Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Orientering: Forslag til infektionshygiejniske aktiviteter
3. Aktuelle orienteringer
4. Lukket punkt.
5. Beslutning: Budget 2023
6. Beslutning: Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan
7. Drøftelse: Ventetid på det mave-tarm kirurgiske område
8. Eventuelt
9. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Deltog ikke på sag 6 og 7)
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

JOURNALNUMMER

22007879

2. Orientering: Forslag til infektionshygiejniske aktiviteter

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orienteringen om arbejdet med indsatskataloget med forslag til infektionshygiejniske aktiviteter til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget fik i juni 2021 forelagt en sag om status for arbejdet med forebyggelse af hospitalsinfektioner. Udvalget blev i den forbindelse oplyst om, at en arbejdsgruppe under Region Hovedstadens Komité for Infektionshygiejne var ved at udarbejde et indsatskatalog med forslag til infektionshygiejniske aktiviteter på regionens hospitaler. Sundhedsudvalget udtrykte et ønske om at se kataloget efter færdiggørelse. Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget for katalogets forslag, jævnfør bilag 1. 

Jens Otto Jarløv, ledende overlæge på Klinisk Mikrobiologisk Afdeling på Herlev og Gentofte Hospital vil på sundhedsudvalgets møde mundtligt præsentere kataloget og dets forslag.   

SAGSFREMSTILLING

Indsatskataloget blev færdigudarbejdet i oktober 2021 og igen revideret primo 2022. Formålet med kataloget har været at pege på infektionshygiejniske aktiviteter, som på basis af læring under COVID-19 kunne have potentiale til at blive bibeholdt, ændret eller implementeret på regionens hospitaler. Dette med henblik på at begrænse smittespredning blandt patienter, pårørende og personale gennem en ændret adfærd og/eller indretning på hospitalerne.  

I begyndelsen af år 2022 florerede omikron-varianten som den dominerende COVID-19 variant i samfundet. Det gav anledning til meget smitte blandt befolkningen. Under omikron-varianten var der relativt færre eller mindre strikse restriktioner både i samfundet og på hospitalerne end i begyndelsen af COVID-19 pandemien. Denne forskel i smittetal fra før og efter udfasningen af restriktioner giver tilsyneladende et billede af, at restriktionerne har haft en fordelagtig betydning i forhold til smitteforebyggelse. En række af de restriktioner som hospitalerne indførte for at forebygge smittespredning med COVID-19 har vist sig at have en positiv effekt i forhold til mange andre infektionssygdomme. Influenza og infektion med respiratorisk syncytial virus (RS-virus) var praktisk taget forsvundet i perioden med restriktioner, ligesom kighoste og roskildesyge (Norovirus) var stærkt reduceret i perioden. De infektionshygiejniske enheder på hospitalerne i Region Hovedstaden har i forløbet modtaget positive tilbagemeldinger på en række af de indførte tiltag. På den baggrund besluttede Region Hovedstadens Komité for Infektionshygiejne at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge mulighederne for at bibeholde nogle af de aktiviteter/indsatser på hospitalerne, som viste god effekt i forhold til at forebygge smitte med infektionssygdomme. Dette arbejde har resulteret i vedlagte katalog med forslag til indsatser. 

Katalogets forslag

Katalogets forslag er et udtryk for de lokale hygiejneorganisationers perspektiv og erfaringer fra tiden under covid-19. Forslagene er ikke regionale krav, som hospitalerne er forpligtet til at implementere, men indsatser, som hospitalerne kan lade sig inspirere af. Det vurderes, at nogle af indsatserne kan implementeres med det samme, mens andre indsatser kræver en yderligere afklaring og at en eventuel implementering bør ske på et regionalt niveau med henblik på at sikre ensartethed på tværs. 

Der har i udarbejdelsen af kataloget ikke været involvering af øvrige regionale fora eller samarbejdspartnere. I vurderingen af, hvilke indsatser der med fordel kan implementeres, skal der derfor tages højde for, at relevante organisationer og specialområder skal høres og medinddrages i det omfang det kræves. Det gælder for eksempel i forhold til indretning af venteværelser, som kræver nogle større lokale ændringer af de fysiske rammer. Endvidere vedrører flere af forslagene kulturelle og/eller patientoplevede forhold, der i nogen tilfælde forudsætter politisk stillingtagen.  

Forslagene i kataloget er opdelt i følgende fem grupper: Afstand, håndhygiejne, isolation, værnemidler og rengøring og er overordnet beskrevet nedenfor. For en mere uddybende beskrivelse henvises til bilag 1.

