Punkter på dagsordenen

1. Godkendelse af dagsorden
2. Beslutningssag: Valg af ny næstformand i miljø- og klimaudvalget
3. Orienteringssag: Afrapportering af det regionale udviklingsprojekt "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland"
4. Orienteringssag: "Et fælles ansvar" - Regionernes arbejde med jordforurening
5. Orienteringssag: Status på overgang fra engangs- til flergangsartikler og øvrige grønne initiativer
6. Orienteringssag: Grønne patientforløb inden for nyresygdomme
7. Orienteringssag: Afrapportering af Energiplan 2025
8. Eventuelt
9. Underskriftsark

Medlemmer

• Line Ervolder
• Anja Rosengreen
• Brian Høier
• Christine Dal
• Julie Herdal
• Jørgen Johansen
• Kim Rockhill
• Kristine Kryger
• Randi Mondorf
• Tormod Olsen
• Turan Akbulut

1. Godkendelse af dagsorden

2. Beslutningssag: Valg af ny næstformand i miljø- og klimaudvalget

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at godkende, at Kristine Kryger (B) udpeges som ny næstformand i miljø- og klimaudvalget i stedet for Thomas Rohden (B).

BAGGRUND

Thomas Rohden (B) er den 1. september 2026 udtrådt af regionsrådet. Der skal således udpeges en ny næstformand for miljø- og klimaudvalget gældende for den resterende valgperiode.

SAGSFREMSTILLING

Det er med konstitueringsaftalen for Region Hovedstaden for 2022-2025 (som er gældende fortsat i overgangsåret 2026) besluttet, at næstformandsposten i miljø- og klimaudvalget besættes af Radikale Venstre. Radikale Venstre har indstillet Kristine Kryger (B) som ny næstformand efter Thomas Rohden (B).

KONSEKVENSER

Såfremt miljø- og klimaudvalget tiltræder indstillingen, vil Kristine Kryger (B), med virkning fra beslutningen er truffet, være ny næstformand for miljø- og klimaudvalget i indeværende valgperiode.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Iben Fibiger

JOURNALNUMMER

25069440

3. Orienteringssag: Afrapportering af det regionale udviklingsprojekt "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland"

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage afrapportering af det regionale udviklingsprojekt "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland" til efterretning.

BAGGRUND

Det regionale udviklingsprojekt "Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland" fik udmøntet 2,5 mio. kr. den 8. februar 2023 af udvalget for trafik og regional udvikling fra puljen for den regionale udviklingsstrategi. Miljø- og klimaudvalget er tidligere orienteret om status for projektet i august 2025 og i februar 2026. Projektet er nu afsluttet, og med denne sag orienteres udvalget om projektets resultater. 

Chefkonsulent, Gunver Heidemann Olsgaard, holder et oplæg på mødet i miljø- og klimaudvaget.

SAGSFREMSTILLING

Ifølge forsyningsselskabet HOFOR er der risiko for mangel på drikkevand i hovedstadsområdet fra 2040. Derfor er effektiv grundvandsvandsbeskyttelse i et tæt samarbejde mellem region, kommuner og vandforsyninger essentiel, hvis fremtidens drikkevand skal sikres. Et tidligere regionalt udviklingsprojekt har vist, at der findes en uudnyttet grundvandsressource i Nordsjælland. Hvis det er muligt at indvinde vand herfra, vil det – alt andet lige – være med til at mindske presset på den samlede grundvandsressource i regionen.

Projektet ”Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland” blev igangsat med henblik på at opfylde tre overordnede målsætninger:

• at undersøge potentialet i den identificerede uudnyttede grundvandsressource
• at redegøre for tværgående samarbejder i vandforsyningssektoren i Nordsjælland samt
• at udpege konkrete grundvandsbeskyttende indsatser, der kan integreres i de grønne treparters arealomlægningsarbejde. 

Resultaterne af projektet (inkl. film om hvidbogen - se nedenfor) kan findes på regionens hjemmeside: https://www.regionh.dk/klima-og-miljoe/jordforurening/projekter/Sider/Fremtidssikret-grundvandsbeskyttelse-i-Nordsjaelland.aspx

Projektet er gennemført i et samarbejde mellem Region Hovedstaden, Hillerød Kommune (projektleder), Halsnæs, Gribskov og Helsingør kommuner og vandforsyningerne i kommunerne. Øvrige involverede parter er DTU Sustain, HOFOR, DN og Miljøstyrelsen.

Projektets resultater

Projektet har leveret en række resultater, som adresserer aktuelle udfordringer med at sikre fremtidens drikkevandsforsyning inden for alle tre af projektets målsætninger. Det fremgår af en ekstern evaluering af projektet (se vedlagte bilag 1). Evalueringen slår desuden fast, at projektets formål og rationale er relevant i lyset af stigende pres på grundvandsressourcerne som følge af forurening, klimaforandringer, befolkningstilvækst og øget vandforbrug. Bl.a. vurderes projektets fokus på tværgående samarbejder og koordinering som væsentligt i forhold til behovet for mere helhedsorienteret forvaltning af grundvandsressourcen.

Administrationen vurderer på den baggrund, at projektet overordnet vil medvirke til mere samarbejde på tværs af kommuner, forsyninger og andre relevante aktører samt mere effektiv grundvandsbeskyttelse og dermed mindre pres på drikkevandsressourcerne i Region Hovedstaden.

Konkrete leverancer

Projektet har vist, at der er potentiale for indvinding af drikkevand fra de tidligere identificerede grundvandsressourcer, og at den potentielle indvindingsmængde svarer til mellem 700-3.300 familiers årlige drikkevandsforbrug.

Der er udarbejdet en håndbog for etablering af nye indvindinger. Håndbogen indeholder en systematisk gennemgang af processen fra opstart, boringsplacering, myndighedstilladelser og udførelse af boringen. Danske Vandværker har publiceret håndbogen på deres hjemmeside.

