Gå til hovedindhold

Møde i udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026

Udvalg Ikon
Udvalg for trafik og regional udvikling
Tidspunkt Ikon
Dato: 16-09-2026
Tid: 16:00 - 18:00
Sted

​Regionsgården, H3

Referat

​​​

Punkter på dagsordenen

  1. Godkendelse af dagsorden
  2. Beslutningssag: Fortsættelse af projektering af sporfornyelse af Hornbækbanen
  3. Orienteringssag: Afslutning af EU-projekt om forsøg med delemobilitet uden for København (GEMINI)
  4. Orienteringssag: Opfølgning på pulje til forbedringer af lokaltogstationer
  5. Beslutningssag: Udmøntning af restmidler fra pulje til uddannelse 2026
  6. Orienteringssag: Analyse af profilgymnasier og øvrige forrangstyper på regionens gymnasier
  7. Orienteringssag: Evaluering af regionsrådets opgaver vedr. årets elevfordeling og kapacitetsfastsættelse
  8. Orienteringssag: Voksenuddannelsescentrenes planer, prognoser og driftsoverenskomster
  9. Eventuelt
  10. Underskriftsark

Medlemmer

  • Marianne Frederik: Deltog
  • Sadek Al-Amood: Deltog
  • Christine Dal Thrane: Deltog
  • Erdogan Mert: Fravær
  • Erik Lund: Deltog
  • Finn Rudaizky: Fravær
  • Julie Herdal: Deltog
  • Jørgen Johansen: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Magnus Von Dreiager: Fravær
  • Nicolai Kampmann: Deltog

1. Godkendelse af dagsorden

Godkendt.

Julie Herdal (B), Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Erdogan Mert (Ø) og Marianne Frederik (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

2. Beslutningssag: Fortsættelse af projektering af sporfornyelse af Hornbækbanen

INDSTILLING

Forretningsudvalget indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at udvalget forud for stillingtagen til sagen beder administrationen om at få belyst flere muligheder for sporfornyelsen og dermed skabe et bredere beslutningsgrundlag, så der ikke er nogen scenarier, der er udelukket.

POLITISK BEHANDLING

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 16. september 2026:

Godkendt.

Julie Herdal (B), Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp) og Erdogan (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

 

Forretningsudvalgets beslutning den 8. september 2026:

Formanden fremsatte følgende ændringsforslag:

”Forretningsudvalget beslutter, at sag 10 om ”Fortsættelse af projektering af sporfornyelse af Hornbækbanen”, sendes tilbage til udvalget for trafik og regional udvikling – med henblik på at bede administrationen om at få belyst flere muligheder for sporfornyelsen, og dermed skabe et bredere beslutningsgrundlag.
Det betyder, at der ikke er nogen scenarier, der er udelukket:”

Ændringsforslaget blev vedtaget enstemmigt.

Leila Lindén (A) deltog ikke i sagens behandling.
 

Udvalget for trafik og regional udviklings beslutning den 3. juni 2026:
Anbefalet.
Thomas Rohden (B) og Christine Dal (V) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet tog på sit møde den 16. april 2024 til efterretning, at Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne ikke kunne holdes inden for den oprindelige økonomiske ramme på 500 mio. kr., og at nye estimater betød, at den samlede fornyelsesplan forventedes at koste 1,1 mia. kr. Regionsrådet besluttede samtidig, at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen skulle udskilles fra den samlede plan og forelægges til politisk godkendelse enkeltvis efter detailprojektering og udbud af projekterne.

Der er nu udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Hornbækbanen, som medfører at prisestimatet er opjusteret med yderligere ca. 50 procent. På grund af udsigten til betydeligt forøgede anlægsomkostninger, indstilles igangsættelse af detailprojektering til politisk godkendelse, trods den tidligere beslutning om at afvente de endelige udbudsresultater.

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådet godkendte i forbindelse med budgetaftalen for 2020 en økonomisk ramme på op til 500 mio. kr. til finansiering af Fornyelsesplan 2020-2026, som skulle sikre nødvendige reinvesteringer i perioden for at kunne opretholde lokalbanedriften. Banernes infrastruktur, sporene, (ballast, sveller og skinner) har en forventet levetid på ca. 40 år, hvorefter gennemgribende renovering (sporfornyelse) er nødvendig.

Regionsrådet tog på møde den 16. april 2024 til efterretning, at planen ikke længere kunne holdes inden for den oprindelige økonomiske ramme, og at nye estimater betød, at den samlede fornyelsesplan forventedes at koste 1,1 mia. kr. Heraf forventedes sporfornyelsen af Hornbækbanen at udgøre 419 mio. kr. (2024-prisniveau). Regionsrådet godkendte samtidig, at de to fornyelsesprojekter på henholdsvis Gribskovbanen og Hornbækbanen skulle udskilles fra den samlede plan, og forelægges til politisk godkendelse enkeltvis efter detailprojektering (se bilag med beskrivelse af beslutningsproces). Se særskilt sag på samme dagsorden om status for Fornyelsesplan 2020-2026 for lokalbanerne.

