Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Drøftelse: Copenhagen Health Innovations aktiviteter – muligheder for fortsættelse efter 2025
3. Orientering: Rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser via projektet Faglig bro
4. Drøftelse: Udspil om uddannelsesreformer
5. Orientering: OplæringsKlar: En uddannelsesstrategisk indsats på erhvervsuddannelsesområdet i Region Hovedstaden
6. Drøftelse: Opsamling på konferencen: Attraktivt seniorarbejdsliv - ønsker til en livslang karriere
7. Eventuelt
8. Underskriftsark

Medlemmer

• Susanne Due Kristensen: Deltog
• Emilie Haug Rasch: Deltog
• Annie Hagel: Deltog
• Stine Roldgaard: Deltog
• Brian Høier: Deltog
• Vibeke Westh: Deltog
• Lartey Lawson: Deltog
• Turan Akbulut: Deltog
• Erik Lund: Deltog
• Anne Ehrenreich: Deltog
• Jesper Hammer: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

2. Drøftelse: Copenhagen Health Innovations aktiviteter – muligheder for fortsættelse efter 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

1. at tage status på Copenhagen Health Innovations aktiviteter til efterretning
2. at drøfte den fremtidige prioritering af midler til videreførelse af aktiviteterne efter 2025, hvor Copenhagen Health Innovations bevilling udløber

POLITISK BEHANDLING

Udvalget drøftede status på Copenhagen Health Innovations aktiviteter samt de to fremlagte oplæg. I den forbindelse besluttede udvalget at anmode administrationen om at udarbejde et udkast til et budgetinitiativ, som skal indgå i den politiske budgetproces med henblik på en varig bevilling.

BAGGRUND

Copenhagen Health Innovation (CHI) er Region Hovedstadens tværgående indsats for innovative uddannelsessamarbejder. I forbindelse med budgetforhandlingerne i 2022 fik CHI tildelt 3,3 millioner om året fra 2023-2025 til forankring og skalering af aktiviteterne. I denne sag præsenteres status på dette arbejde, så udvalget får mulighed for at drøfte input til det videre arbejde og mulighederne for fortsat finansiering af CHI’s aktiviteter.

Forud for drøftelsen i udvalget vil der være oplæg ved Nina Brocks og Nina Riis, chefkonsulenter fra Center for HR og Uddannelse og Alex Kjøller, implementeringschef fra Bornholms Hospital. Derudover deltager enhedschef for Uddannelse Charlotte Hess under behandling af punktet.

SAGSFREMSTILLING

CHI understøtter regionens evne til at skabe innovative løsninger ved at bygge bro mellem praksis og uddannelse. Gennem samarbejder med førende uddannelses- og vidensinstitutioner skaber og understøtter CHI mødet mellem klinikere og primært ikke-sundhedsfaglige studerende, så de kan samarbejde om at udvikle løsninger til fremtidens sundhedssektor. CHI fokuserer på tre strategiske indsatsområder. Herunder opsummeres status på udvalgte indsatser for hvert af indsatsområderne.

Kompetence- og kapacitetsopbygning

I arbejdet med at udvikle og uddanne til en stærk innovationskultur i Region Hovedstaden har CHI udviklet flere aktiviteter mhp. at sikre skalering og forankring:

• Innovationskompetencer i klinikken: I samarbejde med Karkirurgisk Afdeling på Rigshospitalet har CHI gennemført et pilotprojekt, der har fokus på, hvordan man via samarbejde med studerende udvikler innovative kompetencer i klinikken. Målet med projektet var at få flere klinikere motiverede og involverede i det daglige innovations- og udviklingsarbejde.
• Innovationskursus for kliniske undervisere og vejledere: Innovation står som læringsmål i de fleste studieordninger rettet mod sundhedsfaglige studerende. CHI har derfor udviklet kurset ”Innovation i kliniske ophold” rettet mod kliniske undervisere og vejledere på regionens hospitaler. Kurset skal styrke deltagernes evne til at facilitere læringsforløb for de studerende med fokus på sundhedsinnovation i de kliniske ophold. Kurset blev fyldt på blot tre dage, og der er allerede venteliste til det næste kursus.
• Videnspersonnetværk: CHI har etableret et netværk af videnspersoner på tværs af hospitaler og virksomheder. I innovationssamarbejder er der ofte brug for at kunne trække på specialiseret viden fra forskellige fagområder. For eksempel vil en vidensperson med indgående kendskab til regionens hygiejnestandarder være relevant at trække på, hvis man skal udvikle produkter, der skal bruges til patientbehandling i klinikken. Videnspersoners rolle er på den måde at bidrage med deres særlige, faglige ekspertise. Når man tænker den specialiserede viden ind allerede fra innovationsprojekternes start, er der større chance for, at projekterne munder ud i løsninger, der kan bruges ”i virkeligheden” på hospitaler og virksomheder. Samtidig øger det potentialet for, at løsningerne kan benyttes af andre.

Partnerskaber og netværk

For at styrke og udvikle samarbejdet mellem sundhedssektor og uddannelser arbejder CHI med følgende aktiviteter: 

• CHIP: Via delvist finansierede årsværk etablerede CHI i foråret 2023 partnerskabet CHIP (Copenhagen Health Innovation Partnerskab) på tværs af Region Hovedstadens hospitaler og virksomheder. Formålet med partnerskabet er at skabe en infrastruktur og fælles kultur, der gør det nemmere at samarbejde og arbejde med udgangspunkt i lokale behov koblet til regionens strategiske indsatser, fx Grøn 2030 og Fremtidens ambulatorier. 
• Health Innovators: I partnerskab med Københavns Universitet, Københavns Professionshøjskole, Copenhagen Business School, Det Kongelige Akademi og Danmarks Tekniske Universitet gennemfører CHI hvert år idéudviklingsprogrammet Health Innovators. Fra 2017 til 2024 har over 180 studerende fordelt over 77 hold været igennem programmet. 15 hold (svarende til 19%) har fortsat aktive CVR-numre.
• Technical University Hospital of Greater Copenhagen (TUH): CHI bidrager til det strategiske samarbejde TUH. CHI sikrer, gennem dialog med akademiledelsen, at der bygges videre på eksisterende praksis og erfaring med innovations- og uddannelsessamarbejder i arbejdet med at udvikle konkrete aktiviteter i regi af TUH.
• Nyt strategisk samarbejde: CHI arbejder på at etablere et strategisk samarbejde med Det Kongelige Akademi og Design og Innovations-uddannelsen på DTU. Formålet med samarbejdet er at etablere et stærkere (forsknings)fagligt miljø omkring design, innovation og sundhedsområdet.

Innovations- og uddannelsessamarbejder

• Samarbejder mellem studerende, hospitaler og virksomheder: Siden 2023 har CHI etableret over 80 samarbejder mellem ca. 300 studerende og regionens hospitaler og virksomheder. Samarbejderne tager udgangspunkt i behov og udfordringer, som er identificeret af regionens medarbejdere. Studerende fra mange forskellige uddannelsesretninger udvikler på den baggrund analyser, processer, arbejdsgange og produkter til brug i den kliniske praksis.
• Fælles digital platform for innovations- og udviklingssamarbejder: Der er mange aktører både internt og ekstern, der arbejder med at indsamle data om behov og udfordringer, som fylder i den sundhedsfaglige praksis i Region Hovedstaden. Disse data danner blandt andet afsæt for innovations-og uddannelsessamarbejder, forskningsprojekter, samarbejder med private aktører, innovative indkøb, studerendes feltbesøg, etablering af startups, m.v.  Som det er nu, har alle aktører hver deres hjemmesider, databaser og formularer, som de bruger til at indsamle data. For at gøre det nemmere for både de sundhedsprofessionelle, der melder data ind, og de aktører som skal bruge data, har CHI taget initiativ til at etablere én fælles platform i tæt samarbejde med både hospitaler og TUH. Hensigten er, at data om aktiviteter, behov og udfordringer i den sundhedsfaglige praksis kan deles på tværs af mange aktører, og at regionen får et bedre udgangspunkt for at prioritere ressourcer til innovation og udvikling.

Værdimåling og evaluering

CHI evaluerer værdien af samarbejderne på tværs af de tre indsatsområder via spørgeskemaundersøgelser og interviews.

Mulighed for skalering i forbindelse med etablering af en samlet Region Østdanmark

CHI's aktiviteter er i vid udstrækning skalerbare, og kan udvides til at dække en ny Region Østdanmark.

KONSEKVENSER

CHI’s nuværende bevilling løber fra 2023-2025. Fra 2026 er der således behov for en ny finansiering, hvis CHI’s aktiviteter skal opretholdes

RISIKOVURDERING

Hvis der ikke findes ny finansiering til CHI’s aktiviteter, vil de nuværende innovations- og uddannelsessamarbejder i regi af CHI ophøre.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / Charlotte Hess

JOURNALNUMMER

24078279

Bilag

Bilag 1: CHI årsberetning 2022-2023

3. Orientering: Rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser via projektet Faglig bro

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

• at tage orientering om afslutning af projekt Faglig bro til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Udvalget tog sagen til efterretning og udtrykte deres opbakning til projektet. Udvalget bad administrationen om at sikre, at projektets gode resultater præsenteres for regionsrådet på et kommende møde.

BAGGRUND

Regionsrådet afsatte på budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til en indsats, som skal styrke rekrutteringen til velfærdsuddannelser i Region Hovedstaden. Midlerne blev udmøntet til projektet Faglig bro med Københavns Professionshøjskole og fire gymnasier i Region Hovedstaden.
Projektet blev afsluttet i august 2024, og udvalget får med denne sag en orientering om projektet.
Sagen indledes med et kort oplæg af direktør i Center for Regional Udvikling David Meinke.

SAGSFREMSTILLING

Velfærdstilbudene i Region Hovedstaden mangler uddannet personale. Det gælder både på hospitalerne, men også i skoler og dagtilbud. Samtidigt har søgningen til de fire store velfærdsuddannelser på professionsniveau; sygeplejerske, lærer, pædagog og socialrådgiver, de seneste år været faldende. For at imødekomme behovet for arbejdskraft afsatte regionsrådet i budget 2022 i alt 5,2 mio. kr. til arbejdet med at øge rekrutteringen fra ungdomsuddannelserne til velfærdsuddannelserne på professionsniveau.

Midlerne blev udmøntet til projekt Faglig bro, som var et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole (KP) og fire gymnasier i Region Hovedstaden; Frederiksberg gymnasium (ansøger), Gefion gymnasium, NEXT Sukkertoppen gymnasium og NEXT Vestskoven gymnasium.

Formål og evaluering

Formålet med projektet var at arbejde med rekruttering fra gymnasier til professionsuddannelser. Det skulle ske dels gennem konkrete faglige forløb, som giver gymnasieeleverne kendskab til uddannelser og professioner indenfor professionsuddannelserne, samt ved at opbygge viden hos gymnasielærerne om professionsuddannelserne, så de lettere kan vejlede eleverne til uddannelserne.

Der er i projektet udviklet syv faglige forløb. De fleste forløb kan suppleres af besøg på KP. Alle undervisningsforløb er lagt offentligt tilgængeligt på KP’s hjemmeside, og kan frit benyttes af alle gymnasier i regionen.

Danmarks Evalueringsinstitut har fulgt og evalueret projektet med henblik på elevernes og lærernes udbytte, herunder om de har fået øget viden og kendskab til udvalgte professionsuddannelser, bl.a. kendskab til faglighed og profession.

Evalueringen af projektet er meget positiv, og konkluderer, at projektet overordnet set er kommet i mål med de ambitioner, der er sat for det. Det fremgår blandt andet af evalueringen, at de faglige forløb, som er udviklet i projektet, bidrager til at øge de unges kendskab til professionsuddannelserne og mulighed for at kunne forfølge faglige interesser indenfor disse uddannelser. Samtidigt udvider gymnasielærerne deres forståelse af professionerne og af, hvordan deres egen undervisning og fag relaterer sig til professionsuddannelserne. De deltagende undervisere er også blevet bevidste om, hvordan de implicit eller eksplicit ofte vejleder til universitetet gennem deres undervisning.

Evalueringen af projektet fremhæver også, at der er stort potentiale for at udbrede de færdige forløb til flere gymnasier, i det forløbene på den ene side er nemme at gå til, og på den anden side giver plads til lokal tilpasning. Der er udviklet forskelligt informationsmateriale målrettet gymnasielærere om projektet, ligesom projektgruppen har udgivet forskellige artikler om projektet for at udbrede kendskabet til det.

Projektet blev afsluttet ved en afslutningskonference i august 2024, målrettet undervisere på gymnasierne i regionen, hvor godt og vel 100 deltog. Af den efterfølgende evaluering af konferencen svarede alle lærerne, at de havde fået lyst til at benytte et eller flere af de faglige forløb i deres undervisning.

Projektkredsen undersøger mulighederne for at søge midler til at fortsætte og udvide projektet yderligere.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen, tages orienteringen om rekruttering fra gymnasier til velfærdsuddannelser og projektet Faglig bro til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2024.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

22016202

4. Drøftelse: Udspil om uddannelsesreformer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for fastholdelse og rekruttering:

• at drøfte udspil til reform af henholdsvis ungdomsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne, med henblik på at gøre opmærksom på perspektiver, administrationen skal være opmærksom på

POLITISK BEHANDLING

Udvalget drøftede regeringens udspil til de to reformer og anmodede administrationen om at formidle udvalgets input til de rette aktører.

BAGGRUND

Som en del af regeringens reformprogram ”Forberedt på Fremtiden” ønsker regeringen at sætte en ny retning for hele uddannelsessystemet. Regeringen har gennemført en reform af universitetsuddannelserne og præsenterede den 8. oktober 2024 to reformudspil af henholdsvis ungdomsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Der forhandles på nuværende tidspunkt politisk om begge reformudspil, og der er ikke nogen klar tidshorisont for, hvornår de endelige reformaftaler vil blive meldt ud.

Denne sag skitserer kort hovedelementerne i de seneste reformudspil med henblik på en drøftelse af, hvilke perspektiver udvalget vurderer, at administrationen skal være opmærksom på fremadrettet.

Direktør for Center for Regional Udvikling David Meinke og enhedschef for Uddannelse i Center for HR- og Uddannelse Charlotte Hess vil være til stede under behandling af punktet, så udvalget har mulighed for at stille spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Reform af ungdomsuddannelserne

Med reformen ønsker regeringen at gøre op med den skævvridning på ungdomsuddannelsesområdet, der hen over de seneste mange år har betydet, at stadig flere vælger gymnasiet, og færre vælger erhvervsuddannelserne. I Region Hovedstaden har overgangen til erhvervsuddannelserne direkte fra grundskolen i mange år ligget på omkring 14 procent, hvorimod overgangen til de gymnasiale uddannelser har ligget på omkring 80 procent. Årsagerne til de unges valg er, ifølge reformkommissionen, som kom med forslag til bedre uddannelser for alle, blandt andet ønsket om at kunne udskyde valget af uddannelse og profession, og at kunne tilvælge de gode ungdomsmiljøer.

Reformens grundtanke er derfor, at langt flere unge har mulighed for at gå i gymnasiet, og der er uddannelser med spændende ungdomsmiljøer tæt på, uanset hvor man bor i Danmark. Hovedelementerne i reformudspillet er:

• EPX (erhvervs- og professionsrettet gymnasium): Det primære greb i udspillet er oprettelsen af epx; en toårig gymnasial uddannelse, som overvejende fører til de erhvervs- og professionsrettede uddannelser. Det er muligt at tage en etårig overbygning og få adgang til korte og mellemlange videregående uddannelser, evt. suppleret med fagpakker, der giver adgang til universitetet.
• 10. kl.: Nedlægges - integreres i EPX. Dog bevares 10. kl. på efterskoler.
• EUD (Erhvervsuddannelse) : Det er fortsat mulighed for voksne og unge med en uddannelsesaftale at starte direkte på EUD.
• HF (Højere forberedelseseksamen): Bortfalder.

Se bilag 1 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer. Oversigten blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.

Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne

Reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne skal få flere til at vælge en professions- eller erhvervsrettet videregående uddannelse, og har fokus på højere kvalitet, friere rammer, nye fleksible uddannelsesveje og livslang læring.

Hovedelementerne i reformudspillet er:

• Flere timer, mindre hold, og mere vejledning
• Bedre værksteds- og simulationsfaciliteter
• Bedre praktik
• Nye merit og deltidsuddannelser
• Nye muligheder for efter- og videreuddannelse

Øvrige elementer i reformudspillet, der har været en del opmærksomhed om, er:

• Øget grad af praksisbaseret undervisning, og ny praksisbaseret afsluttende prøve på professionsbacheloruddannelserne
• Ny tilrettelæggelse af professionsbacheloruddannelserne med 15 færre ECTS end i dag

Se bilag 2 for en mere detaljeret oversigt over reformens elementer. Oversigten blev udsendt til regionsrådets medlemmer den 14. oktober 2024.

Den regionale rolle

På ungdomsuddannelsesområdet er regionens rolle i dag at fastlægge kapaciteten på gymnasierne, og at fordele elever til de gymnasiale uddannelser i overensstemmelse med elevernes egne ønsker, og indenfor en rimelig geografisk afstand. Desuden har Region Hovedstaden etableret gode samarbejder med regionens uddannelsesinstitutioner, og medfinansieret en lang række indsatser, der understøtter arbejdet med at sikre stærke og attraktive uddannelsestilbud. Denne rolle fastholdes i reformudspillet, men konkret ift. den nye epx er regionens opgaver endnu ikke afklaret. Det er dog nævnt, at der skal udvikles en konkret elevfordelingsmodel, som tilpasser elevsammensætningen i de få områder, der oplever faglige, pædagogiske eller sociale udfordringer. Elevfordelingsopgaven i forhold til andre gymnasiale uddannelser er i dag regionernes ansvar. Det er samtidigt nævnt, at regionerne skal have en rolle ifm. placering af den nye uddannelse.

Derudover har regionen interesse i ungdomsuddannelserne fra et arbejdsgiverperspektiv, idet ungdomsuddannelserne er fødekæde for regionens kommende medarbejdere. Fx vil den kommende epx blive primær fødekæde for de sundhedsfaglige professionsbacheloruddannelser.

På professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsesområdet er regionens rolle overvejende som medudvikler af alle de nye uddannelser, og som meduddanner og kommende arbejdsgiver, da en stor del af de sundhedsfaglige professionsuddannelser foregår i praktik på regionens hospitaler.

Region Hovedstadens perspektiver på de to reformer

Ungdomsuddannelsesområdet
Administrationens vurdering er, at oprettelsen af en erhvervs- og professionsrettet gymnasial uddannelse er positiv, også set i relation til Region Hovedstadens strategiske mål i den regionale udviklingsstrategi om at sikre flere faglærte, og kompetencer til regionens velfærdstilbud.

Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelserne har udarbejdet fem anbefalinger, som tager udgangspunkt i reformudspillet (se bilag 3). Anbefalingerne kan bruges til at skabe debat om rammerne for en ny uddannelse med et særligt regionalt perspektiv, og til at give forslag til, hvordan regionen kan understøtte placering og etablering af uddannelsen. Med anbefalingerne peger udvalget blandt andet på, at placeringen, og kvaliteten af uddannelsen er afgørende, hvis den skal blive et attraktivt valg for regionens unge, og at der fortsat skal være fokus på den gruppe af unge, som ikke er klar til at starte på en ungdomsuddannelse lige efter grundskolen, samt på den voksne målgruppe. Fremtidens Kompetenceråd bakker op om udvalgets anbefalinger. Anbefalingerne behandles i regionsrådet på deres møde i februar 2025.

Professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelsesområdet
Reformudspillet afspejler i brede træk regionernes fælles ambitioner for sundhedsuddannelserne, som blandt andet er formuleret i Danske Regioners publikation 16 veje til bedre sundhedsuddannelser. Det gælder blandt andet visionen om at skabe et mere fleksibelt og praksisorienteret uddannelsessystem; vigtigheden af at skabe flere veje ind i uddannelserne, og forbedre meritmulighederne; og vigtigheden af et styrket samarbejde mellem skole og praktik, og et stærkt samspil mellem undervisningen og arbejdslivet efter endt uddannelse.

Udspillet adresserer derimod ikke, hvordan der sikres økonomi til praktikkerne, der er en væsentlig del af professionsuddannelserne. Der er i udspillet heller ikke konkrete tiltag, der styrker aftagernes indflydelse på området. Et andet element, der ikke beskrives i detaljer, er den fri efteruddannelse, som er en del af de nye muligheder for efter og videreuddannelse. Det er ikke beskrevet, hvad fri efteruddannelse konkret betyder, og hvilken betydning det har fra et arbejdsgiverperspektiv. Disse er nogle af de opmærksomhedspunkter, administrationen har som praktiksted og meduddanner.

Sammenhæng med øvrige reformer

Begge udspil skal ses i sammenhæng med de øvrige reformudspil på uddannelsesområdet, blandt andet reformen af universitetsuddannelserne og aftalen om flere faglærte til sundhedsvæsenet. Senere forventes udspil om erhvervsuddannelserne.

Der vil for en kommende samlet Region Østdanmark også være en central kobling til sundhedsstrukturreformen, da de forskellige reformer skal implementeres sideløbende. På professionsuddannelsesområdet vil det for Region Østdanmark blandt andet betyde samarbejde med to forskellige professionshøjskoler, som aktuelt arbejder med forskellige studieordninger på de forskellige professionsbacheloruddannelser.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen, tages orienteringen om udspil til reform af henholdsvis ungdomsuddannelserne og professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne til efterretning, og perspektiverne i reformen drøftes i udvalget.

ØKONOMI

Reformen af ungdomsuddannelserne vurderes ikke umiddelbart at have økonomiske konsekvenser for regionen.

Reformen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne indebærer en årlig prioritering fra regeringens side på 2,1 mia. kr. til at skabe bedre og mere praksisnære uddannelser. Finansieringen hentes blandt andet fra forkortelsen af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne. Der henvises til regeringens fakta ark om økonomi (se link i bilag 2). Den prioriterede økonomi vil dog ikke umiddelbart komme regionerne til gode, men er i udgangspunktet alene tiltænkt uddannelsesinstitutionerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen / David Meinke / Charlotte Hess

JOURNALNUMMER

24078276

Bilag

Bilag 1: Orientering om regeringens udspil til uddannelsesreform - ungdomsuddannelserne

Bilag 2: Orientering om regeringens udspil til uddannelsesreform - professions- og erhvervsrettede videregående uddannelser

Bilag 3: Udvalget for flere unge på erhvervsuddannelsernes anbefalinger til at sikre stærke og attraktive uddannelser i Region Hovedstaden

5. Orientering: OplæringsKlar: En uddannelsesstrategisk indsats på erhvervsuddannelsesområdet i Region Hovedstaden

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for fastholdelse og rekruttering:

• at tage orientering om status op erhvervsuddannelsesindsatsen OplæringsKlar til efterretning

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

BAGGRUND

Som led i indfrielsen af uddannelsesstrategien, der blev vedtaget i regionsrådet den 20. juni 2023, har Center for HR og Uddannelse igangsat den uddannelsesstrategiske indsats OplæringsKlar. Det er en indsats på erhvervsuddannelsesområdet, som har fokus på de lærlinge og elever, som er ansat i regionen. Det er fx kontorelever, ernæringsassistenter og elektrikerlærlinge.

Enhedschef for Uddannelse i Center for HR og Uddannelse Charlotte Hess deltager under behandling af punktet.

SAGSFREMSTILLING

Uddannelsesstrategisk prioritering

Som et stort offentligt uddannelsessted og som arbejdsgiver og meduddanner, har Region Hovedstaden en særlig forpligtelse til sikre tilstrækkelig faglig arbejdskraft i regionen. Region Hovedstaden har aktuelt 304 lærlinge og elever ansat på regionens hospitaler, virksomheder og koncerncentre. Et antal, der har ligget stabilt de seneste tre år. Regionen indgår årligt ca. 250 nye uddannelsesaftaler med lærlinge og elever.

OplæringsKlar skal være med til at sikre, at uddannelse af elever og lærlinge bliver prioriteret og integreret i hverdagen på regionens arbejdspladser. Attraktive oplæringssteder skal desuden bruges aktivt til at tiltrække og tilknytte kvalificeret faglært personale. Indsatsen understøtter således uddannelsesstrategiens målsætning om at være ’det bedste sted at tage sin grunduddannelse’.

En anden målsætning i strategien er, at uddannelsesopgaven skal være ’en fælles prioritet i det daglige arbejde’. For at opnå den ambition vil indsatsen arbejde med at skabe gode rammer for elever og lærlinge på oplæringsstederne og understøtte, at medarbejdere har kompetencer og viden om den gode oplæring.

Derudover undersøges grundlaget for at etablere ’flere elev- og lærlingeansættelser’, hvilket er beskrevet som en prioriteret indsats i uddannelsesstrategien.

OplæringsKlar bidrager desuden til OK24-initiativet ”Sammen om udvikling af regionale arbejdspladser” i regi af Danske Regioner, hvor administrationen under temaet ”Arbejdsfællesskaber, uddannelse og kompetencer” har valgt blandt andet at have et særligt fokus på lærlinge og elever.

Overordnede mål med OplæringsKlar

1. Kvalificerende Læretid: Sikre lærlinge og elever et læringsforløb, der både styrker deres faglige kompetencer og personlige udvikling
2. Attraktive Lærepladser: Styrke oplæringsstedernes rammer, så de er attraktive og støttende arbejdspladser for lærlinge og elever
3. Flere Lærepladser: Etablere flere attraktive lærepladser for at imødekomme regionens behov for faglært arbejdskraft.

Delindsatser med henblik på at opfylde målene:

1. Understøtte oplæringssteder
   Onboarding og integration af lærlinge og elever på oplæringsstederne har en afgørende betydning for en god oplæringstid. Det kræver blandt andet at oplæringsansvarlige, ledere og øvrige medarbejdere er klædt på til opgaven. OplæringsKlar vil stille lettilgængelige materialer og guides til rådighed, der kan understøtte oplæringsstederne, når lærlingen eller eleven starter i ny oplæringsperiode.
2. Kompetenceudvikling
   At være ansvarlig eller kollega i lærlinges og elevers oplæringsforløb kræver ikke kun fagspecifikke kompetencer, men også viden og træning i at arbejde med lærlinge og elever. OplæringsKlar vil bidrage til, at medarbejdere og ledere på oplæringsstederne har kompetencer og viden, som understøtter både læring og trivsel for lærlinge og elever.
3. Data og Vidensdeling
   OplæringsKlar vil bruge og dele relevant data om lærlinge (om fx frafald, gennemførsel og trivsel), og dermed bidrage til kvalificering af beslutninger om uddannelsesudvikling i regionen.

Overordnet tidsplan

Udvikling og implementering af indsatsen løber efter planen fra medio 2024 til ultimo 2025.

Afgrænsning

Social- og sundhedsassistentelever er ikke ansat i regionerne. De er ansat i kommunerne – og er i oplæringspraktik i regionerne. De er derfor ikke omfattet OplæringsKlar. Kvaliteten af oplæringen for social- og sundhedsassistentelever sikres blandt andet via et tæt samarbejde med SOSU-skolen og gennem systematiske evalueringer af deres forløb.

KONSEKVENSER

Godkendes indstillingen, tages orienteringen om OplæringsKlar til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kristine Vestergård Nielsen/Dorte Helving Rasmussen

JOURNALNUMMER

24075655

6. Drøftelse: Opsamling på konferencen: Attraktivt seniorarbejdsliv - ønsker til en livslang karriere

INDSTILLING

Administrationen indstiller til fastholdelses- og rekrutteringsudvalget:

• at drøfte, den indsamlede viden fra seniorkonferencen den 28. oktober 2024 og hvordan den kan bidrage til regionens fortsatte arbejde med at skabe attraktive arbejdspladser.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget drøftede opsamlingen på konferencen, herunder de otte råd til et godt arbejdsliv. I forlængelse af drøftelsen blev behovet for konkrete og målrettede tiltag, der understøtter medarbejdernes forskellige livsfaser, fremhævet. Udvalget ønsker at blive ajourført, når opsamlingen har været drøftet i Regionens Medarbejderudvalg (RMU).

BAGGRUND

Den 19. september 2023 afholdte Region Hovedstaden et ungetopmøde for få viden om de unges forventninger og ideer til arbejdslivet og styrke rekrutteringsindsatsen, så flere vælger regionen som arbejdsplads. Der kom mange gode erfaringer og viden ud af ungetopmødet, som regionen arbejder med at integrere på arbejdspladserne.

I forlængelse af de gode erfaringer fra ungetopmødet blev det besluttet at afholde et tilsvarende arrangement for den mere erfarne gruppe af medarbejdere. Intentionen var at få viden om, hvordan vi i regionen kan gøre det mere attraktivt for seniorer at forblive i arbejde frem til, men også efter pensionsalderen.

SAGSFREMSTILLING

Rammen for konferencen

Konferencen blev afholdt den 28. oktober 2024 på Nationalmuseet. På dagen deltog 75 seniormedarbejdere fra regionens hospitaler, med en bred faglig repræsentation af både sygeplejersker, læger, bioanalytikere, portører, social- og sundhedsassistenter, laboranter, lægesekretærer, jordemødre, radiografer, og fysioterapeuter. Deltagerne brugte dagen på at dele deres ønsker til et livslangt arbejdsliv og komme med inspiration og gode råd til, hvordan Region Hovedstaden kan være en attraktiv arbejdsplads hele livet. Senere på dagen var regionens ledere og politikere inviteret for at høre de bedste råd fra medarbejdere og eksperter. Konferencen blev afrundet med en modereret paneldialog mellem medarbejdere, ledere og politikere.

Otte råd fra konferencedeltagerne

På konferencen bidrog de erfarne medarbejdere ærligt og modigt til forståelsen af, hvad der er på spil for dem i forhold til at sikre attraktive seniorarbejdsliv. Af Bilag 1: Opsamling fra konferencen: Attraktivt seniorarbejdsliv – ønsker til en livslang karriere, fremgår opsamling af materiale fra konferencen herunder grafisk referat fra dagen, udvalgte udsagn fra paneldialogen og endelig ’deltagernes otte råd til et attraktivt seniorarbejdsliv’ udarbejdet på baggrund af materiale fra den samlede konference.

Deltagernes otte råd til et attraktivt seniorarbejdsliv:

1. FLEKSIBILITET I ARBEJDSTID OG OPGAVER

Fleksibilitet er en nøglefaktor for seniorer. Det kan handle om reduceret arbejdstid, muligheden for at vælge selvvalgte opgaver eller at kunne arbejde tættere på hjemmet.

2. ANERKENDELSE OG VÆRDSÆTTELSE

Anerkendelse af seniorernes bidrag skaber arbejdsglæde. Dette kan være i form af synlig ledelsesopbakning eller en simpel gestus som at hilse godmorgen. En god omgangstone og et rummeligt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig respekteret, er også afgørende.

3. LEDELSENS ROLLE

Ledelsens interesse og opbakning er afgørende for et attraktivt seniorarbejdsliv. Mellemledere skal være klædt på til at forstå seniorernes behov og have redskaber til at planlægge arbejdet fleksibelt. Derudover skal lederne kommunikere åbent og ærligt om de rammer, der er til rådighed for eksempel gennem dialog om seniorarbejdsliv.

4. BALANCE MELLEM KRAV OG RESSOURCER

Det er vigtigt, at kravene til seniorerne matcher deres ressourcer. Ældre medarbejdere kan opleves som mindre produktive, men de bidrager med erfaring, stabilitet og perspektiv, der er uvurderlige for arbejdspladsen. At finde den rette balance er en fælles opgave.

5. SKRÆDDERSYEDE LØSNINGER

Senioraftaler bør tage udgangspunkt i den enkelte medarbejders behov og livsfase. One-size-fits-all løsninger virker sjældent. Seniorsamtaler, der giver plads til dialog om ønsker og behov, kan være et værdifuldt værktøj.

6. ØKONOMISKE INCITAMENTER

Økonomiske tillæg eller muligheden for at gå ned i tid uden at miste væsentlig indkomst kan være med til at fastholde seniorer på arbejdspladsen. Det er også værd at overveje skattelettelser, delpension eller særlige overenskomster for seniorer. Mange seniorer efterspørger også kortere arbejdsdage uden lønnedgang eller mulighed for at arbejde færre dage om ugen.

7. MULIGHED FOR VIDENSDELING

Mange seniorer ønsker at bidrage til arbejdspladsen på nye måder, eksempelvis som mentorer for yngre medarbejdere. At skabe rammer for vidensdeling på tværs af generationer styrker både fællesskabet og organisationens samlede kompetencer.

8. PSYKOLOGISK TRYGHED

Arbejdsmiljø præget af psykologisk tryghed giver seniorer modet til at udtrykke deres behov og ønsker. Når medarbejdere føler sig hørt og inkluderet, øges deres trivsel og lyst til at bidrage aktivt.

Videre skridt

På konferencen fremkom mange forslag til, hvordan regionens arbejdspladser kan gøres mere attraktive for de erfarne medarbejdere.

Nogle af dem ligger udenfor rammen af, hvad vi som arbejdsplads kan ændre, og handler fx om ændrede overenskomster eller ændret skattelovgivning. Andre forslag er nemmere, og kan umiddelbart realiseres.

En af de helt lavt hængende frugter som blev synlige på konferencen, og som alle arbejdspladser i regionen umiddelbart kan arbejde videre med, er afholdelsen af seniordialoger. Effekten af seniordialogen blev understøttet af Mona Larsen, der er faglig leder af VIVEs Videnscenter for fastholdelse af seniorer på arbejdsmarkedet. Hun deltog på konferencen med oplæg om seniorers tilknytning til arbejdsmarkedet. Mona Larsen fremhævede, at mange ledere ikke får gjort deres seniormedarbejdere opmærksom på, at de gerne vil have at medarbejderen bliver på arbejdspladsen – også efter pensionsalderen. Mona Larsens oplæg fra konferencen er vedhæftet i bilag 2.

Regionen har et gennemarbejdet materiale til brug for afholdelse af seniordialoger, som den enkelte leder og medarbejder kan tage udgangspunkt i for at skabe en god dialog om seniorarbejdslivet. Materialet ligger på regionens intranet og indeholder både guide til seniordialogen for medarbejdere og ledere samt øvrig inspiration til seniordialogen.

Et væsentligt bidrag fra medarbejderne på konferencen omkring forskellige muligheder for seniorordninger eller aftaler var, at one-size doesn’t fit all men, at vi i seniordialogerne skal sætte den enkelte i centrum. En pointe, der flugter rigtig godt med det igangværende arbejde med medmenneskelig ledelse og de pejlemærker for ledelse, som er blevet vedtaget som del af ’Det handler om arbejdsliv’.

Opsamlingen på konferencen vil blive drøftet på Regionens øverste MED-udvalg (RMU) på møde i januar 2025. Derudover er opsamlingen drøftet på regionens Strategisk Forum for Uddannelse og HR i december 2024.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen drøfter udvalget konferencen og de otte råd fra konferencedeltagerne.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges fastholdelses- og rekrutteringsudvalget den 13. januar 2025.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Kirstine Vestergård Nielsen/Anne-Mette Bang Termansen 

JOURNALNUMMER

24077879

Bilag

Bilag 1: Opsamling fra konferencen - Attraktivt seniorarbejdsliv

Bilag 2: Mona Larsen oplæg ved konferencen Attraktivt seniorarbejdsliv

7. Eventuelt

Eventuelt

Punkter til eventuelt.

8. Underskriftsark