Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Orientering: Bemanding og svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2026
3. Orientering: Opfølgning på budget 2026 om styrkelse af Akuttelefonen 1813 (børnespor)
4. Orientering: Lukkede skadespor på NOH i Helsingør og Frederikssund
5. Drøftelse: Overgangsalder
6. Orientering: Opfølgning på handleplan på høreområdet
7. Orientering: Status på implementering af udmøntningsaftalen om udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn
8. Orientering: Status på patientvejledningen
9. Aktuelle orienteringer
10. Eventuelt
11. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Afbud
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsordenen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende dagsorden.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara Stub Haurum

JOURNALNUMMER

26053502

2. Orientering: Bemanding og svartider på Akuttelefonen 1813 i julen 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orienteringen om status på Akutberedskabets arbejde med at forbedre svartiderne på Akuttelefonen 1813 efter julen 2025 til efterretning.
2. at tage orienteringen om status på bemanding på 1813 i julen 2026 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget har løbende fulgt akutområdet og den præhospitale indsats i Region Hovedstaden, herunder ved Akuttelefonen 1813. På Sundhedsudvalgets møde den 2. februar 2026 blev udvalget orienteret om svartiderne på Akuttelefonen 1813 i julen 2025. Udvalget bad om en opfølgende sag om arbejdet med at forbedre svartiderne på 1813 efter julen 2025. Udvalget får med denne sag en orientering om Akutberedskabets forventninger til julen 2026 på baggrund af erfaringerne fra 2025, samt en orientering om den foreløbige planlagte bemanding for den kommende juleperiode i 2026.

Sagen suppleres af oplæg ved mødet den 14. september fra direktør Thomas Reimann, som vil præsenteresundhedsudvalget for indsatser omkring forbedrede svartider på 1813 og tilrettelæggelse af den kommende jul.

SAGSFREMSTILLING

Status på Akutberedskabets arbejde med at forbedre svartiderne på 1813 ud fra erfaringerne fra julen 2025

Erfaringer fra julen 2025

Akutberedskabet har oplyst, at julen 2025 var præget af en markant stigning i antallet af henvendelser til Akuttelefonen 1813, hvilket medførte længere ventetider end ønsket. Erfaringerne fra perioden viste blandt andet behov for en endnu mere fleksibel kapacitetsstyring, styrket realtidsledelse og en tættere sammenhæng mellem forventet aktivitet, bemanding og den løbende disponering af ressourcer. Derudover viste erfaringerne, at der er behov for hurtigt at kunne omprioritere kapacitet mellem forskellige funktioner, når belastningen ændrer sig.

Gennemførte og iværksatte tiltag

På baggrund af erfaringerne fra julen 2025 har Akutberedskabet iværksat en række tiltag med henblik på at styrke tilgængeligheden og reducere ventetiderne, særligt i perioder med høj aktivitet.

Akutberedskabet har blandt andet arbejdet med:

• styrket planlægning af bemandingen på baggrund af data for forventet aktivitetsniveau og erfaringer fra tidligere spidsbelastningsperioder.
• tættere sammenhæng mellem forventet aktivitet og bemandingsplanlægning, så kapaciteten hurtigere kan tilpasses ændringer i belastningen.
• øget fokus på realtidsledelse og løbende prioritering af ressourcer under vagterne. Ved realtidsledelse følger vagtlederen løbende aktiviteten på 1813, og kan reagere, hvis antallet af opkald eller ventetiden udvikler sig anderledes end forventet ved at tilkalde ekstra personale eller aftale med medarbejdere, at de arbejder længere eller møder ind tidligere. Formålet er at kunne reagere hurtigt på ændringer i aktiviteten og bruge den tilgængelige bemanding dér, hvor behovet er størst, så ekstraordinært lange ventetider så vidt muligt undgås.
• bedre udnyttelse af den samlede kapacitet gennem fleksibel disponering af medarbejdere på 1813 ved ekstraordinær belastning. Med fleksibel disponering internt kan medarbejdere på 1813 flyttes på tværs af spor og funktioner, når der opstår ekstraordinær belastning.
• styrket anvendelse af driftsdata til løbende opfølgning på aktivitet, kapacitet og svartider.
• en målrettet rekrutteringsindsats for lægelige konsulenter, hvor der ved ansættelsen forventningsafstemmes om deltagelse i ekstravagter i ferieperioder og andre perioder, hvor almen praksis holder lukket (fx omkring helligdage).

Akutberedskabet vurderer, at erfaringerne fra årets øvrige spidsbelastningsperioder, herunder Grundlovsdag, Kristi Himmelfartsferien, påsken og pinsen viser, at organisationen i højere grad har været i stand til at håndtere store udsving i aktiviteten gennem aktiv kapacitetsstyring og hurtig omstilling og tilpasning af personaleressourcer.

På Sundhedsudvalgets møde den 14. september vil Thomas Reimann uddybe arbejdet med at nedbringe svartiderne.

Status på forberedelserne frem mod julen 202

Erfaringerne fra julen 2025 indgår, sammen med øvrige spidsbelastningsperioder, som et centralt element i planlægningen af den kommende juleperiode. Planlægningen af julen 2026 tager udgangspunkt i en samlet vurdering af forventet aktivitet, bemandingsbehov og kendte risikoperioder. Samtidig er der et øget fokus på fleksibilitet, så medarbejderressourcer hurtigt kan omprioriteres, hvis den faktiske aktivitet udvikler sig anderledes end forventet. Derudover er der fortsat fokus på realtidsledelse, tæt monitorering af driften og løbende ledelsesmæssig opfølgning i håndteringen af perioder med høj aktivitet.

Forventet opkaldsaktivitet

Akutberedskabet forventer også i 2026 en markant stigning i antallet af henvendelser til Akuttelefonen 1813 omkring jule- og nytårsdagene, hvor almen praksis holder lukket, og flere borgere derfor søger hjælp via 1813. Datamæssigt er akutberedskabet i år begyndt at arbejde mere systematisk med prognoserne for opkaldsaktivitet og bemandingsbehov. Det er et område som er væsentligt forbedret ift. sidste år. Den nuværende prognose for opkaldsaktivitet bygger på historisk data for juleperioderne og sammenlignelige dage. Den faktiske aktivitet kan variere betydeligt afhængigt af blandt andet sygdomsudbredelse, vejrlig og øvrige samfundsmæssige forhold. Prognosen vil løbende blive justeret og kvalificeret yderligere, når Akutberedskabet kender omfang og betydning af implementeringen af den Psykiatriske Akuttelefon.

Tabel 1 forventet opkaldsaktivitet

På baggrund af den nuværende prognose er Akutberedskabet særligt opmærksomme på den 25., 26. og 27. december, hvor de praktiserende læger holder lukket efter jul, og hvor der erfaringsmæssigt er en højere opkaldsaktivitet.

