Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Orientering: Oplæg om omlægningen af det ambulante tilbud til fibromyalgipatienter på Frederiksberg matriklen
3. Orientering: Status på budgetinitiativ om ernæringsindsats ved udskrivelse
4. Orientering: Status på budgetinitiativ ”Sammen uden vold – gravide”
5. Aktuelle orienteringer
6. Eventuelt
7. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt:
• Nicolai Kampmann: Afbud
• Annie Hagel:
• Christine Dal:
• Emilie Haug Rasch: Afbud
• Finn Rudaizky:
• Jacob Rosenberg:
• Karin Friis Bach:
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Stine Roldgaard:
• Vibeke Westh:

1. Godkendelse af dagsordenen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende dagsorden.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede, at meddelelsen ”Status på tilbageviste henvisninger” blev behandlet på mødet. Udvalget var ikke tilfredse med udviklingen og bad om, at indsatsen HAPS (Hospital Almen Praksis Samarbejde), FAPS og PLO på et senere møde vil fremlægge det igangværende arbejde med tilbageviste henvisninger.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. august 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Rie Brønd Wendelboe

JOURNALNUMMER

25088430

2. Orientering: Oplæg om omlægningen af det ambulante tilbud til fibromyalgipatienter på Frederiksberg matriklen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orientering om omlægningen af det ambulante tilbud til fibromyalgipatienter på Frederiksberg matriklen til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Taget til efterretning.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Fibromyalgi- og smerteforeningen havde foretræde for Region Hovedstadens Sundhedsudvalg d. 24. februar 2026. Anledningen til foretrædet var patientforeningens utilfredshed med Rigshospitalets omlægning af det ambulante undervisningstilbud til fibromyalgipatienter på Frederiksberg matriklen under Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme. Omlægningen af undervisningen trådte i kraft ved årsskiftet.

Sundhedsudvalget besluttede, at Rigshospitalet skal gå i dialog med Fibromyalgi- og smerteforeningen og efterfølgende deltage på et udvalgsmøde, hvor der redegøres for intentionerne med omlægningen, samt hvordan Rigshospitalet i praksis vil håndtere patienterne.

Thomas Høi-Hansen*, vicedirektør med særligt ansvar for HovedOrtoCentret på Rigshospitalet samt chefsygeplejerske Sussi Løvgreen Larsen og cheflæge Henrik Røgind, deltager på mødet og holder oplæg om omlægningen af undervisningstilbuddet til fibromyalgipatienter på Frederiksberg matriklen, jf. bilag 1. Fibromyalgi- og Smerteforeningens høringssvar til Rigshospitalets præsentation er vedlagt som bilag 2.

*Fraværende på dagen.

SAGSFREMSTILLING

Det ambulante tilbud til patienter med fibromyalgi er organiseret under Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme, og omlægningen trådte i kraft januar 2026.

Rigshospitalets omlægning af det ambulante undervisningstilbud til Fibromyalgipatienter indebærer, at undervisningen er omlagt fra et todages forløb med fysisk fremmøde på Frederiksbergmatriklen til et webinar. Det hidtidige undervisningstilbud er tilgængeligt i sin helhed i form af videoer, der er tilgængelige på Frederiksberg Hospitals hjemmeside. Tilmelding til et webinar er under forudsætning af, at diagnosen fibromyalgi er stillet i primærsektor, og at patienten har set videoerne på hjemmesiden.

Før omlægningen har ca. 700 patienter årligt deltaget i undervisningstilbuddet med fysisk fremmøde, og der har været relativt lang ventetid på ca. 6 måneder på at indgå i forløbet. Det er Rigshospitalets forventning, at webinartilbuddet kan nå flere patienter, uden ventetid og på et tidspunkt, hvor det passer bedre ind i patienternes hverdag. Det er den faglige vurdering, at det nye tilbud svarer til det hidtidige tilbud i forhold til kvaliteten af undervisningen samt giver mulighed for dialog med underviser under forløbet.

Ud over patientundervisning har Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme en opgave med at udrede patienter mistænkt for fibromyalgi, hvor det ikke har været muligt at stille diagnosen på i almen eller speciallægepraksis. Dette tilbud er udbygget det seneste år ved også at inddrage speciallæger på matriklen på Rigshospitalet. Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har også en vigtig rolle i at stille faglig sparring til rådighed for primærsektor via speciallægebemandede hotlines. Dette tilbud er uændret.

