likviditet

Den likvide beholdning er ultimo 2024 på 2.598 mio. kr. Korrige­res der for uforbrugte eksterne midler på 2.538 mio. kr., udgør de likvide midler dog kun 60 mio. kr. Det er således af afgørende betydning for regionen, at disse eksterne midler indgår som en del af regionens likvide beholdning (penge, der ikke er ”bundet"), idet de gør, at regionen overholder kassekreditreglen og budgetloven. Den gennemsnitlige kassebeholdning har været positiv i 2024, og kassebeholdningen har overholdt minimumskravet på 1.000 kr. pr. indbygger i gennemsnit. Der er nærmere redegjort for likviditeten i balancen samt i note 16 i regnskabet.

Langfristet gæld

Region Hovedstadens samlede langfristede gæld er ved udgangen af 2024 opgjort til 7.620 mio. kr. Det er et fald på ca. 680 mio. kr. i forhold til året før, hvilket bl.a. kan forklares med førtidsindfrielse af en del af regionens leasinggæld, der nu udgør 1.300 mio. kr., samt afdrag på regionens lån i KommuneKredit. Mere end 99% af den samlede langfristede gæld er optaget i KommuneKredit, der har en meget høj international kreditvurdering. Den langfristede gæld fremgår af balancen samt regnskabets note 19. 

Varebeholdninger/-lagre

Tilbage i 2023 blev det nationale værnemiddellager overdraget fra staten til de fem regioner. Der har i 2024 været fokus på fortsat at fordele dette værnemiddellager mellem de fem regioner. Ultimo 2024 havde dette lager en regnskabsmæssig værdi på ca. 225 mio. kr., hvoraf 70 mio. kr. kan henføres til Region Hovedstaden, mens de resterende ca. 155 mio. kr. kan henføres til de øvrige fire regioner. Regionslageret i Glostrup havde en bogført lagerværdi ultimo 2024 på ca. 288 mio. kr. For disse to lagres vedkommende er der samlet set tale om en væsentlig reduktion af den bogførte lagerværdi i forhold til sidste år, idet de regnskabsmæssige lagerværdier er reduceret. Det skyldes primært mængden af lagervarer, der er faldet i værdi, lagervarer der er fysisk overdraget til andre regioner, lagervarer der ikke kan sælges mere samt diverse regnskabsmæssige nedskrivninger. 

EU-nødlageret udgør 85 mio. kr. ultimo 2024, og er således formindsket med 4 mio. kr. i løbet af 2024. 

Medicinlageret på Region Hovedstadens Apotek udgør 543 mio. kr. ultimo 2024, hvilket er en forøgelse på 119 mio. kr. i forhold til sidste år. Varebeholdningerne indgår som en del af balancen. 

KONSEKVENSER

Ved en tiltrædelse af indstillingen vil regnskabet blive overdraget til regionens eksterne revisor, BDO.

Revisionsberetningen sendes til regionsrådets medlemmer senest 7 dage efter, at administrationen har modtaget den. Beretningen og årsregnskabet behandles af forretningsudvalget og regionsrådet i august, med henblik på endelig godkendelse af årsregnskabet. På mødet i august forelægges desuden investeringsregnskaber vedrørende afsluttede anlægs- og investeringsarbejde med henblik på endelig godkendelse.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser. Overførsler af mindreforbrug fra 2024 til 2025 håndteres i sag om 1. økonomirapport 2025, jf. anden sag på dagsordenen.

KOMMUNIKATION

Årsregnskabet gøres tilgængeligt for offentligheden via regionens hjemmeside, når regnskabet er endeligt godkendt i august 2025. I samme forbindelse sendes regnskabet med revisionsberetninger til Ankestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for regionen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

24068492

Bilag

Bilag 1: Årsregnskab 2024_25032025

Bilag 2: Ordliste regnskab 2024

7. 1. økonomirapport 2025

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at de resterende 12,1 mio. kr. vedr. fertilitetsbehandling mhp. andet barn udmøntes til hospitalerne.
2. at Herlev og Gentofte Hospital tilføres 18,4 mio. kr. vedr. merudgifter som følge af forsinket implementering af hospitalsplan 2025 grundet asbestfund på Herlev Hospital. Tilførslen finansieres af regionens budgetreserve.
3. at der afsættes 10 mio. kr. af anlægsreserven i 2025 til renovering af personalekantinen på Herlev Hospital. Der afsættes yderligere 20 mio. kr. i det kommende investeringsbudget for 2026.
4. at regionsrådet tilkendegiver, at effektivitetskravet vedr. kvalitetsfondsbyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbageføres til hospitalet.
5. at der afsættes en leasingramme på 50 mio. kr. vedr. køretøjer til regionen.
6. at der afsættes en pulje på 20 mio. kr. til at nedsætte prisen på behandling af udvalgte patientgrupper over for Region Sjælland med det formål at opretholde behandling på regionens hospitaler og dermed fastholde aktivitet og kompetencer i den kommende Region Østdanmark.
   Puljen er målrettet patienter, som ellers ville blive behandlet uden for Region Hovedstaden og Region Sjælland. Puljen finansieres af regionens råderum.
7. at der afsættes 5 mio. kr. til at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis, med fokus på Region Østdanmark bredt, set via målrettet dialog og uddannelsestilbud m.v. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.
8. at udvalgspuljer vedr. trafik og mobilitet (3 mio. kr.) samt miljø og klima (4 mio. kr.) under regional udvikling ikke udmøntes. Midlerne tilbageholdes for at sikre finansiering til forventede bevillingsreduktioner som følge af Sundhedsreformen.
9. at der afsættes 5 mio. kr. til forberedelse af den kommende sundhedsreform. Midlerne fordeles af koncerndirektionen og finansieres af regionens budgetreserve.
10. at 1. økonomirapport 2025, herunder bevillingsændringerne i kapitel 6, godkendes.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Marianne Friis-Mikkelsen (C) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Region Hovedstadens forventede årsresultat bliver fremlagt i økonomirapporterne fire gange om året. Samtidig med dette søger administrationen om godkendelse af bevillingsændringer.

Centerdirektør i Center for Økonomi, Jens Buch Nielsen deltager under punktet.

SAGSFREMSTILLING

1. økonomirapport er baseret på ca. 6 ugers forbrug og udgør derfor et beskedent grundlag for prognosen. Eksempelvis foreligger der endnu ikke tal for afregning af patientbehandling med de øvrige regioner.

Regionens økonomi er bl.a. påvirket af, at der var mulighed for at lette udgiftspresset i 2025 gennem fremrykket medicinindkøb og indfriet leasinggæld, som giver lettelser i indeværende år. Det giver fornuftig mulighed for at håndtere økonomiske udfordringer i 2025.

I 1. økonomirapport gennemføres bl.a. genbevilling af ubrugte budgetmidler i 2024 vedr. projekter som rækker ind i 2025. De samlede ønsker til overførsler på driftsområdet ligger relativt højt, og administrationen er opmærksom på håndteringen af dette.

Regeringens akutpulje, som finansierede afvikling af ventelister i 2023 og 2024 bortfalder helt i 2025. Hospitalerne har gennemført en lang række projekter med pukkelafvikling og der er fokus på at sikre budgetoverholdelse inden for de økonomiske rammer. Det giver dog et pres på hospitalernes økonomi.

Økonomirapportens indstillinger lægger både op til håndtering af en række aktuelle udfordringer, men afspejler også et langsigtet perspektiv frem mod etableringen af den kommende Region Østdanmark.

Budgetrammen
1. økonomirapport 2025 viser forventet mindreforbrug på 94 mio .kr. ift. budgettet før nye politiske dispositioner. Regionen har derudover en budgetreserve på 100 mio. kr., som er målrettet uomgængeligt udgiftspres i løbet af året.

Afvigelserne ift. budget er opsummeret i nedenstående tabel:
(minus = mindreforbrug i forhold til budgettet)

 

Tabellen viser et forventet mindreforbrug på 94 mio. kr. før nye politiske dispositioner.

I 2024 blev der fremrykket medicinindkøb for 218 mio. kr., som letter udgiftspresset i indeværende år. Der blev også indfriet leasinggæld i 2. halvår 2024 for i alt knapt 350 mio. kr., som letter budgettet med de midler, der ellers var afsat til at afdrage på gælden. I 2025 svarer dette til 60 mio. kr.

De største afvigelser på driftsprognosen er:

• Praksisområdet
  På praksisområdet forventes et samlet (tilskudsmedicin + øvrige områder) merforbrug på 16,3 mio. kr. i 2025.
  Dette dækker over et forventet merforbrug på 64,8 mio. kr. på speciallæge og tandlægeområdet, mens de øvrige områder, medicintilskud, almen læge og øvrig praksissektor har et forventet mindreforbrug på 48,5 mio. kr.
  Mindreforbruget på medicinområdet forventes at udgøre ca. 21 mio. kr. ift. budgettet på ca. 2,2 mia. kr. i 2025. Der forventes dog en fortsat stigning i mængdeforbruget som følge af en aldrende befolkning. 
   
• Medicin på hospitaler
  Der forventes et mindreforbrug vedr. den centrale medicinpulje på 20 mio. kr. idet forventet træk på den centrale medicinpulje ligger lidt under den budgetterede ramme til vækst.
   
• Øvrige områder
  Øvrige områder er bl.a. påvirket af forventet mindreforbrug vedr. leasing og respiratorpatienter, hvor det samlede patientantal er faldende. I modsat retning trækker bl.a. stigende forsyningsudgifter (via Center for Ejendomme) og endnu ikke udmøntede indkøbsbesparelser.
   
• Udgiftspres og dispositioner
  I 2024 var der mulighed for at fremrykke indkøb af medicin for i alt 218 mio. kr. samt indfri noget af regionens leasinggæld. Disse tiltag giver en samlet lettelse i indeværende år på i alt 278 mio. kr. 

Prognosen er beskrevet nærmere i økonomirapporten.

 

Aktivitet

Administrationen og hospitalerne har løbende dialog om hospitalernes aktivitet, herunder andelen som kan tilskrives omlægning af behandling inden for den værdibaserede tilgang. Dialogen understøtter værdibaseret sundhed, god ressourceudnyttelse og værdi for patienten.

Ved 1. økonomirapport har hospitalerne et aktivitetsbudget på 27,1 mia. i DRG-værdi (DRG er et mål for præsteret aktivitet, og DRG-taksten repræsenterer den nationale gennemsnitlige udgift ved en given behandling.). Prognosen for aktiviteten i 2025 er endnu meget usikker, men de aktuelle tal peger på mindreaktivitet i forhold til både budgettet og 2024.

Status vedr. aktivitet er uddybet i økonomirapporten afsnit 2.2.2 Aktivitet samt under de respektive bevillingsområder i kapitel 3.

 

Anbefaling til dispositioner

På baggrund af bl.a. møder i budgetforligskredsen den 14. marts og den 24. marts 2025 foreslås følgende dispositioner:

• Udmøntning af resterende statslige midler vedr. fertilitetsbehandling.
  Regeringen og Danske Regioner har i forbindelse med Økonomiaftalen for 2025 indgået ”aftale om hjælp til andet barn”. Aftalen indebærer, at der på landsplan fra januar 2025 årligt afsættes 150 mio. kr. (heraf 46 mio. kr. i Region Hovedstaden) til at tilbyde vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Regeringen og Danske Regioner er enige om, at implementere vederlagsfri hjælp til andet barn med fertilitetsbehandling fra 1. december 2024.
  I 2024 udmøntede Region Hovedstaden 12,6 mio. kr. i tillæg til de statslige midler (3,9 mio. kr.) til opstart af det nye tilbud. Dermed var der samlet 16,5 mio. kr. til rådighed for hospitalerne i 2024 til igangsætning af tilbuddet.
  I efteråret 2024 var der indledende drøftelser med hospitalsdirektørkredsen omkring fordelingen af fertilitetsmidlerne i 2025. Fordelingen tager udgangspunkt i velkendte nøgler som afspejler hospitalernes aktivitet og størrelse m.v. Alle fertilitetsmidlerne udmøntes nu konkret i forbindelse med 1. økonomirapport 2025 efter at der er gennemført udbud vedr. private behandlinger på området.
   
• Tilførsel af 18,4 mio. kr. til Herlev og Gentofte Hospital vedr. forsinket implementering af hospitalsplan 2025.
  Hospitalsplan 2025 (HOP25) skal bl.a. sikre et patientsikkert og bæredygtigt akuttilbud med behandling af højeste kvalitet i planområdet Midt.
  Det udmøntes bl.a. i en omlægning på Herlev og Gentofte Hospital, hvor akutte medicinske patienter samles på Herlev-matriklen. Planen indebærer også etablering af Hjertecenter Hovedstaden med samling af en række opgaver med kardiologiske patienter under Rigshospitalet.
  I forbindelse med hospitalsplanen skal der gennemføres en række bygningsmæssige tilpasninger, og der er i den forbindelse fundet asbest på Herlev Hospital, som har forsinket omstillingsprocessen. Forsinkelsen estimeres foreløbig til ca. 6 måneder.
  Forsinkelsen medfører udskudt realisering af planlagte effektiviseringer m.v. svarende til en merudgift på i alt ca. 18,4 mio. kr.
   
• Renovering af personalekantinen på Herlev Hospital.
  Personalekantinen på Herlev Hospital er nedslidt og underdimensioneret ift. behovet og gældende sikkerhedskrav. Der er behov for at øge kapacitet herunder kølekapacitet og ændre på kantinens indretning. Samtidig skal køkkenet opgraderes fra anretterkøkken til et fuldt produktionskøkken. Der skal udskiftes el, ventilation og udstyr. Brandsikkerheden skal forbedres.
  Udgifterne forventes at udgøre 10 mio. kr. i 2025 samt yderligere 20 mio. kr. i 2026.
   