Nyt økonomisk estimat

Der er nu udarbejdet en programfaserapport for sporfornyelsen af Hornbækbanen, som indeholder opdaterede prisestimater og tekniske specifikationer, som danner grundlaget for den efterfølgende detailprojektering og udbudsproces.

Hornbækbanens spor har en gennemsnitsalder på over 40 år, og fornyelse er derfor påkrævet, hvis der også fremadrettet skal kunne køre den trafik, som regionsrådet har bestilt.

På baggrund af programfaserapporten estimeres omkostningerne til sporfornyelsen nu at udgøre 615 mio. kr. Det opjusterede estimat skyldes bl.a. markedsudviklingen, øgede miljøkrav og en høj kompleksitet, herunder håndtering af store jordmængder, som er blevet klarlagt i udarbejdelsen af programfaserapporten. Det tidligere estimat var baseret på opregning af enhedspriser fra andre sporfornyelsesprojekter.

Næste fase af projektet er detailprojektering og efterfølgende entreprenørudbud af sporfornyelsen, hvorefter den endelige anlægsomkostning kendes. Lokaltog vurderer, at omkostningerne til denne fase udgør ca. 50 mio. kr. (inkl. 10 pct. risikotillæg) af den samlede anlægsomkostning på forventet 615 mio. kr.

Behov for fornyet politisk godkendelse

På grund af udsigten til betydeligt forøgede anlægsomkostninger, indstilles igangsættelse af detailprojektering til politisk godkendelse, trods den tidligere beslutning om at afvente de endelige udbudsresultater. Af hensyn til det fortsatte arbejde og Lokaltogs aftaler med de nuværende rådgivere, bør beslutning om at fortsætte projekteringen træffes hurtigst muligt.

Udgifterne til detailprojektering er ikke påvirket af programfaserapportens analyser. Detailprojekteringsfasen indebærer bl.a. yderligere tekniske undersøgelser, lovpligtig miljøkonsekvensvurdering (MKV), indhentelse af plan- og myndighedstilladelser samt midlertidige arealerhvervelser, og forventes at være afsluttet medio 2028, hvorefter et endeligt anlægsbudget kan godkendes af regionsrådet.

Udgifter til sporfornyelsen af Hornbækbanen indgår i Region Hovedstadens budget 2026-2029 under rammen til kollektiv trafik med årlige låneydelser svarende til et samlet låneoptag på 419 mio. kr. og afbetaling ud fra gældende renteniveau og låneperiode. Detailprojekteringen af projektet rummes således i det gældende budget, men der må forventes behov for yderligere finansiering til at gennemføre selve sporfornyelsen, hvis denne godkendes af regionsrådet for Region Østdanmark efter gennemført udbud medio 2028. Da der er udsigt til en betydelig forøgelse af anlægsudgifterne, forelægges sagen til politisk godkendelse forud for detailprojekteringsfasen, da udgifterne forbundet med projektering vil være tabt, hvis der ikke efterfølgende findes finansiering til selve sporfornyelsen.

En godkendelse af det fortsatte projekt er en forudsætning for, at der kan træffes endelig beslutning om sporfornyelse af Hornbækbanen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen vil administrationen undersøge flere muligheder for sporfornyelsen inden der træffes beslutning om detailprojekering og udbud af entreprenøropgaven vedrørende sporfornyelse af Hornbækbanen.

ØKONOMI

Godkendelse af sagens indstilling medfører ikke behov for yderligere finansiering.

I budgettet for Kollektiv Trafik under Regional Udvikling i Region Hovedstaden indgår forventet afdrag på til sporfornyelsen af Hornbækbanen på op til 419 mio. kr., herunder til detailprojektering, fra 2025 og frem svarende til afdragsperioden. Projekteringsomkostningerne kan således afholdes indenfor budgettet, mens der kan blive behov for at afsætte yderligere midler i forbindelse med den endelige beslutning af sporfornyelsen.

Der må forventes behov for yderligere finansiering af den forventede fordyrelse, hvis sporfornyelsen godkendes af regionsrådet i Region Østdanmark efter endt projektering og udbud medio 2028.

Detailprojekteringen og udbud af entreprenøropgaven forventes at koste ca. 50 mio. kr. Udgiften er fortsat en del af den samlede forventede anlægsomkostning på 615 mio. kr.

Det forhøjede anlægsskøn skal ses i sammenhæng med det samlede regionale udviklingsbudget, hvor særligt udgifter til lokalbanerne forventes at være stigende.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen har været forelagt udvalget for trafik og regional udvikling den 3. juni og forretningsudvalget den 8. september 2026.