Projektet har redegjort for tværgående samarbejder mellem vandforsyninger, kommuner og region i Nordsjælland. Administrationen vurderer, at redegørelsen udgør et godt baggrundsmateriale for fremtidige projekter med især mindre vandforsyninger, men at rapportens konklusioner ikke bør generaliseres for meget, da de visse steder hviler på et spinkelt grundlag, f.eks. på udtalelse fra en enkelt vandforsyning eller kommune.   

Endelig er der produceret en hvidbog ”Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Grøn Trepart” med tilhørende interviewfilm. I hvidbogen og i filmen giver HOFOR, Danske Vandværker, DANVA, Økologisk Landsforening, Dansk Industri, Naturstyrelsen, DTU Sustain, Danske Regioner og Københavns Universitet hver deres anbefalinger til, hvordan grundvandsbeskyttelse kan tænkes ind i den grønne trepart. Hvidbogen blev i foråret 2026 sendt til landets 23 lokale grønne treparter med tilbud om en mundtlig fremlæggelse af anbefalingerne i bogen. Det medførte stor efterspørgsel efter præsentation på lokale trepartsmøder rundt omkring i landet. Efterfølgende er interviewfilmen sendt til de lokale treparter, så de kan orientere sig om hvidbogens anbefalinger efter projektet nu er slut. Administrationen vurderer, at indholdet og timingen i udgivelsen af hvidbogen i foråret 2026 ikke kunne være bedre, da den ramte et tomrum, der sammen med et markant øget fokus på rent drikkevand fra nationalt hold var med til at øge relevansen og efterspørgslen på hvidbogens konklusioner.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget afrapportering af det regionale udviklingsprojekt ”Fremtidssikret grundvandsbeskyttelse i Nordsjælland” til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Gitte Ellehave Schultz

JOURNALNUMMER

22047183

Bilag

Bilag 1: Evalueringsrapport

4. Orienteringssag: "Et fælles ansvar" - Regionernes arbejde med jordforurening

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om regionernes fælles publikation om arbejdet med jordforurening "Et fælles ansvar" til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Miljø- og klimaudvalgets møde den 3. juni 2026:

Sagen blev udsat.

Christine Dal (V) og Randi Mondorf (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionerne har ansvaret for den offentlige indsats over for jordforurening, der kan udgøre en risiko for borgernes sundhed, drikkevandet og vandmiljøet, hvis det ikke er muligt at stille forureneren til ansvar. Hvert år udgiver regionerne en fælles publikation (vedlagt som bilag 1) med Danske Regioner som afsender. Publikationen beskriver med tekst, nøgletal og figurer regionernes arbejde med jordforurening og den indsats, der er udført i det forgangne år. Publikationen indeholder også en række cases, som viser bredden i opgaverne, ligesom den – og den tilhørende digitale platform (www.jordforureninger.dk) – er et led i regionernes fælles arbejde med at synliggøre indsatsen på jordforureningsområdet. Med denne sag orienteres udvalget om dette års publikation.

SAGSFREMSTILLING

Publikationen hedder i år ”Et fælles ansvar”. Titlen afspejler, at beskyttelse af vores sundhed og drikkevand kan ikke løftes af én aktør alene. Det kræver et tæt samarbejde mellem myndigheder, vandværker og andre aktører at beskytte grundvandet og dermed drikkevandet.

Det kan være svært at afgøre, om en forurening stammer fra en konkret kilde, som regionerne har ansvaret for at håndtere, hvis det ikke er muligt at stille forureneren til ansvar. Eller om der er tale om forureninger, som skal reguleres af staten og kommunerne.

Den 25 år gamle jordforureningslov rammer ikke helt den virkelighed, vi står med i dag. Det er til tider vanskeligt at finde klare svar på, hvordan de nye og mere komplekse forureningstyper skal håndteres, og hvem der har ansvaret for at håndtere problemet: Om kommunen eller staten kan give et påbud til forureneren, eller om forureningen havner på regionens bord som en herreløs forurening.

Jordforurening er derfor ikke kun et historisk problem. Det er en udfordring, hvor fortidens synder, nutidens aktiviteter og fremtidens løsninger smelter sammen. Og derfor er det helt centralt, at forurening fra fortidens synder bliver håndteret samtidig med, at en tidssvarende lovgivning skal forhindre nye forureninger i at opstå. For hvis ikke begge dele prioriteres, risikerer vi, at nye forureninger fortsat vil opstå og true både mennesker, miljø og drikkevand.

I år indeholder publikationen kapitler om beskyttelse af grundvand, byggeri på forurenede grunde og flytning af jord, generationsforureninger, PFAS, økonomi og en række nøgletal for 2025. I det følgende gives korte nedslag fra dele af publikationen.

Beskyttelse af grundvandet

I Danmark finder vandværkerne pesticider i mere end hver anden af de undersøgte drikkevands-boringer. Nogle steder kan vandet blandes op, så det overholder grænseværdierne, andre steder er det nødvendigt at rense, inden vandet sendes ud til forbrugerne.

Regionerne har ansvaret for gamle punktkilder med pesticider som for eksempel spild på vaskepladser. Imidlertid viser erfaringerne fra de hundredvis af pesticidundersøgelser, som regionerne har udført, at det ikke kun er lokale punktkilder, der udgør en risiko for vandværkerne. Den nyeste viden peger på, at landbrugets sprøjtning med pesticider over større områder er kilde til markant flere pesticider i grundvandet end tidligere antaget. Disse forureningskilder, som ikke er konkrete punktkilder, reguleres af staten og kommunerne, og forurening med pesticider i grundvandet skal derfor løses i et tæt samarbejde mellem alle myndigheder og vandværker.

Pesticider er ikke de eneste stoffer, der kan forurene grundvandet. Regionerne har fortsat en stor opgave med at undersøge og håndtere risikoen fra gamle industriforureninger med klorerede stoffer og PFAS, som også truer grundvand, mennesker og miljø. I dag har regionerne kortlagt 41.500 forurenede og muligt forurenede grunde, og der kommer hele tiden nye til.