På Fibromyalgi- og smerteforeningen foretræde for Sundhedsudvalget d. 24. februar 2026, udtrykte foreningen blandt andet bekymring for, at omlægningen fra gruppe- og individuelle undervisningsforløb på ambulatoriet på Frederiksberg til et online-webinar har medført, at der i praksis ikke længere bliver udført behandling, og at det har efterladt 1.000 patienter, der har stået på venteliste til undervisning med fysisk fremmøde, uden behandlingstilbud. Dertil mener foreningen ikke, at det er realistisk, at de alment praktiserende læger skal have ansvaret for udredning og behandling i forhold til den viden, der er om fibromyalgi i almen praksis.

Rigshospitalet står fuldt inde for det faglige indhold, og lægger vægt på, at patienterne med webinaret får et mere fleksibelt undervisningstilbud og undgår ventetid. Dertil bemærker Rigshospitalet, at hovedopgaven med at udrede og behandle patienter med kroniske smerter i bevægeapparatet i henhold til Sundhedsstyrelsens anbefalinger ligger i primærsektor. Rigshospitalets undervisningstilbud er et supplement hertil og omlægningen bør ikke påvirke antallet af patientforløb almen praksis.

Der har løbende været dialog mellem Rigshospitalet og Fibromyalgi- og smerteforeningen om omlægningens betydning for kvaliteten af tilbuddet. Rigshospitalet har afholdt møde med foreningen den 1. juni 2026 og aftalt at mødes med jævne mellemrum, herunder er planlagt et møde den 13. august 2026.

KONSEKVENSER

Hvis Sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, er orienteringen om omlægningen af undervisningstilbuddet til fibromyalgipatienter taget til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges for sundhedsudvalget den 17. august 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tina Maria Breddam

JOURNALNUMMER

25088430

Bilag

Bilag 1: Fibromyalgi Sundhedsudvalg 040826 final version

Bilag 2: Bilag 2 Fibromyalgi- og smerteforeningens høringssvar til Rigsho... (D16368021)

3. Orientering: Status på budgetinitiativ om ernæringsindsats ved udskrivelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget

1. at tage status på budgetinitiativ om ernæringsindsats ved udskrivelse på Herlev og Gentofte Hospital til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Taget til efterretning, idet udvalget udtrykte stor tilfredshed med projektets foreløbige resultater.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Region Hovedstaden besluttede med budgetaftalen for 2025 at afsætte i alt 4,6 mio. kr. til det nye projekt ”Kom Mæt Hjem 2.0” på Herlev og Gentofte Hospital. Projektet blev igangsat i 2025 og løber til og med 2026.

Med denne sag orienteres udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen samt sundhedsudvalget om status på budgetinitiativet.

Ph.d.-studerende Martine Kjærsgaard Nielsen og chefdiætist Tina Munk holder oplæg om projektet på sundhedsudvalgets møde den 17. august 2026. Oplægget er vedlagt, jf. bilag 2.

SAGSFREMSTILLING

For mange ældre patienter medfører en indlæggelse et varigt funktionstab, og mange indlægges igen efter kort tid. Flere studier viser, herunder Herlev og Gentofte Hospitals tidligere projekt ”Kom Mæt Hjem 1.0”, at tilstrækkelig ernæring under og efter udskrivelse nedsætter risikoen for både funktionstab og genindlæggelse.

Med budgetinitiativet afprøves en systematisk og tværsektoriel ernæringsindsats til ældre medicinske patienter, der vurderes at være i risiko for underernæring. Projektet ”Kom Mæt Hjem 2.0” har til formål at undersøge, hvordan en ernæringsindsats kan implementeres i et samarbejde på tværs af hospital og kommune, og om ernæringsindsatsen kan forebygge patientens funktionstab, mindske genindlæggelser og øge patienttilfredsheden.

Indsatsen er udviklet i samarbejde med de ni kommuner i Sundhedsklynge Midt (Ballerup, Egedal, Furesø, Gentofte, Gladsaxe, Herlev, Lyngby-Taarbæk, Rudersdal og Rødovre). Patienterne, der deltager i projektet, har bopæl i én af de ni kommuner.