Forretningsudvalget har bedt udvalget for trafik og regional udvikling om at genbehandle sagen den 16. september 2026 forud for endelig stillingtagen i forretningsudvalget og regionsrådet.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

26043212

Bilag

Bilag 1: Beslutningsproces for sporfornyelse af Hornbækbanen

3. Orienteringssag: Afslutning af EU-projekt om forsøg med delemobilitet uden for København (GEMINI)

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at tage orienteringen om afslutning af EU-projektet om forsøg med delemobilitet uden for København (GEMINI) til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Region Hovedstaden fik i 2023 tilsagn om støtte fra EU's Horizon Europe-program på 3,6 mio. kr. til projektet GEMINI, som løber frem til udgangen af 2026. Projektet er fuldt finansiereret og understøtter udviklingen af et såkaldt living lab med test og effektvurdering af udbredelsen af delecykler og delebiler i en forstadsgeografi. Midlerne i det danske living lab er primært anvendt til at teste delemobilitet og forretningsmodeller uden for København samt til etablering af mobilitetshubs i Rudersdal Kommune med henblik på senere skalering til andre forstadskommuner. 

I denne sag orienteres der om afslutningen af projektet, og hvordan administrationen vil arbejde videre med resultaterne samt skalere den opnåede viden og erfaringer til andre dele af Region Østdanmark.

På mødet i udvalget for trafik og regional udvikling vil projektleder, Romèo Arianna, holde et oplæg om, hvordan regionen kan arbejde videre med resultaterne fra projektet.

SAGSFREMSTILLING

Region Hovedstaden har de seneste år arbejdet med delemobilitet og ønsket at undersøge, hvordan private udbydere af delemobilitet kan udvikle deres forretningsområde og nå ud til borgere og pendlere i oplandet til København. Erfaringer viser, at delebiler og delecykler styrker den kollektive transport ved at give borgerne adgang til fleksibel transport, reducere behovet for private biler og bidrage til kommunale mål om klima, sundhed, beskæftigelse og sammenhængende mobilitetstilbud.

EU Horizon-projektet GEMINI (Greening European Mobility through Cascading Innovation INItiatives) har bidraget til at styrke den kollektive trafik med delemobilitet uden for storbyerne med udgangspunkt i Rudersdal Kommune som testområde. Region Hovedstaden, Rudersdal Kommune, DTU Science Park som privat grundejer og Danmarks Tekniske Universitet har sammen med de tre private udbydere af delemobilitet, Green Mobility, Dott og Kinto, modtaget godt 10 mio. kr. i støtte fra EU til at udrulle elektriske delecykler og delebiler via mobilitetshubs (knudepunkter). Formålet har været at supplere de regionale og lokale busruter samt S-togslinjerne og generelt øge den grønne mobilitet i kommunen.

Positive resultater i forsøget bringes videre

Resultaterne fra testen, som blev gennemført fra august 2024 til august 2025, blev præsenteret som en del af projektets evaluering på mødet i udvalget for trafik og regional udvikling den 1. oktober 2025. Overordnet har projektet påvist, at delemobilitet supplerer busser og tog, idet cirka 30 procent af brugerne af delebiler og delecykler kombinerer deres daglige ture med kollektiv trafik. Det positive resultater er sidenhen blevet delt på nationale og internationale konferencer og faglige netværk - og blevet behandlet politisk i Rudersdal Kommune.

I projektet blev der som et central elemenet udviklet et design med grønne hub-skilte og tydelige markeringer på parkeringsarealer, som har vist sig at have en positiv indvirkning på brugernes adfærd, så de efterlader køretøjerne på de anviste områder. At delekøretøjerne er etableret med mobilitetshubs frem for at kunne placeres frit på alle arealer har desuden bidraget til at reducere parkeringsudfordringer og antallet af klager. Samtidig har løsningen medført flere ture, når køretøjerne er placeret ved større trafikale knudepunkter. Med andre ord bidrager en tydligere markering af hubs og klare aftaler med udbyderne af delecykler og delebiler til mere ordnede forhold end fx de udfordringer, som Københavns Kommune har oplevet denne sommer.  Denne hub-baserede tilgang har desuden gjort det nemmere både for udbyderne at relokere deres køretøjer strategisk ift, brugernes behov og adfærd.

Evalueringen viser endvidere, at delemobiliteten har givet borgerne adgang til fleksibel transport, mindsket behovet for private biler og bidraget til at indfri kommunale mål om klima, sundhed, beskæftigelse samt et mere sammenhængende mobilitetstilbud. Rudersdal Kommune har derfor valgt at fortsætte samarbejdet med udbyderne, som fortsat opererer i kommunen.

Et andet resultat af GEMINI-projektet er, at delemobilitetsoperatørerne har udviklet deres forretningsområder med fokus på udbredelsen af delebiler og særligt delecykler i forstæderne og langs Hovedstadens Letbane. Operatørerne arbejder nu videre sammen med kommunerne og regionen om at gøre deres delemobilitetstilbud permanente for borgerne og udvide dem til flere kommuner.

GEMINI som afsæt for regionens videre arbejde med delemobilitet

Med udgangspunkt i de opnåede resultater, faglige erfaringer og det styrkede europæiske netværk, har regionen opnået viden og kompetencer, der understøtter samarbejdet med kommunerne. Regionen har desuden etableret sig som en relevant og kompetent partner i forhold til nye EU-projekter, der kan styrke den regionale kollektive trafik gennem delemobilitet og nye alternative mobilitetsformer, herunder førerløse køretøjer.