Dagene omkring nytår er ligeledes i fokus, og særligt den 2. januar forventer Akutberedskabet et højt aktivitetsniveau. Dette hænger også sammen med at den 2. januar er en lørdag, hvor almen praksis holder lukket.

Bemanding og kapacitet

Den endelige vagtplanlægning for julen 2026 er ikke gået i gang endnu, men Akutberedskabet har oplyst, at planlægningen tager udgangspunkt i erfaringerne fra tidligere år, herunder det forventede aktivitetsniveau og fordeling af opkald over dagene.

Cirka otte uger før vagtplanlægningen går i gang, påbegyndes arbejdet med at omsætte den forventede opkaldsaktivitet til et konkret bemandingsbehov. Det gøres først senere, da der er nyere og mere valide data om blandt andet aktivitet, fravær og den faktiske kapacitet. Bemandingsbehovet planlægges ud fra den forventede opkaldsaktivitet og tager højde for bl.a. pauser, fravær, møder og andre aktiviteter, hvor medarbejderne ikke er tilgængelige på telefonen, samt hvor mange henvendelser medarbejderne forventes at kunne håndtere. Det giver et væsentligt bedre datagrundlag for planlægningen af julen 2026 end tidligere, og samtidig også mulighed for, til den tid, at vurdere hvordan juleperioden forventes at forløbe sammenlignet med tidligere år. Der arbejdes i julen 2026 blandt andet med følgende tiltag:

• tidlig planlægning af bemandingen
• særligt fokus på besættelse af kritiske vagter
• fortsat målrettet rekruttering af lægelige konsulenter med henblik på en robust bemanding i spidsbelastningsperioder
• tydelig forventningsafstemning ved ansættelse om deltagelse i ekstravagter i ferieperioder og andre perioder, hvor almen praksis holder lukket
• løbende dialog med konsulentansatte læger og øvrige medarbejdere om bemandingsbehov
• mulighed for fleksibel disponering af ressourcer ved ekstraordinær belastning
• tæt opfølgning på kapacitet og aktivitetsudvikling gennem hele juleperioden

Afdelingsledelsen på 1813 tiltrådte i slutningen af 2025, hvor planlægningen af julen allerede var langt fremme. Forberedelserne til julen 2026 tager derfor i højere grad afsæt i de erfaringer og forbedringsmuligheder, der blev identificeret i julen 2025 og ved årets efterfølgende spidsbelastningsperioder. En væsentlig forskel fra forberedelserne til julen 2025 sammenlignet med forberedelserne frem mod julen 2026 er den mere systematiske brug af data og prognose. Akutberedskabet arbejder nu både med at forudsige aktiviteten og med efterfølgende at beregne, hvor meget bemanding der reelt skal være til rådighed for at håndtere den forventede aktivitet. Derudover er der et øget fokus på at skabe en mere robust lægebemanding. Ved rekruttering af nye lægelige konsulenter er der en tydeligere forventning om, at de bidrager med vagter i spidsbelastningsperioder. Samtidig arbejdes der på 1813 med en mere aktiv driftsstyring, så bemandingen under selve juleperioden hurtigere kan tilpasses, hvis aktiviteten udvikler sig anderledes end forventet. Uforudset aktivitet kan bl.a. skyldes vejrforhold eller andre forhold, som først er kendte, når vagtplanen er i drift. Disse forhold håndteres derfor på daglige driftsmøder.

KONSEKVENSER

Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil orienteringen om status på Akutberedskabets arbejde med at forbedre svartiderne på Akuttelefonen 1813 og status på bemanding på 1813 i julen 2026 være taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf

JOURNALNUMMER

26053502

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Præsentation til sundhedsudvalget vedr. erfaringer fra julen 2025 og på 1813 og status på forberedelser frem mod julen

3. Orientering: Opfølgning på budget 2026 om styrkelse af Akuttelefonen 1813 (børnespor)

INDSTILLING

 Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget, 

1. at tage orientering om opfølgning på budget 2026 om styrkelse af børnesporet ved Akuttelefonen 1813 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Akuttelefonen 1813 spiller en central rolle i at sikre borgernes adgang til sundhedsfaglig rådgivning og hjælp ved akut opstået sygdom eller skade uden for de praktiserende lægers åbningstid. Særligt hvis børn er blevet akut syge eller kommet til skade er det vigtigt, at forældre eller pårørende hurtigt møder relevant rådgivning og vejledning målrettet deres situation.

Med budgetaftalen for 2026 blev der derfor afsat 1 mio. kr. til at styrke børnesporet ved Akuttelefonen 1813. Børnesporet ved Akuttelefonen 1813 er en særlig linje målrettet børn i alderen 0-12 år. Her besvares opkaldende af sundhedsfaglige visitatorer med særlige kompetencer inden for rådgivning og vejledning af forældre og pårørende til børn. Opkald til børnesporet fordeles automatisk ud fra cpr.nr. I perioden juni 2025 til juli 2026 blev der besvaret 147.045 opkald i Børnesporet. Mediansvartiden i samme periode var 5 minutter og 40 sekunder.

Midlerne til styrkelse af børnesporet ved Akuttelefonen 1813 blev afsat til at understøtte opnormering og kvalitetsudvikling af indsatsen med henblik på at nedbringe ventetiden for borgere, der henvender sig om akut syge eller tilskadekomne børn. Initiativet forventes samtidig at bidrage positivt til de samlede ventetider på 1813.

Denne orientering følger op på udmøntningen af de afsatte midler og status for arbejdet med at styrke børnesporet ved Akuttelefonen 1813.

På mødet deltager direktør, Thomas Reimann, Akutberedskabet med henblik på besvarelse af eventuelle spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

De afsatte budgetmidler anvendes af Akutberedskabet til at styrke indsatsen omkring børn med akut sygdom eller skade. Midlerne skal styrke de pædiatriske kompetencer blandt de sundhedsfaglige visitatorer, så flere kan håndtere henvendelser om akut syge eller tilskadekomne børn. Det forventes at øge robustheden og forkorte ventetider for børnefamilier.

Indsatserne igangsættes fra august 2026. Da implementeringen endnu ikke er påbegyndt, foreligger der på nuværende tidspunkt ikke data, som kan belyse effekten på ventetiderne i børnesporet.

Indsatserne omfatter både kompetenceudvikling af medarbejderne, styrkelse af den faglige beslutningsstøtte og på længere sigt teknologiske løsninger, der kan understøtte en mere effektiv håndtering af henvendelser vedrørende børn. På tværs af indsatserne har fokus været at kombinere kapacitet, kompetencer, faglig kvalitet og teknologi, så styrkelsen af børnesporet ikke alene bliver en isoleret opnormering, men samtidig bidrager til en mere både faglig og kapacitetsmæssig robust og langsigtet løsning, som skal reducere svartiderne på 1813 i børnesporet.
 