• Effektivitetskravet vedr. kvalitetsfondsbyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbageføres til hospitalet.
  I forbindelse med kvalitetsfondsbyggerier pålægges regionerne et effektiviseringskrav, som frigøres til yderligere sundhedsbehandling. For Amager og Hvidovre Hospital udgør effektiviseringskravet knap 96 mio. kr. hvoraf 12 mio. kr. er tilbageført til hospitalet vedr. service- og portørfunktioner.
  Af hensyn til budgetlægningen ønskes sikkerhed for at de resterende midler også tilbageføres til Amager og Hvidovre Hospital i lighed med effektiviseringskrav på andre hospitaler i regionen.
   
• Leasingramme vedr. anskaffelse af køretøjer.
  Den eksisterende leasingramme fra 2021 er opbrugt pr. januar 2025, og der ønskes en fornyet leasingramme til regionens anskaffelse af køretøjer. Rammen understøtter grøn omstilling og skal bl.a. bruges til at elektrificere 16 tungvogne.
  Administrationen vil i indeværende år vurdere renteniveauet løbende ift., om de enkelte køb sker bedre via kontantkøb eller denne leasingaftale.
   
• Opretholde behandlingskapacitet
  På udvalgte områder har Region Sjælland fravalgt Region Hovedstaden som samarbejdspartner, da Region Sjælland kan opnå en lavere afregning hos andre partnere. For at sikre fastholdelse af kompetencer og aktivitet i den kommende Region Østdanmark afsættes en pulje til prisreduktion til Region Sjælland på disse områder.
   
• Understøtte rekruttering af læger til almen praksis
• Der afsættes midler til at understøtte rekruttering og fastholdelse af læger i almen praksis, med sigte på Region Østdanmark bredt set, via målrettet dialog og uddannelsestilbud m.v. Midlerne har til formål at understøtte et stærkt udgangspunkt for den kommende Region Østdanmark.
   
• Udvalgspuljer vedr. trafik og mobilitet samt miljø og klima under regional udvikling udmøntes ikke.
  I forbindelse med sundhedsreformen gennemføres et opgavebortfald på Regional Udvikling vedr. udviklingsstrategi, klima og kultur. I Region Hovedstaden ventes rammereduktionen imidlertid at overstige de besparelser, der kan opnås ved bortfaldet. I 2026 estimeres dette budgetgab til ca. 17 mio. kr.
  Derfor indstilles det, at tidligere aftalte udvalgspuljer vedr. de nævnte områder på henholdsvis 3 og 4 mio. kr. alligevel ikke udmøntes. Sammen med trafikreserven på 18 mio. kr. vil budgetgabet kunne finansieres og der er fortsat en vis buffer vedr. evt. stigende udgifter til trafik.
  Budgetgabet forventes at være ca. 63 mio. kr. i 2027, og det forberedende regionsråd kan senere vælge at inddrage det akkumulerede overskud i håndteringen af dette.
   
• Forberedelse af sundhedsreform
  Den kommende sundhedsreform og fusion med Region Sjælland kræver mange forberedelser, som ikke på alle områder kan gennemføres inden for den eksisterende budgetramme. Der afsættes 5 mio. kr. til at understøtte processen. Midlerne fordeles af koncerndirektionen.

 

Hospitaler og psykiatri

Hospitalerne forventer at overholde deres budgetrammer. Eventuelt mindreforbrug på hospitalerne indgår i overvejelserne omkring overførsel til 2026. Generelt oplever hospitalerne et økonomisk pres ift. håndtering af høje udgifter til privat behandling og genindførelsen af 30 dages behandlingsgaranti pr. 1. januar 2025 efter, at den i en periode har været 60 dage.

 

Opfølgning på udmøntning af midler til ventelisteafvikling udmøntet i 2024

Hospitalerne igangsatte i 2024 en række initiativer med ventelisteafviklingen og nedbringelse af ventetiden for midlerne fra akutpuljen, og midlerne uddelt til ventelisteafvikling. Initiativerne er med få undtagelser afviklet efter planen.

Der er i 2024 sket et fald i ventetiden, som i 2024 og januar 2025 ligger under niveau for både 2022 og 2023. Forventningen på hospitalerne har i løbet af 2024 været og er fortsat, at ventelisterne kan holdes på et lavere niveau. Dog er der eksempler på stigning grundet ændringen ved årsskiftet fra den midlertidige forlængede behandlingsret på 60 dage tilbage til de sædvanlige 30 dage.

Samlet set er privathospitalsforbruget ikke steget som følge af ændringen i behandlingsretten ved årsskiftet. Antallet af patienter behandlet på privathospital var 6.300 i januar 2025. Til sammenligning var antallet i januar 2023 og 2024 henholdsvis 8.800 og 7.700 og i februar 2023 og 2024 henholdsvis 7.200 og 7.100.

På demensområdet er der, trods indsats på Herlev og Gentofte Hospital samt Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, fortsat mange patienter på venteliste til udredning.

Ventetiden til somatisk behandling er faldet fra 35 dage i februar 2024 til 28 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 henholdsvis 41 og 40 dage.

Ventetiden til operationer er faldet fra 60 dage i februar 2024 til 49 dage i februar 2025. Til sammenligning var ventetiden i februar 2022 og 2023 på henholdsvis 78 og 71 dage.

Der ses et markant fald i ventetiden til hofte- og knæoperation, som i februar 2025 var på henholdsvis 39 og 56 dage. Til sammenligning var ventetiden i februar 2024 på henholdsvis 66 og 86 dage. Faldet i ventetiden på operationstyperne hænger sammen med implementering af det non-operative behandlingsprogram til patienter med slidgigt i knæ, som pr. 1. januar 2025 var igangsat på alle hospitaler. Patienter, som henvises til behandlingsprogrammet frem for operation, revurderes efter 3 måneder. Behandlingsprogrammets fremadrettede indvirkning på ventetiden til operation inden for ortopædkirurgien er derfor ukendt.

Status er uddybet i bilag 3.

 

Overførsler fra 2024 til 2025

I bilag 2 er redegjort for virksomhedernes ønskede overførsler til 2025. Formålet med bilaget er at opgøre mer- eller mindreforbrug i 2024, der søges genbevilget i 2025 for hospitalerne og de øvrige områder i budgettet. Selve regnskabet for 2024 forelægges i en særskilt sag.

• Driftsområdet: 910,5 mio. kr.
  På baggrund af opgørelserne i genbevillingsgrundlaget søges for driftsområdet (inkl. regional udvikling og socialområdet) samlet set et mindreforbrug på 910,5 mio. kr. genbevilget i 2025. Overførslen er højere end sidste år, hvor den samlede overførsel udgjorde 726,6 mio. kr. Det høje niveau for overførsler er negativt i forhold til regionens styring i forhold til udgiftsloftet og administrationen har været i dialog med virksomhederne om begrænsning af genbevillingerne.
  På sundhedsområdet søges en genbevilling på 907,1 mio. kr. jf. afsnit 2.4 Bevillingsændringer. De overførte midler på hospitalerne vedrører bl.a. tidsforskudte projekter, forskningsmidler og generelt mindreforbrug/opsparing til kommende projekter.
  For hospitaler og virksomheder excl. fællesområder og administration er der opgjort et mindreforbrug på i alt ca. 95 mio. kr., som ikke foreslås genbevilget.
   
• Investeringsområdet: 424,1 mio. kr.
  For investeringsområdet (excl. kvalitetsfondsprojekter) søges i alt 424,1 mio. kr. genbevilget, herunder også tillægsbevillingerne vedr. Nyt Hospital Hvidovre.

Som udgangspunkt kan virksomhederne frit overføre op til 0,4 pct. af deres nettobevilling på driften. Hertil kommer bevillinger til konkrete tidsforskudte projekter, som af den ene eller anden grund, ikke har kunnet afsluttes i bevillingsåret. Endelig er der mulighed for at overføre midler vedr. anlægsprojekter og eksternt finansierede projekter (ofte forskningsprojekter).

 

Social- og specialundervisningsområdet samt regional udvikling

Social- og specialundervisningsområdet forventes at overholde budgettet. Området hviler økonomisk i sig selv over tid, og er fuldt finansieret af kommunal takstbetaling.

På det regionale udviklingsområde forventes et merforbrug på ca. 13,7 mio. kr. under forudsætning af, at regionsrådet godkender indstilling om at tilbageholde udvalgspuljer jf. indstilling. Merforbruget er sammensat af et merforbrug på kollektiv trafik på 3,4 mio. kr. og et merforbrug på øvrig regional udvikling på 10,3 mio. kr. Merforbruget vedrører tidsforskudte projekter finansieret af et tilsvarende mindreforbrug i tidligere år. De samlede driftsudgifter ligger under udgiftsloftet (-53 mio. kr.).

 

Finansiering fra stat og kommuner

En del af regionens finansiering er baseret på opfyldelse af de fire mål vedr. nærhedsfinansiering. Under nærhedsfinansiering udpeger staten fire konkrete mål, hvor der stilles krav om en positiv udvikling i forhold til tidligere år. Manglende målopfyldelse medfører reduktion i regionens finansiering. I 2020 til 2024 var ordningens økonomiske konsekvens suspenderet på grund af bl.a. COVID-19, og regionen var dermed sikret fuld finansiering.

Det foreløbige resultat for 2024 viser, at Region Hovedstaden har levet op til alle fire mål. Dette er beskrevet nærmere i økonomirapport, afsnit 2.2.3. Nærhedsfinansiering.

Der foreligger endnu ikke måltal eller resultater for nærhedsfinansiering i 2025.

Administrationen vurderer, at Region Hovedstaden opnår den budgetterede finansiering vedr. kommunal medfinansiering (kommunerne medfinansierer regionens udgifter baseret på antallet af indlagte borgere m.v.).

 

Likviditet

Administrationen følger regionens likviditet tæt. Regionens likviditet efter kassekreditreglen skønnes til godt 4,9 mia. kr. efter 1. kvartal 2025 og opfylder dermed budgetlovens krav på 1.9 mia. kr. (1.000 kr. pr. indbygger). Heri indgår endnu ubrugte eksterne forskningsmidler svarende til ca. 2,1 mia. kr. Se i øvrigt afsnit 2.1.4. Likviditet.

 

Udgifts- og anlægsloft

Regionens aktuelle råderum ift. udgiftsloftet inkl. dispositionerne i sagens indstillinger estimeres til ca. 110,3 mio. kr. Dette tal består dels af det forventede mindreforbrug på 94 mio. kr. (beskrevet ovenfor), nye dispositioner svarende til i alt 20 mio. kr. samt forventede nettooverførsler på 65 mio. kr. fra drift og anlæg.

På investeringsområdet (eksklusive kvalitetsfondsprojekter) ventes udgifterne at ligge ca. 300 mio. kr. over det aftalte niveau for 2025. Hovedparten af overskridelsen kan tilskrives tidsforskydning af projekter herunder Mary Elisabeth Hospital.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingens pkt. 1 vil de resterende statslige fertilitetsmidler på 12,1 mio. kr. varigt blive fordelt mellem regionens hospitaler efter samme fordelingsnøgle som tidligere udmøntninger.

Godkendes indstillingens pkt. 2 vil Herlev og Gentofte Hospital blive tilført en engangsbevilling vedr. forsinket indflytning gr. asbest på Herlev Hospital på 18,4 mio. kr. finansieret af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 3 afsættes der 10 mio. kr. af anlægsreserven i indeværende år til at påbegynde renovering af personalekantinen på Herlev Hospital. I investeringsbudgettet for 2026 afsættes yderligere 20 mio. kr. til området.

Godkendes indstillingens pkt. 4 tilkendegiver regionsrådet, at effektiviseringskravet vedr. kvalitetsfondsbyggeriet på Amager og Hvidovre Hospital tilbageføres til hospitalet. Denne forudsætning vil indgå i budgetforslaget for 2026.

Godkendes indstillingens pkt. 5 afsættes en leasingramme på 50 mio. kr. vedr. køretøjer til regionen. Leasingrammen administreres og finansieres af Center for Ejendomme.

Godkendes indstillingens pkt. 6 afsættes en pulje målrettet prisreduktion over for Region Sjælland på udvalgte områder for at sikre fastholdelse af aktivitet på regionens hospitaler og dermed fastholde aktivitet og kompetencer i den kommende Region Østdanmark. Puljen finansieres af regionens råderum.

Godkendes indstillingens pkt. 7 afsættes en pulje målrettet rekruttering og fastholdelse af læger til almen praksis. Puljen finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 8 gennemføres der ikke udmøntning af udvalgspuljerne vedr. trafik og mobilitet (3 mio. kr.) samt miljø og klima (4 mio. kr.) for at sikre finansiering til bevillingsreduktioner som følge af sundhedsreformen.

Godkendes indstillingens pkt. 9 afsættes en pulje til forberedelse af den kommende sundhedsreform. Midlerne fordeles af koncerndirektionen og finansieres af regionens budgetreserve.

Godkendes indstillingens pkt. 10 tilpasses den økonomiske ramme for bevillingsområderne, så bevillingerne er afstemt med opgaveændringerne.

RISIKOVURDERING

Følgende risici skal fremhæves:

Bortfald af særlige midler til ventelisteafvikling
Akutpuljen fra 2023 og 2024 er bortfaldet i 2025 og hospitalerne har øget fokus på at få mest behandling ud af en justeret budgetramme.
Administrationen følger ventelisterne tæt i forhold til at behandle flest mulige patienter inden for den samlede økonomiske ramme.

Mellemregionale indtægter
Der er usikkerhed i prognosen for dette område. Området er erfaringsmæssigt præget af udsving, og der er endnu kun begrænset viden om udviklingen i 2025.