Beskrivelse af projektet og status på de foreløbige resultater er nærmere beskrevet i vedlagte bilag 1.

Kort beskrivelse af ernæringsindsatsen

For at kunne indgå i projektet skal patienterne være ældre, men der er ikke indlagt en fast aldersgrænse. Derudover skal de være i risiko for underernæring, kunne læse, høre og forstå almindeligt dansk eller engelsk samt være kognitivt i stand til at deltage i projektet.

Patienter henvises via følge-hjem-teamet og opsøgende arbejde på de medicinske afdelinger på Herlev Hospital. Følge-hjem-temaet hjælper ældre patienter, som er særligt svækket efter en indlæggelse, med en tryg overgang fra hospital til eget hjem. Teamet følger patienten hjem og sikrer, at kommune og egen læge orienteres om behov for nye tiltag.

Ved udskrivelsen får patienterne små energi- og proteinberigede à la carte retter med hjem, Retterne dækker ernæringsbehovet det første døgn efter udskrivelsen. Inden for 96 timer kommer en hospitalsdiætist på et hjemmebesøg. Der er fokus på individuel diætvejledning tilpasset patientens hverdag og behov. Det kommunale sundhedspersonale har mulighed for at deltage ved det første hjemmebesøg.

Hospitalsdiætisten følger op telefonisk efter 30 dage og med endnu et hjemmebesøg efter 90 dage. Hospitalsdiætisten sender en skriftlig status til kommunen efter hver kontakt med patienten, og kommunen får ad den vej mulighed for at følge og understøtte ernæringsindsatsen.

Status på projektet maj 2026

Foreløbigt deltager over 300 patienter. Ca. 80 pct. af de adspurgte har ønsket at deltage, hvilket er højt, når alder og skrøbelighed tages i betragtning. Ca. 60 pct. af de deltagende patienter er kendt af kommunen, men det betyder ikke nødvendigvis, at patienten er visiteret til en ernæringsindsats. Patienternes gennemsnitsalder er 84 år, og 77 pct. bor alene.

Projektet kan på det foreliggende datagrundlag, baseret på 197 patienter, fremvise foreløbige resultater vedrørende færre genindlæggelser og øget patienttilfredshed. Resultaterne beskrives i det følgende:

Færre genindlæggelser

Patienter, der har modtaget ernæringsindsatsen, har 15 pct. lavere risiko for at blive genindlagt inden for 30 dage efter udskrivelsen sammenlignet med en kontrolgruppe. Det svarer til et fald på ca. 7 genindlæggelser i projektperioden fra januar 2025 til maj 2026.

Med en gennemsnitlig indlæggelsestid på 7,5 dage pr. genindlæggelse, hvor en indlæggelse koster 5.000 kr. pr. dag, svarer det for nuværende til, at ernæringsindsatsen giver en samlet bruttobesparelse på ca. 260.000 kr. Fratrukket udgifter til ernæringsindsatsen lyder den samlede nettobesparelse således på ca. 100.000 kr. for perioden januar 2025 til maj 2026. Det giver en nettobesparelse på ca. 500 kr. pr. patient.

De foreløbige resultater peger således i retning af, at ernæringsindsatsen kan være selvfinansierende alene gennem færre genindlæggelser - og før eventuelle gevinster i form af færre komplikationer, bedre patientforløb og øget livskvalitet medregnes.

Det bemærkes, at projektet ikke undersøger de økonomiske konsekvenser for de ni deltagende kommuner. Det kan derfor ikke vurderes, om ernæringsindsatsen samlet set medfører ændrede kommunale udgifter.

En reduktion i genindlæggelser og forbedret funktionsevne vil forventeligt sikre mere stabile patientforløb og deraf potentielt mindske behovet for kommunale sundheds- og omsorgsydelser. Disse mulige gevinster indgår ikke i den økonomiske opgørelse.

Øget patienttilfredshed

Kvalitative data i form af patientinterviews viser, at patientgruppen oplever at have gavn af at få mad med hjem og få opfølgende vejledning af hospitalsdiætisten. Det viser sig bl.a. ved, at flere adspurgte patienter har givet udtryk for at det giver ro at have måltider til det første døgn, at hospitalsdiætistens hjemmebesøg giver tryghed og at et tydeligt samarbejde mellem hospital og kommuner giver en oplevelse af sammenhæng i overgangen fra udskrivelse til hjem.

