Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutning: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde
3. Beslutning: Forslag til endelig praksisplan for psykologbehandling 2024 efter høring
4. Orientering: Status for implementering af praksisplaner
5. Orientering: Status for lægedækning (almen praksis) i Region Hovedstaden
6. Orientering: Behandling af migræne
7. Lukket punkt.
8. Aktuel orientering
9. Eventuelt
10. Underskriftsark

Medlemmer

• Karin Friis Bach: Deltog
• Carsten Scheibye: Afbud
• Anja Rosengreen: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog (Deltog ikke under sag 1, 2, 3 og 4)
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

• at udvalget godkender dagsorden

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Brian Høier (A), Vibeke Westh (A), Marianne Friis-Mikkelsen (C), Sadek Al-Amood (F) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

2. Beslutning: Anden drøftelse af budgetinitiativer 2025-2028 inden for udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens ressortområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at drøfte og indstille op til 5 budgetinitiativer for 2025-2028 inden for udvalgets ressort, som udvalget ønsker skal indgå i den videre budgetproces. Herudover er det muligt at supplere med besparelsesforslag indenfor egen ressort.  

POLITISK BEHANDLING

Godkendt, idet følgende 5 budgetinitiativer 2025-2028 blev godkendt og går videre i budgetprocessen: 

• Medicinsikkerhed på tværs
• Ernæringsindsats efter udskrivelse
• Tilbud om mobil røntgen og blodprøvetagning på plejecentre og på sociale bosteder
• Sengeafsnit til behandling af patienter med rusmiddelproblematikker
• Hurtig udredning af lette psykiatriske problematikker

Budgetinitiativet "Fertilitetsbehandling med fokus på mennesket" ændres til et tekstforslag og går dermed videre i budgetprocessen.

Vibeke Westh (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Forretningsudvalget godkendte på mødet den 23. januar 2024 den overordnede tidsplan for budgetprocessen 2025-2028. Efterfølgende har forretningsudvalget på mødet den 5. marts 2024 godkendt rammerne for drøftelse af budgetinitiativer i de stående udvalg. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har den 22. april haft en introsag om budgetprocessen i udvalget, og udvalget har den 13. maj prioriteret ti forslag til budgetinitiativer, som administrationen har kvalificeret yderligere.

SAGSFREMSTILLING

De stående udvalg anmodes om at bidrage til budgetprocessen for budget 2025-2028 og skal i den forbindelse drøfte og prioritere forslag til budgetinitiativer på møderne i maj og juni. Herefter skal udvalget oversende maksimalt fem forslag til budgetinitiativer til den videre budgetforhandling. Initiativer, som er besparende samt teksstykker, tæller dog ikke med i de fem, og kan således indstilles herudover. Initiativerne, som de enkelte udvalg sender videre til de reelle budgetforhandlinger, kan ikke anses som vedtagne i det kommende budget alene fordi, de stående udvalg har prioriteret dem.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøftede budgetinitiativer første gang på mødet den 13. maj. Her videresendte udvalget ti budgetinitiativer til yderligere kvalificering. 

På dette møde skal de videresendte budgetinitiativer drøftes med henblik på at vælge op til fem forslag, som udvalget sender videre til budgetforhandlingerne i august/september. 

De økonomiske rammer for regionens budgetlægning 2025-28 afhænger af økonomiaftalen mellem regeringen og Danske Regioner. Økonomiaftalen bliver forelagt i juni måned. 

Forslag til budgetinitiativer

Politiske forslag til budgetinitiativer inden for udvalgets ressort (se kvalificerede budgetforslag af bilag 1):

1. En styrkelse af forebyggelsesområdet i Region Hovedstaden
2. Medicinsikkerhed på tværs
3. Ernæringsindsats efter udskrivelse
4. Tilbud om mobil røntgen og blodprøvetagning på plejecentre og på sociale bosteder
5. Mental sundhed på ungdomsuddannelser
6. Fertilitetsbehandling med fokus på mennesket
7. Styrkelse af tidlig opsporing, behandling og efterbehandling af endomentriose
8. Sengeafsnit til behandling af patienter med rusmiddelproblematikker
9. Lettere adgang til fertilitetstjek
10. Hurtig udredning af lette psykiatriske problematikker

KONSEKVENSER

Administrationen vil efterfølgende samle udvalgenes budgetinitiativer i to kataloger, som vil indgå i budgetforhandlingerne i august.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni. 

De 5 initiativer bliver sammen med de øvrige udvalgs initiativer samlet i to kataloger - et for sundhedsområdet og et for regional udvikling. Katalogerne kommer i spil i forbindelse med selve budgetforhandlingerne i august, hvor der er fokus på prioritering af midlerne i regionens råderum.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

24025065

Bilag

Bilag 1: Kvalificerede budgetforslag

3. Beslutning: Forslag til endelig praksisplan for psykologbehandling 2024 efter høring

INDSTILLING

Administrationen indstiller, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

• at godkende den endelige praksisplan for psykologbehandling 2024, jf. bilag 3.

POLITISK BEHANDLING

Anbefalet.

Vibeke Westh (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Praksisplan for psykologbehandling er Region Hovedstadens plan for tilrettelæggelsen og udviklingen af psykologpraksis.

Regionsrådet godkendte den 14. december 2021 at forlænge den nuværende praksisplan for psykologhjælp 2018-2021 til medio 2024.

Efter forudgående behandling i samarbejdsudvalget vedrørende psykologbehandling godkendte udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 8. januar 2024 et høringsudkast til praksisplan for psykologbehandling 2024 og forslag til høringsparter.

Praksisplan for psykologbehandling 2024 var efterfølgende i høring fra den 15. januar - 15. maj 2024. I høringsperioden indkom syv høringssvar (bilag 1).

Det endelige forslag til praksisplan for psykologbehandling 2024 (bilag 3) har, jf. overenskomstens § 7 stk. 6, været forelagt samarbejdsudvalget d. 28. maj 2024, som ifølge overenskomsten kan give eventuelle bemærkninger inden den endelige godkendelse.