Forhøjede ejendomsskatter
Nye foreløbige ejendomsvurderinger indikerer en væsentlig stigning i ejendomsskatter for Region Hovedstaden. Der foreligger endnu ikke endelige vurderinger og det er uklart, om staten vil kompensere regionerne for merudgiften.
Region Hovedstaden har hensat midler til efterbetaling vedr. tidligere år, men der er ikke afsat midler til eventuel merudgift i 2025.

ØKONOMI

Administrationen søger om en række bevillingsændringer, der er nærmere specificeret i kapitel 5.

Udover de tiltag, der er beskrevet under "Anbefaling til dispositioner" ovenfor,
drejer disse ændringer sig om teknisk betinget:

• Genbevilling af mer-/mindreforbrug i forhold til driftsbudgettet fra 2024: i alt 910,5 mio. kr.
• Teknisk genbevilling af ubrugte eksterne midler, især indtægtsdækkede forskningsmidler fra 2024.
• Budgetomplaceringer mellem hospitalerne.
• Omplaceringer mellem sundhedsvæsenets konto for fælles driftsudgifter og hospitalerne.
• Omplaceringer mellem hospitalerne og koncerncentre.
• Overførsel af midler fra sundhedsvæsenets driftsramme til investeringsbudgettet. I alt overføres netto -7,5 mio. kr. til investeringsbudgettet.
• Rebudgettering med netto 458,4 mio. kr. af kvalitetsfondsprojekterne på investeringsbudgettet, så budgettet svarer til det nu forventede forbrug.
• Korrektioner på 491,6 mio. kr. vedr. øvrige investeringsprojekter. Heraf genbevilling af i alt 420,1 mio. kr. vedr. overførsler fra 2024 til 2025.

Initiativerne under "Anbefaling til dispositioner" indarbejdes teknisk i regionens bevillingssystem i forbindelse med 2. økonomirapport 2025.

Varige bevillingsændringer er anført med beløbet for både 2025 og 2026 i kapitel 6.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Lars Æbeløe-Knudsen

JOURNALNUMMER

24080194

Bilag

Bilag 1: 1. økonomirapport 2025

Bilag 2: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 2 - Overførsler fra 2024 til 2025

Bilag 3: 1. økonomirapport 2025 - Bilag 3 - Status på midler til ventelisteafvikling

Bilag 4: Oplæg fra Teknisk gennemgang af 1. ØR 2025

8. Delegation af beslutningskompetencen til administrationen vedr. overdragelse og nedlukning af klimaområdet og kultur

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at godkende at administrationen bemyndiges til:
   a) at afslutte eller overdrage klimaprojekter, der ikke udløber i 2025, og 
   b) at indgå aftaler om overdragelse af kulturprojekter bevilliget fra kulturpulje 2024 og 2025, som løber efter 2027. 
2. at godkende at Region Hovedstaden udtræder af sit medlemskab af Klimaalliancen i løbet af 2025.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C ) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Forretningsudvalget blev den 3. december 2024 orienteret om sundhedsreformens overordnede konsekvenser for opgaver og økonomi på det regionale udviklingsområde fra 1. januar 2026. Her fremgik det, at sundhedsaftalen medfører, at regionernes opgaver på klimaområdet bortfalder og kulturmidler overføres til kommunerne. Administrationen vil derfor arbejde med en afslutning eller overdragelse af projekter, som ikke udløber i henholdsvis 2025 for klima og 2026 for kultur. Da der endnu ikke er fremsat lovforslag om opgavebortfaldet på baggrund af sundhedsaftalen, har administrationen brug for en bemyndigelse fra regionsrådet til at afvikle klima- og kulturopgaven. 

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsreformen betyder, at opgaveporteføljen for regional udvikling gøres smallere, og dermed skal regionerne ikke længere lave og arbejde med regional udviklingsstrategier i geografien, herunder ophører samarbejdsprojekter med kommuner og andre parter vedrørende klima, og kultur.

Afslutning og overdragelse af regionens klimaprojekter

Reformen betyder, at muligheden for at iværksætte indsatser, der kun har hjemmel under den regionale udviklingsstrategi og ikke i sektorlovgivningen, bortfalder pr. 1. januar 2026. For Region Hovedstadens vedkommende er det primært klimaopgaven, der bortfalder. Alle klimaaktiviteter skal afsluttes eller videregives senest 1. januar 2026. Dette gælder også nationale klimasamarbejder som Klimaalliancen, regionale projekter inden for energiomstilling og regionens part i EU-støttede klimaprojekter, såsom LIFE ACT, Circular Economy Beyond Waste, Regions4climate, Interlayer og Directed (uddybet i bilag 1). 

Herudover skal regionens medlemsskab af Gate 21 vurderes i 2026, og det skal undersøges, hvordan regionen kan træde ud af organisationen. Det skyldes, at Gate 21 er organisation for grøn omstilling, og organisationen gennemfører i samarbejde med medlemmerne en bred vifte af klimaprojekter. Det er derfor en naturlig konsekvens af opgavebortfaldet, at finansieringen fra den regionale udviklingskasse ophører, og Region Hovedstaden træder ud senest ved udgangen af 2026. 

I løbet af 2025 skal der pågå en afslutnings- eller overdragelsesproces af de projekter, som forventes at bortfalde med kommende lovpakker i efteråret. I den forbindelse anbefaler administrationen, at bemyndigelsen til at afslutte og overdrage opgaver gives til administrationen for at sikre smidig processer og dialoger med de involverede samarbejdspartnere.

Overdragelse af regionens kulturprojekter

De kulturprojekter, der er udmøntet fra tidligere budgetaftalers kulturpulje, skal desuden afsluttes eller videregives inden 1. januar 2027, hvor kulturmidler overføres til kommunerne via bloktilskuddet. Da fordelingen af overførslen af midler på tværs af regioner sker efter blokfordelingsnøglen, forventes Region Hovedstaden at skulle betale 10 mio. kr., selvom regionens hidtidige kulturpulje udløber i 2025. Regionsrådet udmøntede den 10. december 2024 i alt 4,2 mio. kr. fra kulturpuljen 2024 og 2025 til otte kulturprojekter. Af de otte projekter løber to af dem til efter 2027, og derfor vil administrationen gå i dialog med projekterne om løsninger eller de relevante kommuner om at varetage afslutningen og afrapporteringen af projekterne, og dermed sikre, at de to kulturprojekter ikke skal afkortes eller reduceres uhensigtmæssigt grundet regionernes opgavebortfald. Det drejer sig om projekterne, Dans for fællesskab, øget mental og fysisk trivsel på ungdomsuddannelserne - Fod på Gulv Trin II og Kulturpulje, Esport, Sundhed og Kultur: Styrkelse af fællesskab og skolegang for børn og unge.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen får administrationen bemyndigelse til at foretage en afslutning og overdragelse af regionens klima- og kulturprojekter. Administrationen vil herefter gå i dialog med og evt. lave aftaler om afslutning og overdragelse af projekterne med relevante parter. Herudover vil administrationen melde til Klimaalliancen, at Region Hovedstaden udtræder af sit medlemsskab af Klimaalliancen i løbet af 2025.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

25022914

Bilag

Bilag 1: Bilag - Afvikling af klimaopgaver under regional udvikling som følge af sundhedsaftalen 2024 BL

9. Ansøgning om råstofindvinding i Dagerød Grusgrav

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende tilladelse til erhvervsmæssig indvinding på 6,2 ha uden for graveområde i Dagerød Grusgrav (bilag 1) med udgangspunkt i, at ansøgningen opfylder kriterierne oplistet i retningslinje 2 i Råstofplan 2012. 

Forud for forretningsudvalgsmødet har administrationen udarbejdet et notat om præcedens ift. råstofindvinding. Se bilag 10. 

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Formanden satte indstillingen til afstemning: 
For stemte: A (8), B (4), C (9), F (4), O (1) og V (4), i alt 30. 
Imod stemte: Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 7. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 37. 
Indstillingen var herefter godkendt.

Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, der skal gives tilladelse til ekstraordinær indvinding af grus, da sagen kan danne præcedens for udvidelse af andre grusgrave. Vi mener, at borgerne bliver nødt til at kunne stole på, at grusgravene ikke bliver endnu større end dem, som i forvejen er i planerne.”

Vibeke Westh (A), Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (bilag 10). 

Formanden satte indstillingen til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte:  Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingen var hermed anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, der skal gives tilladelse til ekstraordinær indvinding af grus, da sagen kan danne præcedens for udvidelse af andre grusgrave. Vi mener, at borgerne bliver nødt til at kunne stole på, at grusgravene ikke bliver endnu større end dem, som i forvejen er i planerne.”

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Formanden satte administrationens indstillingspunkt til afstemning:
For stemte: A (2), B (2), C (3), F (1), V (2), i alt 10.
Imod stemte: Ø (1), i alt 1.
Undlod at stemme: 0.
I alt 11.
Indstillingspunktet var hermed anbefalet.

BAGGRUND

Miljø- og klimaudvalget har på mødet den 26. februar 2025 behandlet sagen og bad herefter adminsitrationen om at belyse sagen yderligere, og det fremgår af denne sag.

Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede den 20. december 2023 Råstofplan 2016/2020, hvilket betyder, at grundlaget for ansøgninger inden for graveområder, der var nyudlagt i Råstofplan 2016/2020, bortfaldt. 

På tidspunktet for råstofplanens ophævelse stod regionen over for at give tilladelse til fortsat råstofindvinding i Dagerød Grusgrav, men idet plangrundlaget for tilladelsen forsvandt, blev ansøgningen annulleret. Der er dermed tale om et særligt forhold og en unik situation. Ansøger fremsendte herefter en ansøgning om tilladelse til råstofindvinding delvist uden for graveområde. Regionen er forpligtet til at behandle fremsendte ansøgninger, og det følger af god forvaltningsskik, at sager i den offentlige forvaltning skal behandles inden for rimelig tid og ikke må trække unødigt ud. Dette er blandt andet under hensyn til, om ansøgeren vil opleve et tab ved uforholdsmæssig lang sagsbehandling. I den konkrete sag har ansøger i sin motiverede ansøgning (bilag 3) beskrevet, at det har væsentlige økonomiske konsekvenser for virksomheden, hvis sagen forsinkes yderligere.

Ansøgninger på arealer uden for graveområder skal forelægges regionsrådet til beslutning. Miljø- og klimaudvalget skal derfor i denne sag beslutte, om der skal gives tilladelse til indvinding af råstoffer i Dagerød Grusgrav uden for graveområder udlagt i Råstofplan 2012, men dog på et areal, der var udlagt i den ophævede Råstofplan 2016/2020. 

Miljøchef og sektionschef, Charlotte Schleiter og Mette Simonsen, vil på mødet i miljø- og klimaudvalget holde en kort præsentation, hvor de nye oplysninger til sagen uddybes.

SAGSFREMSTILLING

Råstofindvinding skal i henhold til lovgivning og praksis som altovervejende hovedregel foregå i de områder, som er udlagt i råstofplanen med mindre, at der er en særlig grund til at afvige fra det. Regionens grundlag for at kunne meddele tilladelse uden for et graveområde fremgår af retningslinje 2 i Råstofplan 2012: 

”Ansøgning om råstofindvinding uden for de udpegede graveområder kan normalt ikke imødekommes. En eventuel tilladelse til råstofindvinding uden for et graveområde kan kun meddeles efter samtykke fra regionsrådet. Der kan dog i særlige tilfælde meddeles indvindingstilladelse, hvis der søges om indvinding af et værdifuldt råstof og/eller kortvarig indvinding på mindre arealer f.eks. i forbindelse med statens vejprojekter.”

Administrationen vurderer, at der med denne sag er tale om en principiel beslutning i forhold til tolkning af retningslinje 2 - særligt i forhold til tolkningen af begreberne "i særlige tilfælde", "kortvarig periode" og "mindre arealer". Afgørelsen i sagen kan danne præcedens for kommende ansøgninger om tilladelse til råstofindvinding uden for graveområder. Som nævnt har regionen pligt til at behandle en ansøgning om råstofindvinding, og sagerne skal behandles inden for rimelig tid.

Administrationens vurdering af ansøgningen

Afgørelsen skal træffes på baggrund af de kriterier, der er i loven, hvis man inddrager andre forhold, end de der er nævnt i loven, vil afgørelsen være ugyldig.

Administrationen vurderer, at ansøgningen falder inden for betingelserne, der er nævnt i retningslinje 2 i Råstofplan 2012, idet der er tale om relativt kortvarig indvinding på 5 år, og idet der er tale om et relativt lille areal på 6,2 ha uden for graveområde. Administrationen vurderer desuden, at der er tale om en særlig situation, idet administrationen var tæt på at give endelig tilladelse til indvinding på området, da graveområdet var omfattet af Råstofplan 2016/2020.

Desuden er det ansøgte projekt vurderet i henhold til kriterierne i miljøvurderingsloven, og administrationen vurderer, at de potentielle miljøpåvirkninger som følge af den ansøgte råstofindvinding ikke har så væsentlig karakter, at der skal udarbejdes en miljøkonsekvensrapport. Støj og trafik vurderes ikke at øges, idet indvindingen ikke intensiveres. Administrationen vurderer endvidere, at indvindingen ikke vil have nogen påvirkning på grundvand, idet der alene vil blive gravet over grundvandsspejlet. 

På baggrund af ovenstående vurderinger har administrationen udarbejdet et udkast til en afgørelse (bilag 1), der giver tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding i Dagerød Grusgrav. Administrationens screeningsafgørelse efter miljøvurderingsloven vedlægges som bilag 2. 