Byggeri på forurenede grunde og flytning af jord

Selvom der er restriktioner på kortlagte grunde, kan de stadig anvendes til mange formål. Især i byområder er de kortlagte grunde attraktive for bygherrer og investorer, fordi der er mangel på byggegrunde. Regionerne bidrager med viden om jordforurening til både overblik og nytænkning i udvikling af områderne. Samarbejdet mellem region, kommune og bygherre er vigtigt for, at forureningen håndteres korrekt i forbindelse med byggeriet, så miljø og sundhed sikres i de nye boligområder.

Det er kommunerne, der er myndighed i forbindelse med håndtering af jord fra bygge- og anlægsprojekter. Trods kontrol og overvågning har der de seneste år været mange historier om svindel med forurenet jord. Der kan nemlig spares rigtig mange penge, når der snydes med jordprøver, og forurenet jord deponeres på fx marker i stedet for hos en godkendt jordmodtager. Det betyder, at arealer, som ikke tidligere var forurenede, risikerer at blive det. Når forurenet jord bortskaffes på arealer, hvor den ikke hører hjemme, skal arealet kortlægges og måske endda renses op af regionen. Den situation skal undgås, og derfor er der brug for at stramme reglerne op.

I januar 2026 indgik Folketinget en bred politisk aftale om en handlingsplan for håndtering af jordflytning og bygge- og anlægsaffald. Aftalen skal gøre det nemmere at spore jorden, styrke kontrollen og skærpe straffen for ulovlig håndtering af jord.

Indsatsen mod PFAS

Regionerne har de seneste 10 år undersøgt for PFAS på grunde, hvor der har været brancher, som har anvendt PFAS. Arbejdet er intensiveret siden 2021, hvor en række borgere i Korsør fik målt forhøjet PFAS i deres blod. Årsagen var, at de havde spist kød fra kvæg, der græssede og drak vand tæt ved en brandøvelsesplads. Trods det store fokus på PFAS mangler vi fortsat viden om stofferne. På en række punkter adskiller de sig nemlig fra andre industrikemikalier. Der er mange kilder til PFAS-forurening – også diffuse kilder fra regn, støv og havskum. PFAS-stoffer har særlige egenskaber i jord og grundvand og opfører sig anderledes end mange af de andre stoffer, som regionerne undersøger og afværger.

Derfor prioriterer regionerne at opbygge mere viden om stofferne og har igangsat en række projekter om PFAS, bl.a. om rensning af PFAS-forurenet jord. I dag er det umuligt at komme af med PFAS-forurenet jord, fordi der ikke er nogle godkendte modtagere af PFAS-forurenet jord. Det er en fælles opgave at opbygge viden om PFAS-stofferne, og derfor er det ikke kun regionerne, der har igangsat initiativer på området – også andre myndigheder, miljøfirmaer, universiteter m.fl. medvirker hertil.

Publikationen vil danne baggrund for pressehistorier o.lign. fra Danske Regioner, herunder indslag på de sociale medier. Den vil også blive brugt i udvalgte historier, som regionerne i fællesskab eller hver for sig kan orientere relevante medier om.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget orienteringen om regionernes fælles publikation om arbejdet med jordforurening "Et fælles ansvar" til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Gitte Ellehave Schultz

JOURNALNUMMER

20029707

Bilag

Bilag 1: Et fælles ansvar

5. Orienteringssag: Status på overgang fra engangs- til flergangsartikler og øvrige grønne initiativer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage status på overgang fra engangs- til flergangsartikler og øvrige grønne initiativer til efterretning.

BAGGRUND

I Region Hovedstaden bliver der hvert år anvendt en større mængde engangsartikler, primært medicinske engangsartikler. De bliver anvendt og derefter bortskaffet efter brug. Samtidig er det i Danmark pr. 1. januar 2025 blevet muligt at genbehandle og genbruge højt specialiseret medicinsk engangsudstyr. Genbehandlingen skal foretages af eksterne leverandører. Overgangen fra engangs- til flergangsartikler samt genbehandling af medicinsk engangsudstyr rummer et betydeligt CO2-reduktionspotentiale og kan desuden have en positiv effekt på kvaliteten og forsyningssikkerheden.

Miljø- og klimaudvalget blev den 21. maj 2025 orienteret om de overordnede udfordringer på området, og i forbindelse med Budgetaftalen 2026 blev der afsat midler til at tilvejebringe et struktureret fundament og beslutningsgrundlag samt pilotprojekter for bl.a. genbehandling.

Indkøbschef Jens Brøndberg og Dorte Stenbo Feldborg, sektionschef for Grønne og Innovative Indkøb, vil deltage på mødet i miljø- og klimaudvalget med et oplæg om status på mulighederne og opmærksomhedspunkterne samt øvrige initiativer for at understøtte hospitalernes grønne omstilling.

SAGSFREMSTILLING

I Grøn2030-klimaindsatserne er der et fokus på og et stigende ønske om mere omstilling af engangs- til flergangsartikler. For at få indblik i opmærksomhedspunkter og mulige løsninger er det væsentligt med inddragelse af flere fagligheder på tværs af hospitaler, logistik, indkøbsfunktioner m.fl. Desuden er der dialog mellem regionerne via de etablerede netværk, der deler viden om muligheder, barrierer og skaleringserfaring.

Flergangsløsninger kan deles op i fire kategorier:

• Artikler, som kan gensteriliseres via Den Fælles Sterilcentral
• Artikler, som vaskes lokalt på afdelingen/hospitalet
• Tekstiler, som kan vaskes internt eller via eksterne vaskerier
• Genbehandlet medicinsk engangsudstyr via ekstern leverandør (begrænset mængde)

Selvom ovenstående kategorier adskiller sig fra hinanden, peger de foreløbige erfaringer på en række fælles muligheder og udfordringer. Flergangsløsninger kan i mange tilfælde bidrage til flere samtidige gevinster. Udover et potentiale i at reducere ressourceforbrug og miljøbelastning kan flergangsløsninger understøtte kvalitet, forsyningssikkerhed og en mere robust drift. Samtidig afhænger potentialerne af, at løsningerne fungerer i den kliniske hverdag og kan integreres i de eksisterende arbejdsgange på hospitalerne. De foreløbige erfaringer viser, at overgangen fra engangs- til flergangsløsninger sjældent handler om at udskifte ét produkt med et andet. Ofte er der tale om ændringer, som berører hele værdikæden fra indkøb og logistik til klinisk anvendelse, rengøring, vask, gensterilisering eller genbehandling. En succesfuld omstilling forudsætter derfor et tæt samspil mellem kliniske miljøer, indkøb, logistik- og driftsfunktioner samt evt. eksterne samarbejdspartnere.