SAGSFREMSTILLING

Målsætninger i praksisplanen

Praksisplanen er udarbejdet, så den er dynamisk og visionær, idet indsatser løbende udvikles med udgangspunkt i drøftelser mellem politikere, fagfolk og borgere i takt med de forandringer, som sundhedsvæsenet vil møde i de kommende år. Praksisplanen indeholder derfor få, men brede målsætninger for udviklingen af psykologpraksis

Region Hovedstadens målsætninger for praksisplan for psykologbehandling 2024, inkl. justeringer:

1. Regionen skal sikre en hensigtsmæssig geografisk fordeling af psykologpraksis i regionen således, at der er lige adgang for alle regionens borgere. Behandlingskapaciteten skal udnyttes ved at udvikle rammerne for organisering og digitalisering samtidigt med, at der er fokus på rekruttering og tilknytning af ydernummerpsykologer.
    
2. Psykologpraksis skal med understøttelse fra regionen sikre en let og tilgængelig kontakt for klienten. Herunder tilbyde et tilgængeligt behandlingstilbud for alle klienter med funktionsnedsættelse eller behov for hjemmebehandling.
    
3. Regionen skal styrke psykologpraksis’ rolle i det nære sundhedsvæsen, så klienten og evenuelle pårørende oplever et professionelt, trygt og sammenhængende sundhedsvæsen.
    
4. Regionen skal sikre bedst mulig forebyggelse, rådgivning, udredning og behandling af høj kvalitet for klienten. Psykologen skal tilrettelægge behandlingen i samarbejde med klienten og under hensyntagen til klientens livsbetingelser og behov. Yderligere kan klientens pårørende inddrages, når det skønnes relevant.
    
5. Regionen skal i samarbejde med de praktiserende psykologer indtænke og benytte data som en kilde til optimering af patientforløbet på tværs af sektorer samt til at sikre bedst mulig behandling til flest mulige klienter.
    
6. Regionen skal medvirke til, at psykologpraksis kender til ny forskning og anden relevant viden inden for psykologområdet med henblik på, at denne viden anvendes i behandlingen i psykologpraksis.
    
7. Regionen skal understøtte rapportering og læring af utilsigtede hændelser i psykologpraksis med henblik på at arbejde aktivt med patientsikkerhed til gavn for borgere og generel læring for sundhedsvæsenet.

Høringssvar

De syv indkomne høringssvar (bilag 1) er blevet gennemgået med fokus på de dele af høringssvarene, der er kritiske, eller som foreslår ændringer i udkastet til praksisplanen. 

Det vurderes, at størstedelen af bemærkningerne ikke giver anledning til ændringer i praksisplanen, da den ønskede forandring enten ikke kan ske under den nuværende overenskomst eller først skal konkretiseres og udføres i implementeringsarbejdet. En samlet skemaoversigt over bemærkninger fra høringen, forslag til håndtering af bemærkningen og eventuel konkret ændring i praksisplanen fremgår af bilag 2.

Der foreslås kun mindre ændringer af praksisplanen på baggrund af høringen. Opsummerende er der foretaget sproglige ændringer, uddybet enkelte afsnit samt føjet til to målsætninger (M1: Tilføjet rekruttering og M4: Tilføjet forebyggelse og rådgivning).

Det endelige forslag til praksisplan, inklusiv rettelsesmarkeringer af ændringer efter høringen, fremgår af bilag 3. Der er ingen ændringer i supplerende tabeller og grafer (bilag 4).

KONSEKVENSER

Såfremt regionsrådet godkender praksisplan for psykologbehandling, vil den danne grundlag for det videre arbejde med konkretisering og implementering af målsætningerne i planen.

KOMMUNIKATION

Efter endelig godkendelse sender administrationen praksisplanen til grafisk opsætning. Herefter vil praksisplanen blive publiceret på www.regionh.dk

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024, forretningsudvalget den 20. august 2024 og regionsrådet den 27. august 2024. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sofia Kyndesen og Laura Glahder Lindberg

JOURNALNUMMER

22066375

Bilag

Bilag 1: Samlede 7 høringssvar_Praksisplan_Psykologbehandling

Bilag 2: Skemaoversigt_Høringssvar og handling_Praksisplan for psykologbehandling 2024

Bilag 3: Praksisplan for psykologbehandling 2024_rettelsesmarkeringer pba. høring

Bilag 4: Supplerende tabeller og grafer til praksisplan for psykologbehandling 2024

4. Orientering: Status for implementering af praksisplaner

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orienteringen om status for implementering af praksisplaner i 2023 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Vibeke Westh (A) og Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge sundhedsloven og gældende overenskomster for praksissektoren (indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og de faglige organisationer) skal der udarbejdes regionale praksisplaner for alle yderområder i praksissektoren, med undtagelse af tandlægeområdet. Praksisplanerne skal være med til at sikre, at praksissektoren udvikler sig på linje med den øvrige sundhedsplanlægning i regionen.

Ifølge styrelsesvedtægterne, som blev vedtaget af regionsrådet d. 7. december 2021, er udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen ansvarlig for at følge op på mål og politikker inden for praksisplanlægning. Derfor orienteres udvalget årligt om status på det forgange års arbejde med implementering af praksisplanerne.

SAGSFREMSTILLING

Generelt om praksisplaner

En praksisplan sætter retning og mål for tilrettelæggelsen af kapacitet, herunder kapacitetsdækning og tilgængelighed, samt tværsektorielt samarbejde og kvalitetsudvikling på det givne praksisområde. Der udarbejdes praksisplaner for almen praksis, speciallægepraksis, fysioterapipraksis, kiropraktorpraksis, psykologpraksis og fodterapipraksis.

Praksisplanerne udarbejdes i regi af de respektive samarbejdsudvalg i et samarbejde mellem regionen og de pågældende faglige organisationer. Dog er praksisplan for almen praksis udarbejdet i regi af det daværende ’Praksisplanudvalg’ med repræsentanter for regioner, kommuner og almen praksis. På alle praksisområder er der nedsat administrative implementeringsgrupper, som skal sikre implementeringen af målsætninger og anbefalinger i praksisplanen.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges hermed en samlet årlig status for implementering af praksisplanerne i 2023.