Ansøgning og projekttilpasning

Region Hovedstaden modtog den 15. juli 2022 en ansøgning om tilladelse til og udvidelse af råstofindvinding i Dagerød Grusgrav for en 10-årig periode. Hele det ansøgte areal var på daværende tidspunkt udlagt som graveområde i den på ansøgningstidspunktet gældende Råstofplan 2016/2020. Før ansøgningen kunne færdigbehandles, krævede regionen, at der blev gennemført efterbehandling på allerede indvundne arealer. Det betød, at ansøgningen ikke var færdigbehandlet den 20. december 2023, da Miljø- og Fødevareklagenævnet ophævede Region Hovedstadens Råstofplan 2016/2020. Eftersom plangrundlaget for ansøgningen bortfaldt, annullerede regionen ansøgningen.

Dagerød Grusgrav ApS har den 8. juli 2024 indsendt en ny ansøgning, som overordnet er enslydende med den tidligere ansøgning, men den er justeret med henblik på at imødekomme de bemærkninger og høringssvar, som administrationen modtog ved den indledende høring i 2022 og ved partshøringen i 2023. Ansøgers motivation for ansøgningen vedlægges i bilag 3. 

På en del af det ansøgte areal, nord for Esrumvej, har virksomheden allerede en aktiv grusgrav (se oversigtskort i bilag 4 samt grave- og efterbehandlingsplanen i bilag 5).

Det ansøgte projekt omfatter bl.a.
•    Tilladelse til råstofindvindingsaktivitet på i alt 9,6 ha, hvoraf 6,2 ha af det ansøgte areal ligger uden for den gældende råstofplan 2012.
•    Indvinding i 5 år.
•    Årlig indvinding af råstoffer over grundvand på op til 120.000 m3.

Ansøgning om tilladelse til råstofindindvinding i Dagerød Grusgrav har været i partshøring fra den 7. november 2024 til og med den 9. december 2024, resumé af høringssvarene kan ses i bilag 6. I forbindelse med partshøringen i 2023 og 2024 har administrationen modtaget følgende overordnede bemærkninger fra borgere og Museum Nordsjælland:
•    Museum Nordsjælland og en privat part har i 2023 og 2024 indsendt bemærkninger om bevaringen af det kulturelle landskab og eventuelle skjulte fortidsminder på området.
•    To private parter har indsendt svar til høringen i 2023 med bekymring om støj/vibrationsgener og støvgener.
•    En privat part udtrykte i høringen 2023 bekymring om, hvorvidt der kan ske grundvandssænkning og dermed tab af afgrøder ved gravning nær skel.

Ansøger har tilpasset det ansøgte projekt således, at det imødekommer de bemærkninger, som er indkommet i forbindelse med partshøringen. Det giver sig til udtryk i følgende:

• Ansøger vil bevare levende hegn omkring graveområdet, så toppen af bakken ikke ændrer visuel karakter, og det sammenhængende landskab påvirkes mindst muligt. 
• Med henblik på bevarelse af kulturhistoriske elementer i området vil den del af Galgebakken, som planlægges gravet, blive genetableret med råjord fra råstofgraven. Alternativt sløjfes gravningen her, hvis ressourcen er ringe.
• I forhold til mulige skjulte fortidsminder vil ansøger give museet mulighed for at overvåge arbejdet eller foretage arkæologiske undersøgelser, inden gravningen igangsættes. 
• Ansøger vil begrænse gener i form af støv og støj ved at etablere volde omkring tilladelsesarealet samt omkring støjkilden ved transportbåndet.
• Volde omkring det nye område vil blive tilsået med enggræs for at binde støv, og ansøger har fået vandindvindingstilladelse af kommunen til støvbekæmpelse i den nu aktive del af grusgraven.

Som standard har regionen desuden en række vilkår, som skal begrænse gener i form af støj, vibrationer og støv. De oplistes i tilladelsens vilkår 2.19 - 2.30 (se bilag 1).

Tilsyn med regionens råstofgrave

Region Hovedstaden foretager minimum ét planlagt tilsyn i alle regionens aktive råstofrave om året. I den forbindelse fører regionen tilsyn med efterbehandling, overholdelse af støjkrav, gravegrænser, skrænthældninger, materiellet i graven, olietanke m.v. Hvis regionen konstaterer overskridelse af vilkår eller lovgivning i forbindelse med tilsynet har regionen en række håndhævelsesskridt: henstilling, indskærpelse, varsel af påbud, påbud og politianmeldelse. Regionen har fået udarbejdet et notat om håndhævelse efter råstofloven for at få afdækket regionens handlemuligheder i forskellige håndhævelsessituationer, notatet vedlægges i komprimeret form som bilag 7.

De typiske sager regionen konstaterer på tilsynene er for stejle skrænter, små oliespild og afvigelser i materiellet i forhold til det ansøgte.

Tilsynssager i den eksisterende råstofgrav

På de årlige tilsyn med Dagerød grusgrav i tiden fra 2019 - 2024 har regionen konstateret følgende:

• Større eller mindre oplag af byggeaffald (2019, 2022)
• Manglende markering af gravegrænser (2022, 2021)
• Skrænthældninger der var for stejle i forhold til de vilkår, der er stillet i tilladelsen (2023, 2021)
• Deponi af sand fra Hornbæk Havn (2022)
• Skrotaffald (2022)
• Olie og skidt på sorterværket (2022)
• Fund af en teglsat brønd - muligt fortidsminde (2022)

For alle forhold har administrationen fulgt op enten med indskærpelse eller med orientering af rette myndighed. I 2022 har regionen ud over det planlagte årlige tilsyn gennemført et opfølgende tilsyn. Til dato er der efter regionens indskærpelser rettet op på forholdene, hvilket er dokumenteret enten i forbindelse med opfølgende tilsyn eller fremsendelse af fotodokumentation. Ud over de ovenstående sager har administrationen udarbejdet en tidslinje med sager helt tilbage til 2015, hvor regionerne overtog administrationen af råstoftilladelser fra kommunerne, se bilag 8. Her er billedet det samme, dog er der også et par sager om gravning udenfor tilladelsesarealet. Disse sager er efterfølgende retsligt lovliggjort efter ansøgning.

Hvis der gives tilladelse til det ansøgte, vil administrationen skærpe sin tilsynsindsats, så der føres flere tilsyn og, hvis det skønnes nødvendigt, gennemføre uvarslede tilsyn.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen fremsende afgørelsen om tilladelse til råstofindvinding samt screeningsafgørelse i henhold til miljøvurderingsloven til ansøger og parter, hvorefter indvindingen kan gå i gang.

Hvis regionsrådet vurderer, at projektet ikke er omfattet af de undtagelsesmuligheder, der beskrives i retningslinje 2, og dermed afviser indstillingspunktet, vil administrationen sende et afslag på ansøgningen om tilladelse til råstofindvinding på de arealer, der ikke er beliggende i graveområde. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Charlotte Schleiter

JOURNALNUMMER

19088301 

Bilag

Bilag 1: Udkast til tilladelse til erhvervsmæssig råstofindvinding

Bilag 2: Screening af miljøpåvirkninger

Bilag 3: Følgebrev fra Dagerød Grusgrav ApS

Bilag 4: Oversigtskort

Bilag 5: Grave- og efterbehandlingsplan med kort

Bilag 6: Resumé af partshøringssvar

Bilag 7: Opgørelse over håndhævelser i Dagerød Grusgrav

Bilag 8: Pixinotat af 7. oktober 2020 om håndhævelse efter råstofloven

Bilag 9: Præsentation som vist på miljø- og klimaudvalgsmødet den 19. marts 2025 - Ansøgning om tilladelse til råstofindvinding

Bilag 10: Notat om præcisering af præcedens i sag om råstofindvinding i Dagerød Grusgrav

10. Udmøntning af midler til miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet: 

• at godkende administrationens forslag om at bidrage til projektet "Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten" med 450.000 kr. af ledige midler afsat i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi på bevillingsrammen Øvrig Regional Udvikling.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Carsten Scheibye (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i sagens behandling.  Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

Miljø- og klimaudvalgets beslutning den 19. marts 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Gennem de senere år har Region Hovedstadens miljøenhed, som er myndighed på jordforureningsområdet, fået flere henvendelser vedrørende bekymring om igangværende forurening fra en eksisterende plastvirksomhed i Kvistgård i Helsingør. Virksomheden udfører bl.a. teflonbelægning til industrimaskiner. Helsingør Kommune har myndighedsansvaret og har udstedt miljøgodkendelse til virksomheden, ligesom de fører tilsyn med virksomhedens aktiviteter, herunder om de forurener omgivelserne. Kommunen har i 2024 og 2025 udstedt og varslet undersøgelsespåbud til virksomheden.

Den samme plastvirksomhed har tidligere haft aktiviteter på to andre grunde i området. Administrationen har (samtidig med flere andre grunde i Kvistgård) undersøgt for jord- og grundvandsforurening. Resultaterne viser overskridelser af grænseværdier for PFAS i jord og grundvand.

Regionens miljøafdeling, Helsingør Kommune samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har i oktober 2024 afholdt et velbesøgt borgermøde om regionens fund af forurening i jord og grundvand. Budskabet var, at forureningen ikke udgør en aktuel trussel mod grundvandet, da drikkevandet løbende kontrolleres og overholder de fastsatte grænseværdier. På mødet blev den eksisterende plastvirksomhed omdrejningspunkt for stor borgerbekymring som følge af observationer af støv- og lugtgener i lokalområdet, der menes at komme fra virksomhedens skorstene.

Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har kontaktet administrationen med henblik på et samarbejde om miljømedicinske undersøgelser af ansatte og beboere nær plastvirksomheden Accoat i Kvistgård.  Administrationen forventer, at projektet kan bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.

SAGSFREMSTILLING

Der har gennem længere tid været en del medieomtale af mulig forurening med PFAS fra plastvirksomheden Accoat. Udover de ovennævnte bekymringer, er der også historier om ætsende nedfald fra fabrikkens skorstene. Beboere i området har både i medierne og over for administrationen udtrykt stor bekymring for egen og deres børns sundhed, og om jorden i de nærliggende haver kan være forurenet.

Samarbejde om miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten

Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital har tidligere været behjælpelig med viden om PFAS til fx administrationens borgermøder. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har henvendt sig til administrationen med forslag om miljømedicinsk undersøgelse af beboere i området nær den eksisterende plastvirksomhed samt ansatte på virksomheden. Formålet er af afklare om udledning af PFAS via skorsten fører til særlig eksponering af mennesker. 

Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har været involveret i vurdering og håndtering af borgere, som potentielt er udsatte for PFAS-forurening fra plastvirksomheden i Kvistgård. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har udover deltagelse i borgermøder haft et antal beboere til udredende samtale, og de har gennem det sidste år via praktiserende læger fået henvist en række beboere fra området pga. bekymring om sygdom hos både voksne og børn. Helsingør Kommune har i flere omgange efterspurgt Arbejds- og Miljømedicinsk afdelings vurdering af de sundhedsmæssige risici. Repræsentanter fra borgere i området har gentagne gange anmodet Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling om en mere omfattende undersøgelse for at afgøre, om de er særligt eksponerede for PFAS og om denne eksponering kan relateres til virksomhedens udledninger og derved danne baggrund for vurdering af, om forureningen kan være årsag til fremtidige sygdomstilfælde. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling har ligeledes regelmæssigt fået henvist medarbejdere fra virksomheden pga. bl.a. teflonfeber. Teflonfeber kan opstå, hvis man indånder dampe fra opvarmet teflon. Nogle af symptomerne er kvalme, kulderystelser, trykken for brystet, hoste og feber.  

For at kunne foretage en nærmere udredning af disse borgere og få mulighed for at udtale sig om forureningsgraden, er det nødvendigt at tage et vist antal blodprøver for relevante PFAS-forbindelser. Den miljømedicinske gruppeundersøgelse indeholder et internt kontroldesign og omfatter blodprøver fra 200 mennesker. Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital vil stå for gennemførsel af den miljømedicinske undersøgelse, som opstartes hurtigst muligt, da en del af undersøgelsen skal foregå, mens plastvirksomheden fortsat er i drift. Accoat har meldt ud, at de lukker deres produktion i Kvistgård i løbet af 2025. 

Administrationen vurderer, at det er fagligt relevant at samarbejde om det foreslåede projekt, da det kan afklare om udledning via skorsten kan have påvirket mennesker. Projektet forventes at bidrage til viden om, hvorvidt spredning af forurening via skorsten bør indgå i regionens prioritering af indsatsen over for jordforurening.

Kommunen har i november 2024 meddelt påbud til plastvirksomheden om at måle udledning af PFAS fra virksomhedens skorstene. Men der findes ikke grænseværdier for udledning af PFAS via skorsten. Miljøstyrelsen har igangsat en kortlægning, der skal afdække udledning af PFAS i industrirøg fra danske virksomheder. Kortlægningen skal være med til at sikre det nødvendige vidensgrundlag for, at Miljøstyrelsen kan udarbejde grænseværdier for PFAS i røg. Kortlægningen forventes færdig i 2026. Resultaterne fra dette projekt vil ikke nødvendigvis indgå i arbejdet med fastsættelse af grænseværdier, men kan være nyttig ift. baggrundsviden.

Projektet er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1. 

Projektets parter

Miljøenheden samt Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling er projektets parter. Desuden er der taget kontakt til en række myndigheder for at afklare, om projektet kan bidrage til viden i relation til deres respektive myndighedsområder fx håndhævelse af forureneren-betaler princippet. Indtil videre har Helsingør Kommune, Miljøstyrelsen, Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed tilkendegivet, at de ønsker at deltage i projektets følgegruppe, ligesom Københavns Universitet er inviteret til dialog om projektet. Når alle deltagere er på plads, vil administrationen gå i dialog med dem for at sikre sammenhæng i indsatserne.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen bidrager Region Hovedstaden til projektet "Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS-påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten".