Region Hovedstaden arbejder pilotbaseret og tværfagligt med at afprøve og dokumentere forskellige løsninger. Formålet er at opbygge konkrete erfaringer med blandt andet kvalitet, patientsikkerhed, arbejdsgange, økonomi, forsyningssikkerhed og klimaeffekter. Erfaringerne skal bidrage til at afklare, hvor flergangsløsninger giver mening, hvilke strukturelle forudsætninger, der skal være til stede, og hvor der eventuelt er barrierer for en bredere implementering. De foreløbige erfaringer bekræfter, at omstilling er kompleks og kræver tid, ressourcer og et systemisk perspektiv. Et paradigmeskifte fra engangs- til flergangsartikler kan rumme betydelige gevinster inden for klima, kvalitet og forsyningssikkerhed men vil samtidig kunne kræve investeringer i kapacitet, logistik og flergangsudstyr, før gevinsterne kan realiseres. Nedenfor gives en overordnet status på arbejdet i de forskellige kategorier. 

Artikler som kan gensteriliseres via Den Fælles Sterilcentral

Administrationen har gennemført en kortlægning af relevante produktområder. Med en datadrevet tilgang og inddragelse af kliniske perspektiver er der udpeget et pilotprojekt vedrørende sutursæt, hvor Bispebjerg Hospital, Den Fælles Sterilcentral og Koncernindkøb samarbejder om at opbygge erfaringer med anvendelsen af flergangsløsninger. Den Fælles Sterilcentral har fundet kapacitet til at understøtte pilotprojektet inden for de eksisterende rammer. Pilotprojektet er igangsat og bidrager med erfaringer om blandt andet arbejdsgange, logistik, kvalitet, patientsikkerhed, forsyningssikkerhed, økonomi og klimaeffekter.

Såfremt der på sigt ønskes en skalering og øget omstilling til gensteriliserbare flergangsartikler, vil det forudsætte investeringer i flergangsartikler og yderligere steriliseringskapacitet samt afklaring af en langsigtet model for drift og finansiering. Den Fælles Sterilcentral arbejder med at afdække mulighederne for kapacitetsudvidelse. Arbejdet med ovennævnte pilotprojekt indgår som en del af Grøn2030-klimaindsats #14 om klimaomstilling for den akutte behandling, som Bispebjerg Hospital er involveret i.

Artikler som kan vaskes lokalt på afdelingen/hospitalet

Administrationen identificerer løbende relevante produktområder gennem analyser af Koncernindkøbs kontraktportefølje, dialog med hospitalerne i forbindelse med behov og udbud samt den kliniknære dialog i regi af Grøn2030-programmet. Den grønne håndbog indeholder flere indsatser, hvor engangsartikler kan erstattes af ikke-sterile vaskbare flergangsløsninger. Mulighederne afhænger imidlertid i høj grad af lokale driftsmæssige forudsætninger som vaske- og tørrekapacitet, logistik, arbejdsgange, bemanding og organisering. Konkret er der dialog med Rigshospitalet om at kortlægge eksisterende vaske- og tørrekapacitet samt tilhørende arbejdsgange og logistik for at skabe et mere datadrevet grundlag for vurdering af flergangsløsninger.

Erfaringerne peger på, at projekter ikke nødvendigvis kan overføres direkte mellem hospitaler, men giver vigtig data- og erfaringsbaseret viden om barrierer, forudsætninger og systemafhængigheder. Samtidig er der behov for væsentlig viden om vaskekapaciteten på tværs af regionens hospitaler for at vurdere mulighederne for skalering. Denne viden skal kvalificere, om løsninger bedst etableres lokalt, understøttes gennem fælles tilgange eller på nogle områder kræver mere centraliserede løsninger.

Tekstiler som kan vaskes internt eller via eksterne vaskerier

På tekstilområdet arbejdes der med overgang fra engangs- til flergangstekstiler, reduktion af unødigt forbrug og optimering af det eksisterende flergangssystem. Arbejdet er tæt koblet til klinikken og Koncernindkøbs udbudsarbejde samt fokusområder med drifts- og logistikenheder både internt og eksternt. Den kliniknære tilgang er central, da løsninger og pilotafprøvninger skal tage afsæt i konkrete behov og arbejdsgange og samtidig fungere i et komplekst system af sortimenter, vask, logistik, kapacitet og økonomi. Der arbejdes bl.a. med flergangsløsninger til operationsområdet og løftesejl, hvor sortimentskompleksitet, kvalitet, afprøvninger, produktkrav, hygiejne og logistik mm. indgår som væsentligt fokus. Samtidig arbejdes der med innovationsklausuler i kommende relevante udbud, som kan understøtte en løbende udvikling i tættere samarbejde med leverandører. Udviklingen koordineres på tværs af klinik, drift og indkøb, så produkter, arbejdsgange og den omkringliggende infrastruktur kan udvikles i sammenhæng.

Det nyligt godkendte TRACE-projekt PaX (Patientwear Next: Circular Systems for Hospitals), finansieret af Innovationsfonden og med deltagelse af Region Hovedstaden, bygger videre på dette arbejde. Med patienttøj og fladvarer som fokusområder samler projektets aktører på tværs af værdikæden og bidrager med systemkortlægning, barriereafdækning og afprøvning af proof of concepts, der kan understøtte udvikling og skalering af cirkulære løsninger på tekstilområdet.

Genbehandlet medicinsk engangsudstyr via ekstern leverandør

Der er skabt et overblik over det medicinske engangsudstyr, som Region Hovedstaden anvender i dag, og som ekstern leverandør kan genbehandle. Det er en begrænset mængde produkter, og det er ikke et stort potentiale, men regionen har løbende dialog med den eksterne leverandør, der har fokus på at udvide sortimentet, men det kræver, at det genbehandlede produkt kan blive CE-mærket.