Oversigt over gældende praksisplaner

Status på implementering af indsatser under praksisplanerne

Praksisplanerne er generelt bygget op om følgende tre temaer:

1. Kapacitet og tilgængelighed
2. Samarbejde og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen
3. Kvalitetsudvikling 

Følgende oversigt skitserer i hovedtræk de indsatser, der er gennemført, siden udvalget sidst blev forelagt en status i maj 2023.  

1. Kapacitet og tilgængelighed: Implementering af indsatser i 2023

• Almen praksis
  • Der er arbejdet med lokale løsninger på at øge andelen af åbne praksis i områder, hvor borgernes lægevalgsmuligheder er særligt udfordrede.
  • Der er arbejdet med lokal implementering af Kontaktlæge-appen i almen praksis, i hjemmeplejen, på kommunale plejecentre og på regionale og kommunale bosteder.  
  • Kapacitetsopslag og opfølgning på tildelte kapaciteter er blevet evalueret og forbedret.
  • Information om støtte til organisering, ledelse og udvikling af praksis er blevet intensiveret.
• Fodterapi
  • Praksiskonsulenter har afholdt fire rekrutterings- og tilknytningsmøder på Bornholm, hvorefter to eksisterende fodterapeuter har søgt og fået tildelt ydernummer.
  • Informations-, rekrutterings- og onboardingmaterialer er udviklet og uddelt bl.a. ved oplæg på fodterapeutskolen.
  • Der er arbejdet på en konkret model for en fodterapeutisk satellitklinik på Bornholm.
  • Kapacitetsmodellen er justeret, så samtlige ledige kapaciteter kan søges af alle og der ikke er kapaciteter, som er forbeholdt udvidelse af eksisterende praksis.
• Fysioterapi
  • Ny overenskomst har været afventet og endte med at introducere et nyt kapacitetsbegreb, som forandrer måden, hvorpå der fremover skal kapacitetsvurderes.
  • Behandlingsudbuddet inden for palliation, lymfødem, gynækologi og obstetrik, samt børn med progressiv sygdom og svært fysisk handicap er undersøgt. Det gav anledning til en tværfaglig og tværsektoriel temadag om palliation på Bornholm.
• Kiropraktik
  • Arbejdet med en opdateret kapacitetsmodel har afventet ny overenskomst.
• Psykologbehandling
  • Der har været særlig opmærksomhed på rekruttering til Bornholm. Praksiskonsulentbesøg og dialog med psykologer på øen har resulteret i én nybesat kapacitet.
• Speciallægehjælp
  • Kapaciteten er blevet udvidet med i alt to nye 0-ydernumre til hhv. børne- og ungdomspsykiatri og øjenlægehjælp. Begge ydernumre er blevet besat og aktiveret i planområde Syd.
  • Proces og principper for konverteringer fra deltids- til fuldtidsydernumre er blevet politisk godkendt i Region Hovedstaden.
  • Telefonisk tilgængelighed i psykiatrisk speciallægepraksis er blevet undersøgt. Speciallæger, der ikke var telefonisk tilgængelige, skulle redegøre herfor og 13 fik siden en advarsel.
• Fælles
  • Fodterapi, kiropraktik, psykologbehandling og speciallægehjælp har haft særligt fokus på registrering af ventetid på sundhed.dk.
  • Kiropraktik og speciallægehjælp har haft arbejdet på at øge tilslutningen til ’God Adgang’.

2. Samarbejde og sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen: Implementering af indsatser i 2023

• Almen praksis
  • Hospitaler og almen praksis har samarbejdet om, at opfølgning på parakliniske undersøgelser følger de gældende retningslinjer.
  • I regi af projekt HAPS (Hospital Almen Praksis Samarbejde) har der været fokus på at forbedre dialogen om afviste henvisninger, via handlingsanvisende korrespondancemeddelelser til almen praksis og digitalt brev til patienten.
• Fodterapi
  • Ændringer i henvisningsblanket fra almen praksis er gennemført.
• Fysioterapi
  • Der er arbejdet på at øge samarbejdet mellem fysioterapipraksis og kommunerne ved indsamling af erfaringer med dialogmøder mellem parterne og udarbejdet og testet en generisk dagsorden for disse.
  • Forløbsbeskrivelser for almen praksis er ved at blive opdateret med relevant information.
• Kiropraktik
  • Der har været fokus på samarbejdsaftaler om røntgenudstyr til kiropraktorer uden eget røntgenudstyr. En samarbejdsaftale med Bornholms Hospital om anvendelse af hospitalets røntgenfaciliteter er blevet godkendt.
  • Der arbejdes løbende på at forbedre mulighederne for udveksling af billeddiagnostik med hospitalerne, herunder er IBI (interregionale billedindeks) er undersøgt.
  • Kiropraktorpraksis indgår i det kommende forløbsprogram for lænderygsmerter. Praksiskonsulenterne har bidraget med høringssvar forud for den aktuelle pilottest.
  • Praksiskonsulenterne har bidraget til en bred distribuering af folderen fra Vælg Klogt, ”Forstå dine smerter i lænden”.
  • En frafaldsanalyse på prolapsforløbspakker har vist, at ca. 40 % af patienterne gennemfører. Der vil blive arbejdet på at øge almen praksis’ kendskab til forløbspakken.
• Psykologbehandling
  • Det er undersøgt hvornår psykologerne på en henvisning kan se, hvor mange ”klip” der er brugt for en klient. Muligheden findes på Den Ny Henvisnings Formidling (DNHF), hvis psykologen har afregnet med regionen.
• Speciallægehjælp
  • I samarbejde med FAPS og KAP-H er der arbejdet med proces for og godkendelse af forløbsbeskrivelser, forløbsprogrammer og visitationsretningslinjer.
• Fælles
  • Fodterapeuter, fysioterapeuter, kiropraktorer, psykologer, almen praksis’ rekrutteringsfunktion samt regionens datakonsulenter deltog med en stand på de praktiserende lægers årlige "Store praksisdag".
  • Samarbejdet med almen praksis i form af audit af henvisninger, korrespondancer og epikriser har været i centrum hos fodterapeuter, kiropraktorer og psykologer.