I et regionalt perspektiv har administrationen gennem projektets positive resultater etableret et omfattende fagligt netværk med kommunerne, Movia og Vejdirektoratet. I dette netværk udveksles idéer og erfaringer om, hvordan den kollektive trafik kan suppleres med delemobilitet og alternative mobilitetsformer med fokus på både forstæder og landområder, hvor de offentlige mobilitetstilbud er begrænsede, og bilafhængigheden er høj.

Gennem GEMINI har regionen i samarbejde med Rudersdal Kommune i foråret 2026 udarbejdet en håndbog (se bilag 1), som er målrettet kommunerne. Håndbogen er et praktisk værktøj med det formål at understøtte kommunernes samarbejde med regionen og mobilitetsudbydere om at udbrede delemobilitet gennem en mere hub-baseret løsning og sikre et mere sammenhængende kollektivt transporttilbud på tværs af regionen og på samme tid understøtte de kommunale klimaplaner.

Administrationen vil med afsæt i EU-projektets afslutning arbejde videre med at udvikle og konsolidere et tydeligt design for mobilitetshubs som velfungerenden opsamlings- og afsætningssteder for delekøretøjer, samkørsel og andre mobilitetstilbud i forskellige skalaer med eller uden et nærliggende busstoppested eller en station. Administrationen vil derfor fortsætte arbejdet sammen med kommunerne, Vejdirektoratet m.fl. for at udvikle et mere konsolideret design, som kan udbredes til hele landet.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling taget orienteringen om afslutning af EU-projektet om forsøg med delemobilitet uden for København (GEMINI) til efterretning.

ØKONOMI

Region Hovedstaden er blevet tildelt knap 3,5 mio. kr. fra EU til driftsomkostninger og løn i projektet. Administrationen forventer, at hele rammen bliver brugt inden for projektperioden, som afsluttes ved udgangen af 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

22072120

Bilag

Bilag 1: Håndbog for delemobilitet

Bilag 2: Præsentation som vist på udvalget for trafik og regional udviklings møde den 16. september 2026 - GEMINI

4. Orienteringssag: Opfølgning på pulje til forbedringer af lokaltogstationer

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at tage status for gennemførelsen af forbedringer på lokalbanestationerne til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte på sit møde den 25. juni 2025 udmøntningen af puljen på 3 mio. kr., som blev afsat i Budget 2025, til forbedringer på lokalbanestationerne. Midlerne blev udmøntet til en række konkrete forbedringstiltag med fokus på øget tryghed, bedre ventefaciliteter og forbedret tilgængelighed. Tiltagene omfattede blandt andet forbedret belysning, opsætning af læskure og bænke samt forbedrede adgangsforhold på udvalgte stationer.

Med denne sag orienteres udvalget om status for etableringen af forbedringerne på lokalbanestationerne.

SAGSFREMSTILLING

De godkendte konkrete forbedringstiltag, som puljen blev udmøntet til, tager udgangspunkt i høringssvarene til ”Udviklingsplan for lokalbanerne i Region Hovedstaden 2026”, som kommuner, foreninger og forskellige råd har bidraget til samt Lokaltog A/S's forslag til tryghedsskabende tiltag.

Administrationen har været i dialog med Lokaltog A/S og Halsnæs Kommune. Dialogen har haft fokus på at afklare, hvordan de konkrete forslag kan gennemføres inden for de praktiske og tekniske rammer ifm. Lokalbanestationerne og jernbanedrift.

Nedenfor er en liste over tiltagene (se uddybning i bilag 1):

  • Helsinge St.: Belysning på ved perronerne og nedgange til tunnelen (gennemført i 2025)
  • Dyssekilde St.: Udskiftning af lysarmaturer på 13 eksisterende master.
  • Dronningmølle St.: Etablering af nyt venteskur med lys på stationssiden, inkl. bænke og skraldespand. Ny belysning etableres i eksisterende master. Maling af venteskur og bænke på perronen med antigraffiti.
  • Hornbæk St.: Opsætning af 2 bænke og 2 skraldespande. Ny belysning etableres i eksisterende master. Maling af de nuværende venteskure med antigraffiti.
  • Hundested Havn: Maling af det nuværende venteskur med antigraffiti.
  • Vibehus St.: Etablering af nyt venteskur med bænk og skraldespand.
  • Ølsted St.: Etablering af hegn langs banen ved trampesti.

Forbedringerne på Helsinge St. er gennemført, mens de øvrige tiltag er godkendt og igangsat i juni 2026. Administrationen er desuden i dialog med Halsnæs Kommune vedrørende anlæg af gangsti og evt. belysning. Alle tiltag forventes færdige ved udgangen af 2026. Når projekterne er gennemført, kommunikeres de enkelte stationer i relevante lokale medier. Administrationen følger fortsat løbende op på projekternes udførelse og afslutning. Eventuelle ændringer eller projektomfang håndteres inden for de afsatte økonomiske rammer, og administrationen vil orientere udvalget, hvis der opstår afvigelser.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling taget status for gennemførelsen af forbedringer på lokalbanestationerne til efterretning.