ØKONOMI

Projektet finansieres til dels af ledige midler afsat i forbindelse med den regionale udviklingsstrategi på bevillingsrammen Øvrig Regional Udvikling på i alt 450.000 kroner, og til dels via timer fra Arbejds- og Miljømedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital svarende til 184.000 kr.

Samlet projektpris er 634.000 kr. i 2025.

KOMMUNIKATION

Undersøgelsens resultater sammenskrives til en rapport, som gøres tilgængelig for de involverede ansatte og beboere samt relevante myndigheder. Desuden vil der blive afholdt et borgermøde, og resultaterne vil også blive formidlet i en videnskabelig artikel. Det forventes, at resultaterne vil have stor international interesse. Herudover vil der være formidling i form af pressemeddelelser ved opstart og afslutning af projektet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 19. marts, forretningsudvalget den 1. april og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Gitte Ellehave Schultz

JOURNALNUMMER

25020762

Bilag

Bilag 1: Forslag til RUS-projekt 2025_Miljømedicinsk undersøgelse af mulig PFAS påvirkning af mennesker via udledning fra skorsten

11. Udkast til udtalelse til Indenrigs- og Sundhedsministeriet ifm. redegørelse til Statsrevisorerne om regionernes cybersikkerhed

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende udtalelsen fra regionsrådet til ministerredegørelsen i forbindelse med beretningen om regionens cybersikkerhed.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Sofie de Bretteville Olsen (A), Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Der var eftersendt supplerende materiale (fortroligt bilag 3).
Anbefalet, idet forretningsudvalgets bemærkninger indarbejdes i udtalelsen.

BAGGRUND

I marts 2024 indledte Rigsrevisionen en undersøgelse af de fem regioners evne til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb.

 Rigsrevisionen har afgivet beretning til Statsrevisorerne (beretning nr. 9/2024). Beretningen blev behandlet af Statsrevisorerne på møde d. 20. januar 2025, hvor Statsrevisorerne afgav deres bemærkninger til beretningen. Beretningen er vedlagt som bilag 2.

Regionsrådet blev den 20. januar orienteret skriftligt om beretningen og administrationens bemærkninger hertil.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet har efterfølgende anmodet regionsrådet om en udtalelse til brug for ministerens redegørelse om beretningen. Udkast til udtalelsen er vedlagt som bilag 1. Bilag 1 tager udgangspunkt i orienteringen til Regionsrådet den 20. januar. Hertil er tilføjet forventet tidspunkt for efterlevelse af Rigsrevisionens vurderingskriterier.

SAGSFREMSTILLING

Indenrigs- og Sundhedsministeriet er blevet bedt om at redegøre til Statsrevisorerne for de foranstaltninger og overvejelser, som beretningen har givet anledning til, jf. Rigsrevisorloven §18, stk. 2.

Ministerredegørelsen skal forholde sig til beretningens indhold og konklusioner samt til Statsrevisorernes bemærkninger. I redegørelsen skal indgå ministerens kommentarer til regionsrådets udtalelser jf. Rigsrevisorlovens § 18, stk. 3. Indenrigs- og Sundhedsministeriet har på den baggrund anmodet om en udtalelse fra alle fem regionernes regionsråd til beretningen om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb.

Statsrevisors bemærkning
For Region Hovedstaden viser undersøgelsen, at regionen lever tilfredsstillende op til langt de fleste af Rigsrevisionens vurderingskriterier i forhold til at beskytte sundhedsdata mod cyberangreb. Region Hovedstaden lever kun delvist op til to af Rigsrevisionens vurderingskriterier og lever ikke op til to øvrige af Rigsrevisionens vurderingskriterier. De konkrete resultater fremgår af bilag 1.

Region Hovedstadens bemærkninger
Regionen har lanceret en strategi for cyber- og informationssikkerhed 2024-2027, og indsatsområderne i strategien imødekommer - foruden kommende lovgivningsmæssige krav på området - de fleste af de områder, som Rigsrevisionen udpeger som genstand for modning. De konkrete tiltag samt forventet færdiggørelse heraf fremgår af bilag 1.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen sende en godkendt udtalelse fra regionsrådet til Danske Regioner, der oversender samlede bemærkninger fra alle regioner til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget 1. april og regionsrådet d. 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Mette Harbo / Camilla Makne Nielsen

JOURNALNUMMER

25023383

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Bidrag til ministerredegørelse for Rigsrevisionens beretning om regionernes beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb

Bilag 2: Bilag 2 Beretning 9_2024 om regionerens beskyttelse af sundhedsdata mod cyberangreb

12. Status på organiseringen af Den Fælles Sterilcentral

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at tage status for etableringen af Den Fælles Sterilcentral til efterretning, herunder de strategiske milepæle for 2025 og indsatsområder for arbejdet frem mod fuld drift i 2028.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Den 14. maj 2024 blev regionsrådet orienteret om status for implementering og drift af den regionale sterilcentral. Efterfølgende blev regionsrådet den 18. juni 2024 orienteret om planerne for at udskille sterilcentralen som en selvstændig virksomhed. Nærværende sag orienterer om status for virksomhedsdannelsen, samt planer for drift og økonomi.

Direktør for Den Fælles Sterilcentral, Thomas Bøgeskov deltager under punktet. 

SAGSFREMSTILLING

Den 1. januar 2025 blev Den Fælles Sterilcentral etableret som selvstændig virksomhed. Den Fælles Sterilcentral skal bidrage til en sikker og effektiv hospitalsdrift og skabe en harmoniseret, stabil og bæredygtig genbehandling af kirurgiske instrumenter på tværs af regionen.

Den Fælles Sterilcentral skal levere sterile instrumenter til ca. 37 operationsgange, 200 ambulatorier, fødegange og akutmodtagelser i Region Hovedstaden og vil understøtte ca. 1.000 daglige operationer, når alle de implementerende hospitaler er overgået til regional genbehandling i 2028.

På linje med øvrige direktørområder er Den Fælles Sterilcentral (DFS) henlagt under koncerndirektionen, og direktøren refererer ledelsesmæssigt til koncerndirektionen. Koncerndirektionen har besluttet at delegere den nærmere ledelsesopgave til bestyrelsen for DFS (også benævnt driftsboard for genbehandling og sterilfunktioner), som skal agere ledelsesmæssigt ophæng for den videre implementering og drift.

Bestyrelsen afholdt konstituerende møde den 25. marts 2025.  Den består af seks medlemmer, heraf to eksterne eksperter med nøgleviden fra andre sektorer, og fire medlemmer, som er repræsentanter på direktionsniveau fra flere af de store hospitaler i regionen, herunder repræsentanter med faglig indsigt i området, samt direktionen i Center for Ejendomme. Herudover sidder Den Fælles Sterilcentrals direktør med i bestyrelsen. Bestyrelsen yder rådgivning og sætter retning inden for de fastlagte principper for dens arbejde.

Tidligere lå ansvaret for sterilcentralen på Rigshospitalet samt på Herlev og Gentofte Hospital. I forbindelse med virksomhedsdannelsen blev driftsbudgettet udskilt til Den Fælles Sterilcentral i regi af 1. økonomirapport 2025, og Den Fælles Sterilcentral er herefter underlagt økonomisk rammestyring med budgetansvar som regionens øvrige virksomheder.

Driftsbudgettet for Den Fælles Sterilcentral er 170,7 mio. kr. for 2025, hvilket vil stige i takt med, at hospitalerne overgår til regional genbehandling og udskiller budget til løn og øvrig drift.

Strategiske milepæle for 2025

2025 bliver et vigtigt år for etableringen af Den Fælles Sterilcentral, hvor flere centrale milepæle vil sikre, at virksomheden kan nå fuld operationel kapacitet inden for den planlagte ramme. Overgangen til Den Fælles Sterilcentral er en omfattende proces, der kræver omhyggelig planlægning, tæt samarbejde med hospitalerne og en løbende kvalitetssikring af processerne. Følgende strategiske milepæle er defineret for 2025:

• Januar 2025 – Virksomhedsetablering af Den Fælles Sterilcentral.
  Medarbejdere og økonomi blev flyttet fra Rigshospitalet og Herlev og Gentofte Hospital til Den Fælles Sterilcentral med Thomas Bøgeskov som direktør.
• Marts 2025 – Flytning af Hvidovre Hospitals sterilproduktion til Den Fælles Sterilcentral Herlev
  En af de første store driftsmæssige overgange skete i marts, hvor Hvidovre Hospitals sterilproduktion blev overført til Den Fælles Sterilcentral Herlev.
• Maj 2025 – Etablering af regionalt Instrument Board
  Instrument Board udgøres af hospitalsrepræsentanter fra direktionsniveau samt repræsentation på tværs af de større specialer og Den Fælles Sterilcentral. Instrument Boardet vil blandt andet få til opgave at fastlægge ensartede standarder for kirurgiske instrumenter, sikre optimal instrumentudnyttelse på tværs af regionen samt bidrage til at reducere variationen i instrumenttyper, hvor det er muligt.
• Oktober 2025 – Genåbning af Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet
  Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet har været nedlukket i forbindelse med renovering af gulvet og den efterfølgende genetablering af produktionsfaciliteterne. Når Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet bliver genåbnet, vil Den Fælles Sterilcentral være fuldt operationel og i stand til at servicere hospitalerne inden for den planlagte ramme. Herunder flytter de to afdelinger fra Rigshospitalet, som blev flyttet til genbehandling på Den Fælles Sterilcentral på Herlev, retur til Den Fælles Sterilcentral på Rigshospitalet.
• November 2025 – Flytning af Bispebjerg Hospitals sterilproduktion til Den Fælles Sterilcentral
  Bispebjerg Hospitals lokale sterilproduktion samles under Den Fælles Sterilcentral. Forberedelse af implementeringen er i gang, og erfaringer fra overflytningen fra Hvidovre Hospital vil blive anvendt til at optimere processen.

Disse milepæle er afgørende for en succesfuld opstart af Den Fælles Sterilcentral og den fortsatte implementering frem mod 2028.

Reduktion af klimaaftryk i balance med forsyningssikkerhed

For at mindske regionens klimaaftryk har regionsrådet igangsat et arbejde med at sikre overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter. I den forbindelse vil Den Fælles Sterilcentral i løbet af 2025 redegøre for, hvordan en sådan overgang kan ske hurtigst muligt. Overgangen skal ske i balance med forsyningssikkerhed og redundans, så Den Fælles Sterilcentral også i tilfælde af nedbrud på den ene af matriklerne stadig kan levere sterilvarer til alle akutte behandlinger på hospitalerne. Arbejdet med planlægningen er undervejs, og på to væsentlige områder er der sket substantielle fremskridt.

For det første er der udført en kapacitetsanalyse, som afdækker Den Fælles Sterilcentrals udfordringer ved fuld produktion i 2028. Den væsentligste udfordring er, at der ved dimensioneringen ikke var taget højde for robotindkøb i det omfang, der har fundet sted i regionen. Hertil kommer, at der i stigende grad anvendes teknologisk mere avancerede og ømfindtlige instrumenter, der skal behandles i et finvask-program i en særlig type vaske-dekontaminator. Både robot-utensilier og følsomme instrumenter stiller dermed øgede krav til finvask-kapacitet for at kunne imødekomme fremtidens krav til genbehandling. En øgning af finvask-kapacitet kunne frigøre plads til standard-genbehandling og derved medvirke til at absorbere en større base af flergangsinstrumenter. Sidstnævnte vil være nødvendigt ved udfasning af engangsinstrumenter.

For det andet er der igangsat et forsøg med overgang til flergangs-instrumentsæt til gynækologiske undersøgelser på Hvidovre Hospital. Forsøget vil kunne bidrage med data til planlægning af omstillingen og til analyse af behovet for eventuel øgning af kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.

Den Fælles Sterilcentral forventer på dette grundlag at kunne redegøre for en konkret plan for overgang fra engangs- til flergangsinstrumenter i løbet af 2025. Hertil ønskes der et overblik over hvilke investeringer, der vil være nødvendige for både at kunne indfri regionens målsætninger på området, og for at kunne garantere forsyningssikkerheden med sterilvarer til hospitalerne.

Derudover er det forventningen, at en større del af metalaffaldet fra engangsinstrumenterne kan blive genbrugt, da en ny vejledning fra Miljøstyrelsen forventes at tillade genanvendelse af klinisk risikoaffald. Desuden er det blevet tilladt at oparbejde engangsinstrumenter så de kan genbruges. I Europa har virksomheden Vanguard specialiseret sig i at oparbejde medicinsk engangsudstyr med henblik på genbrug. Deres oparbejdede engangsinstrumenter er lige så sikre og effektive som nye instrumenter, og giver op til 50 pct. besparelser på udvalgte produkter sammenlignet med nye produkter. Denne nye mulighed for genbrug af engangsinstrumenter undersøges nærmere som endnu et redskab til at fremme den grønne omstilling under hensyn til kapaciteten på Den Fælles Sterilcentral.

Særlige indsatsområder

For at sikre en succesfuld og driftssikker virksomhed er der defineret fem særlige indsatsområder, som vil være i fokus for Den Fælles Sterilcentral i de kommende år:

• kvalitet og hygiejne
• produktionsstabilitet
• bæredygtighed
• lønsomhed
• fællesskab

Det første indsatsområde er kvalitet og hygiejne, som er fundamentet for Den Fælles Sterilcentral. Standardiserede processer, avanceret sterilisationsteknologi og strenge kvalitetskontroller vil sikre, at alle kirurgiske instrumenter lever op til de højeste standarder.

Men en sterilproduktion på højt kvalitetsniveau kan kun lade sig gøre, hvis den understøttes af produktionsstabilitet. For at garantere en stabil forsyning af sterile instrumenter er der et målrettet fokus på optimering af produktionsflow, kapacitetsudnyttelse og driftsstabilitet i procesudstyr. Derudover skal der oparbejdes robuste logistikstrukturer og etableres beredskabsplaner for uforudsete hændelser. Det er essentielt, at Den Fælles Sterilcentral kan levere pålideligt uden at skabe flaskehalse i hospitalernes daglige drift.