3. Kvalitetsudvikling: Implementering af indsatser i 2023

Kvalitetsudvikling i praksissektoren understøttes i af praksiskonsulentordningerne for de enkelte områder. Praksiskonsulenterne er selv praksisydere og arbejder samtidig et antal timer i Region Hovedstaden. De er derfor bindeled mellem region og praksis. De driver kliniknære udviklingsprojekter og sørger for arrangementer og videndeling med deres kollegaer på praksisområdet.

For almen praksis løftes arbejdet med kvalitetsudvikling af regionens og PLO-Hovedstadens fælles kvalitetsorganisation, KAP-H. Arbejdet med kvalitetsudvikling for speciallægehjælp er primært forankret i den nationale Enhed for kvalitet i speciallægepraksis.

• Fodterapi
  • Forundersøgelser om behandling af ukomplicerede fodvorter er gennemført.
• Fysioterapi
  • Projekt om fælles beslutningstagen er gennemført i én klinik med gode resultater.
  • Projekt om etablering af udviklingsklinikker og forsøg med digitalt understøttet behandling er opstartet.
• Psykologbehandling:
  • Der er arbejdet med at gøre psykologordningen attraktiv og administrativt lettere. Det foreløbige arbejde er videregivet til Dansk Psykolog Forening og Danske Regioner.
  • Frivillig mentorordning for psykologer er blevet undersøgt, men vurderes bedst placeret i den faglige organisation, som det er tilfældet på andre praksisområder.
  • Understøttende møder om afregning for psykologer er afholdt af yderadministrationen.
  • Der er blevet arbejdet med forberedelse af projekt om brug af VR (Virtual Reality) til klienter med social angst.
• Fælles
  • På tværs af praksisområderne er der afholdt en række faglige temadage og understøttende arrangementer for ydere. 

KONSEKVENSER

Implementering af praksisplanerne følges i samarbejdsudvalgene og for almen praksis i sundhedssamarbejdsudvalget. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forelægges en status for implementeringsarbejdet igen i første halvår af 2025. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive orienteret, hvis der inden næste afrapportering er behov for en politisk drøftelse af implementering af praksisplanindsatser.

ØKONOMI

Udgifter til indsatser, der understøtter implementering af praksisplanerne, dækkes af de midler, som allerede er afsat til praksisplanarbejdet.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 17. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

24031930

5. Orientering: Status for lægedækning (almen praksis) i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orientering om status og indsatser vedr. lægedækning til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Ifølge sundhedsloven har regionerne ansvaret for at sikre en tilstrækkelig lægedækning i almen praksis. Region Hovedstaden sikrer lægedækning gennem systematisk arbejde med kapacitetsplanlægning. Selvom kapacitetsplanlægningen løbende sikrer det rette antal lægekapaciteter i alle dele af regionen, opleves der i nogle områder udfordringer med at rekruttere et tilstrækkeligt antal læger til kapaciteterne. Regionsrådet har delegeret kompetencen til at træffe beslutninger om lægedækning til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, som orienteres om status halvårligt (jvf. møde i udvalget 7. februar 2023).

Formålet med sagen er at give en aktuel status og et overblik over udfordringer i forhold til lægedækning, og hvordan disse imødekommes. Konkret giver sagen et overblik over aktive og inaktive lægekapaciteter samt andel af lægepraksis i regionen, der er åbne for patienttilgang. Der er 575 lægepraksis i regionen, og en praksis kan have flere kapaciteter. Aktive kapaciteter betyder, at kapaciteten er tilknyttet en lægepraksis, og at der betjenes patienter i kapaciteten. Inaktive kapaciteter betyder, at kapaciteten endnu ikke betjener patienter. 

SAGSFREMSTILLING

Overordnet er der god lægedækning i regionen. Administrationen er dog særligt opmærksom på Bornholm, Glostrup, Egedal og Vallensbæk, der kræver en ekstra indsats for at understøtte rekruttering af praktiserende læger til områderne. Derudover er der en opmærksomhed på behovet for fortsat at sætte ind med rekruttering og tilknytning bredt set, så regionen også fremtidigt sikrer lægedækningen i regionen.

Status på aktuel lægedækning i almen praksis

Pr. 10. april er der 1.111 aktive kapaciteter i regionen, hvilket er fire flere aktive kapaciteter end ved seneste statussag i november 2023. Foruden de 1.111 aktive kapaciteter er der 27 inaktive kapaciteter.

De inaktive kapaciteter udgøres af (jf. bilag 1):

• 5 inaktive kapaciteter, der afventer proces vedr. eventuel omfordeling
• 3 inaktive kapaciteter i opslag
• 15 inaktive kapaciteter tildelt læger med aktiveringsfrist i 2024.
• 4 puljekapaciteter, der endnu ikke er udmøntet

Den samlede kapacitet, inklusiv ikke-aktive kapaciteter, er derfor på 1.138 kapaciteter.

Som det fremgår af Tabel 1 er 34 pct. af lægepraksis i regionen aktuelt åbne for tilgang af patienter. Hertil kommer et mindre antal praksis, som har selektivt åbent for tilgang af patienter. Det er lidt flere praksis end beskrevet i seneste statussag.

Tabel 1: Status på borgernes lægevalgsmuligheder ved seneste statussag og pr. 10. april 2024

Som efterspurgt fremgår en oversigt over antal praksis og aktive kapaciteter fordelt på planlægningsområder samt en oversigt over praksistyper i regionen af Bilag 2.

I nogle planlægningsområder oplever lægerne en udfordring med at finde og ansætte kompagnoner i deres ledige kapaciteter, hvilket resulterer i tilbagelevering af kapaciteterne til regionen, så kapaciteterne bliver inaktive. I tilfælde af ophør fordeles patienterne normalvis blandt de eksisterende læger, mens regionen slår de ledige kapaciteter op uden patienter. Ingen patienter står altså uden læge, men det presser lægedækningen i lokalområdet og kan resultere i, at lægerne lukker for yderligere tilgang af patienter. 