For nuværende er det to kliniske områder, hvor der er dialog både med kliniske repræsentanter og ekstern leverandør. Det har vist sig, at der er flere forhold der gør, at der endnu ikke er erfaring med brugen af genbehandlet medicinsk udstyr. På det ene område er en væsentlig opmærksomhed på de kontraktuelle elementer og klinikkens behov i forhold til kompleks behandling. Der pågår fortsat dialog for at afklare muligheder, fremtidige muligheder i kommende udbud og dertil en nysgerrighed på salg. På det andet område har en nylig udvidelse af ekstern leverandørs sortiment skabt en mulighed for afprøvning, men der pågår dialog ift. muligheder, setup, logistik mm. Koncernindkøb og klinikere har fokus på at inddrage viden fra den eksterne leverandør og eksterne brugere, der har erfaring for at afklare, om der er løsninger på de identificerede barrierer. Regionen har dialog med bl.a. Region Midtjylland, som ligeledes arbejder med dette område.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget status for overgang fra engangs- til flergangsartikler til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Jens Buch Nielsen/Jens Brøndberg

JOURNALNUMMER

26067961

6. Orienteringssag: Grønne patientforløb inden for nyresygdomme

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage orienteringen om udmøntning af budgetmidler til projektet Grønne patientforløb inden for nyresygdomme til efterretning.

BAGGRUND

Med budget for 2026 blev der afsat 0,2 mio. kr. til pilotprojektet ”Grønne patientforløb inden for nyresygdomme”. Ifølge budgetaftalen 2026 skal beløbet understøtte projektet i at måle og synliggøre de grønne effekter ved forebyggelse, prioritering og omstilling af behandlinger af nyresygdomme. Initiativet er et af de fem prioriterede budgetinitiativer, som miljø- og klimaudvalget spillede ind i budgetprocessen.

I denne sag gives en status på udmøntningen af budgetmidlerne til partnerskabet mellem Herlev-Gentofte Hospital og AstraZeneca om CO2-reduktionspotentialer i nyrepatienters forløb. Sagen kan ses i sammenhæng med, at der i juni 2026 under Grøn2030-programmet er opstartet en ny klimaindsats #25H om nyresygdomme med Herlev-Gentofte Hospital som frontløber samt Nordsjællands Hospital og Rigshospitalet som makkere.

SAGSFREMSTILLING

Grønne patientforløb inden for nyresygdomme er særlig interessant i forhold til grøn omstilling grundet den store udledning af CO2 fra især den gruppe af patienter, der er i dialyse. Dialysepatienterne udgør kun omtrent 10 procent af den samlede patientgruppe med nyresygdomme, men står for ca. 83 procent af CO2-udledningen (ca. 10.300 tons årligt, inklusiv et stort forbrug af energi og vand).

Med den politiske opbakning til pilotprojektet ”Grønne patientforløb inden for nyresygdomme” har Herlev-Gentofte Hospital og AstraZeneca opstartet partnerskabet ”Den Grønne Nyrepatient”, hvor forebyggelse og tidlig diagnosticering af nyrepatienter er i fokus. Når nyrepatienter diagnosticeres hurtigt, gavner det både klima og den enkelte patient. Forebyggelsen rækker ind i primærsektoren, som langt de fleste patienter møder først. Ved at inddrage primærsektoren er det målet sammen at finde nye og bedre måder til tidligt at diagnosticere patienterne på. 

Partnerskabet har til formål at:

• kortlægge CO2-udledningen på tværs af det samlede patientforløb for kronisk nyresygdom - fra almen praksis til dialyse - på tværs af sektorer og budgetansvarsområder
• skabe et datadrevet grundlag for, hvordan et grønt nyreforløb kan se ud i en dansk kontekst
• udvikle anbefalinger, der potentielt kan inspirere andre sygdomsområder til at gennemgå patientforløb og arbejde med forebyggelse
• omsætte konkrete erfaringer og dele partnerskabets resultater med sundhedsprofessionelle, praksissektoren og regioner.

Til at udbrede budskabet og fremme samarbejdet om tidlig opsporing planlægges et større symposium i 2027 for læger fra både hospitaler, praktiserende læger, patientforeninger og andre relevante interessenter. Symposiet vil samle ca. 250 personer med eventuel mulighed for yderligere deltagere via Teams. Temaerne på symposiet er listet nedenfor og vil afspejle partnerskabet Den Grønne Nyrepatient i forlængelse af både sundhedsreform og det nære sundhedsvæsen:

• Forebyggelse i primær-, sekundær- og tertiærsektor
• Fælles forskning til gavn for nyrepatienterne og miljøet
• Patientens stemme
• Samarbejde med "Sustainable Healthcare Coalition" (britisk sammenslutning af offentlige og private aktører inden for sundhed) og deres koncept om ”Care Pathways”, hvor grøn omstilling integreres i behandlinger, og hvor der identificeres ”huller” og hotspots i klinisk praksis, så det bliver mere klart, hvor der bør arbejdes med CO2-reduktion. 

Målet er blandt andet at skabe et netværk på tværs af almen praksis og hospitalerne, der kan understøtte det fortsatte arbejde med tidlig opsporing og have forebyggelse i fokus. Midlerne anvendes også til frikøb af ressourcer til at forestå udvikling, afholdelse og efterfølgende opfølgning på symposiet, da erfaring fra lignende projekter viser, at det er gavnligt for fremdriften at dedikere medarbejdere specifikt til projekterne.

Baggrund for fokus på nyrepatienter

Nyrepatienter inddeles i stadier fra 1-5 afhængig af deres sygdomsprogression, hvor stadie 5 er dialysepatienter. For mange patienter udvikler sygdommen sig langsomt, og i tidlige stadier kan den håndteres med monitorering, medicinsk behandling og kontrol af risikofaktorer.