Ansættelse af klinisk sygeplejespecialist med særlige pædiatriske kompetencer

Som led i udviklingen af børnesporet ved Akuttelefonen 1813 arbejdes der med at styrke de pædiatriske kompetencer blandt alle sundhedsfaglige visitatorer. Dette gøres gennem ansættelsen af en klinisk sygeplejespecialist med særlige pædiatriske kompetencer.

Sygeplejespecialisten får en central rolle i den faglige udvikling og kompetenceopbygning blandt de sundhedsfaglige visitatorer. Opgaverne vil blandt andet omfatte udvikling og gennemførelse af to tema-/undervisningsdage samt efterfølgende skills-sessions for alle sundhedsfaglige medarbejdere.

Stillingen som klinisk sygeplejespecialist forventes besat fra september eller oktober 2026.

Opdatering af visitationsguiden (PrEval)

For at understøtte visitatorernes faglige vurderinger af symptomer og sygehistorie for de borgere, som ringer til 1813, arbejder Akutberedskabet samtidig med at opdatere visitationsguiden PrEval, som anvendes af de sundhedsfaglige visitatorer som beslutningsstøtte i visitationen.

Arbejdet gennemføres af kvalitetsteamet ved 1813 i samarbejde med en speciallæge i pædiatri, sygeplejersker med pædiatrisk erfaring og Digitalisering i Akutberedskabet for at sikre, at udviklingen af den faglige beslutningsstøtte tager afsæt i relevante kliniske og kvalitetsmæssige perspektiver inden for pædiatri.  

Arbejdet forventes afsluttet i løbet af 2026.

Intelligent kø-styring

Som supplement til de faglige indsatser er det intentionen at undersøge, hvordan børnesporet i højere grad kan understøttes gennem teknologiske løsninger.

I forbindelse med opgradering af den nuværende telefoniplatform, som sker med baggrund i implementering af den Psykiatriske Akuttelefon med opstart den 17. august 2026, vil Akuttelefonen 1813 afdække mulighederne for intelligent køstyring og andre løsninger, der kan bidrage til en bedre borgeroplevelse og en mere hensigtsmæssig udnyttelse af de sundhedsfaglige visitatorers kompetencer. Herefter forventes en data- eller kvalitetsmedarbejder at anvende ca. 50 pct. af sin arbejdstid på udvikling og implementering af intelligent køstyring.

Indsatsen forventes implementeret ultimo 2026 og forventes at have en positiv betydning for køstyring i Børnesporet.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er opfølgning på budget 2026 om styrkelse af Akuttelefonen 1813 taget til efterretning.

ØKONOMI

Tabellen nedenfor giver en oversigt over den forventede fordeling af de afsatte budgetmidler på de enkelte initiativer.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Katrine Gotthelf

JOURNALNUMMER

26048945

4. Orientering: Lukkede skadespor på NOH i Helsingør og Frederikssund

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage opfølgende status om lukkede skadespor på Nordsjællands Hospital i Helsingør og Frederikssund til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte tilfredshed over at se at lukketimerne på NOH i Frederikssund og Helsingør var nedbragt.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget blev den 20. april 2026 orienteret om praksis med lukning af skadespor på Nordsjællands Hospital (NOH) i Helsingør og Frederikssund. Udvalget udtrykte stor utilfredshed og bekymring ved systematisk lukning af skadesporene på Nordsjællands Hospital i Helsingør og Frederikssund. Udvalget konstaterede, at denne systematiske praksis strider imod de politiske ønsker på området og tog til efterretning, at denne praksis nu er stoppet.

Udvalget bad om at få en status på et kommende møde, herunder med fokus på muligheden for bredere visitationskriterier fra 1813 til akutklinikkerne for bedre anvendelse af den samlede kapacitet.

På den baggrund følges der i nærværende sag op på udviklingen siden april 2026 samt på den videre håndtering af problemstillingen.

På mødet deltager vicedirektør Adam Blyme, Nordsjællands Hospital og direktør, Thomas Reimann, Akutberedskabet med henblik på besvarelse af eventuelle spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Akuttelefonen 1813 arbejder løbende med at optimere visitationen og samtidig sikre den bedst mulige anvendelse af den samlede kapacitet på tværs af og i tæt samarbejde med akutmodtagelser og akutklinikker.

Der afholdes løbende driftsgruppemøder mellem Akuttelefonen 1813 og akutafdelingernes ledelser for at sikre gode akutte patientforløb ved både akutmodtagelserne og akutklinikkerne. I den forbindelse er der nedsat en arbejdsgruppe, som arbejder med at sikre optimal ressourceudnyttelse af de tilgængelige tider på tværs af matrikler. Der er herudover direkte dialog mellem det enkelte akuthospital og Akuttelefonen 1813 i forbindelse med akutte driftsudfordringer på en matrikel, hvorved Akuttelefonen 1813 har mulighed for at justere kapaciteten, så borgerne kan tilbydes vurdering på en af de øvrige matrikler.

Siden orienteringen til Sundhedsudvalget i april om lukkede skadesspor har Akuttelefonen 1813 iværksat en større kommunikationsindsats rettet mod de sundhedsfaglige visitatorer for at understøtte visitation af borgere med mindre og ukomplicerede skader til akutklinikkerne i Frederikssund og Helsingør. Derudover har vagtlederne i 1813 løbende udsendt såkaldte pop-ups som en påmindelse til visitatorerne om at anvende sporene og tilbyde relevante patienter behandling ved akutklinikkerne. Der kan dog fortsat være tilfælde, hvor borgere fra optageområderne til Frederikssund eller Helsingør ønsker at blive vurderet i Hillerød, eksempelvis af hensyn til transportmuligheder eller tidligere erfaringer. I disse tilfælde imødekommes borgernes ønske.

Status på lukkede skadespor og visitation af patienter

Nordsjællands Hospital har ikke lukket skadesspor i Helsingør eller Frederikssund siden den 7. april 2026.  Udfordringer relateret til sygdom og eventuelle vakancer er blevet håndteret ved at anvende behandlersygeplejersker fra akutmodtagelsen i Hillerød, hvilket har bidraget til at opretholde en stabil drift på begge matrikler.

I tabel 1 nedenfor fremgår det samlede antal lukkede timer i skadesporene fordelt på de akutklinikker og enkelte akutmodtagelser (Herlev og Bispebjerg), som har haft lukket skadespor i perioden fra 1. januar 2025 til og med 31. juli 2026.