Bilag 3 er et kort over planlægningsområderne i regionen. Af kortet fremgår de områder, hvor 85% eller flere praksis har haft lukket for tilgang af patienter over de sidste 6 måneder, og/eller hvor der er en lav andel af potentielt ledige patientpladser. En lav andel af potentielt ledige patientpladser betyder, at der er praksis med åbent for tilgang, men at det er begrænset, hvor mange nye patienter der kan få læge i området.

Som det fremgår af bilag 3 er der en lav andel af potentielt ledige patientpladser i områderne Allerød, Egedal, Frederikssund, Gladsaxe, Glostrup, Rødovre og Vallensbæk.  Det er i høj grad relateret til udfordringer med rekruttering af læger – ikke manglende kapacitet. Det fremgår også af kortet, at områderne Egedal og Vallensbæk både har en lav andel af potentielt ledige patientpladser og en meget høj andel af praksis, der har været lukket for tilgang over de sidste 6 måneder. I 2024 er det dog lykkedes at rekruttere læger, der ønsker at etablere praksis i både Egedal og Vallensbæk. På sigt forventes andelen af lukkede praksis i områderne at falde og andelen af ledige patientpladser at stige.

Derudover er der områder i regionen, som på grund af særlige forhold, for eksempel geografisk beliggenhed og store udfordringer med at rekruttere læger, fordrer et særligt fokus. Det er områderne Bornholm og Glostrup.

Tabel 2: Samlet oversigt over planlægningsområder med behov for særlig opmærksomhed for at sikre rettidighed og sikkerhed i lægedækningen

Siden seneste statussag er det lykkedes at rekruttere læger til kapaciteter i Ishøj, Rødovre og Høje-Taastrup. Det har medført, at andelen af praksis med lukket for tilgang i områderne er faldet og lægedækningssituationen forbedret.  

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget status på lægedækningen i regionen til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Tine Eja Bonke

JOURNALNUMMER

24023864

Bilag

Bilag 1: Bilag 1 Oversigt over inaktive kapaciteter 2024

Bilag 2: Bilag 2 Oversigt over lægepraksis

Bilag 3: Bilag 3 Oversigt over planlægningsområder

6. Orientering: Behandling af migræne

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage orienteringen om behandling af migræne, herunder mulighederne for og konsekvenserne af udlægning af behandlingen til kommuner og/eller praksissektor, til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

BAGGRUND

Medlemmer af udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen er blevet kontaktet af Lundbeck. Baggrunden for Lundbecks henvendelse er, at Region Hovedstaden har fravalgt at anvende deres lægemiddel som førstevalg (beskrives nærmere nedenfor). Udvalget har på den baggrund ønsket at få forelagt en sag om behandling af migræne, herunder om hvilke muligheder der er for at udlægge behandlingen til kommuner og/eller praksissektor og hvad konsekvenserne vil være i givet fald.

SAGSFREMSTILLING

Behandling af migræne har oprindeligt været et specialiseret område reguleret af Sundhedsstyrelsen, som er blevet varetaget på Dansk Hovedpine Center (DHC) på Rigshospitalet i Glostrup. Efter en beslutning i Sundhedsstyrelsen er der ikke længere tale om specialiseret behandling. Det er derfor op til regionerne selv at planlægge og organisere varetagelsen af behandlingen.

Med budget 2022 blev det besluttet at udarbejde en plan for, hvordan flere patienter med migræne kan behandles. Der blev afsat 10 mio. kr. årligt i 2022-2025 til nedbringelse af ventetider på hovedpineområdet (6,5 mio. kr. årligt).

Regionen besluttede på den baggrund at udbrede behandlingen af hovedpine til flere hospitaler i regionen, der skal overtage stabile patienter i behandling og på sigt opstarte nye patienter i medicinsk behandling for migræne (CGRP-behandling). Behandlingerne etableredes på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, Herlev og Gentofte Hospital og Nordsjællands Hospital. Det skal bemærkes at Nordsjællands Hospital udreder/opstarter ikke patienter i behandling, men får patienter henvist fra Dansk Hovedpine Center, efter de har været i stabil behandling i et halvt år.

Ventetid på udredning og behandling af migræne

Tabel 1: Ventetid på udredning og behandling (marts 2024)

For at reducere ventetiden på udredning af nye patienter arbejder DHC med følgende initiativer:

• Indførelse af elektronisk henvisningsskabelon.
• Optimering af forløb for patienter i behandling med CGRP-antistoffer og botox bl.a. ved at lade sekretærer stå for nogle kontrolbesøg og lade sygeplejersker og fysioterapeuter give botox.
• Hjemtagning af patienter i stabil behandling til stamsygehus gennem uddannelse af personale fra stamsygehus.

De behandlende afdelinger/hospitaler arbejder kontinuerligt med at vedligeholde den korte ventetid på behandling af migræne, samt at nedbringe ventetiden på udredning.

Medicinsk behandling af migræne med CGRP-antistoffer

Den medicinske behandling af patienter med kronisk migræne omfatter bl.a. behandling med CGRP-antistoffer, som sagen her har fokus på, da det er én af disse behandlinger, som Lundbecks henvendelse går på. For at man som patient kan få udskrevet CGRP-antistoffer, skal man først have forsøgt andre behandlingsformer af ressourcemæssige hensyn. Behandling med CGRP-antistoffer kan aktuelt gives til patienterne på tre forskellige måder: Via indsprøjtning direkte i blodbanen (intravenøst), via indsprøjtning i underhuden (subkutant) eller ved indtag af tabletter (peroralt). Intravenøs behandling kræver, at patienterne møder op på hospitalet til behandling, mens det for subkutan behandling gælder, at patienterne selv kan injicere lægemidlet derhjemme, ligesom det er tilfældet med tablet-behandling.

Medicinrådet har vurderet CGRP-antistoffer, som enten gives intravenøst eller subkutant, og finder, at lægemidlerne er lige gode i forhold til effekt og sikkerhed. Medicinrådet anbefaler – på baggrund af et nyt udbud på lægemidler til migræne – at patienter med migræne behandles med et produkt, der skal gives intravenøst i stedet for et, der skal gives subkutant, fordi prisen på det intravenøse produkt er billigst. Det er netop den intravenøse CGRP-antistofsbehandling, som Lundbecks henvendelse drejer sig om. Det er dog op til den enkelte region, hvilket lægemiddel der anvendes som førstevalg. Den intravenøse behandling er billigst i sig selv, men hensyn til bl.a. kapacitet, personaleressourcer og belejligheden for patienterne kan gøre, at en region vælger en subkutan behandling som førstevalg.