Afstand:

Risikoen for smittespredning øges ved berøring og anden tæt kontakt. Mange mennesker samlet på ét sted uden god afstand og ventilation øger risikoen for smitte. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at

• Venterum og ventearealer indrettes, så der er mulighed for at holde afstand.
• Muligheden for at opretholde behørig afstand i elevatorerne fastholdes.
• Der overvejes ændret form for besøgsadfærd med respekt for patientens ønsker og fordele.
• Der foretages en reduktion af telefonnumre til personalet til et centralt nummer betjent af sekretær.
• Fri adgang til drikkevogne i de kliniske afdelinger foreslås afskaffet og erstattes af f.eks. en pakke med drikkevare som udleveres til hver patient.
• Det undersøges i hvilke sammenhænge hjemmearbejde for dem der ikke er ude i praksis/klinikken kan erstatte fysisk fremmøde.

Håndhygiejne:

Den mest centrale indsats i forhold til at afbryde smitteveje er korrekt håndhygiejne. Det vil derfor være relevant at skabe gode muligheder for at forebygge smitte gennem berøring af forskellige former for flader. Arbejdsgruppen foreslår på den baggrund, at:

• Tilgængeligheden af håndsprit bør fortsat være høj i form af dispensere ved alle former for indgange.
• Der foretages kontinuerlig opfølgning, uddannelse og monitorering af korrekt udført håndhygiejne i sundhedsvæsenet.
• Der opretholdes fokus på forudsætningerne for god håndhygiejne.
• Håndfri betjening af døre bør fremmes. 

Isolation:

COVID-19 pandemien har understreget vigtigheden af isolation, så smittespredning forebygges. Men det har også vist, at det kan være en udfordring at omsætte retningslinjer om isolation til praksis. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at:

• Isolation har altid været vigtigt, men COVID-19 har vist at det oftest kan være en udfordring at omsætte de gældende retningslinjer til praksis, hvorfor det må være en lokal vurdering på det enkelte hospital, hvilke stuer der egner sig til isolation, og hvordan stuen indrettes, så der er tydelig adskillelse af rent og urent.
• Det drøftes lokalt, hvordan man organiserer sig ved isolation.

Værnemidler:

Forståelsen for betydningen for korrekt brug af værnemidler til afbrydelse af smitteveje er steget under COVID-19 pandemien. Den korrekte brug, som beskrevet i de generelle infektionshygiejniske retningslinjer, skal vedvarende italesættes aktivt. Området har tidligere været vanskeligt for medarbejdere at implementere i hverdagen. Arbejdsgruppen anbefaler derfor, at:

• Korrekt brug af værnemidler fremmes gennem e-learning og et generelt kompetenceløft for alle faggrupper.
• Lokale nøglepersoner underviser i samarbejde med Infektionshygiejnisk Enhed i generelle infektionshygiejniske retningslinjer og løbende træning i brug af værnemidler overvejes.

Rengøring:

Rengøring af høj kvalitet er en af hjørnestenene i det infektionsforebyggende arbejde i sundhedsvæsenet. Fokus på rengøringens kvalitet er naturligvis stor i alle borgernære sammenhænge. Hospitaler og institutioner bliver i høj grad kvalitetsvurderet på denne baggrund. I forbindelse med COVID19-pandemien har der været øget indsats på rengøring af alle kontaktflader, dvs. områder, hvor hyppig berøring finder sted: IT-udstyr, telefoner, dørhåndtag, borde mm. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at:

• Der er en fortsat opmærksomhed på rengøring og eventuelt desinfektion af patientnære områder samt rengøring af fælles kontaktflader f.eks. tastaturer, telefoner og border i lokaler hvor der kun er personale.
• Præfabrikeret rengøringsklude tilsat rengøringsmiddel skal være tilgængelige.
• Der kunne blive etableret en god kommunikation og et godt samarbejde mellem rengøring og det kliniske personale – f.eks. gennem månedlige møder.

Den videre proces

Der er i udarbejdelsen af kataloget ikke taget stilling til processerne ved en eventuel implementering hverken lokalt, regionalt eller politisk. Nogle af aktiviteterne bør undersøges nærmere for at afklare, om de aktiviteter, der medfører kulturelle ændringer i hospitalsregi, kan realiseres. Det er i den forbindelse helt afgørende med undersøgelser med patientinddragelse, så det sikres, at alle aspekter af patienternes forhold og oplevelser afdækkes.

Region Hovedstadens Komité for Infektionshygiejne har formidlet indsatskataloget til regionens hospitaler via de lokale hygiejneorganisationer. Administrationen er i dialog med både Komitéen og hospitalerne om, hvordan hospitalerne skal forholde sig til anbefalingerne. 

KONSEKVENSER

Med denne sag har sundhedsudvalget fået en orientering om Komitéen for Infektionhygiejnes katalog, der indeholder forslag til aktiviteter, som med fordel vil kunne implementeres permanent i relation til smitteforebyggelse på baggrund af erfaringer fra COVID-19.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Sofie Friis

JOURNALNUMMER

22005893

Bilag

Bilag 1: Post-Covid-19 inf.hyg. indsatser-rev-23-02-2022

3. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Administrationen orienterede om, at regionen og de øvrige regioner i fællesskab har bedt Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram om at udarbejde en national afdækning af, i hvor stort omfang regionerne foretager amputationer på patienter med dårligt blodomløb i benene, samt analyser af regionernes brug af karkirurgiske, amputationsforebyggende behandlinger.