Som opfølgning på dataopgørelsen fra sagen til Sundhedsudvalget den 20. april 2026 fremgår antallet af lukkede timer i skadessporet i perioden fra 17. marts til og med 31. juli 2026, hvor der på tværs af regionens akutmodtagelser og akutklinikker kun er registreret i alt 6 lukkede klokketimer. I denne periode er der registreret fem lukkede timer i skadessporet i Frederikssund. Lukningen fandt sted tirsdag den 7. april 2026 i tidsrummet kl. 10.00-15.00. Derudover er der registreret én lukket time i skadesporet på matriklen i Helsingør i samme periode. Der er ikke registreret lukninger af skadesspor på de øvrige matrikler i perioden.

Akuttelefonen 1813 følger løbende udviklingen i antallet af patienter, der henvises til akutklinikkerne i henholdsvis Frederikssund og Helsingør. De seneste data (opdateret august 2026), som er præsenteret i figur 1 nedenfor, viser en stigning i det gennemsnitlige antal henvisninger pr. dag til skadesporene på begge matrikler i perioden januar 2026 og til juni 2026. For begge matrikler ses et mindre fald i gennemsnitligt antal henviste patienter for juli måned 2026. Det bemærkes, at det mindre fald bør tolkes med forsigtighed. Da tallene er relativt lave, påvirkes de ved selv mindre udfald. Derudover kan sommerferien have påvirket aktiviteten.

I skadessporene på Frederikssund og Helsingør kan der i gennemsnit behandles fem patienter i timen. Dermed er der kapacitet til at øge den lokale aktivitet, da der i gennemsnit behandles 1,5 patient pr. time på hver af de to akutklinikker.

Akutklinikkerne kan behandle en række mindre skader, mens mere komplekse skader og alvorlig sygdom fortsat skal håndteres på akutmodtagelsen i Hillerød. Følgende mindre skader kan behandles på akutklinikkerne i Helsingør og Frederikssund:

• mindre forbrændinger
• forstuvninger
• mindre brud på arme og ben, når knoglen ikke sidder skævt, og der ikke er hul på huden
• noget i øjet, øret, næsen eller huden, som skal fjernes
• gener fra en skinne/gips
• mindre hunde- og kattebid
• næseblod i ukomplicerede tilfælde
• slag eller skade på næsen
• fjernelse af flåt
• skulderskade, hvis huden ikke er brudt
• stivkrampevaccination
• mindre sår, der skal renses eller syes
• mindre sår i hovedet
• mindre øjenskader

Muligheden for at øge aktiviteten lokalt afhænger blandt andet af, at relevante patienter visiteres til forløb inden for akutklinikkernes behandlingsområde. På administrativt niveau vil der blive set nærmere på, hvordan kapaciteten ved akutklinikkerne i hele regionen kan udnyttes bedre. Det vil blive drøftet i Driftsgruppen for Akuthjælpen, herunder muligheden for at øge aktiviteten inden for de gældende visitationskriterier og eksisterende kompetenceprofiler samt mulighederne for en eventuel udvidelse af visitationslisten. Der vil også blive arbejdet videre med akutklinikkernes behandlingsområde og muligheden for nære akutte behandlingstilbud under sundhedsplanen og planlægningen af den akutte sundhedsindsats i Region Østdanmark.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, er den opfølgende status om lukkede skadespor på Nordsjællands Hospital i Frederikssund og Helsingør taget til efterretning.

ØKONOMI

Sagn er ikke forbundet med økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Thomas Pihl

JOURNALNUMMER

26031483

5. Drøftelse: Overgangsalder

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte hvordan den nyeste viden om overgangsalder kan tages med i arbejdet med kvinders sundhed i den nye Region Østdanmark.

POLITISK BEHANDLING

Drøftet, idet sundhedsudvalget noterede sig oplæggets fremlagte synspunkter.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Regionsrådet godkendte den 5. februar 2025 Opgaveudvalget om kvindesygdommes anbefalinger, hvor der bl.a. blev peget på behovet for at sikre adgang til troværdig og opdateret viden for både patienter, pårørende og sundhedsprofessionelle. På den baggrund er der et politisk ønske om, at udvalget orienteres om og drøfter den nyeste viden om overgangsalder ved et oplæg fra Lasse Gliemann, forskningsleder for KISO (Kvinder i Sund Overgang) ved Københavns Universitet.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget orienteres ved et oplæg fra Lasse Gliemann, forskningsleder for KISO (Kvinder i Sund Overgang), om den nyeste viden om overgangsalder. KISO arbejder med forskning og formidling om overgangsalder og kvinders sundhed med fokus på at styrke adgangen til evidensbaseret viden.

Oplægget følger op på anbefalingerne fra Opgaveudvalget om kvindesygdomme, som bl.a. pegede på behovet for lettilgængelig og opdateret viden om kvindesygdomme til både borgere og sundhedsprofessionelle. Overgangsalder er et område, der berører mange kvinder, og hvor de er vigtigt med let tilgængelighed til ny viden på området. Oplægget giver derfor Sundhedsudvalget mulighed for at få indsigt i den aktuelle udvikling på området og drøfte, hvordan den nyeste forskning kan understøtte opgaveudvalgets anbefalinger om vidensdeling og formidling til borgere, sundhedsprofessionelle, kommuner og arbejdspladser.

Der lægges ikke med sagen op til nye initiativer eller beslutninger. Formålet er at give Sundhedsudvalget et opdateret vidensgrundlag og følge op på de anbefalinger om viden og formidling, som opgaveudvalgets arbejde har resulteret i, og herunder bidrage til at sikre, at den viden og de erfaringer, der allerede er gjort i Region Hovedstaden, bringes aktivt med ind i arbejdet i den nye Region Østdanmark.

KONSEKVENSER

Administrationen tager Sundhedsudvalgets drøftelser om overgangsalder med ind i arbejdet med kvinders sundhed i den nye Region Østdanmark.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft

JOURNALNUMMER

26053502

Bilag

Bilag 1: RegH sundhedsudvalg 14sep26 (D16521937)

6. Orientering: Opfølgning på handleplan på høreområdet

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage opfølgning på første delmål i handleplanen for høreområdet til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalget har taget orientering om ventetider til efterretning og forventer fortsat, at planen for nedbringelse af ventetid realiseres. Udvalget noterer med utilfredshed, at der på Nordsjællands Hospital ikke er sket den ønskede reduktion i ventetiderne. Udvalget vil derfor se en konkret handleplan og tidsplan for reduktion af ventetiden på Nordsjællands Hospital ved sit næste møde. Det er et krav, at der sker en markant reduktion af ventetiderne på Nordsjælland, samt at endemålet om 9 ugers ventetid ved udgangen af 3. kvartal ikke rykkes.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På sundhedsudvalgsmødet den 25. november 2025 blev Rigshospitalets handleplan for at nedbringe ventetider på høreområdet behandlet.