For at understøtte belejligheden for patienterne og ambitionen om, at mere behandling skal foregå i patientens eget hjem, har Region Hovedstaden besluttet som førstevalg at anvende den subkutane behandling, som dermed ikke kræver fremmøde for patienten på et hospital. Det er desuden de behandlende afdelingers vurdering, at der – i tilfælde af, at en intravenøs behandling skulle anvendes – skulle ansættes flere sygeplejersker til at forestå behandlingen. Det er uklart, hvorvidt det nødvendige antal sygeplejersker kan rekrutteres. I de øvrige regioner ses der ligeledes en tilbageholdenhed i omlægningen af behandlingen fra subkutan til intravenøs administration, da intravenøs behandling ikke understøtter regionernes bestræbelser på at flytte mere behandling tættere på patienterne. 

Både den subkutane og intravenøse behandling med CGRP-antistoffer er gratis for patienten.

IV-behandling af patienter med migræne i kommunerne

Som beskrevet ovenfor behandles langt de fleste patienter med migræne med lægemidler subkutant. Patienterne kan dermed selv administrere behandling i eget hjem og er ikke afhængige af at skulle møde op på et behandlingssted. Ligesom der ikke er brug for sundhedspersonale til at understøtte patienternes behandling.

Det drøftes fra tid til anden, om ikke det ville være hensigtsmæssigt at tilbyde IV-behandling af migræne i kommunerne. En omlægning til IV-behandling af patientgruppen vil kræve, at en stor patientgruppe, som ofte er erhvervsaktive (kvinder) skal møde op på et behandlingssted – regionalt eller kommunalt – fire gange årligt for at modtage behandling.

Regionen har en aftale med kommunerne om IV-behandling i hjemmet, når der er tale om antibiotika eller IV-behandling med isotone væsker. Den gældende IV-aftale kan derfor ikke anvendes til migræne-behandling, og der vil skulle indgås en ny aftale med kommunerne. En sådan aftale vil skulle tage højde for typen af behandling, kommunernes mulighed for at anlægge venekateter eller injektionsport samt forhold, der er gældende for den specifikke patientgruppe.

Konsekvensen ved at udlægge IV-behandlingen af migræne til kommunerne vil dermed være, at kommunerne skal rekruttere sygeplejersker. Sygeplejersker er en knap resurse, som ikke forventes at kunne øges samlet set, men kun omfordeles. Sygeplejesker vil dermed mangle andre steder i sundhedsvæsnet. En ny aftale med kommunerne vil afhænge af konkrete forhandlinger, og det er uvist hvilken økonomi, det i givet fald vil kræve.

Behandling af migræne i praksissektoren

Udover CGRP-antistoffer, som gives intravenøst eller subkutant, kan nogle nye CGRP-antistoffer gives som tabletter til patienten (peroralt). Disse lægemidler kan – til forskel for de lægemidler, som indgives intravenøst og subkutant - ordineres af alment praktiserende læger. Regionen har aktuelt ikke planer om at omlægge behandling til almen praksis, og en bred anvendelse af tabletbehandlingen i almen praksis forventes at afhænge af, hvorvidt Lægemiddelstyrelsen beslutter, at der ydes generelt tilskud til lægemidlerne.

Regionen vurderer, at det som udgangspunkt ikke er hensigtsmæssigt, at almen praktiserende læger kan starte CGRP-antistofbehandling op, da behandlingen kræver særlig viden inden for området. I forlængelse heraf kunne det dog være hensigtsmæssigt, at privatpraktiserende speciallæger i neurologi kunne opstarte behandlingen. Når patienter er i stabil vedligeholdelsesbehandling med CGRP-antistof, kunne behandlingen potentielt varetages af alment praktiserende læger med mulighed for sparring med det lokale hospitals hovedpineklinik eller privatpraktiserende neurolog.

Konsekvenserne for en udlægning af behandling af migræne til praksissektoren risikerer pga. patientgruppens størrelse at udfordre kapaciteten i praksissektoren, hvilket kan have betydning for andre patientgrupper. En udlægning medfører desuden en risiko for indikationsskred (dvs. at patienter, som ikke opfylder behandlingskriterierne, vil modtage behandling alligevel) og betyder, at regionerne mister muligheden for at kunne følge op på kvaliteten og efterlevelsen de gældende behandlingsvejledninger. Endelig vil en udlægning medføre betydeligt flere udgifter for regionerne, bl.a. idet regionerne vil skulle yde tilskud til lægemidler, som købes på apoteker, hvilket generelt er dyrere end at behandle med hospitalslægemidler med rabatter, som Amgros har forhandlet på vegne af regionerne (ca. 40 pct. af prisen). Uanset vil der skulle indgås en særskilt aftale med de praktiserende læger og/eller speciallæger. Det økonomiske niveau vil afhænge af de konkrete forhandlinger.

KONSEKVENSER

Hvis indstillingen tiltrædes, tager udvalget orienteringen om behandling af migræne, herunder mulighederne for og konsekvenserne af udlægning af behandlingen til kommuner og/eller praksissektor, til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Rebecca Asbjørn Legarth

JOURNALNUMMER

24032206

7. Lukket punkt.

8. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Carsten Scheibye (V) deltog ikke i sagens behandling.

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 17. juni 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

23046161

9. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

10. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Lukket punkt.
2. Meddelelse - Datapakke med HR-nøgletal: Opfølgning på indikatorer for plan for fastholdelse og rekruttering
3. Meddelelse - Ny rammeaftale for handicapområdet

Medlemmer

• Karin Friis Bach: Deltog
• Carsten Scheibye: Afbud
• Anja Rosengreen: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog (Deltog ikke under sag 1, 2, 3 og 4)
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog

1. Lukket punkt.

2. Meddelelse - Datapakke med HR-nøgletal: Opfølgning på indikatorer for plan for fastholdelse og rekruttering

Det er besluttet, at fastholdelses- og rekrutteringsudvalget samt social- og psykiatriudvalget forelægges en datapakke med ti centrale HR-nøgletal med henblik på at skabe et ensartet billede på tværs af de politiske udvalg om Region Hovedstaden som arbejdsplads.