På nuværende tidspunkt tyder ovenstående foreløbige resultater samlet på, at erfaringerne kan anvendes til at udvikle en tværsektoriel model for ernæringsindsats i overgangen fra hospital til hjem på tværs af Region Øst.

Videre proces

Bevillingen til projektet udløber med udgangen af 2026. Administrationen forventer at forelægge en sag med de samlede resultater fra ernæringsindsatsen for sundhedsrådene medio 2027.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget for det nære sundhedsvæsen og sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, har udvalgene taget orientering om budgetinitiativet om ernæringsindsats ved udskrivelse ”Kom Mæt Hjem 2.0” til efterretning.

ØKONOMI

Sagen har ingen økonomiske konsekvenser.

KOMMUNIKATION

Administrationen udarbejder kommunikation om projektets foreløbige resultater.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges parallelt for sundhedsudvalget den 17. august 2026 og for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 19. august 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Maja Helvig Haxthausen

JOURNALNUMMER

26041435

Bilag

Bilag 1: Bilag 1. Projektbekrivelse og status på projektet Kom Mæt Hjem 2... (D16060146)

Bilag 2: Endeligt oplæg vedr. ernæring (D16382648)

4. Orientering: Status på budgetinitiativ ”Sammen uden vold – gravide”

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orientering om opfølgning på budgetinitiativ vedr. indsatsen ”Sammen uden vold – gravide” til efterretning 

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Taget til efterretning, idet udvalget undrede sig over, at Herlev og Gentofte Hospital ikke har givet tilsagn til opkvalificeringen, når det er politisk bestemt.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen 2026 blev der afsat 2 mio. kr. varigt til indsatsen ”Sammen uden vold – gravide” under Regionalt Kompetencecenter på Amager og Hvidovre Hospital. Sundhedsudvalget får nu en status på indsatsen.

SAGSFREMSTILLING

Initiativet udmøntes i regi af Regionalt Kompetencecenter, som blev etableret i marts 2025 på Amager og Hvidovre Hospital. Kompetencecentret er under udvikling som regionens sundhedsfaglige og organisatoriske forankring af arbejdet med højt konfliktniveau og vold i nære relationer i svangreomsorgen. De 2 mio. kr. er blevet udmøntet til at styrke screenings- og behandlingsindsatsen for sårbare familier, hvor der ses tegn på vold i graviditeten gennem indsatsen ”Sammen uden vold – gravide”.

”Sammen uden vold – gravide” består af en screeningsindsats lokalt på alle fødesteder og en behandlingsindsats centralt på kompetencecentret.

Screeningsindsatsen ”Sammen uden vold – gravide”

Kompetencecentret indgår i et partnerskabsprojekt med Mary Fonden, som har givet midler til implementering af screeningsmodellen ”Sammen uden vold - gravide” på de øvrige fødesteder i Region Hovedstaden. Modellen består af systematisk screening for højt konfliktniveau og vold i nære relationer i graviditeten og er aktuelt implementeret på Amager og Hvidovre Hospital, Rigshospitalet, Nordsjællands Hospital og Bornholm. Herlev og Gentofte Hospital har endnu ikke givet tilsagn til opkvalificering pga. lokale kapacitets- og ressourcemæssige udfordringer samt prioriteringer i den kliniske drift. Deres rolle i det aktuelle screeningsprojekt er derfor endnu ikke endeligt afklaret, men Kompetencecenteret har løbende dialog med hospitalet. Da midlerne fra Mary Fonden kun går til implementeringsdelen og opkvalificering af det nuværende personale på fødestederne, vil dele af de varige midler gå til løbende at understøtte opkvalificering af nyt personale til at foretage screening på regionens fødesteder.  