Udvalgsformanden og administrationen orienterede om aftalen mellem regionen og ​PLO-Hovedstaden om, at praktiserende læger kan hjælpe med at tage telefoner i Akuttelefonen 1813 i spidsbelastningen mellem kl. 16-18 på hverdage.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen.

JOURNALNUMMER

22007879

4. Lukket punkt.

5. Beslutning: Budget 2023

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende op til fem forslag til budgetinitiativer, der skal gå videre som udvalgets forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2023.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet sundhedsudvalget besluttede, at følgende seks forslag skal gå videre som udvalgets endelige forslag i de kommende budgetforhandlinger om budget 2023:

1. Flere hospicepladser
2. Udbredelse af digitalt madbestillingssystem for patienter og (medspisende) pårørende på regionens hospitaler
3. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab
4. Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik
5. Nedbringelse af ventelister
6. Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet

BAGGRUND

Med denne sag har sundhedsudvalget den tredje og sidste drøftelse af forslag til regionens budgetaftale for 2023. Sundhedsudvalget skal på mødet prioritere op til fem forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort, som skal indgå i de videre budgetforhandlinger for regionens budget for 2023.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet vedtager hvert år i september et budget for de følgende fire år for Region Hovedstaden. De stående politiske udvalg skal bidrage til budgetprocessen for 2023 på deres respektive områder og kan videregive op til fem konkrete forslag til budgetinitiativer til de videre budgetforhandlinger. Budgetinitiativerne kan både være forslag, hvor der afsættes økonomiske midler og forslag, hvor midler omprioriteres inden for regionens egen ramme. Endelig kan der også kommes med tekstforslag, der ikke forudsætter økonomi. Sundhedsudvalget har dermed mulighed for at bidrage til at udvikle og prioritere sundhedsvæsenets retning.

Prioriterede forslag til budgetinitiativer

Sundhedsudvalget besluttede på møde den 28. april 2022 at pulje enslydende forslag til budgetinitiativer og efterfølgende at lade følgende ti forslag til budgetinitiativer gå videre til udvalgets tredje budgetdrøftelse den 23. maj 2022. Administrationen har kvalificeret de ti forslag, jf. bilag 1-10.

Budgetforslag:

1. Flere hospicepladser - Oprindeligt to forslag fra liste C og V
2. Udbredelse af digitalt madbestillingssystem for patienter og (medspisende) pårørende på regionens hospitaler - Oprindeligt to forslag fra liste F og Ø
3. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab - Liste B
4. Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik - Liste C
5. Nedbringelse af ventelister - Oprindeligt tre forslag fra liste A, B og C
6. Åbne telefonlinier ved udskrivelse - Liste A
7. Patientansvarlig læge – øge fokus - sikre at patienterne har en sådan - Liste A
8. Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet - Liste C
9. Medicinsikker Region - Liste B
10. Giftlinjen - Liste B

Udvalget vurderede, af følgende forslag ikke skal være en del af sundhedsudvalgets budgetforslag:

• Åbne ambulatorier - åbne røntgenundersøgelser - Liste A
• Sikring af korte ventetider til høreapparater - Liste B
• 2 overnatninger på Rigshospitalet efter førstegangsfødsel - Liste C
• Udvikling af akutberedskabet - Liste F
• Udvikling af Hjemmefødselsordning med inspiration fra ”Hjemmefødsel Sjælland”, i region Hovedstaden – Liste F
• Øget frit valg til fødende - Liste V
• Transpersoners adgang til kønsbekræftende nedre kirurgi - Liste Ø

Forslagene "Hurtigere sagsbehandling i VEK" fra Radikale Venstre og "Forkorte sagsbehandlingstid i videnscenter for Dataanmeldelser og øget kapacitet i Videnskabs Etisk Komite" fra Det Konservative Folkeparti vil blive behandlet i forskningsudvalget. Derudover er det besluttet, at forslaget vedr. "Pilotprojekt Kvindesygdommen Endometriose" fra Socialdemokratiet behandles i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen.

Der er en række projekter, hvor den statslige finansiering forventes af ophøre i perioden 2023-2024. Disse projekter vil umiddelbart ikke blive videreført efter bevillingernes ophør. Sundhedsudvalget besluttede på møde den 28. april 2022 at prioritere projektet "Børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab" som en del af budgetforslagene, jf. budgetforslag 3 ovenover. 

• Børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab (Øre Næse Hals)
  Rigshospitalet har i finansloven fået tilført 2,3 mio. kr. til løn og 0,1 mio. kr. til øvrig drift årligt i 2020 og 2021 til tilbud om auditiv verbal terapi (AVT) til børn med høretab. AVT er en rehabiliterings-metode til at optimere børns høremæssige og sproglige udvikling ved at stimulere høresansen. Midlerne udløber ved udgangen af 2022. Rigshospitalet estimerer, at der hvert år kommer 60 nye børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab, som alle indgår i et 3-årigt behandlingsforløb, dvs. at der hvert år fra 2023 og frem behandles ca.180 børn (ordningen startede i 2017/18) med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab. Hvert barn har i alt ca. 50 besøg over den 3-årige periode. Der er aktuelt ingen venteliste, så alle børn med dobbeltsidigt behandlingskrævende høretab behandles i dag. 

• Høreapparatbehandling
  Rigshospitalet og Nordsjællands Hospital har samlet i finansloven fået tilført 7,8 mio. kr. årligt i 2019-2022 til høreapparatbehandling. Midlerne udløber ved udgangen af 2022. Rigshospitalet har oplyst, at hvis den statslige bevilling på årligt 5,4 mio. kr. bortfalder, vil det medføre  at der i alt kan behandles 1.000 færre høreapparatspatienter årligt, heraf 200 patienter der udelukkende har behov for en forundersøgelse/udredning, hvor der ikke findes indikation for videre høreapparatsbehandling og 800 behandlede høreapparatspatienter. Tilsvarende estimerer Nordsjællands Hospital, at hvis den statslige bevilling på årligt 2,4 mio. kr. bortfalder, vil det medføre at der i alt kan behandles 500 høreapparater færre årligt. Det formodes generelt for NOH, at 10 procent af patienterne udelukkende har behov for en forundersøgelse/udredning og dermed ikke et behov for efterfølgende høreapparatsbehandling.

• Center for Cystisk Fibrose
  Center for Cystisk Fibrose på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) har fået tildelt 0,8 mio. kr. i 2019, 1,1 mio. kr. i 2020 og 1 mio. kr. i 2021. Ved årsafslutningen 2021 er der ikke-forbrugte midler for ca. 1,3 mio. kr til anvendelse i 2022. Midlerne er anvendt til en styrkelse af psykolog og socialrådgiveradgang for patienter og pårørende, vedligeholdelse af den eksisterende database, udvikling af en tværfaglig national database for cystisk fibrose (CF), samt opnormering af specialiseret lungefysioterapi med henblik på lungefunktionsmonitorering. Center for Cystisk Fibrose følger mere end 300 patienter, hvoraf ca. 1/3 er børn. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt.
   
• Center for Seksuelle Overgreb
  Center for Seksuelle Overgreb på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) er i 2018-2021 samlet bevilget 3,9 mio. kr. Grundet mindre forskydninger er der finansiering frem til 31. oktober 2022. Midlerne er anvendt til kapacitetsudvidelser i forhold til at nedbringe ventetid til psykologhjælp og give et stabilt behandlingstilbud. I 2021 sikrede tilbuddet behandling af ca.150 patienter, og centret har oplevet vækst i antal henvendelser igennem hele projektperioden. Ventetiden for nyhenviste er aktuelt ca. to måneder. Nedlægges tilbuddet vil det få konsekvenser i forhold til bemandingen af psykologer og socialrådgivere. Det vil betyde, at al ikke akutbehandling af patienter, dvs. hvor overgrebet har fundet sted mere end en måned før opstart af behandling, ophører. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 1 mio. kr. årligt.
   
• Center for Sjældne Sygdomme
  Center for Sjældne Sygdomme på Rigshospitalet (Blegdamsvej-matriklen) er i 2018 samlet bevilget 9,2 mio. kr. Der er finansiering frem til den 30. september 2022. Midlerne er anvendt til udvikling af nye forløb, samarbejdsformer, støtteforanstaltninger og nye videns- og formidlingsfunktioner, samt bedre overgang fra barn til voksen. Derudover arbejdes der med at udbrede viden om sjældne sygdomme på det kommunale område. Centret behandler årligt ca. 2.700 patienter, og antallet af henvisninger er stigende. Nedlægges tilbuddet bortfalder det videre arbejde, som består i kontinuerlig udvikling af forløb inden for de specifikke fagområder, information og tværsektorielt samarbejde, med udgangspunkt i den allerede udviklede model for et af centrets fagområder – transfer for unge 16-19 år med kræft i hjerne og rygmarv. Det nuværende tilbud kan fastholdes med en varig bevilling på 3 mio. kr. årligt.
   