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en opfølgning på det første delmål i handleplanen, som er at nedbringe den samlede ventetid til cirka 18 uger ultimo 2. kvartal 2026. Derudover præsenteres en status på de øvrige konkrete indsatser i handleplanen.

På mødet deltager vicedirektør fra Rigshospitalet Thomas Høi-Hansen.

SAGSFREMSTILLING

Sundhedsudvalget har i løbet af 2025 fulgt høreområdet tæt med fokus på ventetid til høreapparatbehandling. På mødet den 25. november 2025 godkendte sundhedsudvalget en handleplan for høreområdet med henblik på nedbringelse af ventetiderne. I handleplanen indgår de forventede delmål og resultatmål for ventetiden til høreapparatbehandling.

Af handleplanen fremgår følgende delmål og resultatmål:

• Delmål 1: Nedbringe den samlede ventetid til cirka 18 uger ultimo 2. kvartal 2026.
• Delmål 2: Nedbringe ventetiderne til cirka 14 uger ultimo 4. kvartal 2026.
• Resultatmål: Nedbringe ventetiderne således regionen opfylder servicemålet på 9 ugers ventetid ultimo 3. kvartal 2027.

Den 1. januar 2026 fusionerede Rigshospitalets afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi med Øre-, Næse- og Halsafdelingen og Audiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital. Det er derfor den fælles ledelse på Rigshospitalet, som har opgaven med at implementere handleplanen samt nedbringe ventetiden til høreapparatsbehandling i Region Hovedstaden på tværs af afdelingens funktioner på matriklerne i Hillerød og på Bispebjerg.

Det har vist sig vanskeligt at indfri det første delmål om at nedbringe den samlede ventetid til 18 uger. Det skyldes særligt funktionen på Nordsjællands Hospital (Hillerød). Rigshospitalet arbejder fokuseret på at nedbringe ventetiderne og ambitionerne om delmål 2 og det endelige resultatmål fastholdes – tiltagene beskrives nedenfor i afsnittet Samlede indsatser.

Den nuværende ventetid

Den nuværende samlede ventetid til høreapparatbehandling i juli 2026 er på Bispebjerg Hospital ca. 22 uger, og ca. 50 uger på Nordsjællands Hospital. På Bispebjerg Hospital har der næsten været en halvering i ventetiden fra juli 2025, og afsnittet er tæt på delmålet på 18 uger. Ventetiden på Nordsjællands Hospital er væsentlig længere end det forventede delmål.

Rigshospitalet og Administrationen har aftalt en løbende en dialog frem mod tidspunktet for næste delmål, herunder med fokus på at nedbringe ventetider på tværs af matriklerne.

Tabel 1. Nedslag i forventede ventetid (antal uger) til høreapparatsbehandling

Status på implementering af indsatserne i handleplanen

Sundhedsudvalget blev med handleplanen præsenteret for en række konkrete indsatser, som skal være med til at nedbringe ventetiderne på høreapparatsbehandling. Bilag 1 viser en status på de konkrete indsatser.

Rigshospitalet har arbejdet målrettet med implementering af handleplanen blandt andet gennem i en periode at have haft udvidet åbningstid på Bispebjerg Hospital, samtidig med at antallet af hørebokse er udvidet fra 3 til 5.

Der er ligeledes arbejdet med udveksling af medarbejdere mellem de to audiologiske funktioner (Nordsjællands Hospital og Bispebjerg Hospital) for at forbedre kompetencerne hos medarbejderne og sikre ensartet højt fagligt niveau på tværs af de to matrikler.

En af indsatserne i handleplanen er anvendelse af privat praktiserende øre-, næse- og halslæger til patienter med ukomplicerede høretab via udlægningsaftalen. Rigshospitalet anvender ordningen som et supplement til afdelingens samlede kapacitet, men den er forbundet med et højere omkostningsniveau sammenlignet med behandling i eget regi. Anvendelsen vurderes derfor løbende i forhold til langsigtet kapacitetsopbygning.

Administrationen har undersøgt brugen af udlægningsaftalen, og der sendes ikke lige så mange patienter ud på udlægningsaftalen i 2026 som de seneste to år jf. tabel 2 nedenfor. Hvis Rigshospitalet fortsætter på samme niveau i 2. halvår 2026, vi der kun blive gennemført ca. 1.000 behandlingsforløb via udlægningsaftalen i privatpraksis.

Rigshospitalet er blevet forelagt disse tal og har herefter oplyst, at afdelingen fortsat anvender udlægningsordningen som led i arbejdet med at nedbringe ventelisterne. Faldet i aktiviteten skal blandt andet ses i lyset af en ensretning af visitationspraksis efter fusionen af de audiologiske funktioner. Gennemgangen af området har vist, at der ikke har været en ensrettet praksis i brugen af udlægningsordningen, og Rigshospitalet er efter fusionen opmærksom på, at der kun henvises patienter med ukomplicerede høretab i overensstemmelse med Sundhedsstyrelsens faglige rammer. Dette har reduceret antallet af patienter, der kan visiteres til ordningen. Administrationen vil følge udviklingen af brugen af udlægningsordningen samt have tæt dialog med Rigshospitalet herom, for at sikre at patienter med ukompliceret høretab nemt kan tilbydes behandling ved privat praktiserende øre-, næse- og halslæger.

Tabel 2: Antal behandlinger varetaget af privat praktiserende øre-, næse- halslæger gennem udlægningsaftalen. Data er trukket pr. 6. juli.

Samlet fokuseret indsats

Trods arbejdet med at implementere flere af indsatserne fra handleplanen er Rigshospitalet audiologiske funktion på Nordsjællands Hospital fortsat udfordret med lange ventetider. Det har vist sig at være en mere kompleks opgave end forventet at fusionere de to afdelinger ved årsskiftet og samtidig nedbringe ventetiderne. Det har blandt andet vist sig, at det har taget længere tid end forventet at skabe ens organisering af alle audiologiske funktioner – ensretning af organisationen. Det handler blandt andet om ændrede arbejdsgange for registrering af patienter og håndtering af patientlister, som skal implementeres. Omstillingen er en løbende proces, som gennemføres under hensynet til medarbejderne.

Samtidig opleves udfordringer med rekruttering til området. Rekrutteringsudfordringerne vedrører særligt audiologiassistenter og tekniske audiologer. Der arbejdes derfor målrettet med rekruttering samt uddannelse og kompetenceudvikling af medarbejdere på området,

Der er iværksat en række initiativer med henblik på en bedre udnyttelse af afdelingens samlede kapacitet på flere matrikler. Det indebærer blandt andet overflytning patienter fra Nordsjællands Hospital til Bispebjerg Hospital med henblik på at nedbringe ventetiderne. Samtidig arbejdes der på et stabilt aktivitetsniveau på Nordsjællands Hospital for at nedbringe ventetider.