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen får hermed datapakken til orientering.

Datapakken indeholder de HR-nøgletal på personaleområdet, som bedst belyser fastholdelses- og rekrutteringsområdet herunder de fire indikatorer, der måles på i ’Det handler om arbejdsliv’. Den hidtidige datapakke er blevet suppleret med data fra regionens årlige onboarding analyse. Disse vil fremover også indgå i datapakken og kan ses på slide 13.

I datapakken præsenteres data fra oktober 2022 samt data fra april 2024 for at vise udviklingen. Det er muligt at følge alle HR-nøgletal i det HR Strategiske Dashboard, som udvalget blev præsenteret for den 21. marts 2023.

Status på HR-nøgletal

Antal ansatte i regionen i alt og på udvalgte faggrupper

I april 2024 er der 43.971 månedslønnede i Region Hovedstaden. Der ses en stigning i antal jordemødre, læger, sygeplejersker og radiografer siden oktober 2022. Blandt bioanalytikere har der været et fald på 174, dette skyldes det store antal bioanalytikere, der var en del af COVID-indsatsen.

Sygeplejerskerne udgør med 12.690 den største faggruppe af de seks, det er en stigning på 182 månedslønnede sygeplejersker siden oktober 2022.

En tilsvarende stigning ses i antallet af læger. Her er der per 1. april 2024 7.356 læger svarende til en stigning på 147 læger siden oktober 2022. Per 1. april 2024 er der 720 månedsansatte jordemødre, hvilket er en stigning på 63 siden oktober 2022. Endelig ses der også ved denne HR-nøgletal opgørelse en stigning i antal radiografer. Der er således 13 flere månedslønnede radiografer set i forhold til 1. oktober 2022.

Opfølgning på fire indikatorer i det handler om arbejdsliv

Antal medarbejdere og ledere, der forlader regionen inden for de første 12 mdr. af deres ansættelse

På tværs af alle faggrupper i regionen ses det, at 31% nyansatte stopper i regionen indenfor de første 12 måneder af deres ansættelse. Det er et fald på 9 procentpoint i forhold til seneste status og siden 1. oktober 2022 svarer det til at 12 procentpoint færre stopper indenfor det første år af deres ansættelse.

Det gælder for alle faggrupper, at der er sket et fald siden baseline i oktober 2022.

Det ses, at en lidt større andel af jordemødre er stoppet indenfor det første år af deres ansættelse siden opgørelsen i oktober 2023. Dog er det stadig et fald på 16 procentpoint set i forhold til oktober 2022. For sygeplejersker er der også sket en forbedring da andelen, der stopper indenfor det første år af deres ansættelse, er 12 procentpoint lavere end i 2022.

For lederne gælder det på tværs af faggrupper, at 16% stopper indenfor det første år af deres ansættelse. Det samme gjorde sig gældende ved opgørelsen oktober 2022.

Opgørelsen viser antal medarbejdere, der tiltrådte i perioden 1. april 2022 – 31. marts 2023 og som er fratrådt inden for de første 12 måneder af deres ansættelse. Effekten af initiativer målrettet, at fastholde nyansatte vil derfor først kunne afspejles i data efter 24 måneder, det vil sige i oktober 2024.

Antal ansøgere til opslåede stillinger

Alle faggrupper har oplevet en stigning i medianen for antallet af modtagne ansøgninger per stillingsopslag.

Medianen for antal modtagne ansøgninger på sygeplejerskeområdet og lægeområdet er steget til henholdsvis 6 på sygeplejerskeområdet på i alt 803 opslåede stillinger og 5 for lægerne på 442 opslåede stillinger. Det er fortsat ikke mange ansøgninger per opslåede sygeplejerske stilling, men for sygeplejerskerne dog 3 gange så mange set i forhold til oktober 2022, hvor medianen var 2.

Trivselstal

Idet der ikke gennemføres trivselsmålinger og APV samtidigt, er der i denne HR-nøgletalspakke anvendt data fra APV. I APV’en spørges ind til 2 af de normale trivselsspørgsmål; spørgsmål nr.1”Jeg er tilfreds med den faglige kvalitet af det arbejde, mine kolleger og jeg udfører” og spørgsmål nr.2 ”Jeg er tilfreds med mit job som helhed, alt taget i betragtning”. I trivselsmålingen plejer der også at blive spurgt ind til ”Jeg kan trygt udtrykke min mening om forhold på min arbejdsplads”. Dette spørgsmål er ikke en del af APV 2024, hvorfor der ikke er data for dette spørgsmål i denne HR-nøgletalspakke.

Resultatet fra APV indeholder modsat trivselsmålingerne ikke lederbesvarelser men udelukkende medarbejderbesvarelser. Datagrundlag for trivselsmåling og APV er derved ikke helt identisk og derfor heller ikke helt sammenlignelige.

For de to trivselsspørgsmål, der indgår i APV 2024, gælder det, at niveauet både for hele regionen og for de enkelte faggrupper ligger over det regionale minimumsmål på 3,5.

Sag om Arbejdspladsvurderingen 2024 behandles i anden sag på dette møde i fastholdelses- og rekrutteringsudvalget.

Sygefravær 

Der er sket et fald i det gennemsnitlige antal sygefraværsdage for de seks faggrupper og også samlet for hele regionen. Samlet set er det gennemsnitlige antal sygefraværsdage de seneste 12 måneder faldet fra 16,4 i oktober 2022 til 14,5 i april 2024. Dette er en lille stigning fra opgørelsen i oktober 2023, hvor det gennemsnitlige antal sygefraværsdage var 14,2. Dog er det fortsat en positiv udvikling siden baseline i oktober 2022.

Det laveste gennemsnitlige antal sygefraværsdage ses fortsat hos lægerne med 7,8 dage, mens der er højest sygefravær blandt SOSU-personalet med gennemsnitligt 23,2 dage.