ØKONOMI

De besluttede projekter i udmøntningssagen kan gennemføres i 2026 inden for den pulje på 3 mio. kr. i overensstemmelse med udvalget beslutning. Dermed er der disponeret over det samlede beløb. Administrationen følger løbende op på økonomien og fremdriften i de enkelte projekter. Hvis der opstår retsmidler vil administrationen med udgangspunkt i hørringssvarende eller dialog med Lokaltog A/S anvende de resterende midler i overensstemmelse med udvalgets beslutning om at prioriterer bedre belysning, læskure, bænke og adgangsveje. 

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Birgitte Leolnar

JOURNALNUMMER

25016953

Bilag

Bilag 1: Forbedringstiltag på lokalbanestationer 2026

5. Beslutningssag: Udmøntning af restmidler fra pulje til uddannelse 2026

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at godkende udmøntning af 0,23 mio. kr. fra pulje til uddannelse i 2026 i det regionale udviklingsbudget til afholdelse af uddannelsespolitisk topmøde.

POLITISK BEHANDLING

Godkendt.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet har i Budget 2026 afsat 0,5 mio. kr. til pulje til uddannelse. Udvalget for trafik og regionaludvikling godkendte på sit møde den 22. april 2026 at bruge op til 0,3 mio. kr. af puljen til udarbejdelse af analyse af særlige profiler, og analysens pris er endt på 268.750 kr.

Adminstrationen foreslår med denne sag, at de resterende 0,23 mio. kr. bruges til afholdelse af uddannelsespolitisk topmøde i november 2026.

SAGSFREMSTILLING

Ifølge budgetaftalen for 2026 er pulje til uddannelse bl.a. afsat med henblik på at understøtte omlægning af uddannelelseslandskabet og oprettelsen af den ny ny erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse (epx) frem mod 2030.

Regionsrådet i Region Østdanmark skal i første kvartal 2027 godkende et forslag til et nyt uddannelseslandskab med udbud af epx, gymnasiale enkeltfag samt almen voksenuddannelse, forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning. For at fremme inddragelsen af institutioner og kommuner samt dialogen mellem institutioner og politikere invitererer Region Hovedstaden og Region Sjælland alle ungdomsuddannelser, borgmestre, kommunaldirektører, erhvervsorganisationer og det forberedende regionsråd samt afgående udvalg med uddannelse som ressortområde i de to nuværende regioner til et fælles uddannelsespolitisk topmøde for hele det kommende Region Østdanmark den 4. november 2026.

Uddannelsestopmødet afholdes i Næstved Arena, og der forventes op mod 500 deltagere. Midlerne fra puljen til uddannelse vil dække ca. 23 procent af udgifterne til topmødet, og de resterende udgifter dækkes af midler afsat i det nuværende Region Sjælland. Topmødet planlægges ligeligt imellem de to regioner.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen udmønter udvalget for trafik og regional udvikling 0,23 mio. kr. til afholdelse af uddannelsespolitisk topmøde i november 2026.

ØKONOMI

Der afsættes 0,23 mio. kr. fra pulje til uddannelse 2026 til afholdelse af Uddannelsespolitisk topmøde i november 2026. Det uddannelsespolitiske topmøde har et budget på 1 mio. kr. Midlerne fra puljen til uddannelse vil dække 23 procent af udgifterne. De resterende udgifter dækkes af midler afsat i Region Sjælland. Region Sjælland dækker en større andel, da der har været midler afsat i deres budget for 2026 specifikt til EPX og omlægning af institutionslandskabet, men der er tale om et fælles topmøde på tværs af de to regioner.

Bevillingstekniske konsekvenser:

IndstillingModtagerBeløb (mio.kr.)VarighedFinansiering
Til godkendelseTil afholdelse af uddannelsespolitisk topmøde0,23 mio. kr.2026Pulje til uddannelse i det regionale udviklingsbudget

KOMMUNIKATION

Invitation til Uddannelsespolitisk topmøde er udsendt til alle relevante parter. Ifm. topmødet vil der blive udsendt pressemeddelelse og andet relevant kommunikation i både Region Hovedstaden og Region Sjælland.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke / Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

26036665

6. Orienteringssag: Analyse af profilgymnasier og øvrige forrangstyper på regionens gymnasier

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at orienteringen om analysen af profilgymnasier og andre forrangstyper på regionens gymnasier tages til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet besluttede den 21. oktober 2025, at der skulle udarbejdes en analyse af særlige profiler på regionens gymnasier. Analysen skal give indsigt i særlige profiler på gymnasier, og hvordan disse påvirker uddannelsesdækningen bredt i regionen med et særligt fokus på at sikre ungdomsuddannelsestilbud i geografiske yderområder.

På sit møde den 4. februar 2026 besluttede udvalget for trafik og regional udvikling, at administrationen skulle udarbejde en ramme for analysen og dennes indhold til politisk godkendelse. Udvalget for trafik og regional udvikling godkendte rammesætningen (bilag 1) og finansiering af analysen på sit møde den 22. april 2026. Epinion gennemførte analysen.

Med denne sag orienteres udvalget om resultaterne af analysen (vedlagt som bilag 2).