Tilbud om behandling

I 2025 blev 155 gravide og deres familier på Amager og Hvidovre Hospital identificeret gennem screeningsindsatsen. Familier, der ved jordemoderkonsultationer screenes positivt for vold eller voldsomme konflikter i nære relationer, samt gravide med tidligere erfaringer med vold eller traumehistorik, henvises til behandlingstilbuddene på kompetencecentret. Implementeringen på de enkelte hospitaler er gennemført på forskellige tidspunkter, og registreringspraksis er endnu ikke fuldt ensrettet, så det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre valide, sammenlignelige tal for antallet af positive screeninger på hvert hospital. Det estimerede potentiale er ca. 500 familier årligt i Region Hovedstaden, og er beregnet på baggrund af erfaringerne fra AHH samt aktivitetsniveau og fødselstal på regionens øvrige fødesteder. I Region Sjælland er der et estimeret potentiale på 150 familier. I figuren nedenfor ses udviklingen i antal gravide screenet positivt på Amager og Hvidovre Hospital.

I kompetencecentret opleves der en løbende stigning i antallet af henvisninger fra regionen øvrige fødesteder. Erfaringerne fra Amager og Hvidovre Hospital peger på, at der fortsat eksisterer et betydeligt uopdaget potentiale af familier med behov for støtte. Implementeringen på Amager og Hvidovre Hospital peger også på, at det tager tid at opbygge de nødvendige kompetencer, arbejdsgange, henvisningsveje og den faglige fortrolighed med området, før indsatsen bliver fuldt integreret i den kliniske praksis.

Behandlingsindsatsen ”Sammen uden vold – gravide”

Når gravide screener positivt for højt konfliktniveau og vold i nære relationer i graviditeten, henvises de til behandlingsindsatsen ”Sammen uden vold – gravide”, der er forankret på kompetencecenteret på Amager og Hvidovre Hospital. Familien tilbydes de(t) behandlingstilbud, der passer til deres konkrete behov, herunder:

• Mindfulness Baseret Stress Reduktion (MBSR) for gravide med højt konfliktniveau samt vold/traumer

MBSR-forløbet gennemføres i en gruppe med op til 20 deltagere, som mødes én gang ugentligt i 2 timer over ni uger. Undervisningen forestås af jordemødre med godkendt MBSR-uddannelse og indgående kendskab til målgruppen. Forløbet består af meditations – og yoga øvelser, psykoedukation og dialog. Tilpasningen af MBSR til målgruppen på kompetencecentret er løbende evalueret forskningsmæssigt og resultaterne er publiceret i videnskabelige tidsskrifter. Senest er effekten undersøgt i en større randomiseret undersøgelse med 259 gravide. Resultaterne er endnu ikke offentliggjort i et videnskabeligt tidsskrift, men viser at MBSR har en statistisk signifikant og klinisk betydende effekt på mental trivsel hos målgruppen, samt på selvmedfølelse og symptomer på depression. Selvmedfølelse har betydning for trivsel, følelsesregulering (herunder regulering af stress) og grænsesætning. Resultaterne er i overensstemmelse med den øvrige videnskabelige evidens for MBSR. Generelt har MBSR vist effekt på mental trivsel, stress, angst og symptomer på depression, samt en moderat effekt over for symptomer på PTSD også til kvinder udsat for vold.

• Konflikthåndteringsgruppeforløb

Konflikthåndteringsforløbene bygger på anerkendt viden om kommunikation, mentalisering, følelsesregulering og relations-udvikling. Konceptet er udviklet af erfarne psykologer fra Dialog Mod Vold og er løbende blevet tilpasset og videreudviklet i tæt samarbejde med Amager og Hvidovre Hospitals voldsfaglige team. Der mangler videnskabelig dokumentation for effekten af konflikthåndteringsforløbet. Kompetencecentret har til hensigt at igangsætte et forskningsprojekt, hvis der kan findes ekstern finansiering. Evalueringer af forløbet viser, at 3/4 familierne oplever, at indsatsen har en positiv virkning på deres konfliktniveau og flere deltagere beskriver forløbet som mere udbytterigt end tidligere parterapi, fordi fokus er rettet mod familiedannelsen og det kommende barn. Familier der oplever fysisk vold, falder fra 18% før indsatsen til 3% efter indsatsen. Andelen der oplever psykisk vold, falder fra 35% til 18%.