Der arbejdes aktuelt med:

• overflytning af høreapparatpatienter mellem enheder med henblik på bedre kapacitetsudnyttelse.
  • Alle høreforløb for børn op til og med 5 år, er blevet samlet på Rigshospitalet. Dette styrker den faglige robusthed, bidrager til en mere ensartet behandlingskvalitet og frigør samtidig ambulante tider til de mange øvrige patienter på venteliste til høreapparatbehandling på Nordsjællands Hospital. Blev effektueret 1. maj 2026.
  • Derudover er forløb for børn med Auditory Processing Disorder (APD) samt visse udredningsforløb for voksne flyttet fra Nordsjællands Hospital.
• etablering af en “småtingsbod”, dvs. en skranke uden tidsbestilling til håndtering af almindelige mindre problemer med høreapparater, som ikke nødvendigvis behøver en tid i ambulatoriet. Høreapparatbrugerne får dermed hurtigere og lettere adgang til hjælp samtidig med at der frigives ordinær kapacitet til anden aktivitet, som dermed vil bidrage positivt til kortere ventetid generelt.

Derudover arbejdes der også på implementering af 3D-ørepropprinter og etablering af konsignationslager på Nordsjællands Hospital. Et konsignationslager er hvor høreapparater opbevares på hospitalet og først afregnes, når de udleveres til patienterne. 3D-proprinteren og konsignationslageret vil primært betyde noget for ventetiden imellem besøgene (dvs. mellem første besøg og andet besøg), når patienten er indkaldt til behandlingen, og diverse elementer til høreapparatet er in-house.

KONSEKVENSER

Rigshospitalet fortsætter arbejdet med de konkrete indsatser i handleplanen, og der er tæt dialog med Administrationen. Der vil være en politisk opfølgning på arbejdet, når tidspunktet for det næste delmål nærmer sig.

ØKONOMI

Som sundhedsudvalget tidligere er oplyst på mødet den 1. juni 2026, er der med økonomiaftalen 2026 afsat i alt 50 mio. kr. til høreapparatområdet. Region Hovedstadens andel heraf udgør ca. 15,6 mio. kr. Midlerne skal anvendes til generelle kapacitetsudvidelser og til at udvikle og implementere digital visitation til høreappartsbehandling, herunder kvalitetsmonitorering.
 

Med 2. økonomirapport 2026 er der derfor udmøntet:

• 7,9 mio. kr. varigt til kapacitetsudvidelse på høreapparatsbehandling på Rigshospitalet fra juni 2026 og frem
• 4,7 mio. kr. varigt til kapacitetsudvidelse på høreapparatsbehandling ved praktiserende øre-næse-halslæger i puljeklinikker fra juni 2026 og frem
• 3,0 mio. kr. varigt til udvikling og drift af digital visitation og kvalitetsmonitorering.
   

Midlerne til kapacitetsudvidelser udmøntes med delårseffekt i 2026, og der vil derfor først være fuld effekt af midlerne i 2027.

Rigshospitalet har oplyst, at midlerne er disponeret til kapacitetsudvidelse samt de 2 ekstra spor på Bispebjerg Hospital. På Bispebjerg Hospital er der desuden forud for frigivelsen af midlerne påbegyndt ansættelse af medarbejdere i forventning om, at midlerne ville blive tilført. Rekruttering var iværksat, men ved statusopgørelsen i juni 2026 var stillingerne ikke fuldt ud besat. Det er målet, at midlerne anvendes i 2026 som forudsat i budgettildelingen. Afdelingen er i gang med at vurdere mulighederne for omplacering af kapacitet og aktivitet mhp. at få nedbragt ventetiden på Hillerød.

Rigshospitalet vurderer ikke, at de tilførte midler i sig selv kan fremskynde indfrielsen af delmålene væsentligt. Den væsentligste begrænsning er mulighederne for at rekruttere de nødvendige medarbejdere, særligt audiologiassistenter og tekniske audiologer. Der er stor konkurrence om disse faggrupper, og nyansatte medarbejdere skal desuden oplæres og kompetenceudvikles, før de kan bidrage fuldt ud til aktiviteten.

Derudover påvirkes kapacitetsudbygningen af de fysiske rammer på Nordsjællands Hospital, hvor der fortsat pågår afklaringer af de fremtidige rammer for de audiologiske funktioner i forbindelse med indflytningen i Nyt Hospital Nordsjælland. Disse forhold betyder samlet set, at effekten af de tilførte midler forventes realiseret gradvist frem mod udgangen af 3. kvartal 2027.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

25059478

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Orientering Opfølgning på handleplan for høreområdet (D16445104)

7. Orientering: Status på implementering af udmøntningsaftalen om udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn

INDSTILLING

Administrationen indstiller til Sundhedsudvalget:

• at tage status på implementeringen af udmøntningsaftalen om udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På sundhedsudvalgsmøde den 2. februar 2026 orienterede administrationen om, at Regeringen og Danske Regioner den 18. december 2025 indgik en udmøntningsaftale om udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn. Aftalen trådte i kraft den 1. januar 2026.

Med aftalen tilbydes enlige og par fremover op til seks IVF/ICSI-behandlinger (IVF: in vitro fertilisering. ICSI: intra cytoplasmatisk sædcelle injektion ) til andet barn mod tidligere tre behandlinger. Formålet med aftalen er at øge muligheden for graviditet ved at tilbyde flere behandlingsforsøg til de patienter, hvor der ifølge en lægefaglig vurdering fortsat er mulighed for at opnå graviditet.

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget en status på implementeringen af aftalen i Region Hovedstaden, herunder hvordan regionens andel af de afsatte midler er anvendt på regionens fertilitetsklinikker, samt en status på kapacitet og ventetider.

SAGSFREMSTILLING

På finansloven for 2026 er der afsat 35 mio. kr. årligt til udvidelsen af fertilitetsbehandling til andet barn. Heraf er Region Hovedstaden blevet tilført 10,9 mio. kr., som er udmøntet til regionens fertilitetsklinikker i foråret 2026.

Fordelingen af midlerne til de enkelte fertilitetsklinikker fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Fordeling af midler til udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn

*Bevillingen til Nordsjællands Hospital er forholdsmæssig lav idet Rigshospitalet varetager dele af behandlingen (ægudtagning og ægoplægning) for Nordsjællands Hospital.

Administrationen har indhentet en status fra regionens fire fertilitetsklinikker om implementeringen af aftalen.