SAGSFREMSTILLING

Regionsrådene har siden 2022 haft til opgave at behandle og fastsætte procedurer for ansøgninger om særlig profil på de gymnasiale uddannelser stx, hhx, htx eller hf. Gymnasier, der har en godkendt særlig profil, kan give forrang til ansøgere, som lever op til kriterierne for profilen, uanset elevens transporttid til skolen, og selv om de bor længere væk end lokale førsteprioritetsansøgere. Ordningen er oprindeligt tiltænkt gymnasier med en særlig musikprofil. De er sidenhen udvidet til andre særlige faglige profiler, hvor det vurderes, at det giver mening at samle elever med særlige interesser eller kompetencer. Et gymnasium med en godkendt særlig faglig profil, vurderer selv, hvorvidt profilansøgerne lever op til de profilkriterier, som skolen opstiller.

Region Hovedstaden har som den eneste region en tradition for profilgymnasier. Der er på nuværende tidspunkt 4 gymnasier med en særlig profil godkendt af regionsrådet:

  • Frederiksberg Gymnasium (Kompetent medborgerskab)
  • Rysensteen (Global Citizen Programme)
  • Niels Brock, Det internationale Gymnasium (Elite-linjen)
  • Nørre Gymnasium (Kulturprofil)

Ud over de fire profilgymnasier, som regionsrådet har godkendt, er der to profilgymnasier, som Styrelsen for Undervisning og Kvalitet tidligere har godkendt: Sankt Annæ Gymnasium (stx) i Valby og Aurehøj Gymnasium (stx) i Gentofte. Disse gymnasier har begge særlige musikprofiler, der optager ansøgere med særlige musikalske kompetencer (se detaljeret oversigt over godkendte profiler i bilag 3).

Regionsrådet kan i forbindelse med godkendelsen eller løbende fastsætte et loft over antallet af profilelever, hvis andelen af profilelever bliver så høj, at der ikke er plads til ansøgere bosat i lokalområdet, og disse ansøgere dermed får uforholdsmæssigt langt til nærmeste alternative uddannelsesudbud. Regionsrådet valgte på seneste behandling af særlige profiler den 21. oktober 2025 at begrænse profilerne på Rysensteen Gymnasium og Nørre Gymnasium til to år, hvorefter skolernes profiler skal evalueres med henblik på at vise, hvordan de bruges til at sikre en mere balanceret elevsammensætning.

Analyse af profilgymnasier og øvrige forrangstyper

Regionsrådet har bestilt en analyse, der giver indblik i, hvordan særlige profiler og andre typer forrang som eksempelvis eliteidræt, Team Danmark og studieretninger med forrang (se overblik over alle forrangstyper i bilag 4), påvirker uddannelsesdækningen og elevsammensætning. Særlige profiler er den eneste af institutionernes forrangsmuligheder, som regionsrådet kan vælge at opstille kriterier for.  

I analysen fokuseres der på udviklingen i brugen af profiler og øvrig forrang, herunder hvordan forrang hænger sammen med elevsammensætning, geografi og gymnasiernes økonomiske robusthed. Analysen er inddelt i to dele, en redegørelse for brugen af profiler og øvrig forrang i elevfordelingen fra 2023-2026 og en del, som formidler betydningen af forrang målt via scenarieanalyser. 

Resultaterne af analysen baserer sig på data fra Styrelsen for IT og Læring (STIL) og socioøkonomiske demografisk data fra Danmarks Statistik. 

Analysens hovedpointer 

Analysen giver et generelt indblik i, hvordan forrang til særlige profiler og andre typer forrang påvirker elevfordelingen i de forskellige lokalområder. Hovedkonklusionen er, at elevsammensætningen for hele elevgruppen på gymnasierne generelt ikke bliver påvirket af profilgymnasierne, men at det har betydning for de lokale ansøgere, om er der profil eller ej, da den maksimale transporttid (tærskelværdien) ændres markant.

Analysen viser, at der er en stigning i andelen af ansøgere, der optages gennem forrang. Andelen er steget fra 8,6 procent i 2023 til 9,5 procent i 2026. Udviklingen skyldes, at flere ansøgere optages med forrang til eliteidræt, Team Danmark og studieretninger med forrang, mens der er sket et fald i andelen af ansøgere, der bliver optaget på en godkendt særlig profil. For skoleåret 2026/2027 udgjorde ansøgere til særlige profiler 3,9 procent af alle ansøgere om gymnasial ungdomsuddannelse i regionen, mens ansøgere til anden forrang udgjorde 5,4 procent.

Desuden viser analysen, at ansøgere, der optages på forrang til gymnasier med særlige profiler, i højere grad er etnisk danske, har i højere grad forældre med videregående uddannelser og har i højere grad et bedre karaktergennemsnit med fra folkeskolen end de ansøgere, som profilgymnasierne optager gennem transporttidskriteriet. 

Analysen viser også, at gymnasier, der optager elever gennem forrang, generelt har en mere robust økonomi. 

Genberegning af elevfordelingen uden brug af forrang

I den anden del af analysen er der opstillet to scenarier, hvor elevfordelingen for 2025 er blevet genberegnet for at give et indblik i 1) hvordan elevfordelingen ændrer sig, hvis optaget sker uden profilforrang og 2) andre typer forrang.  

De generelle tendenser, hvis profilforrang fjernes, er, at den samlede elevgruppes socioøkonomiske baggrund ikke ville ændres gennemsnitligt på profilskolerne.Undtagelsen er Frederiksberg Gymnasium, hvor elevsammensætningen ændres betydeligt (de konkrete tal kan ses på side 27-29 i analysen, der er vedlagt i bilag 2). Desuden viser scenarieanalysen, at flere lokale ansøgere ville få plads på deres nærmeste gymnasium og profilgymnasiernes maksimale transporttid ville blive væsentligt højere. Eksempelvis ville den maksimale transporttid på både Rysensteen Gymnasium og Frederiksberg Gymnasium stige med 7 minutter ved elevfordelingen i 2025.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen har udvalget for trafik og regional udvikling taget analyse af profilgymnasier og øvrige forrangstyper på regionens gymnasier til efterretning.

KOMMUNIKATION

Resultater fra rapporten er blevet præsenteret på for gymnasiesamarbejdernes samarbejdsudvalg den 4. september 2026.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

Gymnasierne har i år haft mulighed for at indsende ansøgning om særlig profil inden den 24. august 2026. Ansøgninger om særlig profil vil blive behandlet på mødet i det forberedende udvalg for regional udvikling den 29. oktober, på det forberedende forretningsudvalg den 10. november og i det forberedende regionsråd i Region Østdanmark den 17. november 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

25083250

Bilag

Bilag 1: Ramme for analyse af særlige profiler

Bilag 2: Analyse af profilgymnasier og øvrige forrangstyper

Bilag 3: Oversigt over godkendte profiler

Bilag 4: Oversigt over forrangstyper

7. Orienteringssag: Evaluering af regionsrådets opgaver vedr. årets elevfordeling og kapacitetsfastsættelse

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  • at tage orienteringen om evaluering af regionsrådets opgaver vedr. elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser 2026 til efterretning.

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet uddelegerede en række borgernære opgaver vedrørende elevfordeling og kapacitet på de gymnasiale uddannelser til administrationen den 31. januar 2023, jf. bilag 1. Derudover uddelegerede regionsrådet den 17. juni 2025 fastsættelsen af den endelige kapacitet til administrationen. 

Denne sag præsenterer resultatet af årets elevfordeling med særligt fokus på administrationens opgaveløsning af de uddelegerede opgaver.

SAGSFREMSTILLING

Blandt de uddelegerede opgaver til administrationen på gymnasieområdet er fx at fordele de ansøgere, som ikke kan få tildelt plads af den centrale fordelingsmekanisme, som ønsker at skifte skole i maj/juni eller har søgt for sent. For at sikre pladser til disse ansøgere, må kapaciteten på skolerne tilpasses. En anden vigtig og borgernær opgave er at behandle de mange anmodninger om genoptagelse, retslige klager, aktindsigter og at yde rådgivning og vejledning til ansøgere, forældre og skoler gennem hele elevfordelingsprocessen.

Fra skoleåret 2026/27 overtog regionerne opgaven med at fastlægge kapaciteten på de gymnasiale uddannelser fra Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet. Den endelige kapacitet udgør en justering af den foreløbige kapacitet, som regionsrådet beslutter hvert efterår. Justeringen sker på baggrund af årets søgning, således at kapaciteten passer bedst muligt til det antal ansøgere, der er.

Nøgletal for elevfordeling 2026

Nøgletallene for elevfordelingen 2026 fremgår af bilag 2, men særligt kan følgende fremhæves:

  • Da ansøgningsfristen udløb 1. marts 2026 kl. 12, var der 17.007 1. prioritetsansøgere til gymnasiale ungdomsuddannelser (stx, hhx, htx, hf og pre-IB) i Region Hovedstaden. Det er det højeste antal efter, at de nuværende regler om kapacitet og elevfordeling blev indført i 2023.
  • 563 ansøgere med bopæl i Region Hovedstaden fik ikke opfyldt et af deres prioritetsønsker. Det er det laveste antal siden 2023. Prioritetsopfyldelsen har været lidt lavere på stx og hf, men højere på hhx og pre-IB. På htx har prioritetsopfyldelsen svaret til året før.
  • 47 ansøgere ønskede forrang på baggrund af handicap, hvoraf 16 fik tildelt denne forrang af administrationen. Forrangen kan udelukkende gives til ansøgers 1. eller 2. prioritet. Dette tal er på linje med antallet af ansøgere til handicapforrang i 2025 og 2023, men højere end i 2024.
  • Administrationen har i 2026 afgjort 248 genoptagelsessager. Det er flere end i 2025, men færre end 2024 og 2023. I alt fik 17 ansøgere medhold i deres genoptagelsessag, og fik derfor reserveret plads på deres 1. prioritet. Dertil har 13 ansøgere indsendt en klage, de ønskede behandlet som en retslig klage. Ingen ansøgere har fået medhold i deres retslige klage. Det er Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der træffer afgørelse af de retslige klager.