I alle disse processer er grundforudsætningen bæredygtighed. Den Fælles Sterilcentral vil arbejde målrettet på at minimere miljøpåvirkningen gennem optimerede vand- og energiforbrug samt andre bæredygtige initiativer, som spiller en central rolle i den fremtidige udvikling af sterilproduktionen.

Dertil kommer, at virksomheden tager hensyn til lønsomhed. Sterilproduktionen skal være effektiv og holde udgifterne nede. Automatisering af arbejdsprocesser, optimeret tværgående logistik og skalerbarhed i genbehandlingen skal bidrage til en omkostningseffektiv drift, der både reducerer spild og frigør kapacitet og ressourcer.

Og endelig skal Den Fælles Sterilcentral arbejde i fællesskab med hospitalerne, de kliniske afdelinger og medarbejderne i de lokale sterilcentraler. Gennem løbende dialog, træning af personale og involvering i forbindelse med de kommende implementeringer sikres en smidig og succesfuld overgang fra lokal til central sterilproduktion.

Disse indsatsområder vil være retningsgivende for Den Fælles Sterilcentrals drift og udvikling i de kommende år.

KONSEKVENSER

Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage orienteringen om etableringen af Den Fælles Sterilcentral til efterretning, herunder virksomhedens fortsatte drift styret efter de nævnte milepæle og indsatsområder.

ØKONOMI

Sagen har ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25017824

13. Godkendelse af 4. kvartalsrapportering 2024, Mary Elizabeths Hospital

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende 4. kvartalsrapport 2024 for byggeriet af Mary Elizabeths Hospital (bilag 1-2).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Stine Roldgaard (F), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 10. december 2024 en merbevilling til byggeriet af Mary Elizabeths Hospital samt en justering i tidsplanen for byggeriet. Regionsrådet blev i den forbindelse orienteret om, at administrationen fremover vil udarbejde en udvidet og mere detaljeret rapportering, således at regionsrådet kvartalsvist orienteres om bl.a. den økonomiske status i projektet. Den kvartalsvise rapportering erstatter den hidtidige halvårlige statusrapportering om projektet.  

SAGSFREMSTILLING

Mary Elizabeths Hospital er et nyt hospital for børn, unge og fødende, som bygges på Rigshospitalets matrikel mellem Nørre Allé og Henrik Harpestrengs Vej. Byggeriet indeholder 151 senge til børn og unge og 33 senge til voksne, 14 fødestuer og 14 operationsstuer – i alt 60.000 m2.
Selve byggeperioden løber fra 2021 til medio 2027, hvor første patient forventes at flytte ind. Det nye hospital finansieres af regionen i samarbejde med Ole Kirks Fond, som følger projektet tæt. Projektet følges desuden af en politisk følgegruppe, som løbende orienteres om status for projektet. Næste møde i følgegruppen er den 2. maj 2025.  

I det følgende beskrives de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling i byggeriet. For yderligere uddybning henvises til vedlagte bilag.

Økonomi og risikovurdering

• Mary Elizabeths Hospital arbejder med et styrende budget på 3.648 mio. kr. Det styrende budget er i overensstemmelse med det, af regionsrådet, godkendte budget fra mødet den 10. december 2024. Forbruget er pr. 31. december 2024 2.211 mio. kr. Udover det styrende budget er der afsat en central bygherrereserve til nye uforudsete udgifter. Denne bygherrereserve er etableret i regi af projektets hospitalsbyggestyregruppe, som skal godkende frigivelse af reserven.
   
• Det er den aktuelle vurdering, at det styrende budget overholdes. Grundet markedssituationen og udfordringerne med prisstigninger samt mangel på arbejdskraft, følger administrationen udviklingen tæt. Projektledelsen har desuden fortsat fokus på stram tids- og økonomistyring. 

Tidsplan

• Regionsrådet godkendte den 10. december 2024, at projektets tidsplan justeres, så ibrugtagningen udskydes med tolv måneder til medio 2027. Selve byggeriet afleveres fra entreprenørerne til regionen i februar 2026, hvorefter aktivering af byggeriet opstartes. Første patient forventes at flytte ind i sommeren 2027.
  
  Trods den justerede tidsplan ultimo 2024 er tidsplanen fortsat udfordret. Det skyldes, at projektets rådgivere ikke kan følge med den høje aktivitet i byggeriet, og dette udfordrer fremdriften på byggepladsen. Projektledelsen har fokus på at reducere kompleksiteten i arbejdsgange og kommunikation mellem byggeriets parter. Formålet er at optimere beslutningsprocesserne, så den planlagte fremdrift sikres. 

Kvalitet

• Mary Elizabeths Hospital forventes fortsat at leve op til regionens krav om at være et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital, når det ibrugtages. Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste rapportering vedr. projektet i december 2024.

KONSEKVENSER

Ved at følge indstillingen, vil forretningsudvalget anbefale overfor regionsrådet at tage 4. kvartalsrapportering 2024 vedr. Mary Elizabeths Hospital til efterretning. 

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i forbruget og prognosen for forventet slutregnskab for projektet tæt. Det konstateres, at projektledelsen arbejder målrettet med at sikre fremdrift i byggeriet samt sikre en stram økonomistyring. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25016730

Bilag

Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024 Bilag A

14. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Hvidovre

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring, uafhængig risikovurdering og rapport med ekstern gennemgang af projektet for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Hvidovre (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Hvidovre, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi i perioden 1. oktober – 31. december 2024.

Uddybning af økonomien (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Status for Nyt Hospital Hvidovre i overskrifter

Nyt Hospital Hvidovre (fremover Center A) blev afleveret fra entreprenørerne til regionen i april 2024. I perioden herefter blev der udført mangeludbedring og foretaget udskudte arbejder. Samtidig startede Hvidovre Hospital klinisk validering af Center A, og efter sommerferien 2024 påbegyndte hospitalets personale træning i den nye bygning. I september 2024 modtog regionen en endelig ibrugtagningstilladelse, hvormed Center A fik status af aktivt hospital. 

Center A blev officielt indviet den 24. oktober 2024 med snoreklip af Indenrigs- og Sundhedsministeren. Om eftermiddagen var der åbent hus for offentligheden, hvor mere end 1.000 borgere deltog. Den 3. november 2024 blev Center A taget i brug, og samme dag blev 30 patienter overflyttet fra det eksisterende hospital. Herefter har Center A indgået i driften med det eksisterende Hvidovre Hospital.

Der mangler fortsat at blive udført mindre byggearbejder, som udføres i løbet af 2025. Dette vedrører blandt andet den resterende del af sammenbygningsarbejdet mellem center A og det eksisterende hospital, samt enkelte udskudte arbejdere, hvor udførelse er udsat på grund af vejrlig etc.   

Den politiske følgegruppe er løbende blevet orienteret om status på projektet. Følgegruppen deltog i indvielsen i oktober 2024, men der har ikke været afholdt møder i 4. kvartal 2024. Der blev afholdt afsluttende møde i følgegruppen den 5. marts 2025, hvor følgegruppen blandt andet fik en evaluering af ibrugtagningen af Center A samt en overordnet gennemgang af projektets udfordringer, og hvilke erfaringer regionen tager med fra projektet. Efter mødet fik følgegruppen en rundvisning i den nye bygning. Da Center A nu er ibrugtaget, var mødet den 5. marts 2025 det sidste i følgegruppen, og følgegruppen nedlægges herefter. Der pågår fortsat en række større tvistsager vedrørende projektet, og der vil også fremadrettet ske en rapportering om udfaldet af disse sager i takt med, at de bliver afsluttet.  

Her følger de væsentligste opmærksomhedspunkter og den seneste udvikling: 

Økonomi 

• Prognosen for det samlede projekt er i balance og forventes at gå i nul. Risikobilledet pr. ultimo 4. kvartal 2024 udgør 1,7 mio. kr. (2024 PL) i det mest sandsynlige scenarie, baseret på kapitaliserede værdier på de to åbne risici. Der er afsat midler til at dække denne potentielle risiko. Sammenholdt med risikobilledet pr. 30. september 2024, hvor risikoværdien udgjorde 1,7 mio. kr. (2024 PL), er risikobilledet uændret. Det skal bemærkes, at der mangler at blive håndteret afsluttende indeksregulering af de regionale tillægsbevillinger, som udgør et beløb i størrelsesordenen 10-15 mio. kr. 
   
• Den 12. marts 2023 blev projektet ramt af en stor vandskade forårsaget af forkert udført samling af vandrør på brugsvandet. Den afledte oprydning samt udbedringer efter vandskaden er udført, hvilket samlet har kostet 143 mio. kr. Center for Ejendomme anser skadeudgifter relateret til vandskaden for at være en forsikringsskade – det opgøres derfor i et særskilt spor. Entreprenørens forsikringsselskab har givet dækningstilsagn for skaden, men dækningsomfanget hos forsikringsselskabet er fortsat forbundet med usikkerhed.  
   
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet følger projektet tæt, og de modtager løbende økonomiske nøgletal og prognose for færdiggørelse af byggeriet. Desuden afholder Indenrigs- og Sundhedsministeriet og regionen kvartalsvise skærpede tilsynsmøder, og seneste møde blev afholdt den 24. september 2024. På mødet blev det aftalt, at der ikke skal holdes yderligere møder i regi af skærpet tilsyn, samt at skærpet tilsyn ophører i forbindelse med ibrugtagningen. Ministeriet skal dog fortsat holdes orienteret, hvis der sker væsentlige uforudsete hændelser. Kvartalsrapporteringen fortsætter til og med 4. kvartal 2024 og ophører således med denne kvartalsrapport. 

Tidsplan

• Der verserer to syn og skøn-sager angående vandskaden og ventilationsanlægget. Udfaldet af sagen vedrørende ventilationsanlægget kan få indflydelse på voldgiftssagen mod totalrådgiver. 

• Medio marts 2025 er fejl og mangler nedbragt til et minimum, som håndteres i forbindelse med 1-års gennemgangen, der foretages i april 2025. 

• Der udestår enkelte udskudte arbejder, som er udskudt på grund af vejrlig mv. Desuden udestår mindre opgaver i relation til rokadeplanen. Alle opgaver afsluttes i 2025. 

Risikovurdering

• Som følge af vandskaden i marts 2023 blev der iværksat en omfattende scanning af rørsamlingerne med henblik på at afdække risikoen for yderligere defekte rørsamlinger. I januar 2024 blev der afholdt syn og skøn, som der løbende er leveret afrapportering på. Sagen er indtil videre uafklaret, og næste skridt bestemmes af formanden for syn og skøn.  

• Regionen arbejder fortsat i et juridisk spor på at få regionens omkostninger til vandskaden dækket af forsikringsselskaberne eller direkte hos den ansvarlige entreprenør Bravida. 

• Forventede indtægter fra tvister vil tilgå regionens økonomi. På grund af usikkerhed om udfaldet af de forskellige tvister, er disse indtægter ikke medregnet i projektets prognose.   

Kvalitet

• Det er forventningen, at Nyt Hospital Hvidovre lever op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen

Revisionens erklæring
Kvartalsrapporteringen for perioden 1. oktober til 31. december 2024 er efter revisionens opfattelse, i alle væsentlige henseender, udarbejdet i overensstemmelse med regnskabsbestemmelserne. Revisionen har ikke fundet forhold, der kan give anledning til kritik.

På grundlag af det udførte arbejde og det opnåede bevis er revisionen ikke blevet bekendt med forhold, der giver grund til at mene, at regionens beskrivelse af projektets fremdrift, herunder forventet resterende forbrug, ikke i alle væsentlige henseender er opgjort på et rimeligt grundlag.

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Da projektet er afleveret og ibrugtaget, har DTØ ikke konkrete anbefalinger eller opmærksomheds­punkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde. Dog fremhæver DTØ følgende forhold:  

"Der er fortsat stor usikkerhed i forhold til udfaldet og de forventede indtægter ved den igangværende voldgiftssag mod Totalrådgiver samt den igangværende syn- og skønsag vedrørende vandskaden, hvorfor det endnu er en samlet usikkerhed i prognosen, da der er markante udsving i forventede indtægter fra tvister mellem bedste og værste scenarier sammenholdt med Indenrigs- og Sundhedsministeriets godkendte totalramme med tillæg af tillægsbevillinger fra Regionsrådet."

Administrationens og DTØ's vurdering stemmer overens.

Sidste kvartalsrapport vedrørende Nyt Hospital Hvidovre

Nyt Hospital Hvidovre er ibrugtaget, og alle væsentlige udgifter til projektet er afholdt. Denne kvartalsrapport for 4. kvartal 2024 er derfor den sidste kvartalsrapport vedrørende projektet. 

Forretningsuvalget og regionsrådet vil blive holdt løbende orienteret om tvistesager, jf. ovenstående, eventuelle orienteringer til Indenrigs- Sundhedsministeriet om uforudsete hændelser og øvrige relevante hændelser.

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Projektorganisationen arbejder fokuseret på at sikre, at de resterende opgaver bliver færdiggjort og udføres på en måde, så de medfører mindst mulig gene for det kliniske personale, som arbejder på hospitalet.  

Administrationen vurderer, at der forsat er stor usikkerhed forbundet med voldgiftssagen mod totalrådgiver samt udgifterne forbundet med vandskaden – dels omfanget og dels det forsikringsmæssige dækningsansvar. Der forelægges sag, jf. ovenstående, når der er nærmere afklaring.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25019865

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre

Bilag 3: Bilag 3 - Revisorerklæring 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Hvidovre

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Hvidovre

15. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024, Nyt Hospital Bispebjerg

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende kvartalsrapporten med tilhørende fortrolige bilag, revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Bispebjerg (bilag 1-4).