Anvendelse af midlerne på regionens fertilitetsklinikker

Fertilitetsklinikkerne anvender midlerne til at øge kapaciteten mhp. at kunne tilbyde flere forsøg med IVF/ICSI-behandlinger til andet barn. På tværs af regionens fertilitetsklinikker er midlerne blandt andet anvendt til ansættelse af personale, investeringer i laboratorieudstyr, udvidelse af laboratorie- og klinikkapacitet samt tilpasning og udvidelse af de fysiske rammer.

En væsentlig del af midlerne anvendes til opnormering af personale. Fertilitetsklinikkerne har blandt andet ansat eller planlagt ansættelse af læger, sygeplejersker, bioanalytikere, biologer og sekretærer med henblik på at øge behandlingskapaciteten. Flere hospitaler oplyser samtidig, at rekrutteringen gennemføres løbende i takt med, at nye lokaler og udstyr tages i brug.

Hospitalerne har samtidig investeret i laboratorieudstyr og apparatur, herunder udstyr til IVF-laboratorier samt ombygning af eksisterende lokaler og indretning af nye lokaler. Herudover anvendes en del af midlerne til øgede driftsudgifter, som følger af den øgede behandlingsaktivitet.

Hospitalernes tilbagemeldinger viser samlet, at midlerne anvendes til de formål, der er forudsat i udmøntningsaftalen, og at kapacitetsudbygningen omfatter både personale, udstyr, laboratoriefaciliteter og øvrige driftsmæssige tilpasninger.

Kapacitet og ventetider

Hospitalerne oplyser, at udvidelsen af behandlingstilbuddet har medført en øget efterspørgsel efter fertilitetsbehandling til andet barn. Flere hospitaler forventer, at aktiviteten vil stige yderligere i takt med, at flere patienter overgår til det udvidede behandlingstilbud.

Rigshospitalet estimerer, at omkring 75 kvinder indtil videre har modtaget mere end tre IVF/ICSI-behandlinger til andet barn. Hospitalet vurderer samtidig, at ordningen giver flere patienter mulighed for at gennemføre det antal behandlingsforsøg, der vurderes nødvendigt for at opnå graviditet.

Kapacitetsudbygningen er fortsat under implementering. Flere af de planlagte ansættelser gennemføres i løbet af 2026, ligesom nye laboratoriefaciliteter og behandlingsrum først tages i brug senere på året. Hospitalerne forventer derfor, at effekten af kapacitetsudbygningen vil kunne ses gradvist i takt med, at de planlagte initiativer gennemføres.

Ventetiden til IVF/ICSI-behandling fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Ventetider på regionens fertilitetsklinikker

* Amager og Hvidovre Hospital forventer en midlertidig stigning på op til 12 uger hen over sommeren som følge af høj aktivitet og øget behandlingsforpligtelse.
** Nordsjællands Hospital har en samarbejdsaftale med Rigshospitalet bestående i, at dele af behandlingen (ægudtagning og ægoplægning) varetages på Rigshospitalet. Ventetiden afhænger derfor delvis af Rigshospitalets behandlingskapacitet.
*** Rigshospitalet oplyser, at den aktuelle ventetid på 16 uger forventes at falde i takt med, at flere læger tiltræder. Da lægerne først skal oplæres, forventes det aktuelt, at der i starten af 2027 kan ses en nedgang i ventetiden for behandling.

Flere hospitaler peger samtidig på, at rekruttering af speciallæger fortsat er en udfordring som følge af speciallægeloftet. Et hospital oplyser desuden, at samarbejdet med private leverandører medfører administrative og lægefaglige opgaver i forbindelse med udredning, behandlingsplanlægning, henvisning og opfølgning, hvilket påvirker ressourceforbruget i fertilitetsklinikken.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, har sundhedsudvalget taget status på implementeringen af udmøntningsaftalen om udvidelse af fertilitetsbehandling til andet barn, herunder anvendelsen af de afsatte midler samt udviklingen i kapacitet og ventetider på regionens fertilitetsklinikker, til efterretning.

RISIKOVURDERING

Kapacitetsudbygningen forudsætter fortsat rekruttering og oplæring af personale samt gennemførelse af de planlagte investeringer i faciliteter og udstyr. Hospitalerne oplever samtidig en stigende efterspørgsel efter behandling, hvilket midlertidigt kan påvirke ventetiderne. Administrationen vil derfor fortsat følge udviklingen tæt.

ØKONOMI

Som led i udmøntningsaftalen mellem regeringen og Danske Regioner om udvidelse af antallet af IVF/ICSI-forsøg til andet barn fra tre til seks forsøg blev Region Hovedstaden tilført 10,9 mio. kr. via midtvejsreguleringen i 2026.

Af hensyn til opbygningen af den nødvendige kapacitet på hospitalerne blev det i forbindelse med 1. økonomirapport 2026 besluttet at udmønte midlerne allerede i foråret 2026. Midlerne fordeles mellem regionens fertilitetsklinikker efter samme fordelingsnøgle som de tidligere afsatte midler vedrørende vederlagsfri fertilitetsbehandling til andet barn. Den varige virkning indarbejdes i budgetforslag 2027.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Anne Helnæs

JOURNALNUMMER

26042530

8. Orientering: Status på patientvejledningen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orientering vedr. status på patientvejledningen til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Sagen blev udsat til mødet den 5. oktober 2026.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalgets formand har udbedt sig en sag til sundhedsudvalget om patientvejledningens tilbud til borgerne, herunder borgerens oplevelser og ventetid.

Sagen er bestilt i kølvandet på et borgerspørgsmål i Regionsrådet den 2. juni og på bagtæppe af, at sundhedsudvalget i 2016 behandlede en evaluering af funktionen, da der var oplevelser blandt patienter om, at det var svært at komme igennem til patientvejledningen.

Hermed forelægges således til sundhedsudvalgets orientering en sag med status på patientvejledningen.

SAGSFREMSTILLING

Regionens patientvejledere er organiseret i en fælles Patientvejledning med lokale kontorer på regionens hospitaler. Patientvejledningen har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetider og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.  Patientvejledningen har desuden til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om adgang til behandling og rettigheder m.v.

Patientvejledningen understøtter regionens mål om, at patientens situation skal styre forløbet, og at patienter og pårørende skal opleve at være ventet og velkomne. Patientvejlederne har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe patienter og pårørende, der har behov for vejledning i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet.

Der er ingen ventetid ved kontakt, hverken ved telefonisk, skriftlig eller personlig henvendelse.

Driftsprincipper

Region Hovedstadens Patientvejledning drives i henhold til nedenstående driftsprincipper. Driftsprincipperne er tydelige for brugerne af patientvejledningen og fuldt effektueret i den daglige drift.

Nærhed til patienter og pårørende: Patientvejledningen arbejder som landets eneste kontor efter nærhedsprincippet. Der er patientvejledere til stede på stort set alle sygehusmatrikler - dér hvor patienter, pårørende og sundhedspersonalet typisk befinder sig, når vejledningsbehovet opstår.