Det største fald i antal gennemsnitlige sygefraværsdage ses hos jordemødrene, hvor sygefraværet er faldet fra gennemsnitligt 20 dage ved opgørelsen i oktober 2022 til 16,3 dage per 1. april 2024.

Det regionale maksimummål for antal gennemsnitlige sygefraværsdage er 11,7.

Status for de øvrige HR-nøgletal.

Fordeling af weekendvagter

I rapporten med HR-nøgletal er der foretaget en justering af, hvordan data vedrørende fordeling af vagter er opgjort. Justeringen er foretaget for at ensrette opgørelse af afholdelsen af vagter, i forlængelse af trepartsaftalen om løn og arbejdsvilkår. Der opgøres således, hvor stor en andel af fagstillingsgruppen, der har 12 eller flere weekendvagter på et år. Tidligere har opgørelsen vist, hvor mange der havde 10 eller flere weekendvagter. Justeringen er foretaget for at sikre, at det er de samme data og opgørelsesmetode der anvendes i forbindelse med opgørelse af vagtfordelingen på hospitalerne og at de samme data forelægges på tværs af forskellige fora.

En weekendvagt er defineret som en vagt, hvor hoveddelen af timerne ligger i tidsrummet fra fredag kl. 15 til mandag kl. 8. En vagt, der starter søndag kl. 23 og slutter mandag kl. 7 regnes derfor som en weekendvagt, mens en vagt, der starter mandag kl. 7 og slutter mandag kl. 16 ikke regnes som en weekendvagt. Et døgn har i udgangspunktet tre vagter. En sygeplejerske, vil derfor have otte mulige vagter på en weekend fra fredag kl. 15 til mandag kl. 8 svarende til 416 mulige weekendvagter på et år (der tages her ikke højde for ferie mv.).

Blandt sygeplejerskerne, der er den største faggruppe, ses det, at i perioden april 2023 til april 2024 har 68% haft 12 eller flere vagter på et år. Det betyder, at der er 32%, der har haft færre end 12 vagter på et år.

Befolkningsudvikling i Region Hovedstaden

I hovedstadsområdet (forstået som det geografiske område og ikke som organisationen) forventes det ved seneste fremskrivning offentliggjort juni 2023, at gruppen af 70-årige eller ældre stiger med ca. 15% fra 2020 til 2030, hvorimod gruppen af 20-29-årige forbliver stort set uændret.

Medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder 

Der er i alt 942 medarbejdere, der har skiftet job internt i regionen de seneste 12 måneder. Det svarer til, at 15,7% af alle, der er fratrådt, er skiftet til et andet job i regionen. Dette er et fald på 1% siden baseline i oktober 2022. Det vil sige, at der fortsat er forbedringspotentiale ift. at udnytte, at regionen er en stor arbejdsplads med mange karrieremuligheder.

Fastholdelseskurve for udvalgte faggrupper

Fastholdelseskurven, der viser fastholdelsesprocenten efter antal års ansættelse for udvalgte faggrupper, viser at bioanalytikerne har det hurtigste frafald, mens radiografer og læger har det laveste frafald over tid. Jordemødre samt SOSU-personale har nogenlunde identiske fastholdelseskurver, mens kurven for sygeplejersker er en anelse bedre. Her ses det, at ca. 50 % af sygeplejerskerne forbliver ansat i godt fire år.

Journalnummer

24022883

3. Meddelelse - Ny rammeaftale for handicapområdet

Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har 2. maj 2024 indgået en rammeaftale for handicapområdet

Aftalen skal understøtte forudsigelighed, sikre den rette hjælp i tide samt tryghed for mennesker med handicap og bidrage til at reducere udgifterne i kommunerne.

Aftalen består af i alt 25 elementer, hvoraf nogle kan implementeres i 2024-2025, mens andre er en del af et flerårigt arbejdsprogram.

Handicapområdet er en del af det specialiserede socialområde, hvor kommunerne har forsyningsforpligtelsen, det vil sige ansvaret for at der er de relevante tilbud til borgerne i kommunen. Region Hovedstaden driver i regi af Den Sociale Virksomhed 19 tilbud på det specialiserede socialområde, fx bo-, dag- og behandlingstilbud inden for handicap- og socialpsykiatriområdet. Kommunerne finansierer tilbuddene gennem betaling af takster for den enkelte borgers plads på det enkelte tilbud. Regionen har hverken udgifter eller indtægter ved at drive tilbuddene i Den Sociale Virksomhed.

Den nye rammeaftale på handicapområdet indeholder følgende elementer af særlig relevans for Region Hovedstaden:

• Den højt specialiserede del af handicapområdet inddeles i specialer mhp. at styrke kvaliteten
• Ny, mere standardiseret takstmodel for botilbud der skal understøtte gennemsigtighed og sammenlignelighed
• Der skal ses på muligheder for at reducere udgifterne til de særligt dyre enkeltsager, hvor borgere modtager støtte for mere end 2 mio. kr. årligt
• Ændring af reglerne om magtanvendelse
• Effektivisering af socialtilsyn
• Øget inddragelse af brugere og pårørende
• Model for fastlæggelse af uddannelseskrav for personale på sikrede sociale tilbud

Initiativerne i aftalen er blevet til efter dialog med parterne i samarbejdsforummet Sammen om Handicap, som Social- og Boligminister Pernille Rosenkrantz-Theil etablerede i efteråret 2023, og som består af repræsentanter fra brugerorganisationer, interesseorganisationer og folketingets socialpolitikere. Danske Regioner er repræsenteret ved Jacob Klærke, der er formand for Danske Regioners psykiatri- og socialudvalg og regionsrådsmedlem i Region Midtjylland. 

Danske Handicaporganisationer har efter offentliggørelsen af den nye rammeaftale på handicapområdet rejst kritik af aftalens store fokus på økonomistyring og besparelser i kommunerne, som organisationen frygter vil betyde forringelser for mennesker med handicap.

Journalnummer

Tomt indhold

Bilag

Bilag 1: Rammeaftale handicapområdet_maj 2024