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsafrapportering for Nyt Hospital Bispebjerg, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til primo marts 2025 er også med i rapporteringen. 

Uddybning af økonomien i bilag til kvartalsrapporten (bilag 2) og den uafhængige risikovurdering (bilag 4) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser.

SAGSFREMSTILLING

Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på møde den 4. februar 2025.

Tidsplan og fremdrift

• Byggeriet af Akuthuset på Nyt Hospital Bispebjerg forventes forlænget som følge af, at totalentreprenør Rizzani de Eccher ikke kunne levere i henhold til den aftalte totalentreprisekontrakt, hvorfor regionen ophævede kontrakten. Det nye akuthus forventes ibrugtaget etapevis, svarende til nuværende opdeling af projektet. Dette bevirker, at ibrugtagning af det samlede Nyt Hospital Bispebjerg kan forventes omkring 2030-2032.
  ​
• Regionsrådet besluttede den 4. februar 2025 at give administrationen mandat til at gå videre med et reduceret byggeri som følge af projektets økonomiske udfordringer samt revurdering af det kliniske behov. Det blev besluttet, at der skal bygges én etage mindre i hvert af de planlagte seks tårne, dvs. 6 tårne med tre etager, hvilket svarer til en reduktion af byggeriet fra ca. 77.500 kvadratmeter til ca. 69.000 kvadratmeter. Det blev ligeledes besluttet, at administrationen i maj vender tilbage med en sag, der belyser, om det fortsat er hensigtsmæssigt at gennemføre beslutningen, truffet på Regionsrådsmøde den 25. september 2018, om at oprette et kvinde-barn-center i forbindelse med byggeriet. 
   
• Udbudsstrategien blev godkendt af regionsrådet den 27. august 2024, og i skrivende stund er regionen i gang med udbudsstrategiens del 1, der omhandler beskyttelse af eksisterende værdier, færdigprojektering samt indgåelse af aftaler med leverandører, der tidligere har arbejdet på projektet, herunder med facader, konstruktioner, trapper mv. Der er indgået kontrakt med LM Byg om byggeledelse, råhusentreprise samt styring af facadeentreprise. 
   
• Udbudsstrategiens del 2 vedrørende udbud af entrepriser omfattende teknik, aptering, landskab, p-kælder og nedrivning mv. forventes gennemført fra foråret 2025 til ultimo 2025 med kontraktindgåelse primo 2026. Når udbudsstrategiens del 2 ligger endeligt klar, vil denne blive lagt op til godkendelse ved forretningsudvalget/regionsrådet i særskilt sag. Yderligere information angående udbudsstrategien kan findes i sagens vedhæftede bilag 1. 
   
• Administration har løbende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet om behovet for en udvidet låneadgang.
   
• Administrationen har i løbet af januar og februar 2025 afholdt en række møder med en task force nedsat af Indenrigs- og Sunhedsministeriet. Task forcen er nedsat med henblik på at rådgive kvalitetsfondsprojekterne og administrationen forventer, at task forcen kommer med anbefalinger til færdiggørelse af Nyt Hospital Bispebjerg i løbet af 1. kvartal 2025.

Økonomi og risiko

• Den oprindelige økonomiske ramme for Nyt Hospital Bispebjerg udgjorde 2.950 mio.kr. (2009 pris- og lønniveau), hvortil der blev tillagt energilånemidler svarende til 54,4 mio.kr. (2009 PL).
   
• Indenrigs- og Sundhedsministeriet godkendte den 1. juli 2023, at det styrende budget kunne hæves med op til 740 mio. kr. (2023 PL) til finansiering af henholdsvis en forligsaftale med Rizzani de Eccher og det konstaterede og vurderede indekseringsspænd mellem PL og BOI samt til konsolidering af projektets reserver. Det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg udgør herefter 3.533 mio. kr. (2009 PL) inkl. energilånemidler, svarende til 4.754,8 mio. kr. i løbende priser. Heri indgår nettoreserven, der som udgangspunkt skal dække projektets risikoprofil.
   
• Projektets samlede forbrug udgør 1.745,9 mio.kr., i løbende priser, for perioden 2010 til og med 4. kvartal 2024, hvoraf 89,9 mio. kr. vedrører forbrug i 4. kvartal 2024. Forbruget har været højere i 4. kvartal 2024 end i de foregående kvartaler i 2024, men forbruget er fortsat lavt, Akuthusprojektets størrelse taget i betragtning. Dette afspejler, at Akuthusprojektet fortsat er i en overgangsfase efter ophævelse af totalentrepriseaftalen med Rizzani de Eccher i foråret 2024.
   
• Der arbejdes fortsat med færdigprojektering af hovedprojektet, og projektledelsen har fortsat stort fokus på at sikre kvaliteten af det samlede hovedprojektmateriale. Nyt Hospital Bispebjerg forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital, når det ibrugtages.

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporten

Revisionserklæring 

Revisionen har ikke fundet forhold, som kan give anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse. 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)

DTØ har identificeret en række anbefalinger og opmærksomhedspunkter, som bør indgå i projektets fremadrettede risikoarbejde, og som vil indgå i DTØ's kommende risikovurderinger. 

DTØ konkluderer samlet set, jf. 4. kvartalsrapportering 2024, at det samlede projekt fortsat ikke kan gennemføres inden for projektets nuværende budget

Administrationens og DTØ's vurderinger og de tilhørende anbefalinger samt opmærksomhedspunkter stemmer overens.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport, med tilhørende bilag, sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen følger udviklingen i projektets tidsplaner, økonomi og kvalitet tæt. Administrationen holder løbende hospitalsbyggestyregruppen, den politiske følgegruppe, forretningsudvalget og regionsrådet orienteret om byggeprojektets udvikling.

Det er administrationens vurdering, i lighed med seneste kvartalsrapportering, at der er meget stort pres på både tidsplanen og det styrende budget for Nyt Hospital Bispebjerg. Som følge af beslutningen om et reduceret byggeri vil projektet i 1. kvartal 2025 indarbejde de nye forudsætninger for Akuthusets videre forløb i projektets risikolog.

Administrationen er, i fortsættelse af ovennævnte, fortsat bekymret for opgørelsen af de forventede omkostninger til byggeriet. Udover det foreløbigt estimerede skøn over meromkostninger, som fremgår af fortroligt bilag 2, så er det erfaringen fra andre større hospitalsbyggerier både i Region Hovedstaden og i andre regioner, at

• forlængelse af større byggeprojekter meget ofte medfører øgede omkostninger 
• der kan opstå væsentlige ekstra omkostninger i den sidste del af byggefasen i de større byggerier som følge af uforudsete udfordringer eller afvigelser i markedet, som kan påvirke priserne. 

Det nævnte omtales nærmere i mødesagens fortrolige bilag 2 og 4.

KOMMUNIKATION

Forslag om reduceret byggeri blev præsenteret og godkendt i forretningsudvalget og regionsrådet i februar 2025.

Indenrigs- og Sundhedsministeriet bliver løbende orienteret om væsentlige forhold omkring byggeriet, herunder om byggeriets fremdrift, økonomi og kvalitet. I den forbindelse kan nævnes, at der i januar og februar 2025 har været afholdt møder med ministeriets nedsatte task force, hvor ministeriet ligeledes deltog.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25016389

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025386)

Bilag 3: Bilag 3 - Revisionserklæring 4. kvartalsrapport 2024 NHB (D14025369)

Bilag 5: Bilag 5 - Luftfoto Nyt Hospital Bispebjerg (D13942158)

16. Godkendelse af 4. kvartalsrapport 2024 Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

• at godkende kvartalsrapporten med tilhørende revisorerklæring og uafhængig risikovurdering for det kvalitetsfondsfinansierede byggeri Nyt Hospital Nordsjælland (bilag 1-4)

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Anbefalet.

BAGGRUND

Regionsrådet skal i henhold til retningslinjerne for kvalitetsfondsbyggerierne godkende kvartalsrapportering for Nyt Hospital Nordsjælland, inden materialet bliver sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Rapporteringen giver status på udvikling i kvalitet, tid og økonomi for perioden 1. oktober 2024 - 31. december 2024. Væsentlige efterfølgende begivenheder frem til mødesagen bliver forelagt, er også medtaget i rapporteringen.

Den uafhængige risikovurdering (bilag 4) og økonomistatus (bilag 2) er vedlagt som fortrolige bilag af hensyn til regionens økonomiske interesser. 

SAGSFREMSTILLING

Her følger væsentligste opmærksomhedspunkter og seneste udvikling. For yderligere uddybning henvises til kvartalsrapporten og det fortrolige bilag. Den politiske følgegruppe er senest orienteret om projektet på et møde den 6. marts 2025.

Økonomi og risikovurdering

• Nyt Hospital Nordsjælland arbejder fortsat med et styrende budget på 5.618 mio. kr. i løn- og prisindeks for 2009 - dette er svarende til 7.896 mio. kr. i 2024 pris- og lønindeks. Det styrende budget indeholder de låneadgange, som Indenrigs- og Sundhedsministeriet har givet projektet i henholdsvis juni 2021 og juli 2023. 
   
• Projektøkonomien er, som varslet i tidligere kvartalsrapporter, under et væsentlig pres. Det skyldes, at projektet i høj grad er påvirket af blandt andet prisstigninger og mangel på arbejdskraft, hvilket udgør en central risiko for byggeriet. Projektøkonomien bliver løbende gransket, og de seneste prognoser viser, at de økonomiske forudsætninger i det nuværende styrende budget ikke holder. Projektledelsen arbejder nu og i de kommende måneder med at kvalificere omfanget af de økonomiske udfordringer.
   
• Administrationen har haft en længerevarende dialog med Indenrigs- og Sundhedsministeriet omkring korrekt pl-regulering af det styrende budget, da den aktuelle pl-regulering efterlader en budgetmæssig manko i projektet. Denne manko på 153 mio. kr. er foreløbigt håndteret ved at reducere projektets bygherrereserve tilsvarende. Administrationen forventer, at der findes en løsning for pl-mankoen i løbet af 2025, så denne ikke belaster projektøkonomien unødigt.

Tidsplan

• Projektets overordnede tidsplan med planlagt ibrugtagning ved årsskiftet 2026/27 er fortsat stærkt udfordret af en række forhold. Først og fremmest har det været nødvendigt, at projektet implementerer aktuelle erfaringer fra andre hospitals- og laboratoriebyggerier for at undgå helt uoverskuelige fejl og forsinkelser på et senere tidspunkt. Dette har blandt andet medført implementering af en ændret myndighedspraksis vedrørende godkendelse af brandlukninger, som har betydet en omfattende tilpasning af projektet. Denne tilpasning har, sammen med øvrige tilpasninger, medført moderate forsinkelser af de indvendige arbejdere, som presser de planlagte processer i aktiveringsfasen efter delafleveringerne af byggeriet. 

• Projektet har hidtil planlagt med, at ovenstående forsinkelse kan indhentes ved, at projektet afleveres i delentrepriser. Der er senest gennemført en detaljeret planlægning af aktiveringsfasen, som har kortlagt en række opmærksomhedspunkter, der udfordrer tiden til implementering af it- og medicoudstyr, teknisk idriftsættelse, træning af medarbejdere mv. i flere af byggeriets delområder. Disse forhold medfører, at der ikke umiddelbart kan indhentes tilstrækkelig tid senere, også selvom projektet afleveres i delentrepriser.

• Projektet er desuden udfordret af, at der er store kapacitetsudfordringer i byggebranchen, som er drevet af de igangværende pharmabyggerier, der efterspørger de samme faglige ekspertiser som hospitalsbyggerierne. Dette betyder desværre, at det ikke er muligt at skaffe de yderligere ressourcer til bemanding, som er nødvendige for at sikre tilstrækkelig fremdrift i byggeriet og dermed overholde den overordnede tidsplan. Projektorganisationen har de seneste måneder forhandlet med entreprenørerne og undersøgt forskellige løsningsmodeller for at løse udfordringerne med tidsplanen. Primo 2025 må det dog konstateres, at det samlet set ikke er muligt overholde den overordnede tidsplan. Det er derfor den aktuelle vurdering, at ibrugtagningen vil ske på et senere tidspunkt end den planlagte ibrugtagning ved årskiftet 2026/27. Projektledelsen arbejder med at kvalificere tidsplanen mhp. at fremlægge en ny tidsplan for byggeriet snarest muligt. 

Kvalitet:

• Nyt Hospital Nordsjælland forventes fortsat at leve op til Indenrigs- og Sundhedsministeriets krav om et fuldt funktionsdygtigt og tidssvarende hospital. Der er ikke foretaget ændringer i kvaliteten siden sidste kvartalsrapportering. 

Indenrigs- og Sundhedsministeriets byggefaglige taskforce
Task forcen, bestående af tre byggefaglige eksperter, har siden primo december 2024 gransket projektet. Formålet med granskningen er at give regionen anbefalinger til, hvorledes projektet bedst færdiggøres uden yderligere skred i tid, økonomi og kvalitet - samt at sikre, at ministeriet har det bedst mulige grundlag for at kunne vurdere projektets situation. Taskforcen er i marts 2025 i gang med at udarbejde en rapport om projektet. Når rapporten foreligger, orienteres den politiske følgegruppe herom, og rapporten indarbejdes i kvartalsrapporteringen for 1. kvartal 2025. 

Eksterne vurderinger af kvartalsrapporteringen
Revisionens erklæring
Revisionen har ikke fundet forhold, som giver anledning til kritik af kvartalsrapportens beskrivelse af projektets fremdrift, resterende forbrug samt risici knyttet til projektets fremdrift og færdiggørelse (bilag 3). 