• Styrket indsats for patienter med progressiv sklerose
  Der er med helhedsplanen for skleroseområdet afsat i alt 12 mio. kr. i perioden 2019-2021 til en styrket indsats for patienter med progressiv sklerose. Region Hovedstadens andel udgør 3,8 mio. kr. Dansk Multipel Sklerose Center på Rigshospitalet har nu ansøgt om, at de resterende uforbrugte øremærkede midler på 3 mio. kr. budgetmæssigt periodeforskydes til gennemførelse af indsatsen i 2022, 2023 og ind i 2024. Det forventes, at der kommer ca. 1.000 patienter igennem tilbuddet. Nedlægges tilbuddet vil der således være ca. 1.000 patienter med progressiv sklerose, som står til at miste den ekstra og styrkede indsats. En permanentgørelse af ordningen vil kræve 1,6 mio. kr. årligt fra medio 2024.

KONSEKVENSER

De budgetforslag, som udvalget prioriterer til at indgå i budgetforhandlingerne, skal videresendes til forretningsudvalget senest den 8. juni 2021. De forslag, som udvalget beslutter at undlade at indstille, vil ikke indgå i budgetforhandlingerne.

ØKONOMI

En tiltrædelse af indstillingen har ikke i sig selv bevillingstekniske konsekvenser. Regionsrådet vedtager det endelige budget for Region Hovedstaden i september 2022.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022. 

Dette er den sidste budgetdrøftelse i sundhedsudvalget i 2022.  

Videre proces og tidsplan
Efter udvalgets behandling af budgetforslagene vil der være følgende proces og tidsplan:

• Juni 2022 - Økonomiaftale 2023 (afgør politiske spillerum for budgettet i regionen i 2023)
• Den 8. juni 2022 - frist for indmelding fra stående udvalg og forretningsudvalg med bidrag til budgetlægningen,
• August 2022 - førstebehandling af budget i forretningsudvalget og regionsrådet
• Den 16.-17. august 2022 - budgetseminar for regionsrådet,
• 30. august - frist for at stille budgetspørgsmål
• September 2022 - andenbehandling af budget i forretningsudvalget og regionsrådet
• September 2022 - endeligt budget

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Line Møller Rasmussen

JOURNALNUMMER

22009801

Bilag

Bilag 1: Forslag 1: Flere Hospicepladser - Liste C og V

Bilag 2: Forslag 2. Udbredelse af digitalt madbestillingssystem for patienter (og medspisende) pårørende på regionens hospitaler - Liste F og Ø

Bilag 3: Forslag 3. Auditiv Verbal Terapi til børn med høretab - Liste B

Bilag 4: Forslag 4. Videreførelse af klinik for senfølger på Herlev Hospital som regionsfunktion samt opstart af ny senfølgeklinik - Liste C

Bilag 5: Forslag 5. Nedbringelse af ventelister - Liste A, B og C

Bilag 6: Forslag 6. Åbne telefonlinier ved udskrivelse - Liste A

Bilag 7: Forslag 7. Patientansvarlig læge - øget fokus - sikre at patienterne har en sådan - Liste A

Bilag 8: Forslag 8. Fertilitetsbehandling, hurtigere hjælp til ønskebarnet - Liste C

Bilag 9: Forslag 9. Medicinsikker Region - Liste B

Bilag 10: Forslag 10. Giftlinjen - Liste B

6. Beslutning: Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at sundhedsudvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

1. at godkende "vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", der er vedlagt som bilag 1.
2. at orientering om national aftale om udmøntning af midler til fødselspakken 'En god start på livet', vedlagt som bilag 2, tages til efterretning.
3. at orientering om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

1. Godkendt med de i bilag 4 konkrete bemærkninger.
   
   Venstre og Det Konservative Folkeparti stillede følgende ændringsforslag på mødet:
   
   Følgende tekst tilføjes i visionen:
   ”Vi vil også sikre mulighed for, på baggrund af visitation, at samarbejde med private fødeklinikker som en del af regionens tilbud”.
   
   Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
   
   For stemte: V (1), C (3), i alt 4.
   Imod stemte: A (2), B (1), Ø (2) og F (1), i alt 6.
   Undlod at stemme: 0.
   I alt 10.
   
   Ændringsforslaget var hermed bortfaldet.
    
2. Taget til efterretning.

3. Radikale Venstre stillede følgende ændringsforslag til indstillingspunkt 3:
   
   Følgende indstilling udgår:
   ”at orientering om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning”.
   
   Og erstattes med følgende indstilling:
   ”at orientering om behov og niveau af finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital, der vedlagt som bilag 3, tages til efterretning”.
   
   Formanden satte ændringsforslaget under afstemning:
   
   For stemte: A (2), B (1), C (3), F (1), V (1) og Ø (2), i alt 10.
   Imod stemte: 0.
   Undlod at stemme: 0.
   i alt 10.
   
   Ændringsforslaget til indstillingspunkt 3 var hermed godkendt. 

Finn Rudaizky (O) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Det fremgår af regionens konstitueringsaftale for 2022-2025 og budgetaftalen for 2022, at der skal laves en 3-års plan for fødeområdet. Administrationen har på baggrund af bl.a. sundhedsudvalgets ønsker og bemærkninger i forbindelse med temadrøftelser om fødeområdet den 1. og 29. marts 2022 samt drøftelser af første udkast til planen den 28. april 2022 udarbejdet vedlagte udkast til "Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan", jævnfør bilag 1.

SAGSFREMSTILLING

På sundhedsudvalgsmødet den 28. april drøftede sundhedsudvalget første udkast til vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan. Her bemærkede udvalget, at det skal tydeliggøres, at borger- og medarbejderperspektiverne ikke er ligestillede. Borgerne skal være i fokus, hvilket medarbejderperspektivet skal understøtte. Udvalget bad i den forbindelse om, at administrationen revurderer, hvorvidt de oplistede fokusområder er borgerrettede eller medarbejderrettede. Udvalget ønskede desuden mindre fokus på den aktuelle situation, da visionen skal gælde flere år frem i tiden. Yderligere var der var et ønske om fokus på digitale tilbud generelt, justeringer af teksten vedrørende partnerens rolle samt tilføjelse af civilsamfundets rolle. Udvalget drøftede desuden varighed af barselsophold på hospitalet. Endelig var der en drøftelse af den 3-årige investeringsplan, hvor udvalget bestilte et uddybende notat om finansieringen af de kommende kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital.

Sundhedsvalgets bemærkninger fra mødet den 28. april er indarbejdet i vedlagte reviderede udkast (bilag 1), og det uddybende notat om finansiering af de nye kvinde-barn funktioner på Bispebjerg Hospital er vedlagt (bilag 3).

Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan

Visionen er:

• Alle familier i Region Hovedstaden skal både før, under og efter fødslen opleve et trygt og sammenhængende forløb af høj kvalitet. For at det kan lykkes skal fødeområdet være en attraktiv arbejdsplads båret af fagligt engagement, udvikling og arbejdsglæde.

De gravide, fødende og familien er naturligvis omdrejningspunktet for regionens indsatser på fødeområdet, men uden medarbejderne/kompetencerne kan visionen ikke realiseres, og derfor har visionen to dele. De to dele i visionen hænger tæt sammen og er hinandens forudsætninger. 

For at realisere visionen er der i vedlagte udkast (bilag 1) oplistet fokusområder, som vi i de kommende år vil arbejde målrettet med. Fokusområderne skal senere konkretiseres bl.a. i den kommende fødeplan.

Hvad vil vi fokusere på for de gravide og fødende? Der er følgende fokusområder: 

• Høj faglig kvalitet
• Styrket fødselsforberedelse og bedre digitale tilbud
• Partnere eller pårørende som aktiv medspiller under hele forløbet
• Tryghed og støtte efter fødslen
• Styrket indsats for dem med størst behov, herunder styrket indsats for forældre, der mister et barn
• Bedre fysiske rammer og mindre enheder eller teams

Hvad skal vi fokusere på for medarbejderne? Der er følgende fokusområder:

• Karriereveje for livet
• Uddannelse og kompetenceudvikling
• Styrket læringsmiljø for studerende
• Arbejdsmiljø som støtter kerneopgaven

Af udkastet fremgår også et afsnit om investeringer i føde- og børneområdet de kommende tre år. En væsentlig økonomisk styrkelse af området er nødvendigt for at sikre den nødvendige finansiering af det kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital, som skal være klar til de første patienter i 2025. 

National aftale om udmøntning af midler til fødselspakken

Siden sundhedsudvalgets drøftelse er der den 9. maj indgået en national aftale om udmøntning af midler til fødselspakken 'En god start på livet' mellem regeringen, Socialitisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne. Aftalen er vedlagt til orientering (bilag 2). Aftalepartierne er enige om, at midlerne udmøntes til følgende initiativer:

• Mere sundhedspersonale og bedre arbejdsvilkår på fødeafdelingerne. Der er afsat midler til mere end 100 flere ansatte (årsværk) på fødeafdelingerne, herunder jordemødre. Aftalepartierne er samtidig enige om at afsætte midler til en rekrutterings- og fastholdelsespakke til fødeafdelingerne, som skal bruges til lokale initiativer, der kan understøtte tilstrækkeligt sundhedspersonale.  
• Udvidet ammerådgivning med videokonsultation. Der er afsat midler til, at den kommunale sundhedspleje tilbyder telefonisk ammerådgivning med videokonsultation fra kl. 16:00-20:00 i hverdagene og fra kl. 10:00-20:00 i weekender og helligdage. 
• Ret til to døgns barselsophold eller hjemmebesøg. Endelig er der afsat midler til en ret til to døgns barselsophold efter fødslen for førstegangsfødende. For ambulant fødende og hjemmefødende tilbydes ret til hjemmebesøg af kvalificeret sundhedspersonale, typisk en jordemoder, dagen efter udskrivning. Dette gælder ligeledes for førstegangsfødende. Retten til barselsophold eller hjemmebesøg skal træde i kraft så vidt muligt i løbet af 2022 og senest primo 2023. Ordningen vil blive evalueret i 2024. Med udgangspunkt i evalueringen, og i takt med at kapaciteten muliggør det, vil aftalepartierne drøfte en udvidelse af retten til to døgns barselsophold for alle fødende.

De fleste af tiltagene er allerede adresseret i udkastet til vision for fødeområdet. Der er lavet enkelte tilføjelser som følge af den nationale aftale, herunder tilbud om hjemmebesøg efter ambulant fødsel for førstegangsfødende.

KONSEKVENSER

Såfremt sundhedsudvalget godkender vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan, forelægges udkastet forretningsudvalget og regionsrådet til godkendelse.

ØKONOMI

Af vedlagte udkast (bilag 1) fremgår en plan for kommende investeringer i føde- og børneområdet. Heraf fremgår, at regionen tilfører mere end 200 mio.kr. til føde- og børneområdet i perioden 2022-2025. Denne styrkelse er nødvendig for at optrappe midler til føde- og børneområdet til regionens kommende kvinde-barn center på Bispebjerg Hospital. Investeringsplanen er uddybet i bilag 3.

En del af finansieringen kan komme fra midler på Finansloven. Som en del af styrkelsen af det samlede fødeområde er der i Finansloven for 2022 afsat 100 mio. kr. stigende til 150 mio. kr. (varigt) i 2025 på landsplan svarende til ca. 47 mio. kr. for Region Hovedstaden. Der er som nævnt netop indgået aftale mellem regeringen og dens støttepartier om udmøntningen af finanslovsmidlerne. Det skal bemærkes, at midlerne i aftalen ikke dækker regionens anlægsudgifter til etablering af barselsophold til førstegangsfødende. Der foreligger endnu ikke en endelig fordeling af øremærkede midler i aftalen og andelen af midler, der kan indgå i finansieringen af kvinde-barn centeret.

De øvrige midler skal findes i forbindelse med de årlige budgetforhandlinger - enten som nye midler eller som omprioriteringer. Det betyder også, at nærværende vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan udstikker nogle rammer for dette års og de kommende års budgetforhandlinger.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022, forretningsudvalget den 14. juni 2022 og regionsrådet den 21. juni 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Maj-Britt Laursen Steenstrup

JOURNALNUMMER

21067515

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Udkast til vision for fødeområdet og investeringsplan (10. maj 2022)

Bilag 2: Bilag 2: Aftale om udmøntning af midler til fødselspakken En god start på livet

Bilag 3: Bilag 3: Plan for kommende investeringer i føde- og børneområdet (endeligX)

Bilag 4: Bilag 4. Sundhedsudvalgets bemærkninger til Vision for fødeområdet og 3-årig investeringsplan_SUND 23.05.22

7. Drøftelse: Ventetid på det mave-tarm kirurgiske område

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte ventetid på det mave- og tarmkirurgiske område på baggrund af oplæg fra Inge Marie Poulsen og Birgitte Rav Degenkolv.

POLITISK BEHANDLING

BAGGRUND

Sundhedsudvalget bad på møde den 28. april 2022 om at få forelagt en status på ventetiden på det mave- og tarmkirurgiske område til drøftelse på førstkommende udvalgsmøde. Denne sag beskriver ventetider på området samt nogle af de udfordringer, som opleves på afdelingerne. 

Udvalgets behandling af sagen indledes med et oplæg fra ledende overlæge Inge Marie Poulsen, gastroenheden på Amager og Hvidovre Hospital, samt Birgitte Rav Degenkolv, direktør Amager og Hvidovre Hospital, om ventetid og indsatser på det mave- og tarmkirurgiske område.

SAGSFREMSTILLING

Det mave- og tarmkirurgiske område er et af de områder, hvor patienterne for nuværende må vente længe, og hvor der er mange udskudte operationer efter COVID-19, sygeplejerskestrejke mm. Ved opgørelsen af udskudt aktivitet i februar 2022 udgjorde mave- og tarmkirurgiske operationer sammen med øjenområdet og ortopædkirurgien 80 % af den udskudte kirurgiske aktivitet. Det blev skønnet, at ca. 5.314 mave- og tarmkirurgiske operationer var blevet udskudt. Dette er per 16. maj 2022 faldet til 5.108 udskudte operationer. Lange ventetider giver gener til patienter, der fx må vente på tilbagelægning af stomi. Det viser sig også i et forøget antal klager på nogle afdelinger. 

Status for ventetid

Indmeldinger af ventetider på mitsygehusvalg.dk viser, at den forventede ventetid for nyhenviste patienter på de fleste mave- og tarmoperationer er over tre måneder og på flere områder op mod et år. Dog er ventetiden kortere for kikkertoperationer. Dette bekræftes af ventetider udtrukket af sundhedsplatformen, hvor der de seneste tre måneder har været mellem 26 % og 28 % af patienterne, der er blevet opereret inden for 30 dage. Se vedlagte bilag 1.

Tilbagemeldingerne fra afdelingerne har hen over vinteren været, at der kan holdes nogenlunde trit med henvisningerne, fordi mange patienter henvises til privathospitaler, men at der er begrænsede muligheder for at afvikle udskudt aktivitet. Afdelingerne må periodisk lukke helt ned for den benigne (godartede), elektive kirurgi for at give plads til akutte patienter og patienter i kræftpakker. Operationsaktiviteten ligger i 2022 i underkanten af aktiviteten i 2019 og 2021, som det fremgår af bilag 1. 

Indsatser

Mave- og tarmkirurgien er som andre af de kirurgiske områder udfordret af manglende personale særligt i anæstesien, men manglende kapacitet på sengeafdelinger er også en flaskehals. Hospitalerne har i forbindelse med status for udskudt aktivitet i februar 2022 meldt følgende indsatser ind på området:

• Fokus på højt antal viderehenvisninger til det private
• Fleksibel anvendelse af de lægelige ressourcer i anæstesiologisk regi samt andre faggrupper
• Etablering af ekstra kapacitet via lokale aftaler, når personalesituationen tillader det
• Omlægning til dagkirurgi og omstilling fra generel anæstesi til blok/lokal anæstesi

Dertil kommer de generelle indsatser for fastholdelse og rekruttering. 

Der er over en længere periode givet udtryk for udfordringer med underkapacitet på koloskopiområdet (undersøgelser af tarmene samt eventuel fjernelse af polypper), der rækker ud over det pres, der er opstået i forbindelse med COVID-19 og sygeplejerskestrejken. Øget demografisk pres, begrænsede personaleressourcer og i et vist omfang lokalemæssige begrænsninger kan være med til at forklare dette. På denne baggrund er der er igangsat en aktivitets- og kapacitetsanalyse af koloskopiområdet. 

Brug af privat kapacitet

Brug af privathospitaler er øget kraftigt i forhold til tidligere år. Siden årsskiftet er der viderehenvist omkring 250 patienter til mave- og tarmkirurgisk operation på privathospitaler om måneden. I 2019 blev der i samme periode henvist omkring 115 patienter om måneden.

Dette forkorter ventetiderne til gavn for mange patienter. Samtidig betyder det, at patienterne, der venter på de regionale afdelinger, er mere komplekse end tidligere. Privathospitalerne kan håndtere de ukomplekse patienter, som kan håndteres i dagkirurgisk regi, mens patienter med komplekse tilstødende sygdomme (ASA 3 og ASA 4) ikke kan modtages af privathospitalerne og må vente længere på operation på de regionale afdelinger. 

Alle de gastrokirurgiske afdelinger oplever udfordringer med, at det er svært at få operationer nok til at uddanne yngre læger, når de ukomplicerede patienter bliver behandlet privat. Bispebjerg Hospital har på denne baggrund foreløbigt måtte stoppe for optag af nye kirurgiske uddannelseslæger. For at imødekomme dette problem, er der i den nye regionale udbudsaftale, der er indgået per 1. maj 2022, indsat en uddannelsesoption. Dette betyder, at den regionale afdeling kan tilkøbe sig uddannelsesforløb for uddannelseslæger på privathospitalet. Behovet for at bruge uddannelsesoptionen bliver nu kortlagt. Det er den umiddelbare forventninger, at alle hospitaler vil benytte sig af aftalen.

Personalemæssigt er der en bekymring for, at personalet følger med operationerne ud, og at personalesituationen således forværres. Dette forelægger der dog ikke data for. 

Ud over brug af privathospitaler har de mave- og tarmkirurgiske afdelinger også gjort stort brug af udlægningsaftalen, der er indgået med privatpraktiserende speciallæger, til endoskopier. Der forelægger ikke relevant nye data for aktiviteten, som kan belyse konsekvenserne heraf. 

KONSEKVENSER

Sundhedsudvalget har med sagen fået et status på ventetid på det mave- og tarmkirurgiske område.

RISIKOVURDERING

Da mange ukomplicerede patienter er viderehenvist til privathospitaler pga. personalemangel, er den fleksibilitet afdelingerne normalt har i benigne/ lette operationer (som ikke er så tidskritiske) reduceret. Derfor bliver det også en mere skrøbelig balance at sikre kapacitet til det akutte område og kræftpakker samt for de elektive patienter, som ikke kan opereres privat. Dette særligt omkring sommerferieperioden, hvor der er lavaktivitet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 23. maj 2022.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kirsten Maria Lorentzen

JOURNALNUMMER

22015554

Bilag

Bilag 1: Ventetid i mave- og tarmkirurgien - maj 2022

8. Eventuelt

9. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Leila Lindén: Deltog
• Sofie de Bretteville Olsen: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Finn Rudaizky: Deltog (Deltog ikke på sag 6 og 7)
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog