Punkter på dagsordenen
- Opgørelse af valget den 16. november 2021
- Eventuelt
Medlemmer
- Lars Gaardhøj: Deltog
- Martin Schepelern: Deltog
- Christoffer Buster Reinhardt: Deltog
- Jens Mandrup: Deltog
- Freja Södergran: Afbud
- Per Roswall: Deltog
- Marianne Frederik: Deltog
1. Opgørelse af valget den 16. november 2021
INDSTILLING
Administrationen indstiller:
- at beslutte, om der skal foretages hel eller delvis fornyet fintælling på baggrund af to kandidater på den radikale listes ens stemmetal,
- at - hvis valgbestyrelsen ikke ønsker fornyet fintælling - at åbne den af administrationen foretagne lodtrækning og tage resultatet til efterretning, og dermed godkende regionalvalget 2021, og
- at - hvis valgbestyrelsen ikke ønsker fornyet fintælling - godkende, at kandidatlisternes kontaktpersoner og offentligheden orienteres om beslutningen. og valgets resultat
POLITISK BEHANDLING
Valgbestyrelsens beslutning den 18. november 2021:
1. Valgbesytrelsen besluttede at gennemføre delvis fornyet fintælling i alle regionens 29 kommuner på hele den radikale liste, både personlige stemmer og listestemmer.
2.-3- Bortfaldet
BAGGRUND
Regionsvalgbestyrelsen skal i henhold til valgloven foretage den endelige opgørelse af valget til regionsrådet for Region Hovedstaden.
På mødet deltager enhedschef Jette Sylow Rasmussen og chefkonsulent Jesper Bo Erikstrup, der mundtligt vil gennegå dokumenterne.
SAGSFREMSTILLING
Regionsvalgbestyrelsen skal i henhjold til valgloven opgøre regionalvalget på baggrund af de valgbøger, som regionsvalgbestyrelsen har modtaget fra kommnalvalgbestyrelserne i regionens 29 kommuner. Hvis regionavalgbestyrelsen ikke kan godkende opgørelsen på baggrund af kommunernes optælling, vil regionsvalgbestyrelsen skulle beslutte hel eller delvis fornyet fintælling. Det vil sige, at kommunerne i så fald skal tælle påny, og at 200 af regionens administrative medarbejdere skal fintællie i Københavns Kommune.
Opgørelsen skal ske senest dagen efter, at valgbøgerne er modtaget fra kommunerne. Opgørelsen af regionalvalget skal således ske torsdag den 18. november 2021.
Alle 29 kommuner i regionen benytter KMD`s valgopgørelsessystem.
Til valgbestyrelsens møde vil alle kommunernes valgbøger være gennemgået og sammenholdt med KMD`s valgopgørelse.
Der vil på den baggrund til mødet foreligge et udkast til valgbog for regionalvalget, følsomhedsberegning samt indstilling fra administrationen om, hvorvidt valget kan godkendes på det foreliggende grundlag, eller om der efter administrationens vurdering er behov for fornyet fintælling.
KOMMUNIKATION
Valgbestyrelsens beslutning vil blive kommunikeret via pressemeddelelse, på regionens hjemmeside og ved meddelelse til de valgte, til kommunerne og til Indenrigsministeriet.
TIDSPLAN OG VIDERE PROCES
Sagen forelægges regionsvalgsbestyrelsen den 18. november 2021. Der er reserveret møder fredag den 19. november, lørdag den 20. november og søndag den 21. november med henblik på stillingtagen til resultatet af eventuel fornyet fintælling.
DIREKTØRPÅTEGNING
Marie Kruse / Iben Buch Haue
JOURNALNUMMER
21024513
Bilag
Bilag 1: Lukket bilag.
Bilag 2: Notat om følsomhed valgbestyrelse FINTÆLLING
Bilag 3: Bemærkninger vedrørende valgbogen, Region Hovedstaden
2. Eventuelt
Intet at bemærke.
Journalnummer
21024513