Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Drøftelse: Indsatser til at styrke fremtidens akutområde
3. Lukket punkt.
4. Lukket punkt.
5. Beslutning: Regional indsats – Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier
6. Beslutning: Mulig dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV
7. Beslutning: Udlevering af vederlagsfri medicin på Flexklinikken
8. Beslutning: forlængelse af udvalgsmøde d. 18. marts
9. Orientering: Region Hovedstadens civilsamfundsstrategi
10. Aktuel orientering
11. Eventuelt
12. Underskriftsark

Medlemmer

• Karin Friis Bach: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

• at udvalget godkender dagsorden

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Maria Gudme (A) deltog ikke i sagens behandling.

JOURNALNUMMER

24077452

2. Drøftelse: Indsatser til at styrke fremtidens akutområde

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen: 

• at drøfte indsatser fra Fremtidens Akutområde med udgangspunkt i oplægget, og set i lyset af sundhedsreformen. 

POLITISK BEHANDLING

Drøftet.

BAGGRUND

I november 2023 blev der på foranledning af hospitalsdirektørkredsen i Region Hovedstaden igangsat en analyse af, hvordan akutområdet kan fremtidssikres og udvikles, så borgere møder samme kvalitet og tilgængelighed, uanset hvor i regionen de bor. Arbejdet med analysen er nu færdigt og har resulteret i otte konkrete indsatser til at styrke akutområdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen og forventes at blive implementeret fra foråret 2025.

Med denne sag lægges der op til at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen drøfter indsatser fra arbejdet med Fremtidens Akutområde. På mødet vil Birgitte Rav Degenkolv, hospitalsdirektør på Amager og Hvidovre Hospital, præsentere indsatser fra Fremtidens Akutområde med særligt fokus på rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser. 

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget den 25. februar 2025.

SAGSFREMSTILLING

Analysen om et styrket fremtidigt akutområde blev sat i gang under overskriften Fremtidens Akutområde, og formålet var at komme med forslag til indsatser til at sikre gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet. Arbejdet har været forankret i en styregruppe med koncerndirektør i Region Hovedstaden, Erik Jylling, som formand og med deltagelse af blandt andet Region Hovedstadens akuthospitaler, psykiatri og Akutberedskab, samt repræsentanter fra kommuner, PLO Hovedstaden, patientinddragelsesudvalget og Region Sjælland.

Styregruppen har arbejdet i to overordnede spor:

1. Optimering af modtagelsen af akutte patienter, for eksempel i forhold til patientoplevet kvalitet, patient flow, kompetencer, kapacitetsudnyttelse af spor, mv.
2. Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på hospitalerne (tværsektorielt)

Der har under styregruppen været nedsat to arbejdsgrupper - en for hvert spor - der skulle komme med forslag til indsatser for, hvordan akutområdet kan styrkes og udvikles.

Indsatser fra Fremtidens Akutområde

Nedenfor præsenteres otte konkrete indsatser til at styrke akutområdet, som har været udkommet af arbejdet. Indsatserne adresserer ambitionerne i sundhedsreformen, og implementering af dem vil iværksættes fra foråret 2025. Vedlagt sagen er en oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde samt forventede tidsplaner (bilag 1).

Spor 1: Optimering af den akutte modtagelse af patienter
I regi af arbejdet med Fremtidens Akutområde er der udarbejdet fire indsatser til, hvordan den akutte modtagelse af patienter i regionens akutmodtagelser kan optimeres og forbedres, samtidig med at der sikres gode og effektive akutte patientforløb af høj og ensartet kvalitet.

• Indsats 1: De fire store somatiske akuthospitaler i Region Hovedstaden skal leve op til Sundhedsstyrelsens anbefalinger om speciallægedækning i akutmodtagelserne og på akuthospitalerne
  Med indsatsen skal akuthospitalerne på matriklerne på Bispebjerg-, Hillerød-, Herlev- og Hvidovre efterleve Sundhedsstyrelsens faglige anbefalinger om, hvilke lægefaglige kompetencer, der skal være til stede til at håndtere patienter i akutmodtagelserne (inden udgangen af 2025) og på akuthospitalet (inden udgangen af 2026). Anbefalingen om akutmodtagelsen lyder, at der døgnet rundt skal være mulighed for umiddelbar assistance (dvs. at lægen kan være fysisk til stede hos patienten inden for få minutter fra tilkald) af speciallæge med særlige kompetencer og erfaringer i vurdering, stabilisering og opstart af initial udredning og behandling af patienter med skade samt akut opstået eller forværret sygdom. Herudover anbefaler Sundhedsstyrelsen, at en række andre speciallæger skal kunne yde umiddelbar assistance på akuthospitalet. Generelt lever akuthospitalerne, herunder akutmodtagelserne i regionen allerede i dag op til en del af anbefalingerne, men der er også områder og tidspunkter på døgnet, hvor der mangler speciallægekompetencer, hvilket adresseres med indsatsen.  
   

• Indsats 2: Afprøvning af et fælles natåbent lægevagtstilbud på tværs af akutmodtagelser i Region Hovedstaden i tidsrummet kl. 23-07
  I dag oplever regionen et stigende behov for akut lægehjælp uden for de praktiserende lægers åbningstid. For at sikre et mere effektivt og sammenhængende akuttilbud til borgerne med akutte almene medicinske problemstillinger, samt mere hensigtsmæssig brug af ressourcer, vil der med denne indsats blive afprøvet et nyt fælles natlægevagtsspor i regionen, der har åbent i tidsrummet kl. 23-07. På nuværende tidspunkt henvises patienter om natten til vurderingsspor i akutmodtagelserne. Indsatsen afprøves som prøvehandling i en forventet periode på omkring en måned, hvor det fælles natlægevagtspor holdes åbent på skift mellem akutmodtagelserne beliggende i Herlev, Hvidovre og på Bispebjerg. Indsatsen dækker borgere i de tre planområder byen, syd og midt, hvor der er relativt kort afstand til det åbne natlægevagtspor i prøveperioden. Det er forventningen, at modellen kan bidrage til hurtige og mere sammenhængende forløb for borgere, der har behov for et lægevagtstilbud om natten.
   
• Indsats 3: Tilbud om subakut vurdering næste dag i lægevagt og skadestue
  Der vil blive afprøvet en model, hvor patienter med akut opstået skade (patienter til behandlerspor skade/skadestue), som kontakter Akuttelefonen 1813 om natten på hverdage eller weekender, tilbydes at vente til næste dag med at få foretaget en vurdering i akutmodtagelsen. Dette kun, hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at patienten kan vente. Formålet er at sikre bedre patientforløb og mindske ventetiden for patienter i akutmodtagelsen, og undgå at de eventuelt må vente natten over. Modellen afprøves også for patienter med akut almen medicinsk sygdom (patienter til behandlerspor sygdom/lægevagt), som kontakter Akuttelefonen 1813 i tidsrummet 22.40-07.00 natten til lørdag eller søndag/helligdage. Disse patienter vil blive tilbudt en vurdering i akutmodtagelsen næste dag (lørdag eller søndag/helligdag), hvis Akuttelefonen 1813 vurderer, at de kan vente. Det er forventningen, at modellen kan bidrage til forbedret kvalitet i patientforløb, samt mere hensigtsmæssig brug af ressourcer i akutmodtagelserne. Indsatsen afprøves som prøvehandling i en periode på tre måneder på akuthospitalerne Herlev og Gentofte Hospital, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og Amager og Hvidovre Hospital.
   
• Indsats 4: Tilbud om subakut behandling i akutmodtagelsen næste dag
  Tilsvarende indsats 3 afprøves en model, hvor patienter med subakut behov og som ellers ville være henvist til vurderingsspor i aften- og nattetimerne, får tilbudt behandling i akutmodtagelsen næste dag. Det vil kun gælde for de patienter, hvor Akuttelefonen 1813 vurderer, at behandlingen kan vente til næste dag og hvor de samtidig vurderer, at det ikke er tilstrækkeligt for patienten at gå til egen læge den følgende hverdag. Som led heri udvikles en teknisk løsning hos Akuttelefonen 1813 til at understøtte modellen. Indsatsen vil understøtte et bedre patientforløb og mindre tryk på akutmodtagelserne i aften- og nattetimerne. Indsatsen vil blive afprøvet på Amager og Hvidovre Hospital, Herlev og Gentofte Hospital, og Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. 

Spor 2: Rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser
I aftalen om sundhedsreform 2024 er det blandt andet besluttet, at flere borgere skal kunne få en nødvendig og rettidig indsats, inden tilstanden bliver så dårlig, at der er behov for sygehusbehandling eller -indlæggelse, samt at regionerne er forpligtet til at sikre fastknyttet lægehjælp på plejehjem. 

Med nedenstående fire forslag til, hvordan der kan arbejdes med rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på tværs af regionen, bliver det muligt for både region, kommuner og almen praksis at opnå brugbare og vigtige erfaringer til det kommende arbejde med at realisere sundhedsreformen. De fire forslag til indsatser er besluttet af en tværsektorielt sammensat arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen har valgt borgere, som bor på plejecenter i regionen, som målgruppe, da de ofte er skrøbelige og dårligt tåler ophold på hospitaler.

• Indsats 1: Dataanalyser med henblik på at karakterisere og monitorere borgere og plejecentres indlæggelsesmønstre i Region Hovedstaden
  Det er pt. ikke muligt at identificere borgere på plejecentre, hverken i Sundhedsplatformen, Akutberedskabets IT-system eller Sygesikringsregisteret. Ved at få adgang til data om borgere på plejecentre fra Sundhedsdatastyrelsens register og koble disse med data fra Sundhedsplatformen, Akutberedskabet, Landspatientregistreret og Sygesikringsregistret vil det være muligt at identificere eventuelle forbedringsmuligheder for forebyggelse af akutte indlæggelser. Data skal desuden bruges til at monitorere de øvrige indsatser.
   
• Indsats 2: Klinisk vurdering ved udkørende funktion og alternative forløb til indlæggelser for borgere på plejecentre i tidsrummet mellem kl. 16-23 samt i weekender mellem kl. 8-23
  Det antages, at en klinisk vurdering ved udkørende funktion, prøvetagning og videokonsultation og eventuel efterfølgende hjemmebehandling på plejecenteret, som alternativ til akut indlæggelse, patientsikkert vil kunne reducere antallet af fysiske vurderinger på akutmodtagelserne og hospitalsindlæggelser. Den udkørende funktion rekvireres af 1813 og vil i udgangspunktet være den kommunale akutfunktion. Hvis akutfunktionen ikke er tilgængelig eller det af anden årsag skønnes hensigtsmæssigt, kan paramediciner/evt. 1813 kørelæge fra den præhospitale virksomhed sendes ud til borgeren. Der kan etableres videokonference med vagthavende i akutmodtagelsen, som kan beslutte at iværksætte behandling i hjemmet (fx IV-antibiotika/væske, jf. IV-aftalen), indlægge eller afslutte. Indsatsen vil kunne give værdifulde erfaringer i forhold til de hjemmebehandlingsteams, der skal opbygges i forbindelse med sundhedsreformen.
   
• Indsats 3: Udbredelse af efterlevelse af afklaring behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre
  Manglende stillingtagen til behandlingsniveau opleves som en medvirkende årsag til uhensigtsmæssige akutte indlæggelser af borgere på plejecentre. Det antages derfor, at en større systematik i afholdelse af samtaler om afklaring af behandlingsniveau kan reducere antallet af unødvendige ophold på akutmodtagelserne for borgere på plejecentre. Derfor foreslås en indsats, hvor plejecenterlæge/egen læge i samarbejde med plejepersonalet sørger for, at der tilbydes en samtale om behandlingsniveau for borgere på plejecentre, når det vurderes relevant. Herunder er der fokus på at skabe en fælles måde at dokumentere behandlingsniveau på, så der ikke opstår tvivl i akutte situationer eller i kommunikationen med andre sundhedsprofessionelle. Derfor indgår også, at hospitalslæger ved samtaler om behandlingsniveau med patienter samme dag sikrer den nødvendige information til egen læge og kommune.
   
• Indsats 4: 72 timers behandlingsansvar for borgere fra plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen
  Som en del af sundhedsreformen udvides ordningen med udvidet behandlingsansvar fra 72 til 96 timer og til at omfatte en større gruppe patienter. Det kan for eksempel være ældre patienter på akutmodtagelser og psykiatriske patienter. Sundhedssamarbejdsudvalget har ønsket at drøfte, hvordan arbejdet med implementering af 96 timers behandlingsansvar kan igangsættes på møde i februar. Samarbejde om borgere, der har ophold på akutmodtagelserne drøftes ligeledes på dette møde. I tråd med dette foreslår arbejdsgruppen at afprøve en indsats om, at borgere på plejecentre, der har ophold i akutmodtagelsen, omfattes af 72 timers behandlingsansvar med henblik på at sikre et sammenhængende forløb og evt. forebygge en genindlæggelse. Det vil sige, at det også gælder ophold under 24 timer. Denne indsats vil kunne give relevante erfaringer i forhold til sundhedsreformens intention om at udvide hospitalets behandlingsansvar til 96 timer, gældende for eksempelvis ældre, der har været på en akutmodtagelse.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil indsatser fra Fremtidens Akutområde være drøftet.

ØKONOMI

Implementering af indsatser under Fremtidens Akutområde afholdes for nuværende indenfor eksisterende økonomiske rammer. 

I forhold til spor 2 om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser bemærkes, at indsats 2 (Klinisk vurdering ved udkørende funktion på plejecentre) på sigt kan vise sig at flytte udgifter på tværs af sektorer, hvilket vil skulle afklares nærmere. Dertil bemærkes, at der med implementering af indsats 3 (Afklaring af behandlingsniveau blandt borgere på plejecentre) vil være udgifter til honorering af almen praksis. 

KOMMUNIKATION

Der planlægges både intern og ekstern kommunikation af de otte forskellige indsatser under Fremtidens Akutområde. Der vil blive kommunikeret løbende i takt med at indsatserne skrider frem.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen behandles parallelt i sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

Sundhedssamarbejdsudvalget vil få forelagt forslag til de fire indsatser om rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser på mødet den 28. februar 2025.

Sundhedsudvalget vil i 2025 blive orienteret løbende om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler optimering af den akutte modtagelse af patienter. 

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen vil blive orienteret om status og erfaringer med indsatser under Fremtidens Akutområde, der omhandler rettidig forebyggelse af akutte indlæggelser og genindlæggelser af borgere på plejecentre i slutningen af 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Camilla Hassing Grønbæk

JOURNALNUMMER

25008261

Bilag

Bilag 1: Oversigt over indsatser fra Fremtidens Akutområde

3. Lukket punkt.

4. Lukket punkt.

5. Beslutning: Regional indsats – Unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier

INDSTILLING

Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at godkende forslaget til en regional indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på gymnasier

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen besluttede den 22. august 2024 at arbejde videre med et medlemsforslag om et muligt samarbejde med gymnasier om unges brug af euforiserende stoffer. Baggrunden for medlemsforslaget var en henvendelse fra 25 rektorer i Gymnasiefællesskabet, som udtrykte deres bekymring for et stigende brug af euforiserende stoffer blandt deres elever samt et ønske om at samarbejde med regionen om en forebyggende indsats. Efterfølgende er der med Region Hovedstadens budgetaftale for 2025 afsat 1,5 mio. kr. årligt til sygdomsforebyggende tiltag, hvoraf 0,5 mio. kr. er øremærket til et samarbejde med ungdomsuddannelserne i regionen om brug af euforiserende stoffer.

På udvalgsmødet d. 23. september 2024 drøftede udvalget en forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser og besluttede, at administrationen skulle konkretisere en mulig regional indsats.

Siden da er der i medierne i januar 2025 blevet omtalt nye nationale tal fra Giftlinjen vedr. opioidhenvendelser. Tallene stammer fra et politikerspørgsmål, stillet af Magnus Von Dreiager (C), i Region Hovedstaden. Tallene viser, at der de sidste fem år er sket en markant stigning i antallet af opioidrelaterede henvendelser. Herunder også en stigning i antallet af livstruende henvendelser, hvor det anbefales af Giftlinjen, at borgeren vurderes af en læge. Politikerspørgsmålet, herunder tallene fra Giftlinjen, fremgår af bilag 1. Tallene fra Giftlinjen underbygger vigtigheden af en regional indsats mod unges brug af euforiserende stoffer.  

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag præsenteres udvalget for et forslag til en regional forebyggende indsats over for unges brug af euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser. Forslaget er udarbejdet med afsæt i ønsker fra rektorerne i Gymnasiefællesskabet.

Rektorernes ønsker til en regional indsats

Administrationen har afholdt et møde med rektorer, som repræsenterede Gymnasiefællesskabet. Rektorerne efterspurgte særligt hjælp til løbende at blive klædt på med den nyeste viden om unge og euforiserende stoffer. Udfordringerne med euforiserende stoffer kræver en særlig viden, fordi der hurtigt sker ændringer i fx tilgængelighed og sammensætning af euforiserende stoffer. Rektorerne nævnte også vigtigheden af et styrket kommunalt samarbejde på området, hvor gymnasierne blandt andet kender de eksisterende kommunale behandlingsmuligheder til unge med et misbrug. Rektorerne efterspurgte desuden en længerevarende indsats sammenlignet med tidligere regionale alkohol- og nikotinindsatser, som regionen har tilbudt ungdomsuddannelserne hen over et skoleår. Rektorerne vil gerne udpege ressourcepersoner fra hvert gymnasium, der kan løfte indsatsen lokalt og indgå i et samarbejde med Region Hovedstaden og de øvrige gymnasier i regionen. Rektorerne efterspurgte ikke hjælp til elev- eller forældrerettede forebyggelsesindsatser. Mange gymnasier i regionen benytter sig også allerede af elev- og forældrerettede dialogoplæg på området såsom fx DrugRebels.

Beskrivelse af indsatsen

På baggrund af mødet med rektorerne fra Gymnasiefællesskabet foreslår administrationen en forebyggende indsats centreret om faglige netværksmøder. Via netværksmøderne understøtter Region Hovedstaden udbredelsen af den nyeste viden på området om unge og euforiserende stoffer. De faglige netværksmøder tilbydes udpegede ressourcepersoner fra de gymnasier i regionen, der ønsker at deltage. De enkelte ressourcepersoners ansvar og opgaver på gymnasierne vedrørende unge og euforiserende stoffer besluttes lokalt.

Det faglige indhold på netværksmøderne og anvendelsen af de regionale afsatte midler til området foreslås planlagt og drøftet i en arbejdsgruppe med blandt andet repræsentanter fra Gymnasiefællesskabet og Center for Sundhed.  Indholdet på netværksmøderne vil desuden blive fastlagt i samråd med faglige eksperter på området, fx Center for Rusmiddelforskning og Giftlinjen. Disse faglige eksperter tiltænkes også at holde oplæg m.m. på netværksmøderne. Netværksmøderne skal også understøtte vidensdeling og inspiration på tværs af regionens gymnasier.

En forebyggende indsats som denne, hvor Region Hovedstaden understøtter udbredelsen af den nyeste viden på området om unge og euforiserende stoffer, stemmer overens med regionens nuværende ansvar og rådgivningsforpligtelse vedrørende den borgerrettede forebyggelse. Den foreslåede indsats er mindre intensiv end tidligere regionale alkohol- og nikotinindsatser på regionens gymnasier, men vil til gengæld kunne tilbydes langt flere gymnasier end de tidligere indsatser.

Målgruppen

Det foreslås, at netværksmøderne i første omgang tilbydes de gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. Der er omkring 50 gymnasiale ungdomsuddannelser i Region Hovedstaden. Regionen har gode erfaringer med at samarbejde med de gymnasiale ungdomsuddannelser fra tidligere forebyggelsesindsatser. Desuden er det de gymnasiale uddannelser, der har henvendt sig til Region Hovedstaden, og må derfor formodes at ville lægge stort engagement og samarbejdsvillighed i deltagelsen i en sådan indsats. Derudover foretrækker ungdomsuddannelserne at sparre med andre ligestillede uddannelsesinstitutioner. Erhvervsskolerne har fx en anden undervisningsform og elevgruppe. Hvis netværksmøderne viser sig at blive en succes, kan det overvejes at tilbyde samme indsats til regionens øvrige ungdomsuddannelser.  En udvidelse af indsatsen til ungdomsuddannelserne i nuværende Region Sjælland vil også være en mulighed i forbindelse med etableringen af den samlede Region Østdanmark fra 2027.

Implementering og evaluering

De faglige netværksmøder foreslås afholdt over en toårig periode. De første netværksmøder kan afholdes i 2025.  Indsatsen evalueres i arbejdsgruppen, fx med henblik på mulig fortsættelse og evt. udbredelse af målgruppen til regionens erhvervsskoler. Udbredelsen af indsatsen forudsætter muligvis anvendelse af flere forebyggelsesmidler.

Evidens på området ift. forebyggelse af unges brug af euforiserende stoffer

Administrationen har holdt møde med to forskere tilknyttet Center for Rusmiddelforskning (CRF). CRF udfører uafhængig samfundsvidenskabelig forskning om behandling, forbrug, policy og forebyggelse på stof- og alkoholområdet i Danmark. CRF har eksisteret som center ved Aarhus Universitet siden 1993. Ifølge CRF skal unges brug af euforiserende stoffer forebygges på samme måde som ved andre rusmidler såsom fx alkohol og nikotinprodukter. I forebyggelsesarbejdet er det derfor vigtigt at have fokus på de unges sociale og mentale trivsel, fællesskabsfremmende aktiviteter, hvor rusmidler ikke spiller en rolle, en dialogbaseret tilgang til de unge samt forældreinddragelse. Det er, ifølge CRF, også vigtigt, at der i forebyggelsesarbejdet er fokus på at reducere de unges brug af alkohol og nikotinprodukter, da der er en sammenhæng mellem unges alkohol- og nikotinvaner og brugen af euforiserende stoffer. I Region Hovedstadens nuværende alkohol- og nikotinindsatser på gymnasier i regionen er der fokus på flere af de nævnte forebyggelsesfaktorer.

Regeringens udspil – ”Ungdom uden opioider”

Fra nationalt hold er der fokus på unge og euforiserende stoffer med regeringens udspil ”Ungdom uden opioider” fra d. 28. oktober 2024. Udspillet blev politisk vedtaget d. 14. januar 2025. I udspillets initiativer er der blandt andet fokus på at forebygge udviklingen af et opioidmisbrug blandt unge. Regeringen vil via sociale medier iværksætte en oplysningsindsats målrettet unge, forældre og andre voksne rollemodeller. Regeringen vil desuden sikre finansiering af den digitale informations- og rådgivningsplatform netstof.dk, der yder digital rådgivning til unge, forældre og pårørende om euforiserende stoffer. I regeringens opioidudspil er der også fokus på at styrke udviklingen af nye eller eksisterende kommunale behandlingsmuligheder for de unge, der allerede har et misbrug. Region Hovedstaden vil kunne understøtte udbredelsen af regeringens informationsindsats via regionens formidlingsplatforme, herunder sociale medier.

KONSEKVENSER

Hvis udvalget godkender indstillingen, vil administrationen anvende de afsatte midler til at udvikle og implementere indsatsen i samarbejde med de involverede gymnasiale ungdomsuddannelser, kommuner og andre faglige eksperter på området.

ØKONOMI

Indsatsen til unge og euforiserende stoffer på ungdomsuddannelser vil blive tilpasset de midler (0,5 mio. kr.), som er afsat hertil i Budgetaftale 2025. Midlerne forventes anvendt i 2025, 2026 og 2027.

KOMMUNIKATION

Arbejdet med indsatsen vil løbende blive formidlet på regionens relevante formidlingsplatforme herunder de sociale medier.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget d. 25. februar 2025. Udvalget vil efterfølgende mindst en gang årligt blive præsenteret for en status på arbejdet med indsatsen og andre initiativer under Forebyggelsesplanen.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel

JOURNALNUMMER

22019037

Bilag

Bilag 1: Bilag 1, Politikerspørgsmål med nye tal fra Giftlinjen (D13724113)

6. Beslutning: Mulig dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

1. at udvalget drøfter sagen, herunder Udsatterådets input og administrationens vurdering.

Administrationen indstiller til udvalg for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen, at udvalget over for forretningsudvalget og regionsrådet anbefaler:

2. at regionen retter henvendelse til regeringen vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.

POLITISK BEHANDLING

Sagen udsættes, idet udvalget anmodede om yderligere oplysninger om økonomi og omfang.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede på møde den 22. oktober 2024, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen skulle behandle medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at Region Hovedstaden retter henvendelse til regeringen med henblik på at få dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV.

Regionsrådet bad udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen forholde sig til, om regionens praksis kan ændres inden for den nuværende lovgivning, eller om der er brug for en henvendelse til regeringen.

SAGSFREMSTILLING

Medlemsforslag fra Radikale Venstre om, at regionen skal rette henvendelse til regeringen vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV

Statsministeren fremhævede i talen ved Folketingets åbning d. 1 oktober 2024 det gode arbejde, der foretages på Halmtorvet med stofindtagelsesrum samt socialt- og sundhedsfagligt arbejde. Hun lagde her linjer for en mere proaktiv socialpolitik for regeringen med et særligt fokus på stofbrugere. 

Region Hovedstaden afsatte med budget 2021 1 mio. kr. årligt i varige midler til samarbejdet med Brugernes Akademi om den mobile klinik fra Brugernes Akademi, der bl.a. opsporer hepatitis C og HIV blandt stofbrugere omkring Halmtorvet. I klinikken tilser Brugernes Akademi hvert år ca. 500 socialt udsatte personer. 

Desværre oplever fagpersoner på området, at de mange gode initiativer for at opspore og behandle hepatitis C og HIV bliver udfordret af, at udenlandske borgere aktuelt ikke tilbydes behandling og dermed smitter danske borgere, der har været behandlet. Aktuelt testes både danske og udenlandske borgere, men det er kun de danske borgere, der tilbydes behandling, hvis de konstateres smittede.

Det er derfor oplagt at gøre regeringen opmærksom på denne udfordring på baggrund af statsministerens klare politiske fokus på netop dette område i forbindelse med hendes tale ved Folketingets åbning. 

Dialog med regionens Udsatteråd om regionens behandling af udenlandske borgere

Administrationen i Center for Sundhed har siden maj 2024 været i dialog med regionens Udsatteråd vedr. regionens behandling af personer, som ikke har bopæl her i landet. Henvendelse fra Udsatterådet fra maj 2024 samt svar fra administrationen fra september 2024 er vedlagt som bilag 1. Udsatterådets svar fra december 2024 er vedlagt som bilag 2.

Som det fremgår af Udsatterådet svar fra december 2024, vurderer rådet, at regionen inden for rammerne af eksisterende lovgivning (sundhedslovens § 80 og § 81) kan tilbyde gratis behandling til personer, som ikke har bopæl her i landet, men som midlertidigt opholder sig i regionen, fx hjemløse, uregistrerede migranter og personer, som åbenlyst ikke er i stand til at betale for behandlingen. Udsatterådet mener derfor ikke, der er behov for en dispensation.

Der er repræsentanter i Udsatterådet fra en række organisationer med viden om særligt socialt udsatte udenlandske borgeres møde med sundhedsvæsenet, herunder fra civilsamfundsorganisationen Stenbroens Jurister, der har specialiseret viden om de særlige juridiske forhold, der gælder for fx hjemløse og uregistrerede migranter.

Udsatterådet har gennemgået en række materiale om reglerne, som er målrettet hospitalernes personale og patienter, og som administrationen har sendt med som bilag til svaret på rådets henvendelse. På den baggrund har Udsatterådet i december 2024 foreslået, at administrationen nedsætter en mindre arbejdsgruppe, der kan gennemgå regionens vejledninger og materiale på området samt vurdere behovet for yderligere initiativer ift. implementering.

Tidligere henvendelse fra Region Hovedstaden til Sundhedsministeriet

I maj 2022 rettede administrationen henvendelse til Sundhedsministeriet og bad om en vurdering af mulighederne for at tilbyde behandling for hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Baggrunden for henvendelsen var et ønske fra regionsrådsformanden efter tilbagemeldinger fra regionens samarbejde med civilsamfundsorganisationer som Brugernes Akademi og Mændenes Hjem om opsøgende indsats, herunder den mobile testfunktion ”Ud af C’eren”, der også tilbyder følgeskab til behandling på hospitalet af de, der konstateres smittede. 

Ministeriets svar fra november 2022 blev af administrationen tolket sådan, at vi ikke i regionen kan tilbyde behandling af hepatitis C til socialt udsatte udenlandske borgere. Ministeriets svar er vedlagt som bilag 3.

Administrationens vurdering af muligheden for at tilbyde behandling

Efter sundhedslovens § 80 har tredjelandsborgere og uregistrerede migranter uden bopæl her i landet ret til akut sygehusbehandling og fortsat sygehusbehandling i forlængelse af akut behandling. Sundhedsloven giver ikke ret til ikke-akut behandling. Behandling for Hepatitis C og HIV er som udgangspunkt ikke en akut behandling. Vores hospitaler har af den grund ikke hjemmel til at tilbyde den ikke-akutte behandling til denne gruppe af borgere. EU-borgere har efter EU-retten adgang til behandling, som bliver medicinsk nødvendig under et midlertidigt ophold i Danmark, også selv om der ikke er tale om akut behandling. 

Ministeriets svar fra november 2022 var klart. Tredjelandsborgere uden bopæl her i landet har efter sundhedslovens regler kun ret til akut og fortsat sygehusbehandling. Der er ikke særlige regler, som giver ret til ikke-akut sygehusbehandling af smitsomme sygdomme til denne persongruppe. Lovgivningen er den samme i dag, og det er derfor fortsat administrationens konklusion, at der ikke inden for rammerne af den eksisterende lovgivning er mulighed for at tilbyde ikke-akut behandling til denne gruppe socialt udsatte udenlandske borgere.

Det skal pointeres at en mulighed for at behandle tredjelandsborgere uden bopæl i Danmark, vil være vigtig for at mindske smitte af hepatitis C og HIV.

Det er derfor administrationens vurdering, at det næste tiltag, der kan foretages i sagen, er en henvendelse til regeringen vedr. dispensation fra den gældende lovgivning.  

KONSEKVENSER

Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det første indstillingspunkt, vil sagen være drøftet.

Hvis udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender det andet indstillingspunkt, vil administrationen udarbejde en skriftlig henvendelse til indenrigs- og sundhedsministeren vedr. dispensation til at behandle udenlandske borgere for hepatitis C og HIV. 

ØKONOMI

Administrationen vil afdække økonomiske konsekvenser, når det er afklaret om Regionen kan få dispensation fra den gældende lovgivning. Det bemærkes dog at der er tale om en afgrænset gruppe af borgere, som ville skulle behandles.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Anja Methling

JOURNALNUMMER

24045971

Bilag

Bilag 1: Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer der ikke har bopæl i DK_september 2024

Bilag 2: SV_ Svar til Udsatterådet vedr. regionens behandling af personer... (D13492846)

Bilag 3: Svar fra ministeriet til Region Hovedstaden

7. Beslutning: Udlevering af vederlagsfri medicin på Flexklinikken

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at godkende, at der nedsættes en arbejdsgruppe, som skal afdække målgruppen, samarbejdet ud til kommunerne og en konkret model.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

BAGGRUND

Radikale Venstre stillede et medlemsforslag om en mulig model for etablering af et ”Flex-apotek”, som blev behandlet i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 23. september 2024. Medlemsforslaget fremgår af bilag 1. Nærværende sag er en realitetsbehandling af medlemsforslaget.

SAGSFREMSTILLING

Af medlemsforslaget fremgik det, at administrationen skulle udarbejde et forslag til en model for udvidet udlevering af vederlagsfri medicin på Bispebjerg Hospitals matrikel til Flexklinikkens brugere fx ved etablering af et ”Flex-apotek”.

Administrationen har undersøgt mulighederne og de lovmæssige rammer for etableringen af et ”Flex-apotek” og anbefaler, at der i stedet arbejdes på en model, hvor der udleveres vederlagsfri medicin til Flexklinikkens brugere. Det skyldes, at udlevering af gratis medicin til Flexklinikkens brugere fra et privat apotek vil have længere udsigter og kræve en større investering i en apoteksfilial fra et privat apotek på matrikel Bispebjerg. Derudover vil det kræve, at der indgås særlige aftaler med det pågældende apotek, så det etablerede system for beregning af medicintilskud omgås, og udgifter til medicin på recepter til klinikkens brugere ikke pålægges brugeren.

Udlevering af vederlagsfri medicin til Flexklinikkens brugere

Beskrivelserne af muligheder og udfordringer ifm. udlevering af gratis medicin til Flexklinikkens brugere er baseret på et oplæg fra Flexklinikken og farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital (BFH), som administrationen har været i dialog med.

Generelt er der meget stor opbakning til forslaget både i Flexklinikken og hos farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH. De oplever, at mange patienter kommer i Flex Almen Praksis, fordi de ikke har taget den medicin, de har fået ordineret, og de vurderer, at udlevering af medicin til deres patientgruppe vil kunne forebygge indlæggelser.

De påpeger dog også, at problemstillingen er kompleks og kræver udstrakt tværsektoriel koordination, fordi en del af målgruppen allerede har mulighed for at få dækket udgifter til medicin gennem kommunen. Udlevering af gratis medicin i Flexklinikken vil derfor ikke alene løse udfordringerne på området.

Derudover er der en bekymring for, at udlevering af gratis medicin i Flexklinikken vil betyde, at nogle borgere uden for målgruppen vil henvende sig i Flexklinikken alene for at få udleveret gratis medicin. Der er derfor behov for at få defineret klare kriterier for, hvem der skal tilbydes gratis medicin og hvor længe.

Målgruppen

Fra Flexklinikkens side er der et ønske om, at der i første omgang afprøves en model med udlevering af medicin til patienter, der har Flex Almen Praksis som deres primære lægekontakt (dvs. mennesker der ingen kontakt har til deres egen praktiserende læge). Det skal afklares, om ordningen skal afgrænses til udelukkende at omfatte patienter, der har fået ordineret medicinen i Flex Almen Praksis eller under en nylig indlæggelse på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, eller om medicin ordineret af øvrige også skal være omfattet.

Flex Almen Praksis ser aktuelt ca. 40 patienter ugentligt (der er ikke tale om unikke patienter).

Patienternes forsørgelsesgrundlag har betydning for deres muligheder for at få udleveret eller dækket udgifter til medicin i andet regi:

• Patienter, der modtager førtidspension, vurderes at udgøre hovedparten af patientgruppen. Denne gruppe er den mest komplekse i forhold til vederlagsfri medicin. Patienterne vil ofte på papiret have råd til selv at betale medicin, men i Flexklinikken oplever man, at mange alligevel ikke får købt deres medicin.
• Patienter, der modtager kontanthjælp, vil fra juni 2025 være omfattet af den nye kontanthjælpsreform, hvor de vil få dækket egenbetalingen ved køb af tilskudsberettiget medicin. Patienterne vil ikke selv skulle lægge penge ud for medicinen.
• Patienter uden dansk cpr.nr. vil have mulighed for at opsøge Røde Kors Sundhedsklinik mhp. udlevering af gratis medicin. Dog bør disse patienter fortsat være omfattet af muligheden for at få udleveret gratis akutmedicin (fx antibiotika), ved kontakt til Flexklinikken i forbindelse med fx akutte infektionstilstande.

Præparater som kan udleveres vederlagsfrit

Flexklinikken ønsker at kunne udlevere en række almindelige lægemidler og stærke vitaminer og mineraler, som kan være særligt indicerede for målgruppen.  Lægemidlerne er kendetegnet ved ikke at have et misbrugspotentiale og omfatter behandling af infektioner, allergi, hjertesygdom, astma og KOL, cremer og salver samt lægemidler, som påvirker fordøjelsessystemet. Det skal dog bemærkes, at gabapentinoiderne er kendt i misbrugsmiljøer, men de er ikke omfattet af Sundhedsstyrelsens liste over afhængighedsskabende lægemidler.

Juridiske aspekter

Administrationen har været i dialog med Lægemiddelstyrelsen, der har oplyst, at der ikke umiddelbart efter lægemiddellovens § 67 er hindringer i, at Flexklinikken kan udlevere vederlagsfri medicin til målgruppen. Lægemiddelstyrelsen oplyser samtidig, at de på stående fod ikke kan bekræfte, at Flexklinikken har de nødvendige tilladelser for vederlagsfri udlevering af medicin. Der vil derfor være behov for en konkret skriftlig afklaring, når modellen for udleveringen af vederlagsfri medicin er fastlagt.

Administrationens anbefaling

Grundet problemstillingens kompleksitet, den nødvendige tværsektorielle koordinering, behov for uddybning af målgruppe og økonomisk afklaring anbefaler administrationen i enighed med Flexklinikken og farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH., at der nedsættes en arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen bør bestå af repræsentanter fra Flex Almen Praksis, farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH, socialforvaltningerne i Københavns og Frederiksberg kommuner samt psykiatrien og Center for Sundhed og have til formål at:

• Skabe overblik over patientgruppen, herunder dele af patientgruppens muligheder for at dækket udgifter til medicin i andet regi
• Skabe overblik over hvilke typer medicin, der er relevante for Flexklinikkens patientgruppe
• Afdække snitflader mellem Flex Almen Praksis, psykiatrien og evt. andre afdelinger, der ordinerer medicin til Flexklinikkens patientgruppe
• Udarbejde samarbejdsaftale mellem Flex Almen Praksis og Københavns og Frederiksberg kommuner om udlevering af medicin
• Fastlægge en struktur for samarbejdet mellem Flex Almen Praksis og farmaceuterne fra Region Hovedstadens Apotek på BFH.
• Udarbejde budget for forventede udgifter til udlevering af gratis medicin
• Klar juridisk afklaring hos Lægemiddelstyrelsen

KONSEKVENSER

Såfremt at udvalget tiltræder indstillingen vil der blive nedsat en arbejdsgruppe, som vil afdække målgruppen og samarbejdet ud til kommunerne yderligere. Samt udarbejde en konkret model for udlevering af vederlagsfri medicin. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025. 

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Sidsel Kjær Scheibel

JOURNALNUMMER

24070282

Bilag

Bilag 1: Bilag 1: Medlemsforslag fra Radikale Venstre

8. Beslutning: forlængelse af udvalgsmøde d. 18. marts

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at godkende, at udvalgsmødet d. 18. marts forlænges med 45 minutter og dermed forløber fra kl. 13:00-15:45.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

BAGGRUND

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget skal på udvalgenes møder den 18. marts 2025 begge behandle en sag vedr. ”Handleplan for nedbringelse af brugen af opioider i Region Hovedstaden”. Udvalgenes formandskaber har forhåndsgodkendt, at sagen behandles på et fællesmøde, og administrationen anbefaler på den baggrund, at fællesmødet afholdes fra kl. 15.00 - 15.45. 

Det er udvalget, der skal træffe beslutning om, hvornår udvalgets møder holdes, jf. forretningsordenen. På den baggrund lægges der op til, at udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen godkender en udvidelse af udvalgsmødet den 18. marts 2025. 

SAGSFREMSTILLING

Det er med Budgetaftale 2025 for Region Hovedstaden besluttet, at regionen skal udarbejde en handleplan for yderligere nedbringelse og udtrapning af unødvendigt opioidforbrug. Hertil at handleplanen skal forelægges regionsrådet i 2025.

Handleplanens målsætning og forslag til indsatser hører under både udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalgets ressortområder. Begge udvalg skal derfor behandle handleplanen, inden den forelægges til beslutning i forretningsudvalget og regionsrådet. Fællesmødet forventes at blive indledt med oplæg, hvorefter sundhedsudvalget og udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen kan drøfte ønsker til handleplanen med henblik på efterfølgende godkendelse. 

Administrationen anbefaler, at møderne i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget afholdes på følgende tidspunkter den 18. marts 2025:

Kl. 13.00 – 14.45: Møde i udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen
Kl. 14.45 – 15.00: Pause
Kl. 15.00 – 15.45: Fællesmøde udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen og sundhedsudvalget
Kl. 15.45 – 16.00: Pause
Kl. 16.00 – 19.00: Møde i sundhedsudvalget

KONSEKVENSER

Hvis udvalget tiltræder indstillingen, vil udvalgets møde den 18. marts 2025 blive afholdt fra kl. 13:00-15:45.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

24077452

9. Orientering: Region Hovedstadens civilsamfundsstrategi

INDSTILLING

Det indstilles til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

•  at tage orienteringen om Region Hovedstadens arbejde med udvikling af en civilsamfundsstrategi til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Civilsamfundet og civilsamfundsorganisationer spiller allerede i dag en rolle i sundhedsvæsenet og på vores hospitaler, og der har fra politisk side været vist stor interesse i at udvikle samarbejdet med civilsamfundet yderligere. Med regionens budget for 2025 er det politisk vedtaget, at Region Hovedstaden skal udvikle en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder. Målsætningen er, at strategien skal være politisk godkendt sommeren 2025.

Konkret er opgaven i budgetteksten formuleret således: [Vi skal] ”styrke samarbejdet med civilsamfundet og sætte en strategisk retning for, hvad vi vil på området. Derfor sætter vi gang i udviklingen af en civilsamfundsstrategi for regionens hospitaler og virksomheder. Civilsamfundet rummer både professionelle indsatser med lønnede medarbejdere og indsatser baseret på frivillige, og en strategi på området skal rumme begge dele. Det er blandt andet vigtigt at få beskrevet:

• Hvor og hvordan civilsamfundet bedst supplerer de regionale indsatser
• Hvilke rammer der er for samarbejdet – også for inddragelse af frivillige i regionens opgaver
• Hvordan samarbejdet kan organiseres med respekt for og fokus på regionens kerneopgaver.

Strategien skal udvikles sammen med civilsamfundets aktører, så vi får inddraget den vigtige viden, aktørerne på området har.”

Danske Regioner kom i april 2024 med et udspil til mere lighed i sundhed gennem et styrket samarbejde med civilsamfundet. Alle regioner har forpligtiget sig til at arbejde med at styrke samarbejdet med civilsamfundsorganisationer. Udspillet fra Danske regioner indeholder tre målsætninger for regionernes arbejde på området:

1. Regionerne har en tydelig indgang til samarbejdet med frivillige og civilsamfundet
2. Regionerne har klare rammer og aftaler for samarbejdet
3. Regionerne arbejder for udbredelse af sociale henvisninger til tilbud i lokalsamfundet

SAGSFREMSTILLING

Med denne sag orienteres udvalget om regionens planlagte arbejde med udviklingen af en civilsamfundsstrategi i Region Hovedstaden.

Civilsamfundsstrategien skal fokusere på eksisterende politiske visioner med udgangspunkt i nedenstående tre centrale perspektiver:

Forebyggelse 
Fremtidens sundhedsvæsen skal have et styrket fokus på forebyggelse, så færre borgere får brug for specialiserede tilbud. Civilsamfundet kan spille en afgørende rolle i at styrke forebyggelsen både i somatikken og psykiatrien. Civilsamfundet bidrager med sundhed- og trivselsfremmende elementer, som det offentlige har vanskeligt ved, fx sociale relationer og netværk. Den kommende strategi bør derfor både have fokus på civilsamfundstilbud præget af et højt civilt bidrag (frivillighed) og mere specialiserede tilbud.

Mindske ulighed i sundhed
Fremtidens sundhedsvæsen skal adressere den stigende ulighed i sundhed, hvor udsatte borgere har dårligere adgang til sundhedsydelser og samtidig benytter de tilgængelige tilbud i mindre grad end resten af befolkningen. En del af civilsamfundets unikke værdi består særligt i mødet med borgerne. Mange civilsamfundsorganisationer har en anden tilgang til borgerne end det offentlige, og civilsamfundets sociale kapital udgør en særlig ressource. Det giver en unik adgang til en gruppe borgere, som det offentlige kan have svært ved at nå. Gennem civilsamfundet kan udsatte borgeres problemer identificeres tidligere, end når borgerne først er kommet i kontakt med sundhedsvæsenet, og civilsamfundet kan ligeledes bidrage til mindre behov for gentagne, offentlige tilbud, fx genindlæggelser. Civilsamfundet kan desuden fungere som brobygger mellem de mange offentlige aktører og instanser, som borgerne er i kontakt med, fx mellem de regionale og kommunale tilbud.

Civilsamfundet som ressource
Sundhedsvæsenet er presset. Flere udvikler kronisk sygdom og multisygdom, og flere lever med psykiske lidelser eller mental mistrivsel. Der sker hastige fremskridt på behandlingsområdet, men det medfører samtidig, at flere lever med følgevirkninger. Andelen af ældre stiger, og hertil stiger efterspørgslen på ydelser i sundhedsvæsenet. Civilsamfundet skal ikke overtage det offentlige sundhedssystems ansvar, men kan udgøre et vigtigt supplement. Et godt og konstruktivt samarbejde med civilsamfundet kræver dog klare rammer og en gensidig forventningsafstemning, og det kræver, at fremtidens sundhedsopgave defineres i fællesskab blandt aktørerne.

Involvering af interessenter

I forbindelse med udviklingen af strategien vil en række nøgleinteressenter blive inviteret til at deltage gennem individuelle interviews eller gruppeinterviews samt i en udviklingsworkshop, herunder:

• tre individuelle interviews med regionsrådsmedlemmer, hhv. regionrådsformanden, Peter Westermann og Karin Friis Bach for repræsentativitet af deres respektive politiske udvalg herunder fagområder
• ledere og medarbejdere fra regionens hospitaler og virksomheder
• repræsentanter fra en række civilsamfundsorganisationer, herunder patientforeninger, psykiatriforeninger, det almene boligområde samt regionens Udsatteråd
• kommunale repræsentanter på social- og sundhedsområdet med konkrete erfaringer med samarbejder med civilsamfundet

Center for Sundhed vil inddrage erfaringer fra andre regioner, herunder repræsentanter fra Region Sjælland til at deltage gennem interviews samt deltagelse i udviklingsworkshop, blandt andet med det formål at cases og erfaringer med eksisterende civilsamfundssamarbejder i Region Sjælland indgår i arbejdet.

KONSEKVENSER

Center for Sundhed fortsætter arbejdet med udviklingen af regionens civilsamfundsstrategi.

ØKONOMI

Der er ikke afsat midler i budgetaftalen 2025 til arbejdet med udviklingen af regionens
civilsamfundsstrategi. Udviklingsarbejdet tilpasses indenfor eksisterende rammer.

KOMMUNIKATION

Formidlingen af regionens civilsamfundsstrategi planlægges løbende i samarbejde med Center for Presse og
Kommunikation (CPK).

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelæges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen d. 25. februar 2025.

Civilsamfundsstrategien skal være klar til politisk godkendelse i Regionsrådet august 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond / Sidsel Kjær Scheibel

JOURNALNUMMER

22019037

10. Aktuel orientering

INDSTILLING

Administrationen indstiller overfor udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen:

• at tage de aktuelle orienteringer til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

SAGSFREMSTILLING

Der er på udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsens møder et fast punkt, hvor administrationen orienterer om aktuelle sager.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen den 25. februar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Charlotte Hosbond/Kamilla Burskov Kjærgaard

JOURNALNUMMER

24077452

11. Eventuelt

Eventuelt

Tomt indhold

12. Underskriftsark

Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Lukket punkt.
2. Meddelelse - Regionshandicaprådets arbejde 2024

Medlemmer

• Karin Friis Bach: Deltog
• Christine Dal: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Maria Gudme: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Kristine Kryger: Deltog
• Jacob Rosenberg: Deltog
• Marianne Friis-Mikkelsen: Deltog
• Sadek Al-Amood: Deltog
• Anja Rosengreen: Deltog
• Grethe Olivia Nielsson: Deltog

1. Lukket punkt.

2. Meddelelse - Regionshandicaprådets arbejde 2024

I følge Regionshandicaprådets forretningsorden, skal rådet årligt udarbejde en redegørelse til udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen. Nærværende meddelelse er dermed en redegørelse over Regionshandicaprådets aktiviteter i 2024.

Regionshandicaprådet 2024

I følge Regionshandicaprådets forretningsorden skal rådet afholde tre møder om året, hvor det ene af dem er et temamøde. Udvalget for det nære og sammenhængende sundhedsvæsen har tidligere været orienteret om Regionshandicaprådets mangel på to medlemmer siden sommeren 2024. Grundet udfordringer med at udpege to nye medlemmer til rådet, og dermed for få mødedeltagere, har et af rådets møder været aflyst.

I 2024 har der derfor været afholdt to møder henholdsvis d. 13. maj og d. 2. september 2024. En kort gennemgang af indholdet ved de to møder fremgår nedenfor, uddybende findes af referaterne fra møderne, der er vedlagt som bilag.

Temamøde i Regionshandicaprådet d. 13. maj 2024

Årets temamøde i Regionshandicaprådet omhandlede: Ulighed i sundhed for personer med handicap i regionen. Regionsrådet inviteret og repræsenteret på mødet. Temamødet blev afholdt på Regionsgården, hvor der var en række af oplæg og drøftelser, hvor dagsorden bestod af følgende: 

• Velkomst og introduktion ved John Heilbrunn, Regionshandicaprådets formand
• Hvilke udfordringer står regionen overfor, for at kunne sikre lighed i Sundhed og hvad gør regionen allerede? Oplæg ved Chefkonsulent Anja Methling fra Enhed for Det Nære Sundhedsvæsen.
• Mulige initiativer og samarbejde med Social Sundhed Oplæg om på samarbejdet mellem AHH og social sundhed. Fokus vil være indsatser, som er særligt relevante for personer med handicap. Oplæg ved Tine Jerris, daglig leder for Social Sundhed og Simone Heltoft, socialsygeplejerske på Amager og Hvidovre Hospital.
• Hvad kan vi gøre mere af eller bedre i Regionen? Drøftelse i grupper.
• Opsamling på gruppedrøftelse. Drøftelserne i grupper deles i plenum for at skabe inspiration og refleksioner.

Ordinært møde i Regionshandicaprådet d. 2. september 2024

På regionshandicaprådets ordinæremøde i september var de rfølgende punkter på dagsorden: 

• Velkommen v./formanden
• Beslutning: Godkendelse af dagsorden v./formanden
• Drøftelse: Opfølgning og drøftelse af temamøde 2024 v./formanden
• Orientering: Opsummering af høringer fra 2022/2023/2024
• Drøftelse: Opfølgning angående rekruttering af handicappede i Regionen
• Drøftelse: En generel drøftelse af rådets handlerum og arbejde v./formanden
• Drøftelse: Opfølgning på Rigsrevisions beretning om digital tilgængelighed
• Aktuel orientering
• Eventuelt

Anden aktivitet i 2024

Udover Regionshandicaprådets egne møder har rådets formandskab deltaget i udsatterådets temamøde. Derudover har administrationen i Center for Sundhed afholdt en række af møder med rådets formandskab for at løse udfordringerne med manglende medlemmer i rådet. I regi heraf er der også brugt en del tid og krafter, fra administrationens og rådets side, på at have tæt dialog med Danske Handicaporganisationer for at sikre nye udpegelser af medlemmer til rådet. Til sidst har der også været en række af henvendelser fra borgere vedrørende fysisk tilgængelighed, som er blevet undersøgt og fulgt op på. 

Journalnummer

24053137

Bilag

Bilag 1: Referat fra Regionshandicaprådets temamøde d. 13. maj 2024

Bilag 2: Referat fra Regionshandicaprådets ordinære møde d. 2 september 2024