Den uafhængige risikovurdering fra "Det Tredje Øje" (DTØ)
Overordnet er det DTØ’s vurdering, at projektorganisationens risikorapportering i al væsentlighed giver et dækkende billede af projektets risikoprofil på rapporteringstidspunktet – baseret på de materialer DTØ har haft til rådighed. DTØ noterer sig, jf. prognosen for 4. kvartal 2024 " at projektet i det mest sandsynlige scenarie vil blive færdiggjort med et merforbrug i forhold til det styrende budget, inklusiv den aktuelle manko ifm. låneanmodningen fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet, som fortsat ikke er endeligt afklaret." DTØ bemærker endvidere "at der pågår en proces frem til 1. kvartal 2025, hvor projektets samlede budget vil blive vurderet og justeret med henblik på at afklare behovet for en forøgelse af det styrende budget."

KONSEKVENSER

Hvis sagen tiltrædes, bliver den godkendte kvartalsrapport med tilhørende bilag sendt til Indenrigs- og Sundhedsministeriet.

RISIKOVURDERING

Administrationen vurderer, at der forsat er en væsentlig usikkerhed forbundet med den endelige omkostning til projektets gennemførelse. Administrationen følger derfor fortsat udviklingen tæt i forbruget og er i færd med at kortlægge omfanget af de forventede merudgifter til projektet. Det konstateres, at projektorganisationen arbejder målrettet på at minimere det forventede merforbrug så meget som muligt, og at hospitalsbyggestyregruppen for byggeriet følger udviklingen tæt. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Anne Skriver Andersen / Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25007414

Bilag

Bilag 1: 4. kvartalsrapport 2024

Bilag 3: Revisorerklæring

17. Finansiering af nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland

INDSTILLING

Forretningsudvalget anbefaler over for regionsrådet:

1. at Region Hovedstaden anskaffer et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland for i alt 91 mio. kr,
2. at der udtages leasingramme til finansieringen af nødstrømsanlægget på 91 mio. kr. inden for regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit,
3. at leasingydelserne på nødstrømsanlægget indarbejdes i regionens centrale budget 2026 til leasingudgifter under det fællesregionale sundhedsområde,
4. at delafgift på leasingaftalen afholdes som driftsudgifter via regionens centrale midler,
5. at leasingydelserne til anskaffelse af nødstrømsanlægget betales over en periode på 10 år.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Formanden satte indstillingspunkt 1 til afstemning: 
For stemte: A (9), B (4), C (9), F (4), V (4), Ø (6) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 36. 
Imod stemte:  0. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 36. 
Indstillingspunkt 1 var herefter godkendt.

Formanden satte indstillingspunkterne 2-5 til afstemning: 
For stemte: A (9), B (4), C (8), F (4), V (4) og Anne Ehrenreich (ufp), i alt 30. 
Imod stemte:  Ø (6), i alt 6. 
Undlod at stemme: 0. 
I alt 36. 
Indstillingspunkterne 2-5 var herefter godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Line Ervolder (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

Forretningsudvalgets beslutning den 1. april 2025:
Indstillingspunkt 1 blev anbefalet.

Formanden satte indstillingspunkterne 2-5 til afstemning:
For stemte: A (4), B (2), C (3), F (1), O (1) og V (2), i alt 13.
Imod stemte: Ø (2), i alt 2.
Undlod at stemme: 0.
I alt 15.
Indstillingspunkterne 2-5 var hermed anbefalet.

Enhedslisten ønskede følgende tilføjet protokollen:
”Vi mener ikke, det er holdbart at flytte udgifter fra et anlægsprojekt over til den almindelige drift. Det er at øge presset på patienter og personale. De udefrakommende stærkt øgede udgifter til supersygehusene må finansieres af staten.” 

BAGGRUND

Som en del af byggeriet af barmarksprojektet Nyt Hospital Nordsjælland er det nødvendigt at etablere et nødstrømsanlæg til det nye hospital.

Undervejs i kvalitetsfondsbyggerierne har der på andre matrikler været behov for modernisering af eksisterende nødstrømsanlæg, for eksempel i forbindelse med udvidelse af bygningsarealet. Nødstrømsanlæg er en nødvendig del af hospitalsbyggerierne for at sikre strøm til anlæg, tørkøling, varme mv. i tilfælde af, at den eksterne strømforsyning til hospitalet fejler. På Herlev Hospital og Hvidovre Hospital er der allerede etableret nye nødstrømsanlæg, og nu er Nyt Hospital Nordsjælland nået til det punkt, hvor etablering af nødstrømsanlæg er nødvendigt. På tilsvarende vis vil der også ske en tilpasning af nødstrømsanlæggene i forbindelse med byggeriet af Mary Elizabeths Hospital og Nyt Hospital Bispebjerg.

Nødstrømsanlægget indgik oprindeligt i Nyt Hospital Nordsjællands budgetramme. Da projektet i 2019 gik i udbud, medførte en nødvendig konsolidering af budgettet, at nødstrømsanlægget blev udskilt af budgetrammen og henvist til anden finansiering. Projektet har i den mellemliggende periode undersøgt muligheden for, at Hillerød Forsyning kan finansiere og drifte nødforsyningen på det nye hospital, hvilket dog har vist sig ikke at være muligt af tekniske og juridiske årsager. Der er derfor nu et behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler.

Sagen omhandler anskaffelser for over 10 mio. kr. samt oprettelse af ny leasingramme og skal derfor godkendes af regionsrådet.

SAGSFREMSTILLING

For at overholde tidsplanen for byggeriet af Nyt Hospital Nordsjælland er det væsentligt, at leveringen af komponenter til nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland påbegyndes i 1. halvår 2025. Idet det har vist sig ikke at være muligt at finansiere via Hillerød Forsyning, er der nu behov for at afklare finansiering af anskaffelsen af nødstrømsanlæg via regionale midler. 

Anlægget indgår som en delleverance med installationsentreprenøren på projektet Wicotec Kirkebjerg. Anlægget koster 91 mio. kr. inkl. rådgivning og forventes ibrugtaget i efteråret 2025 med betaling af første leasingydelse i første halvår af 2026. Det er nødvendigt at ibrugtage anlægget allerede i efteråret 2025, da apparatur til Klinisk Mikrobiologisk Afdeling (KBA) testes og indreguleres i denne periode. Det er derfor vigtigt, at der er etableret nødstrøm inden da.

Nødstrømsanlægget er baseret på dieseldrevne generatorer, hvilket vurderes som den løsning, der aktuelt kan levere den bedste forsyningssikkerhed. Brændselscelleteknologien er i disse år i kraftig udvikling, og indenfor en overskuelig årrække kan der potentielt anvendes brændselsceller til nødstrømsanlæg på hospitaler i Danmark. Men på nuværende tidspunkt vurderes brændselscelleanlæg for komplicerede og uprøvede til at give den fornødne tryghed i sammenligning med anlæg med dieselgeneratorer. Samlet set vurderes det derfor, at Region Hovedstaden er bedst tjent med at etablere et nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland baseret på traditionel teknik med dieselgeneratorer.

Finansieringsmodel

Nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Nordsjælland foreslås finansieret via leasing gennem KommuneKredit. Det vurderes ikke muligt, at anlægget indkøbes og engangsudgiften hertil finansieres via regionens centrale anlægsreserve i 2025, da dette vil belaste den centrale anlægsreserve væsentligt. Det resterende beløb på reserven er 116,3 mio. kr., og det skal finansiere alle akut opståede anlægsinvesteringer på regionens hospitaler og virksomheder hele resten af året. Derfor foreslås leasingfinansiering, hvormed udgifterne kan afholdes via driftsmidler.

I det følgende er det beregnet, hvorledes finansiering via leasing forventes at påvirke driftsbudgettet med en finansieringssum på 91 mio. kr.

Leasingydelserne afhænger af renteniveau og kan ændre sig over tid, ligesom ved regionens øvrige leasingaftaler. Den årlige rente udgør på nuværende tidspunkt 2,68 pct., men fastsættes først endeligt ved aftaleindgåelse og reguleres derefter ved de halvårlige betalinger. Med en leasingaftale, der løber over 10 år, og en restværdi på 8 mio. kr., beregnes leasingydelserne til 10,5 mio. kr. om året.

Fra og med datoen for betaling af leverandørfakturaer og indtil leasingperiodens begyndelse beregnes en delafgift, som er renten på de allerede betalte fakturaer. Delafgiften betales sammen med første leasingydelse og vil skønsmæssigt beløbe sig til omkring 2 mio. kr.

Den samlede forventede udgift under de nævnte forudsætninger er således i alt 105 mio. kr.

Løbetiden på 10 år for leasingfinansieringen er væsentligt kortere end anlæggets forventede levetid. Ved denne forholdsmæssigt korte løbetid reduceres udgifter til påløbne renter i videst muligt omfang under hensyn til belastningen af det centrale driftsbudget.

Finansieringskilde

Det foreslås, at leasingydelserne til nødstrømsanlægget finansieres af de centrale midler.

Eftersom hospitalet forventes at finansiere en række udgifter relateret til den kommende flytning og ibrugtagning af Nyt Hospital Nordsjælland, vurderes det ikke som en hensigtsmæssig løsning yderligere at pålægge hospitalet at finansiere leasingydelserne til nødstrømsanlægget.

Desuden kan det nævnes, at nødstrømsanlægget på Nyt Hospital Hvidovre og Herlev Hospital blev finansieret via centrale midler, herunder med leasingfinansiering, og at det således ikke har været hidtidig praksis at pålægge hospitalerne udgifterne hertil.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen godkendes, kan Nyt Hospital Nordsjælland anskaffe og etablere nødstrømsanlægget via leasingfinansiering fra de centrale midler. Det vil understøtte den planlagte indflytning af Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på det nye hospital i andet halvår af 2025 samt sikre forsyningen af nødstrøm til hospitalets drift fremover.

RISIKOVURDERING

En godkendelse af indstillingen indebærer ikke yderligere risici end det i sagen henviste. Risici er herudover reduceret, da udbuddet på anskaffelsen er afsluttet og kontraktbeløbet indeholder en reserve til uforudsete udgifter.

Såfremt sagen ikke godkendes vil det betyde, at Nyt Hospital Nordsjælland ikke kan anskaffe nødstrømsanlæg.

ØKONOMI

Såfremt sagen godkendes påbegyndes anskaffelse af nødstrømsanlæg til Nyt Hospital Nordsjælland.

Der udtages leasingramme til etablering af nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland på 91 mio. kr. inden for regionens eksisterende hovedaftale med KommuneKredit.

Finansieringen indarbejdes i regionens budget for 2026, og leasingydelser samt delafgift afholdes som driftsudgifter fra leasingpuljen under det fællesregionale sundhedsområde.

Finansiering af leasingydelser indarbejdes i budget ud fra nedenstående tabel.

Periodisering af leasingydelse for nødstrømsanlæg på Nyt Hospital Nordsjælland

År	2026	2027	2028	2029	2030	2031	2032	2033	2034	2035	Total
Leasingydelser, mio.kr.	10,5	10,5	10,5	10,5	10,5	10,5	10,5	10,5	10,5	8,0	103

 

Bevillingstekniske konsekvenser:

Indstilling	Modtager	Beløb (mio.kr.)	Varighed	Finansiering
Driftsbevilling	Nyt Hospital Nordsjælland	Leasingramme 91 mio. kr.	10 år	Budget 2026
Driftsbevilling	Nyt Hospital Nordsjælland	Delafgifter omkring 2 mio. kr.	Engang	Budget 2026

 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges forretningsudvalget den 1. april 2025 og regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Mads Christian Nørgaard

JOURNALNUMMER

25017109

18. Ny udpegning til Videnskabsetisk Komité B

INDSTILLING

Administrationen indstiller til regionsrådet:

• at udpege Per Gravgaard Hansen (A) som nyt medlem af Videnskabsetisk Komité B pr. 1. maj 2025, idet Nicolai Kampmann (A) ønsker at udtræde.

POLITISK BEHANDLING

Regionsrådets beslutning den 8. april 2025: 

Godkendt.

Thomas Rohden (B), Jørgen Johansen (C), Line Ervolder (C), Bergur Løkke Rasmussen (M), Finn Rudaizky (O) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling. Som stedfortræder deltog Jimmy Damsgård (V).

BAGGRUND

Regionsrådet udpegede på det konstituerende møde den 7. december 2021 Nicolai Kampmann (A) som lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B efter indstilling fra Socialdemokratiet. Nicolai Kampmann (A) har meddelt, at han ønsker at udtræde af komitéen pr. 1. maj 2025. Der skal derfor udpeges et nyt lægmedlem til komitéen.

SAGSFREMSTILLING

Det er regionsrådet, som har nedsat de regionale videnskabsetiske komitéer for Region Hovedstaden. Medlemmerne af de regionale komitéer skal have tilknytning til den region, den pågældende komité dækker.

Regionsrådet har på det konstituerende møde den 7. december 2021 besluttet, at hvis et lægmedlem udtræder i valgperiodens løb, udpeges et nyt lægmedlem til den ledige plads af den samme partiliste, som det medlem, der udtræder, var udpeget af. Det er derfor Socialdemokratiet, som indstiller et nyt lægmedlem til Videnskabsetisk Komité B.

Socialdemokratiet har oplyst, at Per Gravgaard Hansen (A) indstilles som nyt lægmedlem af Komité B. 

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udpeges Per Gravgaard Hansen (A) som nyt lægmedlem af Videnskabsetisk Komité B pr. 1. maj 2025, idet Nicolai Kampmann (A) udtræder.

KOMMUNIKATION

Ved tiltrædelse af indstillingen opdateres Region Hovedstadens hjemmeside med ændringerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges regionsrådet den 8. april 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse / Lilja Løvholm

JOURNALNUMMER

23005796

19. Underskriftsark​