Selvom CO2 kan spares på mange måder i behandlingen af patienter med nyresygdomme, fx ved at skifte til grønnere apparater til dialyse, ved at have større fokus på hjemmebehandling og ved at bruge grønnere strøm, så kan der særligt hentes store besparelser på CO2, når forebyggelse tages med i arbejdet. Hvis de kroniske nyrepatienter diagnosticeres i tide, vil mange kunne undgå dialysebehandling, hvilket er til gavn for klimaet - og især er til fordel for patienten. Dialysepatienter kræver ofte flere ugentlige behandlinger af timers varighed. 

Koblingen mellem sygdomsprogression og stigende ressourceforbrug gør nyreområdet særligt relevant i en grøn omstillingskontekst. 

Klimaindsats #25H Nyresygdomme

Klimaindsatsen om nyresygdomme på tværs af Region Hovedstadens hospitaler havde officielt opstartsmøde den 22. juni 2026, men der arbejdes allerede på tiltag inden for området, herunder Vælg Klogt-anbefalinger og patientforløb under Fremtidens Ambulatorium. Derudover har afdelingen på Herlev-Gentofte Hospital arbejdet med at undgå overbehandling og reducere aktiviteter og forbrug. Konkret arbejdes der blandt andet med reduktion i procedurepakker og blodprøvepakker, virtuelle konsultationer samt at kortlægge og reducere eventuelt medicin- og materialespild. 

Klimaindsatsen kører uafhængigt af samarbejdet med AstraZeneca med gensidig inspiration, hvor det er muligt.  

Data og metode 

Estimering af CO2-emissionerne i de forskellige stadier af nyrepatientforløbene er foretaget for danske patienter i samspil med nefrologer og eksperter i grønne sundhedsdata. Patientforløbene vil indeholde den samlede ”patientrejse” og inkludere CO2-udledning for konsultationer, indlæggelser, dialyse, transport, energiforbrug og affald. 

Den estimerede CO2-udledning er beregnet af eksterne konsulenter med inddragelse af regionens miljødataeksperter. Metoden er retningsgivende for patienter i nyreforløb, og for at den kan anvendes generisk for andre patientforløb, og resultaterne kan indgå i regionens grønne afrapportering, er det nødvendigt at etablere et tilpasset metode-setup med datapunkter for de konkrete patientflows i andre specialer. De eksterne konsulenters konklusion giver en valid og tydelig indikation af, hvor det er bedst at sætte ind med forebyggelse, som har stort potentiale for at reducere CO2-udledning.

I regi af Grøn2030 og Fremtidens Ambulatorium arbejdes der på nuværende tidspunkt på lignende vis med at analysere patientforløb i flere forskellige patientgrupper, herunder stofskifte, lungesygdomme, gynækologi/obstetrik og mave-tarm-sygdomme.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager miljø- og klimaudvalget orientering om udmøntning af budgetmidler til projektet Grønne patientforløb inden for nyresygdomme til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Marie Kruse/Lone Rasmussen Otte

JOURNALNUMMER

26059216

7. Orienteringssag: Afrapportering af Energiplan 2025

INDSTILLING

Administrationen indstiller til miljø- og klimaudvalget:

• at tage afrapporteringen af Energiplan 2025 til efterretning.

BAGGRUND

Energiplan 2025 (vedlagt i bilag 1) blev vedtaget i 2015 som den strategiske ramme for regionens arbejde med energieffektivisering og vedvarende energi. Indsatsen i planen omfatter blandt andet energirenovering og optimering af bygninger og tekniske installationer, herunder ventilation, belysning, varme- og køleanlæg samt styring og regulering. Herudover omfatter indsatsen etablering af vedvarende energiløsninger.

Med denne sag orienteres miljø- og klimaudvalget om afrapporteringen på målopfyldelsen af Energiplan 2025. 

Vicedirektør Lillian Rasch Madsen og energichef Søren Hansen deltager i mødet i miljø- og klimaudvalget for at besvare eventuelle spørgsmål.

SAGSFREMSTILLING

Afrapporteringen viser, at Energiplan 2025 samlet set har leveret væsentlige klimamæssige resultater. Den er baseret på regionens klimaregnskaber, energidata fra bygningsdriften samt registrerede projektdata, og planen opstiller tre mål for energiområdet frem mod 2025:

• Reduktion i regionens CO₂-udledning med 60 procent i forhold til 2013.
• Reduktion i regionens energiforbrug på 74.000 MWh sammenlignet med 2013.
• En økonomisk besparelse på regionens udgifter til energi på 97 mio. kr. sammenlignet med 2013.

CO₂-reduktionsmålet, som er det overordnede mål for planens samlede klimamæssige effekt, er opfyldt og overgået. Målet for energibesparelser er tæt på at være opfyldt, mens målet for økonomiske besparelser ikke er indfriet inden for planperioden.

Afrapporteringen på energiplanens tre mål er baseret på både gennemførte og påbegyndte projekter, og effekterne opgøres årligt. De forventede økonomiske og energimæssige gevinster ved de identificerede projekter er også opgjort, da de viser potentialet ved at fortsætte arbejdet med energieffektiviseringer.

Under Energiplan 2025 gennemføres der energiprojekter, som kan opdeles i tre kategorier:
- Gennemførte projekter med dokumenterede besparelser.
- Påbegyndte projekter under implementering.
- Identificerede projekter, som på baggrund af analyser vurderes rentable, men som endnu ikke er besluttet eller igangsat.

Energiprojekterne finansieres gennem leasingrammer på samlet 945 mio. kr., og de beregnede energibesparelser anvendes til at finansiere leasingudgifterne.

Målopfyldelse for CO₂-reduktion

•    Mål: 60 procents reduktion i forhold til 2013, svarende til en reduktion fra 113.126 ton CO₂ til 45.250 ton CO₂.
•    Resultat: 73 procents reduktion svarende til en reduktion på 83.008 ton CO₂ fra 113.126 ton CO₂ i 2013 til 30.118 ton CO₂ i 2025

Konklusion: Målet er opfyldt med en merreduktion på 13 procentpoint.

CO₂-reduktionen inkluderer både effekten af regionens egne projekter og af samfundets omlægning til grønnere energikilder. 

Målopfyldelse for energireduktioner

•    Mål: Reduktion i energiforbrug på 74.000 MWh sammenlignet med 2013.
•    Resultat: 72.597 MWh spares årligt ved gennemførte og påbegyndte projekter ved udløb af planperioden.

Konklusion: Målet er næsten opfyldt. Og det bemærkes, at regionens bygningsmasse i samme periode er udvidet betydeligt.

Målopfyldelse for økonomiske besparelser

•    Mål: Reduktion på 97 mio. kr. 
•    Resultat: 54,6 mio. kr. er sparet årligt med de gennemførte og påbegynde projekter ved udløb af planperioden.

Konklusion: Målet er ikke fuldt opfyldt inden for planperioden. 

Forud for hvert projekt beregnes den forventede energibesparelse. Derefter beregnes, om de forventede økonomiske besparelser herved er tilstrækkelig til, at de kan dække udgifterne inden tilbagebetalingstiden for leasingaftalen ophører. Den forventede økonomiske besparelse beregnes ud fra konservative energipriser, som typisk ligger under markedsniveau. Det sikrer, at de realiserede besparelser også ved udsving i energipriserne er tilstrækkelige til at dække leasingudgifterne.

Det er vanskeligt at opgøre de faktiske besparelser ved de enkelte energiprojekter. Det skyldes, at besparelserne er indtruffet på flere typer af energikilder (el, varme, mv.), der hver især har fluktuerende priser. Samtidig har aktivitetsniveauet på regionens hospitaler ændret sig i perioden. Derfor anvendes de oprindelige økonomiske beregninger til at opgøre besparelser i Energiplan 2025. Da energipriserne er steget i planperioden, vurderes de faktiske besparelser dog at være væsentligt højere end de opgjorte.

Resultatet skal også ses i lyset af, at investeringerne først blev mulige med leasingrammerne fra 2021, og at COVID-19-pandemien forsinkede udviklingen og gennemførelsen af energiprojekter. Dermed har perioden til at implementere projekterne været relativt kort. Hertil kommer, at energiprojekter gennemføres i en kompleks hospitalsdrift, hvor hensyn til patientbehandling, drift og forsyningssikkerhed påvirker arbejdet med projekterne. Erfaringerne viser, at projekterne har været mere tidskrævende at planlægge og udføre end oprindeligt forudsat. Erfaringerne indarbejdes i det videre arbejde med energiindsatser og et eventuelt kommende energiprogram.

Mulighed for yderligere besparelser

Projekterne under Energiplan 2025 finansieres af en leasingramme, som løber frem til ultimo 2026. Gennemførelsen af projekter under leasingrammen kan strække sig ind i 2027, hvis midlerne til projektet er disponeret i 2026. Administrationen tilstræber, at det beløb, som er tilbage på nuværende leasingramme, disponeres i årene 2026-2027, hvilket giver mulighed for at udføre flere af de identificerede projekter. Gennemføres alle de nuværende identificerede projekter, er der, som det fremgår af tabel 2, potentiale for økonomiske og energimæssige besparelser på yderligere 31,7 mio. kr. og 28.955 MWh om året.

Potentialet vurderes reelt set at være endnu større, da der løbende identificeres flere projekter.

Region Hovedstaden og Region Sjælland arbejder på forslag til et nyt fælles energiprogram for Region Østdanmark. Planen ventes at indeholde et forslag til en finansiering af nye energiprojekter. For at sikre kontinuitet i energiindsatsen undersøger administrationen en ny leasingramme til igangsættelse af energiprojekter i overgangsperioden frem mod et nyt energiprogram.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har miljø- og klimaudvalget taget afrapporteringen af Energiplan 2025 til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges miljø- og klimaudvalget den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

Lillian Rasch Madsen / Søren Hansen

JOURNALNUMMER

25090542

Bilag

Bilag 1: Energiplan 2025

8. Eventuelt

9. Underskriftsark

Miljø- og klimaudvalget - meddelelser

Punkter på dagsordenen

1. Meddelelse - Brøndby Kommunes beslutning i forureningssagen på Kirkebjerg Gårdhave
2. Meddelelse - PFAS i Lynge Grusgrav
3. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget i 2026

Medlemmer

• Line Ervolder
• Anja Rosengreen
• Brian Høier
• Christine Dal
• Julie Herdal
• Jørgen Johansen
• Kim Rockhill
• Kristine Kryger
• Randi Mondorf
• Tormod Olsen
• Turan Akbulut

1. Meddelelse - Brøndby Kommunes beslutning i forureningssagen på Kirkebjerg Gårdhave

Idet miljø- og klimaudvalget har efterspurgt at blive opdateret om udviklingen i sagen om Ankestyrelsens udtalelse i forureningssagen på Kirkebjerg Gårdhave i Brøndby, følger her en status for sagen. Tidligere er udvalget blevet orienteret, senest på sit møde den 3. juni 2026.

Den 22. maj 2026 udtalte Ankestyrelsen, at Brøndby Kommune har handlet i strid med jordforureningsloven, fordi kommunen ikke har fulgt regionens udtalelser og krav i forbindelse med kommunens tilladelse til at opføre boliger på en forurenet grund. Ankestyrelsen gav i den forbindelse kommunalbestyrelsen to måneder til at oplyse Ankestyrelsen, hvad tilsynets udtalelse giver kommunalbestyrelsen anledning til. Nu har kommunalbestyrelsen i Brøndby Kommune besluttet på sit møde den 19. august 2026 at anmode Ankestyrelsen om at genoptage sagen, da der efter kommunens vurdering er en række forhold, som ikke i tilstrækkelig grad har indgået i grundlaget for Ankestyrelsens vurdering. 

Administrationen har sendt Ankestyrelsens udtalelse til kommunerne i Region Hovedstaden, fordi medieomtalen af sagen i juni måned kunne give anledning til misforståelser. Brøndby Kommune sendte herefter til alle kommunerne i Region Hovedstaden en kritik af regionens håndtering af forureningssager i Brøndby og erklærede sig uenig i Ankestyrelsens vurdering af kommunens handlepligt. Brøndby Kommune opfordrede kommunerne til at sende eksempler på sager, hvor regionens behandling af tilladelser til byggeri på forurenede grunde "har fordyret, vanskeliggjort, forsinket eller umuliggjort byudviklingen".