Lokalkendskab og repræsentation: Patientvejlederne kender de lokale hospitaler og sundhedspersonalet kender deres patientvejleder. Det tætte samarbejde med de enkelte hospitaler betyder, at patientvejlederne i høj grad og på daglig basis indtænkes i informationsflowet vedr. lokale forhold af betydning for patienterne, sådan at vejledningen kan blive så konkret og præcis som muligt.

Patientkontorerne, hjemlet i Sundhedslovens §51, har ingen egen-drift funktion, men løser alene opgaver for patienter, når de aktivt selv henvender sig og beder om assistance. Det er derfor et vigtigt led i patienternes mulighed for at få tilbudt vejledning og bistand, at personalet oplever et godt og nært samarbejde med den lokale patientvejleder og har viden om funktionen.

Åben-dør politik: Patienter og pårørende er ventede og velkomne og kan altid møde frem, også uden forudgående aftale. I langt de fleste tilfælde kan patientvejlederen byde indenfor med det samme.

Let tilgængelighed: Der er ingen kø på telefonen. Patientvejledningens telefonsystem sikre at patienterne, når patientvejlederen er optaget, både kan vælge at blive viderestillet til næste ledige patientvejleder for straks-vejledning eller vælge at lægge besked hos den ønskede patientvejleder. Henvendelser besvares, med ganske få undtagelser, når patientvejlederen bliver ledig og senest samme dag.

Nøglesamarbejder: De lokalt placerede kontorer betyder, at et tæt samarbejde med sundhedspersonalet kan prioriteres. Det er i langt de fleste tilfælde sundhedspersonalet der først og tidligt bliver opmærksom på de patienter og pårørende, som kunne have brug for hjælp og vejledning via patientvejledningen. Personalet informerer om funktionen og kan skabe den fornødne kontakt ved behov.

Synlighed: Patientvejledningen har igennem mange år arbejdet fokuseret med synlighed og tilgængelighed, sådan at funktionen er kendt og efterspurgt.

Fakta og nøgletal

Patientvejledningen havde i 2025 10.048 unikke henvendelser (registrerede førstegangshenvendelser, som kan afføde mange efterfølgende kontakter alt afhængig af sagskompleksiteten)

333 patienter og pårørende havde i 2025 behov for et personligt møde med en patientvejleder. Disse foregår typisk i Patientvejledningens kontor på hospitalet eller på afdelingen alt efter patientens ønske. Sidstnævnte særligt hvor der er tale om sengeliggende patienter, pårørende til disse eller forældre til et sygt barn.

At tabellen nedenfor ses patientvejledningens tilstedeværelse på Region Hovedstadens hospitalsmatrikler.

Tabel 1: Patientvejledningens tilstedeværelse på Region Hovedstadens hospitalsmatrikler

Brugerne af regionens Patientvejledning er primært patienter og pårørende. Derudover får patientvejlederne henvendelser fra sundhedspersoner og administrativt personale fra hospitalerne, fra praktiserende læger og speciallæger, kommuner mv. samt henvendelser fra andre f.eks. journalister, studerende, patientforeninger med flere. Patienterne efterspørger hyppigst vejledning vedrørende klage og erstatning patientforløb samt patientrettigheder.

Region Hovedstadens andel i det Nationale Kontaktpunkt er forankret i Patientvejledningen. Her leveres vejledning til dansksikrede borgere, der har fået eller ønsker behandling i et andet EU/EØS-land, Storbritannien eller Schweiz, samt vejledning til borgere, som er sikrede i andre EU/EØS-lande, Storbritannien eller Schweiz, og som ønsker behandling i Danmark. Vejledningen omfatter information og vejledning om behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv., og indeholder både information om regler og praktiske procedurer, herunder om forhåndsgodkendelse til planlagt behandling samt refusion af udgifter til behandling.

Styrket patientvejledning på kræftområdet

I 2023 blev der indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning af midler til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet, herunder at oprette en styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme. Funktionen betjenes i Region Hovedstaden af en koordinator samt to specialister. Specialistgruppen består af erfarne patientvejledere med indgående kendskab til både de gældende regler på området og den praktiske regelanvendelse. Specialisterne betjener funktionen ved fysisk tilstedeværelse på regionens største kræfthospitaler, dvs. Rigshospitalet, Blegdamsvej, Herlev Hospital samt Amager og Hvidovre hospital. Det er på denne måde sikret, at specialistgruppen har et indgående lokalkendskab, og er synlige og let tilgængelige for både patienter, pårørende, personale, forløbskoordinatorer mv.

Specialistgruppen indgår desuden i netværket Koordineringsforum for Styrket Patientvejledning, hvor ledere for landets patientvejledninger samt patientvejlederrepræsentanter har igangsat arbejdet med at koordinere og styrke patientvejledningen på dette område på tværs af landet.

Patienternes oplevelse

Der foretages ikke løbende undersøgelser af patienternes tilfredshed. Det skyldes, at henvendelser til Patientvejledningen er underlagt fuld diskretion, hvis henvender ønsker det. Man kan derfor være både helt anonym og/eller ønske diskretion. Der noteres ikke andre oplysninger end patienten selv giver under samtalerne, herunder heller ikke kontaktinformationer. Patientvejlederne afkræver aldrig information af, dem der henvender sig, som vedkommende ikke selv tilbyder. Henvendelser til kontoret er oftest af meget sensitiv karakter for patient/pårørende, som kan være påvirket af igangværende eller tidligere voldsomme sygdomsforløb, patienters bortgang, vrede, sorg og frustrationer. Det er uforeneligt med både etik og ordentlighed at starte eller afslutte følsomme kontakter med en tilfredshedsundersøgelse, da disse kan findes upassende i deres banalitet, når henvender befinder sig i en livskrise.

Det er desuden for langt de fleste henvendelsers vedkommende ikke muligt at genhenvende sig for afholdelse af en undersøgelse, fordi der ikke er eller kan indhentes samtykke til denne efterfølgende kontakt, ligesom der ikke registreres eller afkræves kontaktinformationer ved henvendelser til kontoret.

Patientvejledningens virke, herunder konkrete cases, beskrives yderligere i årsberetningen fra 2025, der er vedlagt som bilag 1.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, har Sundhedsudvalget taget orienteringen om status på patientvejledningen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Jens Kristian Kragholm

JOURNALNUMMER

26053502

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Patientvejledningens årsberetning 2025

9. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Intet.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 14. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara Stub Haurum

JOURNALNUMMER

26053502

10. Eventuelt

Sundhedsudvalgets beslutning den 14. september 2026

Intet.

Annie Hagel (Ø) deltog ikke i sagens behandling.

11. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Afbud
• Christine Dal: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog