Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsordenen
2. Beslutning: Analyse af anvendelse af antibakterielle suturer i Region Hovedstaden
3. Orientering: Status på udmøntning af 2026-midlerne til initiativer i Kræftplan V
4. Drøftelse: Opdateret handleplan på høreområdet for Nordsjællands Hospital
5. Orientering: Opfølgning på budgetinitiativet vedr. fødetrappen
6. Orientering: Status på budget initiativ "Fødselsforberedelse i små hold"
7. Orientering: Status på patientvejledningen
8. Aktuelle orienteringer
9. Eventuelt
10. Underskriftsark

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Afbud
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Afbud
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Godkendelse af dagsordenen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at godkende dagsorden.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara Stub Haurum

JOURNALNUMMER

26064709

2. Beslutning: Analyse af anvendelse af antibakterielle suturer i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at klinisk vurdering fra de sundhedsfaglige råd vedr. anvendelse af antibakterielle suturer tages til efterretning
2. at godkende, at der ikke foretages yderligere analyse af brug af suturer, da klinisk praksis lever op til de internationale anbefalinger

POLITISK BEHANDLING

Indstillingen tiltrædes, idet de Sundhedsfaglige Råds vurdering tages til efterretning, og det godkendes, at der ikke foretages yderligere analyser.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Miljø- og Klimaudvalget har den 4. februar 2026 behandlet en sag om antibakterielle suturer på baggrund af et medlemsforslag fra Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre om, hvorledes der kan udarbejdes en økonomisk og klimamæssig analyse ved øget anvendelse af antibakterielle suturer. Dette med baggrund i, at der i Storbritannien er fundet både økonomiske og klimamæssige fordele ved at udbrede brugen af antibakterielle suturer. Sagen handlede oprindeligt om at opnå positive klimaresultater ved at bruge flere af disse, men drøftelse af sagen fik i højere grad en vinkel med sundhedskonsekvenser for patienterne. Udvalget besluttede derfor at oversende sagen til behandling i sundhedsudvalget (mødesag vedlagt som bilag 1).

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget kliniske vurderinger fra udvalgte sundhedsfaglige råd. På den baggrund skal sundhedsudvalget tage stilling til, om den nuværende viden og de gældende rammer for anvendelsen i Region Hovedstaden er tilstrækkelige, hvormed der ikke er behov for at igangsætte yderligere analyser af en øget anvendelse af antibakterielle suturer.

SAGSFREMSTILLING

Suturer anvendes til at samle og lukke sår eller kirurgiske snit, så kroppens væv kan hele korrekt. Suturer anvendes, når et sår er så dybt eller åbent, at det ikke kan hele optimalt af sig selv, eksempelvis efter operationer eller større skade.

Antibakterielle suturer er belagt med et bakteriehæmmende middel, fx triclosan, og anvendes med henblik på at reducere risikoen for postoperative sårinfektioner. Antibakterielle suturer indkøbes og anvendes flere steder i Region Hovedstaden. Anvendelsen af disse suturer på hospitalerne beror på en lokal klinisk vurdering.

Antibakterielle suturer står for ca. 6,1% af regionens suturforbrug, hvilket svarer til omkring 31.000 stk. ud af et samlet antal på 550.255 stk. suturer påvist i datatræk fra 1. maj 2023 – 30.april 2024. Delaftalen på antibakterielle suturer har en værdi på ~2.9 mio. kr. og gennemsnitsprisen pr. sutur er aktuelt højere for antibakterielle suturer end for konventionelle suturer. En enkelt ortopædkirurgisk afdeling tegner sig for ca. 30 procent af det samlede forbrug.

Faglig vurdering

Administrationen har anmodet de Sundhedsfaglige Råd for Ortopædkirurgi, Mave- Tarm- og Leversygdomme, Mikrobiologi inkl. Infektionshygiejne, Gynækologi og Obstetrik samt Plastik- og Mammakirurgi om en faglig vurdering af anvendelsen af antibakterielle suturer. Rådene er blevet bedt om at belyse fordele og ulemper ved anvendelsen, herunder i hvilket omfang en øget anvendelse kan forebygge postoperative infektioner og komplikationer set i forhold til de ressourcemæssige konsekvenser. Desuden er rådene blevet anmodet om at vurdere, om den nuværende rammeaftale er tilstrækkelig, eller om der er behov for en øget indsats for at udbrede anvendelsen af antibakterielle suturer.

De Sundhedsfaglige Råd har gennemgået nyere systematiske reviews og metaanalyser publiceret i BMJ (2019), Lancet (2022) og JAMA (2025), samt de nationale og internationale anbefalinger fra Statens Serum Institut, Centers of Disease Control and Prevention (CDC), WHO, og NICE.

Den samlede vurdering er, at der ikke aktuelt er tilstrækkeligt fagligt grundlag for en generel anvendelse af antibakterielle suturer til alle patienter og operationstyper. Evidensen for en reduktion af postoperative sårinfektioner er blandet. Flere studier peger på en mulig moderat effekt, mens andre, herunder en metaanalyse publiveret i The Lancet Infectious Diseases i 2022, ikke fandt en statistisk signifikant forskel sammenlignet med konventionelle suturer.

WHO, Centers for Disease Control and Prevention (CDC), og det britiske National Insitute for Health and Care Excellence (NICE) anbefaler eller understøtter, at anvendelsen af triclosan-belagte suturer baseres på en klinisk vurdering og kan anvendes som ét af flere infektionsforebyggende tiltag. NICE vurderede desuden i 2021, at anvendelsen potentielt kan være omkostningsbesparende, hvis færre postoperative infektioner opnås.

Denne vurdering understøttes af Statens Serum Institut, som i 2022 konkluderede, at triclosan-suturer giver færre infektioner i flere specialer, og at miljø- og sundhedsrisikoen ved den lave triclosan mængde er minimal.

På den baggrund vurderes det, at antibakterielle suturer kan være relevante ved særligt infektionsfølsomme indgreb eller hos patienter med forhøjet infektionsrisiko, eksempelvis ved implantatkirurgi, diabetes, overvægt samt ældre og immunsvækkede patienter. I disse situationer kan selv en mindre potentiel reduktion i infektionsrisiko have betydelig klinisk værdi på grund af de alvorlige konsekvenser af postoperative infektioner.

Det vurderes, at anvendelsen især kan være relevant ved:

• Primær og revisionsalloplastik.
• Frakturkirurgi med implantater.
• Rygkirurgi med implantater.
• Patienter med kendte risikofaktorer for infektion (diabetes, overvægt, immunsvækkede mv.).

Evidensen for suturerne er ikke nødvendigvis stærkere i disse grupper, men konsekvenserne af en infektion er væsentligt større.

Den potentielle fordel ved brug af antibakteriel suturer er, at man får nedsat antallet af sårinfektioner. Ulemperne er ukendte resistens- og allergiproblematikker samt øgede omkostninger, da suturerne er dyrere end standardprodukter, og gevinsten vil derfor afhænge af, om antallet af infektioner reelt reduceres.

I henhold til Sundhedsstyrelsens vejledning om indførelse af nye behandlinger skal der foreligge sikker dokumentation for en forbedret effekt, før en ny behandling indføres som standard. De Sundhedsfaglige Råd vurderer på den baggrund, at der ikke aktuelt foreligger tilstrækkelig evidens til at anbefale antibakterielle suturer som standardbehandling på tværs af operationstyper og patientgrupper.

Eksisterende rammer for brug af antibakterielle suturer i regionen

Den nuværende rammeaftale for antibakterielle suturer vurderes at være tilstrækkelig. Rammeaftalen giver hospitalerne mulighed for at indkøbe og anvende antibakterielle suturer på baggrund af en konkret klinisk vurdering af den enkelte patient og den aktuelle procedure.

Den eksisterende rammeaftale understøtter dermed en risikobaseret anvendelse, hvor antibakterielle suturer kan anvendes, når det klinisk vurderes relevant. Dette er i overensstemmelse med de internationale anbefalinger fra NICE om, at anvendelsen af antibakterielle suturer baseres på en klinisk vurdering og skal indgå som ét element i den samlede forebyggende indsats af tiltag og procedurer, der tilsammen skal reducere risikoen for infektion.

De Sundhedsfaglige Råd vurderer samlet, at der hverken er fagligt grundlag for en generel regional udbredelse eller for at begrænse den eksisterende adgang til antibakterielle suturer.

Administrationens anbefaling

På baggrund af de Sundhedsfaglige Råds vurdering anbefaler administrationen, at anvendelsen af antibakterielle suturer fortsat beror på en konkret klinisk vurdering af den enkelte patient, infektionsrisiko og den aktuelle procedure.

Administrationen anbefaler samtidig, at der ikke foretages yderligere regional analyse af brug af antibakterielle suturer eller igangsættelse af en særskilt indsats for at øge anvendelsen, da de eksisterende rammer vurderes at give mulighed for en relevant og risikobaseret anvendelse i overensstemmelse med gældende faglige og internationale anbefalinger.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingerne har sundhedsudvalget taget de sundhedsfaglige råds vurdering til efterretning og godkendt, at der ikke foretages yderligere analyse af brug af suturer med baggrund i at klinisk praksis, lever op til de internationale anbefalinger.  

ØKONOMI

Da brugen af antibakterielle suturer kan være relevant for selektive patienter, må brugen heraf forventes at ville stige markant på nogle særligt udsatte patientgrupper. I den nuværende kontrakt for suturer indgår antibakterielle suturer som særskilt delaftale. Antibakterielle suturer står for ca. 6.1 procent af Region Hovedstadens suturforbrug, og delaftalen på antibakterielle suturer har en værdi på ~2.9 mio. kr., og gennemsnitsprisen pr. sutur er p.t. højere for antibakterielle suturer end for konventionelle suturer. Den samlede økonomi vil dog afhænge af hvilken effekt, som brugen vil have på postoperative infektioner.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Helle Søgaard Frappart

JOURNALNUMMER

26064709

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Mødebeslutning (Miljø- og klimaudvalget ): Beslutningssag: Antibakterielle suturer

3. Orientering: Status på udmøntning af 2026-midlerne til initiativer i Kræftplan V

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget

• at tage status på implementeringen af initiativerne i Kræftplan V i Region Hovedstaden til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalget blev den 20. april 2026 forelagt en sag om anvendelsen af Region Hovedstadens midler til initiativer i Kræftplan V i 2026. Med sagen blev der sat retning for anvendelsen af 53 mio. kr. til en række konkrete initiativer, herunder senfølger, palliation, patientinddragelse, kræftscreening og kunstig intelligens på kræftområdet. Herudover er der udmøntet 56,1 mio. kr. til at styrke udrednings- og behandlingskapaciteten på kræftområdet.

Det fremgik af sagen, at Sundhedsudvalget ultimo 2026 ville få en status på implementeringen af initiativerne. Med denne sag gives en samlet status på arbejdet.

SAGSFREMSTILLING

Overordnet er implementeringen af Kræftplan V godt i gang. Flere af de væsentlige initiativer er etableret eller er under implementering, mens andre gennemføres som tværregionale indsatser samt nationale indsatser. Samtidig er der i flere af indsatserne etableret et tæt samarbejde med Region Sjælland med henblik på at skabe et fælles grundlag frem mod Region Østdanmark. I det følgende gives en status på de igangsatte initiativer i Region Hovedstaden.

Regional senfølgeklinik er etableret

Den regionale senfølgeklinik på Herlev og Gentofte Hospital blev indviet den 22. juni 2026. Klinikken er etableret i samarbejde mellem regionens hospitaler og relevante tværsektorielle samarbejdspartnere og behandler nu patienter fra hele regionen med komplekse generelle senfølger efter kræft. Formålet er blandt andet at understøtte lige adgang til relevante tilbud for patienter på tværs af regionen.

Som en del af klinikken opbygges et videnscenter med fokus på uddannelse og kompetenceudvikling, rådgivning og forskning om senfølger. Der er blandt andet gennemført et afklaringsarbejde med kommuner, almen praksis, hospitaler og patientforeninger, ligesom der er etableret en hjemmeside og udarbejdet en forskningsstrategi.

Etableringen tager afsæt i den fælles vision for senfølgeområdet i Region Østdanmark, som blev godkendt politisk i september 2025 i de nuværende to regioner.

Patientinddragelsen styrkes

Der er i 2026 afsat 3,4 mio. kr. til at styrke den systematiske patientinddragelse i kræftforløb. Midlerne anvendes med 1,9 mio. kr. til fælles beslutningstagning og 1,5 mio. kr. til implementering og udbredelse af patientrapporterede oplysninger (PRO). Indsatsen gennemføres i tæt samarbejde med Region Sjælland og skal samtidig understøtte en mere ensartet praksis i den kommende Region Østdanmark.

Inden for fælles beslutningstagning tilbyder Center for Patientinddragelse (CPI) hospitalsafdelingerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland kompetenceudvikling for klinikere og ledere hjælp til at udvikle og tilpasse beslutningsstøtteværktøjer samt støtte til den lokale implementering fx procesfacilitering, ledelsessparring og ændring af arbejdsgange. CPI har desuden udarbejdet et katalog over eksisterende beslutningsstøtteværktøjer med relevans for kræftforløb og palliation. Hospitalerne har blandt andet prioriteret kompetenceudvikling til medarbejdere om patientkommunikation og fælles beslutningstagning, herunder samtaler om prognose, behandlingsvalg og palliation.

Region Hovedstaden og Region Sjælland samarbejder desuden om PRO gennem ØST-PRO-sekretariatet. ØST-PRO koordinerer blandt andet arbejdet med at ensrette anvendelsen af PRO til kræftpatienter på tværs af regionerne og Sundhedsvæsenets Kvalitetsinstitut. I Østdanmark er det en prioriteret indsats at udbrede de fællesregionalt besluttede PRO-skemaer, og princippet ”Følg eller forklar” anvendes allerede som led i udbredelsen.

Der anvendes i dag fællesregionale PRO-skemaer inden for blandt andet specialiseret og basal palliation, prostatakræft og sarkom. Herudover anvendes PRO blandt andet til registrering af bivirkninger samt inden for hæmatologi og hoved-halskræft. I efteråret 2026 implementerer de regionale senfølgeklinikker i Østdanmark et fælles PRO-skema om livskvalitet og senfølger. De relevante Sundhedsfaglige Råd inddrages i den videre udbredelse med henblik på at understøtte en mere ensartet anvendelse af PRO på kræftområdet i Region Østdanmark.

Den palliative indsats styrkes

Der er i 2026 udmøntet 14,0 mio. kr. til at styrke den basale og specialiserede palliation i Region Hovedstaden. Midlerne er udmøntet til hospitalerne og de fire hospicer, og det er aftalt, at der vil blive fulgt op på de igangsatte indsatser medio 2027. I opfølgningen skal der gøres status på brugen af de udmøntede midler og godtgøres for deres anvendelse.

På det basale område anvendes midlerne blandt andet til uddannelses- og e-læringsforløb på tværs af sektorer, styrket visitation af palliative patientforløb ved Akuttelefonen 1813 samt styrkelse af den basale palliative indsats på hospitalerne.

På det specialiserede område skal midlerne være med til at styrke udgående palliative funktioner på hospitalerne og understøtte sammenhængende patientforløb og samarbejdet med kommuner, almen praksis og Akuttelefonen 1813. Der er desuden udmøntet midler til udgående palliative forløb fra regionens fire hospicer. Indsatserne forventes implementeret i løbet af 2026.

Region Hovedstaden har herudover indgået en aftale med Foreningen af Speciallæger om en palliativ rådgivningsvagt. Ordningen skal sikre døgndækkende adgang til specialiseret palliativ rådgivning og er samtidig udvidet til en bredere målgruppe.

Målrettede indsatser skal øge deltagelsen i kræftscreening

Region Hovedstaden har fået tildelt 1,6 mio. kr. til initiativer, der skal mindske ulighed i deltagelsen i de nationale screeningsprogrammer.

Der har været arrangeret en fælles temadag for de nationale screeningsprogrammer om blandt andet muligheder med at tilrettelægge målrettede indsatser for befolkningsgrupper med lav deltagelse.

Administrationen har afholdt møder med regionens screeningschefer for brystkræft-, livmoderhalskræft- og tarmkræftscreeningsprogrammerne, hvor der er drøftet konkrete initiativer til at øge deltagelsen i Region Hovedstaden.

På den baggrund foreslås det, at de afsatte midler i 2026 målrettes initiativer blandt borgere, som ikke i dag deltager i screening, og dermed med størst forventet effekt på deltagelsen i screeningsprogrammerne - og herunder mindsker udeblivelser uden afbud.

Midlerne skal blandt andet understøtte et samarbejde med de psykiatriske centre, herunder botilbud, mhp. at øge opmærksomheden på tarmkræftscreening blandt patienter med psykiske diagnoser. Derudover skal midlernes anvendes til en målrettet indsats for at øge deltagelsen i livmoderhalskræftscreening gennem samarbejde med Kræftens Bekæmpelse og den frivillige sociale organisation ’Bydelsmødrenes Landssekretariat’ på den københavnske Vestegn samt oversættelse af informationsmateriale om hjemmetest til relevante sprog.

Der er aktuelt ikke er identificeret tilsvarende effektfulde initiativer på brystkræftscreeningsområdet, og deltagelsesprocenten er allerede høj. Det er derfor besluttet, at de samlede midler på 1,6 mio. kr. fordeles ligeligt mellem tarmkræftscreeningsprogrammet og livmoderhalskræftscreeningsprogrammet med 800.000 kr. til hvert program.

AI-løsninger på kræftområdet udbredes nationalt

Arbejdet med kunstig intelligens på kræftområdet gennemføres i høj grad som tværregionale indsatser samt nationale indsatser. Der arbejdes blandt andet med at etablere en fælles national ramme for anvendelse af AI-baserede prædiktionsmodeller som klinisk beslutningsstøtte med afsæt i erfaringer fra tarmkræftområdet. Projektet følger den planlagte tidsplan, og der er igangsat forberedelser til mulig skalering til blandt andet lungekræftområdet.

Der arbejdes samtidig med etablering og udbredelse af en national AI-baseret datainfrastruktur på prostatakræftområdet. Den første afprøvning gennemføres i Region Midtjylland, hvorefter udrulningen til de øvrige regioner efter planen gennemføres frem mod udgangen af 2026.

Der er for 2026 på landsplan samlet afsat 20,0 mio. kr. (2025 pl) til udbredelse af de to projekter.

Koncerndirektørkredsen i Danske Regioner har godkendt igangsættelse af projekterne med en økonomi på henholdsvis 13 mio. kr. til tarmkræft og 7 mio. kr. til prostatacancer. Region Sjælland og Region Nordjylland er projektansvarlige.

Region Hovedstadens andel af økonomien udgør samlet 6,3 mio. kr.

Det er besluttet i tarmkræftprojektet, at en andel af midlerne konkret udmøntes til de involverede afdelinger. Det betyder, at der i 3. Økonomirapport 2026 udmøntes følgende til Region Hovedstadens hospitaler:

ØKONOMI

Sagen har ikke økonomiske konsekvenser.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges Sundhedsudvalget 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Søren Jensen

JOURNALNUMMER

26064709

4. Drøftelse: Opdateret handleplan på høreområdet for Nordsjællands Hospital

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at drøfte Rigshospitalets opdateret handleplan på høreområdet for Nordsjællands Hospital.

POLITISK BEHANDLING

Sundhedsudvalget tager planen fra Rigshospitalet til efterretning, idet udvalget foreslår polisk opfølgning i Region Østdanmark ved hver milepæl.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

På sundhedsudvalgsmødet den 14. september 2026 blev Rigshospitalets handleplan for at nedbringe ventetider på høreområdet behandlet. Udvalget blev forelagt en status på det første delmål i handleplanen, som var at nedbringe den samlede ventetid til cirka 18 uger ultimo 2. kvartal 2026.

Det har vist sig vanskeligt at nedbringe ventetiden særligt på funktionen på Nordsjællands Hospital. Derfor anmodede udvalget om en opfølgende sag med præsentation af Rigshospitalets igangværende og kommende indsatser på særligt Nordsjællands Hospital. Udvalget bad også om en tidsplan for, hvordan ventetiden forventes at blive reduceret frem mod resultatmålet på 9 ugers ventetid jf. den godkendte handleplan på høreområdet.

Med denne sag forelægges sundhedsudvalget den ønskede opfølgning. Rigshospitalet vil være repræsenteret på mødet ved Centervicedirektør Pernille Roland og en medarbejder fra Rigshospitalets direktionsstab.

SAGSFREMSTILLING

På mødet den 25. november 2025 godkendte sundhedsudvalget en handleplan for høreområdet med henblik på nedbringelse af ventetiderne. I handleplanen indgår de forventede delmål og resultatmål for ventetiden til høreapparatbehandling.

Af handleplanen fremgår følgende delmål og resultatmål:

• Delmål 1: Nedbringe den samlede ventetid til cirka 18 uger ultimo 2. kvartal 2026.
• Delmål 2: Nedbringe ventetiderne til cirka 14 uger ultimo 4. kvartal 2026.
• Resultatmål: Nedbringe ventetiderne således regionen opfylder servicemålet på 9 ugers ventetid ultimo 3. kvartal 2027.

Den 1. januar 2026 fusionerede Rigshospitalets afdeling for Øre-Næse-Halskirurgi og Audiologi med Øre-, Næse- og Halsafdelingen og Audiologisk Afsnit på Nordsjællands Hospital. Det er derfor den fælles ledelse på Rigshospitalet, som har opgaven med at implementere handleplanen samt nedbringe ventetiden til høreapparatsbehandling i Region Hovedstaden på tværs af afdelingens funktioner på matriklerne i Hillerød og på Bispebjerg.

Det har vist sig vanskeligt at indfri det første delmål om at nedbringe den samlede ventetid til 18 uger. Det skyldes særligt funktionen på Nordsjællands Hospital (Hillerød). Rigshospitalet oplyser, at den nuværende samlede ventetid til høreapparatbehandling i september 2026 på Bispebjerg Hospital er ca. 29 uger og ca. 52 uger på Nordsjællands Hospital. Ventetiden på Nordsjællands Hospital er væsentlig længere end det forventede delmål.

Administrationen vil på baggrund af ovenstående følgende området tæt i samarbejde med Rigshospitalet.

Opdateret handleplan og tidsplan for reduktion af ventetiden på Nordsjællands Hospital

Rigshospitalet har på baggrund af drøftelserne på udvalgsmødet den 14. september 2026 udarbejdet en plan med igangværende og kommende indsatser, som skal være med til at reducere ventetiden på Nordsjællands Hospital. På mødet vil Rigshospitalet præsentere en nærmere milepælsplan for, hvordan indsatserne bidrager til at nedbringe ventetiden frem mod 3. kvartal 2027.

Nedenstående tabel 1 præsenterer de samlede indsatser for Nordsjællands Hospital.

Tabel 1. Samlede indsatser for Nordsjællands Hospital

Med den løbende implementering af ovenstående indsatser ser en konkrete tidsplan for reduktion af ventetiden på Nordsjællands Hospital ud som følger ved delmål 2 (udgangen af 4. kvartal) og resultatmålet (udgangen af 3. kvartal):

• Med udgangen af 4. kvartal 2026 forventes en ventetid på 48 uger.
• Med udgangen af 3. kvartal 2027 forventes en ventetid på 9 uger.

Resultatmålet om 9 ugers ventetid for patienterne fastholdes, og det forventes at være indfriet med udgangen af 3. kvartal 2027.

KONSEKVENSER

Rigshospitalet fortsætter arbejdet med de konkrete indsatser i handleplanen for begge funktioner, og der er tæt dialog med Administrationen. Der vil være en politisk opfølgning på arbejdet, når tidspunktet for det næste delmål nærmer sig, ligesom det også vil vedrøre Region Østdanmark fra 1. januar 2027, da området også er udfordret af lange ventetider i den nuværende Region Sjælland.

ØKONOMI

Som sundhedsudvalget tidligere er oplyst på mødet den 14. september 2026, er der med økonomiaftalen 2026 afsat 15,6 mio. kr. til Region Hovedstaden. Midlerne skal anvendes til generelle kapacitetsudvidelser og til at udvikle og implementere digital visitation til høreappartsbehandling, herunder kvalitetsmonitorering.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Charlotte Lund Mikkelsen

JOURNALNUMMER

25059478

Bilag

Bilag 1: Opdateret handleplan på høreområdet for Nordsjællands Hospital

5. Orientering: Opfølgning på budgetinitiativet vedr. fødetrappen

INDSTILLING

Administrationen indstillinger til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om opfølgning på budgetinitiativet vedr. midler til børn og fødende til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budget 2026 er der afsat i alt 25 mio. kr. til børn og fødende. I budgetaftalen er det beskrevet, at på grund af forsinkelse med byggeriet af Nyt Hospital Bispebjerg og dermed det nye kvinde-barn afsnit, etableres der ekstra kapacitet på de fire eksisterende fødesteder. Dette er indtil det bliver muligt at oprette en ekstra fødefunktion for Nyt Hospital Bispebjerg midlertidigt på Rigshospitalet (Juliane Marie Centeret).  

Med nærværende sag forelægges sundhedsudvalget en orientering om udmøntningen af de 25 mio. kr.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen arbejder med en model med opbygning af et gynækologisk/obstetrisk afsnit samt et pædiatrisk afsnit på Rigshospitalet, som kan flyttes til Nyt Hospital Bispebjerg, når nybyggeriet dér er klar til ibrugtagning. Modellen for implementeringen er inddelt i følgende faser:

• Fase 1: Håndtering af forventet stigende antal fødsler i Region Hovedstaden frem mod 2027 – håndteres inden for de eksisterende fysiske rammer
• Fase 2: Etablering af gynækologisk/obstetrisk og pædiatrisk afsnit på Rigshospitalet, Juliane Marie Centret, når Rigshospitalets nuværende føde- og børneafdeling flytter til Mary Elizabeths Hospital (forventet 1. kvartal 2028)
• Fase 3: Flytning af de midlertidige afsnit på Rigshospitalet til Nyt Hospital Bispebjerg (aktuelt ca. 2031)

En sådan model vil give mulighed for, at der tidligere end ved åbning af Nyt Hospital Bispebjerg kan skabes ekstra fødekapacitet i Region Hovedstaden, som kan imødekomme det stigende antal fødsler. Det vil også give en hensigtsmæssig opbygning af kompetencer på Nyt Hospital Bispebjerg, der ikke tidligere har rummet de gynækologiske/obstetriske og pædiatriske specialer, og samtidig benytte de fysiske rammer, der allerede fungerer på Juliane Marie Centeret.

Bispebjerg Hospital og Rigshospitalets tætte geografi gør det muligt både på den korte og den lange bane at varetage behandling af både kvindesygdomme, fødende og børn i et fælles samarbejde mellem hospitalerne. Der er med modellen lagt op til, at Rigshospitalet driver en samlet afdeling på de to matrikler.

På nuværende tidspunkt forventes det, at det nye afsnit, som skal etableres på Juliane Marie Centeret, kan ibrugtages primo 2028.

Udmøntning af midler

I budget 2026 er der afsat i alt 25 mio. kr. til børn og fødende. De 15 mio. kr. fordeles mellem hospitalerne svarende til deres andel af væksten i antal fødsler, men indgår også i finansieringen af vækst på det pædiatriske område. Alle bevillinger indgik i 1. økonomirapport 2026.

Bevillingen i budget 2026 på 15 mio. kr. øges til 30 mio. kr. i 2027 og stiger med 15 mio. kr. årligt til i alt 75 mio. kr. i 2030. Stigningen fra 2027 til 2030 indgår i finansieringen af den samlede kvinde/barn plan, men er endnu ikke disponeret konkret.

Anvendelse af midler

Fordelingen af de 25 mio. kr. mellem hospitaler fremgår af tabel 1. De 15 mio. kr. af de i alt 25 mio. kr. i 2026 er fordelt til de nuværende fire fødesteder (BOH indgår ikke). De resterende 10 af de 25 mio. kr. er givet til Rigshospitalet som en engangsbevilling med henblik på renovering eller apparaturanskaffelser i forbindelse med forberedelsen af Juliane Marie Centeret samt håndtering af vækst i den højtspecialiserede neonatologi.

I tabel 1 fremgår fordelingen af midlerne mellem hospitalerne. Bevillingen er varig indtil aktiviteten flyttes til Juliane Marie Centeret.

Tabel 1: Fordeling af midler

Hospitalerne har brugt midlerne på følgende:

• Nordsjællands Hospital har opnormeret med læge-, sygeplejerske- og jordemoderressourcer.
• Herlev og Gentofte Hospital har blandt andet opnormeret med jordemoder- og sygeplejerskeressourcer. Derudover har de også ansat ekstra anæstesipersonale.
• Amager og Hvidovre Hospital har anvendt midlerne til at øge løn- og driftsudgifter. Derudover er der opnormeret med anæstesisygeplejersker samt -læge.             
• Rigshospitalet har opnormeret med læge-, sygeplejerske- og jordemoderressourcer samt styrket deres sonografkapacitet.

I forbindelse med planlægning af det nye kvinde-barn afsnit arbejdes der også på en detaljeret oversigt for etableringsomkostningerne.

For nærmere beskrivelse af anvendelse af midlerne henvises til bilag 1.

KONSEKVENSER

Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil opfølgning på budgetinitiativet vedr. midler til børn og fødende, være taget til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

26036542

Bilag

Bilag 1: Status på midler fra budget 2026 til børn og fødende_2.0 (002) (D16436225)

6. Orientering: Status på budget initiativ "Fødselsforberedelse i små hold"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage orientering om opfølgning på budgetinitiativ vedr. fødselsforberedelse i små hold til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning, idet sundhedsudvalget noterede sig at der skal arbejdes med at ensarte tilbud om fødselsforberedelse i Region Østdanmark.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

I budgetaftalen 2026 blev der afsat 5,2 mio. kr. årligt fra 2025 og frem til styrkelse af forældre- og fødselsforberedelse på små hold i Region Hovedstaden. Sundhedsudvalget får med sagen en status på indsatsen. 

SAGSFREMSTILLING

I budgetaftalen præsenteres ambitionen i regionens fødeplan om, at forældre- og fødselsforberedelse skal tage hensyn til, at forskellige mennesker har forskellige behov. Det skal blandt andet afspejles i muligheden for at vælge mellem virtuel fødselsforberedelse, auditorieundervisning eller undervisning i små hold.

Fælles regionalt samarbejde

I Region Hovedstaden er der igangsat et samarbejde mellem fødestederne for at styrke forældre- og fødselsforberedelse, herunder implementere fødselsforberedelse i små hold. Primo 2. kvartal 2026 blev der ansat koordinerende jordemoder til den fælles regionale indsats i en 1-årig stilling udgående fra Herlev Gentofte Hospital (HGH). Den koordinerende jordemoder skal være med til at udvikle et ensartet tilbud samt understøtte implementeringen på afdelingerne i regionen.

Ensrettet tilbud om forældre- og fødselsforberedelse

Et ensartet tilbud om fødselsforberedelse udvikles med udgangspunkt i nationale anbefalinger, eksisterende evidens samt en omfattende kortlægning af både nuværende tilbud og de gravides behov og præferencer.

Arbejdet har omfattet en regional kortlægning af de eksisterende tilbud på tværs af fødestederne, dialog med de enkelte fødesteder herunder ledelserne samt en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 500 nybagte forældre. Derudover er der indhentet erfaringer fra både klinisk praksis og relevante samarbejdspartnere (f.eks. Region Hovedstadens hjemmefødselsordning og Kompetencecentret på Amager Hvidovre Hospital).

Spørgeskemaundersøgelse

Spørgeskemaundersøgelsen viser, at gravide har forskellige behov, præferencer og læringsstile. Der er derfor ikke én undervisningsform, som imødekommer alle. Mange efterspørger den fysiske undervisning med øvelser/bevægelse (som muliggøres i mindre hold), mens andre foretrækker auditorieundervisning eller digitale løsninger af hensyn til fleksibilitet, transport, familieforhold eller individuelle læringspræferencer.

Det regionale tilbud udvikles derfor med udgangspunkt i flere forskellige undervisningsformer, så den enkelte gravide i højere grad kan vælge det tilbud, der passer bedst til hendes behov. Det ensartet tilbud omfatter derfor fortsat både fysisk auditorieundervisning, fødselsforberedelse i mindre hold samt digitale tilbud. 

Derudover giver den afsatte økonomiske ramme ikke mulighed for, at alle førstegangsgravide kan tilbydes fødselsforberedelse i mindre hold. Det vurderes derfor fortsat at være både nødvendigt og hensigtsmæssigt at tilbyde forskellige former for fødselsforberedelse.

Fødselsforberedelse i små hold

Alle regionens fødesteder arbejder aktuelt med de indledende forberedelser til implementering af fødselsforberedelse i små hold (ca. 8 gravide).

Der er etableret en regional arbejdsgruppe med repræsentanter fra alle fødesteder, og der arbejdes lokalt med blandt andet udpegning af undervisere, planlægning af undervisningsdage, identifikation af egnede lokaler samt forberedelse af vagtplanlægning.

Alle fødesteder forventer at igangsætte lokale prøvehandlinger i løbet af efteråret 2026 med henblik på at afprøve modellen, indsamle erfaringer og kvalificere den efterfølgende implementering.

Digital fødselsforberedelse

Samtidig arbejdes der med at samle digital fødselsforberedelse i ét fælles regionalt tilbud. Formålet er at skabe et mere ensartet, stabilt og tilgængeligt digitalt undervisningstilbud på tværs af regionens fødesteder.

Der er åbnet op for etablering af en teknisk platform på Region Hovedstadens hjemmeside, som understøtter initiativet. Undervisningen vil blive sendt live fra Regionsgården i Hillerød, hvor der allerede er studie og udstyr tilgængeligt. Løsningen giver mulighed for interaktion med deltagerne, og jordemødre fra alle regionens hospitaler forventes at indgå i et fælles underviserkorps og bidrage til udsendelserne.

Den koordinerende jordemoder er i dialog med de respektive hospitaler herom og forventer at kunne teste løsningen i november/december 2026.

Visitation til fødselsforberedelse

Endelig arbejdes der med at udvikle en mere behovsorienteret visitation til fødselsforberedelse. Ambitionen er at understøtte den gravides aktive medinddragelse ved at tydeliggøre de forskellige tilbud og skabe et bedre grundlag for, at den enkelte kan vælge den undervisningsform, der passer bedst til egne præferencer, livssituation og læringsstil.

Initiativet er ved at blive afdækket nærmere og administrationen vil blive orienteret, når initiativet kan testes af.

Region Østdanmark

Der skal i en kommende Region Østdanmark ses på, hvordan ovenstående tilbud vedrørende fødselsforberedelse kan ensartes på tværs af regionen for alle gravide og fødende.

KONSEKVENSER

Hvis sundhedsudvalget tiltræder indstillingen, vil status for budgetinitiativet vedr. fødselsforberedelse i små hold, være taget til efterretning. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Charlotte Lund Mikkelsen 

JOURNALNUMMER

26064709

7. Orientering: Status på patientvejledningen

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

1. at tage orientering vedr. status på patientvejledningen til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Sundhedsudvalgets formand har udbedt sig en sag til sundhedsudvalget om patientvejledningens tilbud til borgerne, herunder borgerens oplevelser og ventetid.

Sagen er bestilt i kølvandet på et borgerspørgsmål i Regionsrådet den 2. juni og på bagtæppe af, at sundhedsudvalget i 2016 behandlede en evaluering af funktionen, da der var oplevelser blandt patienter om, at det var svært at komme igennem til patientvejledningen.

Hermed forelægges således til sundhedsudvalgets orientering en sag med status på patientvejledningen.

SAGSFREMSTILLING

Regionens patientvejledere er organiseret i en fælles Patientvejledning med lokale kontorer på regionens hospitaler. Patientvejledningen har til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter om patienters rettigheder, herunder reglerne om adgang til behandling, frit og udvidet frit sygehusvalg, ventetider og reglerne om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet.  Patientvejledningen har desuden til opgave at informere, vejlede og rådgive patienter fra EU-/EØS-lande, Færøerne og Grønland om adgang til behandling og rettigheder m.v.

Patientvejledningen understøtter regionens mål om, at patientens situation skal styre forløbet, og at patienter og pårørende skal opleve at være ventet og velkomne. Patientvejlederne har en vigtig rolle i forhold til at hjælpe patienter og pårørende, der har behov for vejledning i forbindelse med kontakten til sundhedsvæsenet.

Der er ingen ventetid ved kontakt, hverken ved telefonisk, skriftlig eller personlig henvendelse.

Driftsprincipper

Region Hovedstadens Patientvejledning drives i henhold til nedenstående driftsprincipper. Driftsprincipperne er tydelige for brugerne af patientvejledningen og fuldt effektueret i den daglige drift.

Nærhed til patienter og pårørende: Patientvejledningen arbejder som landets eneste kontor efter nærhedsprincippet. Der er patientvejledere til stede på stort set alle sygehusmatrikler - dér hvor patienter, pårørende og sundhedspersonalet typisk befinder sig, når vejledningsbehovet opstår.

Lokalkendskab og repræsentation: Patientvejlederne kender de lokale hospitaler og sundhedspersonalet kender deres patientvejleder. Det tætte samarbejde med de enkelte hospitaler betyder, at patientvejlederne i høj grad og på daglig basis indtænkes i informationsflowet vedr. lokale forhold af betydning for patienterne, sådan at vejledningen kan blive så konkret og præcis som muligt.

Patientkontorerne, hjemlet i Sundhedslovens §51, har ingen egen-drift funktion, men løser alene opgaver for patienter, når de aktivt selv henvender sig og beder om assistance. Det er derfor et vigtigt led i patienternes mulighed for at få tilbudt vejledning og bistand, at personalet oplever et godt og nært samarbejde med den lokale patientvejleder og har viden om funktionen.

Åben-dør politik: Patienter og pårørende er ventede og velkomne og kan altid møde frem, også uden forudgående aftale. I langt de fleste tilfælde kan patientvejlederen byde indenfor med det samme.

Let tilgængelighed: Der er ingen kø på telefonen. Patientvejledningens telefonsystem sikre at patienterne, når patientvejlederen er optaget, både kan vælge at blive viderestillet til næste ledige patientvejleder for straks-vejledning eller vælge at lægge besked hos den ønskede patientvejleder. Henvendelser besvares, med ganske få undtagelser, når patientvejlederen bliver ledig og senest samme dag.

Nøglesamarbejder: De lokalt placerede kontorer betyder, at et tæt samarbejde med sundhedspersonalet kan prioriteres. Det er i langt de fleste tilfælde sundhedspersonalet der først og tidligt bliver opmærksom på de patienter og pårørende, som kunne have brug for hjælp og vejledning via patientvejledningen. Personalet informerer om funktionen og kan skabe den fornødne kontakt ved behov.

Synlighed: Patientvejledningen har igennem mange år arbejdet fokuseret med synlighed og tilgængelighed, sådan at funktionen er kendt og efterspurgt.

Fakta og nøgletal

Patientvejledningen havde i 2025 10.048 unikke henvendelser (registrerede førstegangshenvendelser, som kan afføde mange efterfølgende kontakter alt afhængig af sagskompleksiteten)

333 patienter og pårørende havde i 2025 behov for et personligt møde med en patientvejleder. Disse foregår typisk i Patientvejledningens kontor på hospitalet eller på afdelingen alt efter patientens ønske. Sidstnævnte særligt hvor der er tale om sengeliggende patienter, pårørende til disse eller forældre til et sygt barn.

At tabellen nedenfor ses patientvejledningens tilstedeværelse på Region Hovedstadens hospitalsmatrikler.

Tabel 1: Patientvejledningens tilstedeværelse på Region Hovedstadens hospitalsmatrikler

Brugerne af regionens Patientvejledning er primært patienter og pårørende. Derudover får patientvejlederne henvendelser fra sundhedspersoner og administrativt personale fra hospitalerne, fra praktiserende læger og speciallæger, kommuner mv. samt henvendelser fra andre f.eks. journalister, studerende, patientforeninger med flere. Patienterne efterspørger hyppigst vejledning vedrørende klage og erstatning patientforløb samt patientrettigheder.

Region Hovedstadens andel i det Nationale Kontaktpunkt er forankret i Patientvejledningen. Her leveres vejledning til dansksikrede borgere, der har fået eller ønsker behandling i et andet EU/EØS-land, Storbritannien eller Schweiz, samt vejledning til borgere, som er sikrede i andre EU/EØS-lande, Storbritannien eller Schweiz, og som ønsker behandling i Danmark. Vejledningen omfatter information og vejledning om behandling på hospitaler, hos alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger mv., og indeholder både information om regler og praktiske procedurer, herunder om forhåndsgodkendelse til planlagt behandling samt refusion af udgifter til behandling.

Styrket patientvejledning på kræftområdet

I 2023 blev der indgået aftale mellem regeringen og Danske Regioner om udmøntning af midler til en akut og ekstraordinær indsats på kræftområdet, herunder at oprette en styrket patientrådgivning for patienter med livstruende sygdomme. Funktionen betjenes i Region Hovedstaden af en koordinator samt to specialister. Specialistgruppen består af erfarne patientvejledere med indgående kendskab til både de gældende regler på området og den praktiske regelanvendelse. Specialisterne betjener funktionen ved fysisk tilstedeværelse på regionens største kræfthospitaler, dvs. Rigshospitalet, Blegdamsvej, Herlev Hospital samt Amager og Hvidovre hospital. Det er på denne måde sikret, at specialistgruppen har et indgående lokalkendskab, og er synlige og let tilgængelige for både patienter, pårørende, personale, forløbskoordinatorer mv.

Specialistgruppen indgår desuden i netværket Koordineringsforum for Styrket Patientvejledning, hvor ledere for landets patientvejledninger samt patientvejlederrepræsentanter har igangsat arbejdet med at koordinere og styrke patientvejledningen på dette område på tværs af landet.

Patienternes oplevelse

Der foretages ikke løbende undersøgelser af patienternes tilfredshed. Det skyldes, at henvendelser til Patientvejledningen er underlagt fuld diskretion, hvis henvender ønsker det. Man kan derfor være både helt anonym og/eller ønske diskretion. Der noteres ikke andre oplysninger end patienten selv giver under samtalerne, herunder heller ikke kontaktinformationer. Patientvejlederne afkræver aldrig information af, dem der henvender sig, som vedkommende ikke selv tilbyder. Henvendelser til kontoret er oftest af meget sensitiv karakter for patient/pårørende, som kan være påvirket af igangværende eller tidligere voldsomme sygdomsforløb, patienters bortgang, vrede, sorg og frustrationer. Det er uforeneligt med både etik og ordentlighed at starte eller afslutte følsomme kontakter med en tilfredshedsundersøgelse, da disse kan findes upassende i deres banalitet, når henvender befinder sig i en livskrise.

Det er desuden for langt de fleste henvendelsers vedkommende ikke muligt at genhenvende sig for afholdelse af en undersøgelse, fordi der ikke er eller kan indhentes samtykke til denne efterfølgende kontakt, ligesom der ikke registreres eller afkræves kontaktinformationer ved henvendelser til kontoret.

Patientvejledningens virke, herunder konkrete cases, beskrives yderligere i årsberetningen fra 2025, der er vedlagt som bilag 1.

KONSEKVENSER

Såfremt indstillingen tiltrædes, har Sundhedsudvalget taget orienteringen om status på patientvejledningen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen blev udsat for møde sundhedsudvalget den 14. september 2026 og behandles på mødet den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Jens Kristian Kragholm

JOURNALNUMMER

26053502

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 - Patientvejledningens årsberetning 2025

8. Aktuelle orienteringer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til sundhedsudvalget:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Administrationen orienterede om barselshotlinen, Endofonen, som opfølgning på Sundhedsudvalgets anmodning på mødet den 17. august 2026. Af orienteringen fremgik det, at tilbuddet gives inden for de første syv døgn efter fødslen, har fokus på efterfødselsforløbet og dermed er et supplement den kommunale sundhedspleje.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Der er på sundhedsudvalgets møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

SAGSFREMSTILLING

Administrationen orienterer om aktuelle sager, der vedrører udvalgets opgaveområde.

KONSEKVENSER

Såfremt udvalget ønsker yderligere behandling af en sag, vil administrationen gå videre med sagen.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges sundhedsudvalget den 5. oktober 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sara Stub Haurum

JOURNALNUMMER

26064709

9. Eventuelt

Eventuelt

Sundhedsudvalget stillede, med afsæt i den aktuelle debat, spørgsmål til smertebehandling i forbindelse med medicinsk abort, herunder den faglige anbefaling på område.

Finn Rudaizky (UFP) og Christine Dal (V) deltog ikke i sagens behandling.

10. Underskriftsark

Sundhedsudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Orientering om forsøgsordning med mobile kølehætter til brystkræftpatienter

Medlemmer

• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Nicolai Kampmann: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Christine Dal: Afbud
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Finn Rudaizky: Afbud
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Karin Friis Bach: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog

1. Meddelelse - Orientering om forsøgsordning med mobile kølehætter til brystkræftpatienter

Regionerne igangsætter i oktober 2026 en national forsøgsordning med brug af mobile kølehætter til brystkræftpatienter. Formålet er at bevare patienternes hår ved behandlinger med kemoterapi. Forsøgsordningen skal skabe viden om effekt samt organisatoriske og praktiske forhold ved brug af kølehætter. 

Indsatsen med mobile kølehætter er tidligere fagligt afdækket i SFR-regi i Region Hovedstaden. Den konkrete forsøgsordning gennemføres som følge af Kræftplan V og den efterfølgende udmøntningsaftale mellem regeringen og Danske Regioner, mens finansieringen til regionerne er udmøntet i tilknytning til økonomiaftalen.

I Region Hovedstaden opstartes projektet i oktober 2026 på Nordsjællands Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, Rigshospitalet og Bornholms Hospital. Patienterne orienteres om forsøgsordningen og tilbydes deltagelse i forbindelse med deres behandlingsforløb.

I vedlagte bilag findes en orientering til politikere om opstart af forsøgsordning med kølehætter.

Journalnummer

26064709

Bilag

Bilag 1: Orientering til politikerne om opstart af forsøgsordning med Køl... (D16617831)