Administrationens bemærkninger

Regionen har ingen indflydelse på byudvikling og har heller ingen beføjelser til at bestemme, om der kan opføres byggeri på en grund. Det beslutter kommunen, uanset om der er tale om en forurenet grund eller ej. Men regionen har pligt at stille krav til projekter om byggeri og ændret anvendelse på forurenede grunde. Det skal regionen gøre i sin udtalelse til den § 8-tilladelse, kommunen skal give til byggeriet efter jordforureningsloven. Kravene skal sikre, at byggeriet ikke væsentligt fordyrer eller hindrer regionens eventuelle fremtidig oprensning af forurening, der kan true grundvandet. Kravene skal også sikre, at boligerne er sundhedsmæssigt forsvarlige i forhold til risikoen fra forureningen. Derfor skal kommunen ved behandling af projektet håndtere nødvendige tiltag mod sundhedsrisici, så byggeriet ikke senere udløser behov for en offentlig indsats vedrørende indeluft finansieret af regionen. Regionens pligt til at udtale sig kan naturligvis i de projekter, der ikke lever op til kravene, opleves som både forsinkende og fordyrende.

Journalnummer

20014084

2. Meddelelse - PFAS i Lynge Grusgrav

På miljø- og klimaudvalgets møde den 22. april 2026 blev udvalget orienteret om tilsyn og håndtering af sager om ulovlig tilførsel af jord i råstofgrave. Udvalget efterspurgte en status for Lynge Grusgrav, som forelægges her.

I Lynge Grusgrav blev der i perioden 1998-2011 deponeret ca. 3 mio. tons jord uden gyldig dispensation fra forbuddet mod tilførsel af jord til råstofgrave. Region Hovedstaden har efter konstatering af ulovlig deponering af jord i grusgrav gennemført omfattende miljøtekniske undersøgelser af de deponerede jordmængder og deres påvirkning af grundvand og omgivelser. Undersøgelserne viste, at hovedparten af den deponerede jord bestod af ren eller lettere forurenet jord, og der blev ikke konstateret større sammenhængende forureningsområder. 

Monitering af forurening

På baggrund af de samlede miljømæssige undersøgelser og proportionalitetsbetragtninger besluttede regionsrådet den 22. marts 2013 at meddele en lovliggørende dispensation til jordtilførselen. Afgørelsen indebar, at den deponerede jord kunne blive liggende, samtidig med, at der blev stillet krav om løbende overvågning af grundvand samt andre risikobegrænsende foranstaltninger. Der blev derfor etableret et omfattende moniteringsprogram, der er finansieret af grundejer. Formålet har været at følge udviklingen i grundvands- og overfladevandskvaliteten omkring de deponerede jordmængder og dermed sikre, at eventuelle miljøpåvirkninger identificeres og håndteres. 

Moniteringsprogrammet har gennem årene udgjort regionens væsentligste redskab til at følge de langsigtede konsekvenser af jorddeponeringen, og der udføres fortsat monitering af forureningen fra Lynge Grusgrav. Regionen har løbende været i dialog med den ansvarlige kommune, Allerød Kommune, om moniteringen. Analyseresultaterne for overfladevandsprøverne er oversendt til kommunen, og regionen har desuden gjort kommunen opmærksom på tilstedeværelsen af to enkeltindvindingsboringer nedstrøms for grusgravsøerne. Regionen har orienteret kommunen, idet regionen alene er myndighed på dispensationen til jordtilførselen og overholdelse af dispensationens vilkår om monitering. Det er kommunen, der er den kompetente myndighed i forhold til anvendelsen af søerne til badning eller vandsportsformål og i forhold til enkeltindvinding af grundvand.

PFAS-forurening 

PFAS indgik ikke i de undersøgelser og risikovurderinger, der dannede grundlag for Regionsrådets afgørelse i 2013. PFAS blev første gang identificeret som en relevant problemstilling i Lynge Grusgrav i 2023. Der er efterfølgende dokumenteret forekomst af PFAS i både grundvand under jorddeponiet og overfladevandet i grundvandssøerne ved frivillige undersøgelser gennemført i 2024 og 2025 af grundejer. Forureningen vurderes bl.a. at være relateret til den historiske jorddeponering. På den baggrund er moniteringsprogrammet blevet udvidet med analyser for PFAS. Administrationen følger udviklingen i forureningen og vurderer løbende behovet for yderligere undersøgelser eller tiltag.

Da dele af forureningen vurderes at kunne henføres til den historiske jorddeponering, vurderes ansvaret for denne forurening som udgangspunkt at være placeret hos den tidligere grundejer. Sagen er derfor ikke omfattet af den offentlige indsats efter jordforureningsloven. 

I samme område ligger den kortlagte forureningslokalitet Lynge Losseplads umiddelbart øst for Lynge Grusgrav. Lynge Losseplads er omfattet af den offentlige indsats efter jordforureningsloven, og regionen gennemfører løbende monitering af grundvandet for at følge status på forureningen. I forbindelse med regionens seneste moniteringsrunde i 2024 blev der for første gang analyseret for PFAS, og analyserne påviste PFAS-koncentrationer over kriteriet. Der gennemføres en fornyet PFAS-monitering ved næste planlagte moniteringsrunde i 2027 med henblik på at forbedre grundlaget for vurderingen af PFAS-forureningen fra lossepladsen og dens eventuelle betydning for grundvandet i området.

Journalnummer

19088612

3. Meddelelse - Årsplan for miljø- og klimaudvalget i 2026

Årsplanen for sager til miljø- og klimaudvalgets kommende møder er vedlagt som bilag 1. Årsplanen er foreløbig, og der kan opstå behov for udskydelser eller supplering med ekstra punkter, hvilket vurderes løbende af administrationen.

Journalnummer

19035508

Bilag

Bilag 1: Årsplan for MKU 2026