• En brobygningskonsulentfunktion

Brobygningsfunktionen sikrer gennem sparring og understøttelse af det kliniske frontpersonale samt det opdaterede henvisningskatalog, at gravide familier med komplekse problemstillinger får adgang til de rette tilbud på tværs af hospital, kommune, civilsamfund og øvrige myndigheder. Erfaringerne viser, at mange familier samtidig har udfordringer relateret til vold, psykisk sygdom, traumer, æresrelateret vold og negativ social kontrol, rusmiddelproblemer eller sociale belastninger. Disse problemstillinger kan ikke løses af én aktør alene. Brobygningsfunktionen er ikke videnskabelig evalueret, da der er tale om en støttefunktion til den kliniske indsats, som har til formål at understøtte mere sammenhængende forløb for målgruppen.

Den oprindelige budgetforslag lød på knap 5,5 mio. kr. og var tiltænkt implementering af ovenstående behandlingstilbud på alle fødesteder i Region Hovedstaden med oprettelse af lokale gruppeforløb. I budgetaftalen 2026 blev der udmøntet 2 mio. kr., så kompetencecentret har i stedet oprettet en centraliseret forankring, som har vist sig at være en driftsmæssig og kvalitetsmæssig bedre organisering, både økonomisk og fagligt. I stedet for en implementering på alle fødesteder, er der indrettet særlige grupperum og træningssal til afviklingen af behandlingstilbuddene med mulighed for behandling online eller ved fremmøde på Amager- og Hvidovre Hospital for alle familier, der henvises fra Region Hovedstadens fødesteder. Alle indsatser kan afvikles online, hvilket giver mulighed for, at familier med lang afstand til Amager- og Hvidovre Hospital kan deltage. Derudover er der blevet etableret ugentlige online behandlerkonference mellem svangreomsorgen på Bornholms Hospital og kompetencecentret mhp. at understøtte graviditetsforløbene i psyk/sårbare teamet på BOH.

Finansiering og udvikling af behandlingsindsatsen

Kompetencecentret driver aktuelt et puljeprojekt finansieret af Sundhedsstyrelsen (2025–2026), hvoraf behandlingsindsatsen ”Sammen uden vold – gravide” er en af indsatserne, der bliver finansieret gennem puljeprojektet i 2026. Kompetencecentret har derfor i stedet valgt at bruge nogle af midlerne til indsatsen fra budgetaftalen 2026 på at udbygge det digitale spor i ”Sammen uden vold – gravide”. Der udvikles derfor en app målrettet patienterne i regionen til at supplere og styrke behandlingssporene under ”Sammen uden vold – gravide”. Appen vil være med til at fremtidssikre driften og kvaliteten af indsatsen i Region Hovedstaden. Denne proces forventes at være færdig primo 2027, hvorefter den bliver en fast del af indsatsen.

Udbredelse

Der er i Region Sjælland stor interesse for de indsatser, der udbydes på kompetencecenteret herunder ”Sammen uden vold – gravide”. I lyset af sammenlægningen af Region Hovedstaden og Region Sjælland pr. 1. januar 2027, har kompetencecentret i samarbejde med Mary Fonden, ”Sammen uden vold – gravide” og ”Dialog mod vold” opkvalificeret personalet på samtlige fødesteder i Region Sjælland. Der er også givet en bevilling fra Østifterne til at udbrede indsatserne konflikthåndtering, MBSR og brobygningskonsulent i tæt samarbejde mellem kompetencecentret og Familieambulatoriet i Region Sjælland. Projektet løber fra sommeren 2026 og 2 år frem. Efterfølgende vil der være behov for, at der tages stilling til en forankring af indsatserne på tværs af Region Østdanmark.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, har Sundhedsudvalget taget orienteringen om status på indsatsen Sammen uden vold – gravide til efterretning.

ØKONOMI

Sagen indeholder ikke økonomi, som kræver særskilt beslutning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. august 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sofia Pohti Toft

JOURNALNUMMER

26041432

5. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Administrationen orienterede om, at der indledes dialog mellem Rigshospitalet og privatpraktiserende audiologer som opfølgning på sag ”Beslutning: Handleplan på høreområdet”, som udvalget behandlede den 25. november 2025.

Som opfølgning på sagen ”Beslutning: Udmøntning af budgetmidler til styrket indsats mod kvindesygdomme og status på arbejdet med anbefalingerne fra opgaveudvalget om kvindesygdomme”, som udvalget behandlede den 24. februar 2026, orienterede administrationen om, at SFR nu har kvalificeret og konkretiseret to initiativer, konkret abortrådgivning til unge kvinder under 18 år og udvidelse af konceptet for endofonen.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 17. august 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Rie Brønd Wendelboe

JOURNALNUMMER

25088430

6. Eventuelt

Eventuelt

Sundhedsudvalgets beslutning den 17. august 2026:

Intet.

Emilie Haug Rasch (Ø) og Nicolai Kampmann (A) deltog ikke i sagens behandling.

7. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse: Status på tilbageviste henvisninger

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt:
• Nicolai Kampmann: Afbud
• Annie Hagel:
• Christine Dal:
• Emilie Haug Rasch: Afbud
• Finn Rudaizky:
• Jacob Rosenberg:
• Karin Friis Bach:
• Marianne Friis-Mikkelsen:
• Stine Roldgaard:
• Vibeke Westh:

1. Meddelelse: Status på tilbageviste henvisninger

Som opfølgning på orienteringssag ”Undersøgelse af samarbejdet mellem hospitaler og aImen praksis”, der blev behandlet af sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. november 2025, bad sundhedsudvalget om en status på afviste henvisninger. 

Som led i arbejdet på området, er regionen gået over til at bruge betegnelsen ”tilbageviste” frem for ”afviste” henvisninger, idet der ikke egentlig er tale om en afvisning, men en tilbagevisning mhp. at hjælpe patienten rette sted. Denne term anvendes derfor også i denne meddelelse.

Hospitaler og almen praksis har gennem en årrække haft stort fokus på det tværsektorielle samarbejde, der skal til for at lykkes med at reducere antallet af tilbageviste henvisninger. Nedenfor gives en status for igangværende tiltag.

Regionale tiltag

Monitorering af henvisningsdata

Langt de fleste henvisninger til hospitalerne sendes fra almen praktiserende læger og praktiserende speciallæger. På trods af igangværende indsatser, viser data endnu ikke en nedgang i antal tilbageviste henvisninger. Af tabel 1 fremgår således data for disse typer henvisninger, dvs. samlet antal indkomne henvisninger samt andel tilbageviste henvisninger fordelt på hospitaler. For nogle hospitaler er der en lille stigning, for andre et lille fald. Niveauet på tværs af hospitalerne er pr. juni 2026 omtrent 11-16 % med undtagelse af Bornholms Hospital, psykiatriske afdelinger og Steno Diabetes Center, jf. tabel 1.

Center for visitation og diagnostik på psykiatriområdet (CVD) forklarer den højere andel af tilbageviste henvisninger hos psykiatriske afdelinger med, at henviste patienter opleves ikke at være i målgruppen for hospitalspsykiatri. Derudover tilbagevises nogle henvisninger grundet mangelfulde oplysninger. CVD oplyser at visitationen sker uafhængigt af kapacitetsforhold. Den seneste audit viser, at 97% af de tilbageviste henvisninger vurderes at være rimelige. Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) forklarer tilsvarende, at de hyppigste årsager til, at henvisningerne tilbagevises hos SDCC skyldes, at patienten ikke opfylder kriterierne for henvisning til specialistbehandling, men henvises for eksempel med henblik på oplæring i insulinbehandling eller bedre regulering.

Tabel 1: Antal indkomne henvisninger samt andel tilbageviste henvisninger fordelt på hospitaler i perioden november 2025 til og med juni 2026.

Audit og HAPS dialogmøde

I indsatsen Hospital Almen Praksis Samarbejde (HAPS) har der siden 2024 været iværksat arbejdsgange, som foreskriver, hvordan hospitalerne skal sende handlingsanvisende tilbagevisning til almen praksis, når en henvisning f.eks. skal suppleres med yderligere oplysninger fra almen praksis. Arbejdsgangene er som følger:

Arbejdsgang 1 – handlingsanvisende korrespondancemeddelelser: Hospitalet skal sende en handlingsanvisende korrespondancemeddelelse, når en henvisning tilbagevises. Almen praksis kan derefter vælge at sende supplerende oplysninger via en korrespondancemeddelelse og derved undgå at sende en ny henvisning på ny.

Arbejdsgang 2 – digitalt brev til patienten: Hospitalet skal sende et digitalt brev til patienten, hvis en henvisning tilbagevises. I brevet forklares det, at patienten kan kontakte henvisende læge ved spørgsmål til videre forløb.

I Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden (KAP-H) er der i perioden 1. december 2025 til 1. marts 2026 foretaget audit på omkring 50 hospitalsafdelinger i Region Hovedstaden med det formål at give en status på implementering af arbejdsgangene beskrevet ovenfor.

Auditten viser, at de fælles arbejdsgange er implementeret på hospitalerne. Langt de fleste tilbageviste henvisninger indeholder en tydelig og fagligt velbegrundet handlingsanvisning, og i næsten alle tilfælde vurderes afvisningen som rimelig. Der er dog fortsat forbedringspotentialer, idet der fortsat ses variation i kvaliteten og tydeligheden af handlingsanvisninger. Nogen henvisninger mangler centrale oplysninger eller er fejlvisiterede, hvilket medfører unødige afvisninger og øget behov for efterfølgende dialog. Muligheden for dialog ifm. en tilbagevist henvisning via korrespondancemeddelelse udnyttes kun i begrænset omfang, og der opleves usikkerhed om, hvornår korrespondancemeddelelser, telefonkontakt eller ny henvisning er mest hensigtsmæssig. Arbejdsgangen med digitalt brev til patienten er bredt taget i brug, og standardfraserne anvendes i stor udstrækning.

Auditten peger samtidig på en række væsentlige forbedringsområder i samarbejdet om tilbageviste henvisninger. Det drejer sig om:

• Tydelighed og kvalitet i handlingsanvisninger
• Fælles og mere systematisk anvendelse af korrespondancemeddelelser
• Styrket fælles forståelse af henvisningskriterier, forløbsbeskrivelser og visitationspraksis
• Almen praksis brug af specialistrådgivning skal øges, da specialistrådgivning fra hospitalerne i nogen forløb kan bruges som alternativ til at sende henvisning
• Ensartet praksis for brug af digitalt brev til patienten

Dialogmøde i HAPS

Den 11. maj 2026 blev der afholdt det femte dialogmøde i regi af HAPS. Hovedtemaerne var specialistrådgivning og henvisninger. Blandt deltagerne var koncerndirektionen i Region Østdanmark, Kvalitet i Almen praksis i både Region Sjælland og Region Hovedstaden og praktiserende læger repræsenteret.

Med afsæt i audit og HAPS dialogmødet har styregruppen for HAPS besluttet, at arbejdsgruppen skal arbejde videre med følgende:

• Evaluering af det digitale brev. Det foreslås, at der udføres en patientundersøgelse af det digitale brev
• Opfølgning på implementering af arbejdsgang for handlingsanvisende tilbageviste henvisninger
• Samarbejde med Central Visitationen (CVI) om henvisninger og arbejdsgang for at videresende
• Samarbejde og dialog mellem hospitaler og almen praksis gennem klynger
• Oplysning om subakutte tider og overblik over andre tilbud til almen praksis
• Samarbejde med Enhed for Psykiatri om arbejdsgruppe omkring henvisninger inden for det psykiatriske område

Tværregionale tiltag

Danske Regioners tværregional arbejdsgruppe for tilbageviste henvisninger i regi af Danske Regioner:

Arbejdet i arbejdsgruppen har fokus på digital understøttelse i fire spor:

1) Arbejdsgangen i almen praksis ifm. udfyldelse af en henvisning til sygehus.

2) Arbejdsgangen på sygehuse for håndtering af modtagne henvisninger og pausering af en henvisning, mens der indhentes oplysninger.

3) Optimering af standarder og bedre mulighed for at finde rette modtager.

4) Etablering af et fælles datagrundlag på tværs af regionerne.

Koncerndirektørkredsen i Danske Regioner har i juni behandlet status på arbejdet og har i tillæg til de ovenstående arbejdsspor peget på behovet for at modernisere den tekniske henvisningsstandard. Ønsket om modernisering skyldes blandt andet, at den eksisterende henvisningsstandard har nogen strukturelle og tekniske begrænsninger, som påvirker kvaliteten og effektiviteten i arbejdsgange med henvisninger og derved i patientforløb. Modernisering af henvisningsstandarden forventes at blive et nationalt projekt i Digital Sundhed Danmark.

Journalnummer

26041432