I bilag 2 findes uddybende oplysninger om elevfordelingen 2026, herunder administrationens bemærkninger og vurderinger. I bilag 3 findes de længste transporttider for ansøgere, der fik plads af den centrale fordelingsmekanisme på skoler med for mange ansøgere.

Fastsættelse af endelig kapacitet 2026

Den 24. marts 2026 blev udvalget for trafik og regional udvikling på mail orienteret om årets søgetal, og den 24. april 2026 blev de endelige kapaciteter offentliggjort. Kapacitetsfastsættelsen er nærmere beskrevet i bilag 2.

Regionsrådet havde uddelegeret fastsættelse af de endelige kapaciteter til administrationen. Gymnasiesamarbejderne drøftede årets søgetal, som viste, at der manglede et stort antal pladser på stx. Administrationen har derfor - i samarbejde med skolerne - tilvejebragt den stx-kapacitet, der er mulig i forhold til skolernes bygningskapacitet. En lang række skoler har været villige til at bidrage til at oprette pladser ud over skolens egentlige bygningsmasse for at sikre, at alle ansøgere kunne få plads i år. Dernæst har det på nogle skoler med flere uddannelser vist sig muligt at udnytte ledig kapacitet på andre uddannelser, herunder særligt htx og hhx, til stx.

Samlet set er det skolernes velvillighed overfor administrationen og fokus på at sikre plads til alle ansøgere, der har været afgørende for at løse kapacitetsudfordringerne i 2026, fordi søgningen til stx var uventet høj.

Fastsættelsen af endelig kapacitet er også sket i samarbejde med administrationen i Region Sjælland, særligt fordi det også var nødvendigt at udvide kapaciteten på skoler i Region Sjælland for at finde plads til alle ansøgere i Region Hovedstaden.

Administrationens ændringer af den foreløbige kapacitet som led i fastlæggelse af den endelige kapacitet findes i bilag 2.

Ændringer af den foreløbige kapacitet i forbindelse med fastlæggelsen af den endelige kapacitet tager afsæt i den politiske beslutning i regionsrådet, søgetal og søgemønstre, hensyn til ansøgeres 1. prioritetsopfyldelse, stram kapacitetsstyring og forhold på skolen, herunder særligt hensigtsmæssig klassedannelse (overholdelse af det fleksible klasseloft på 28 elever).

Kapacitet på skolerne til "ufordelte" ansøgere

De offentlige gymnasier er underlagt en central kapacitetsstyring, hvor Region Hovedstaden kan hæve kapaciteten ud over den fastsatte endelige kapacitet på en skole, hvis der er behov. Denne kapacitet til "ufordelte" ansøgere udgør midlertidig kapacitet. I forbindelse med fordelingen af de ansøgere, der ikke kunne få plads i den centrale fordelingsmekanisme, hævede administrationen kapaciteten med et antal midlertidige pladser på en række skoler.

Desuden kan skolernes kapacitet hæves til ansøgere, som får medhold i en genoptagelsessag eller en retslig klage, såfremt der ikke er plads på skolen. Ligeledes kan kapaciteten hæves, hvis der mangler plads til ansøgere, som har søgt efter ansøgningsfristen.

Det fremgår af bilag 2, hvilke skoler, der har fået hævet deres kapacitet til ufordelte ansøgere, i forbindelse med afgørelse af genoptagelsessager eller på grund af for sene ansøgere. 

Private gymnasier er ikke omfattet af den centrale kapacitetsfastsættelse og kan derfor frit fastsætte antallet af pladser på skolerne.

Kapacitet og elevfordeling i Region Østdanmark

Der er store forskelle i søgemønstre og kapacitet på institutionerne i Region Hovedstaden og Region Sjælland. Det betyder, at flere unge i Region Sjælland får opfyldt deres 1. prioritetsønske end i Region Hovedstaden. Det medfører, at der er langt færre genoptagelsessager i Region Sjælland, ligesom der er færre ansøgere, der ønsker at skifte skole eller ønsker vejledning. Administrationerne i de to regioner har et tæt samarbejde om kapacitet og elevfordeling, blandt andet fordi der er en sammenhæng i søgning til gymnasiale uddannelser i de to regioner, idet unge søger på kryds og tværs af regionsgrænsen. For det kommende skoleår vil opgaven blive løst samlet for Region Østdanmark. 

Administrationens vurdering

Der har også i 2026 været et stort fokus på service over for borgere i elevfordelingsprocessen, og idet reglerne for elevfordeling nu har været gældende siden 2023, er de efterhånden velkendte hos både administration, skoler, kommunale uddannelsesvejledere, ansøgere og forældre. Det har stor betydning for formidlingen, at effekten af elevfordelingsreglerne er efterprøvet over flere år.

Der sker en fortsat udvikling af de tekniske løsninger, herunder også i dialog med Styrelsen for IT og Læring om det fælles elevfordelingssystem i Optagelse.dk, og Region Hovedstaden bidrager aktivt med erfaringer hertil. 

Samarbejdet med institutionerne er fortsat stærkt og rummer både strukturelle perspektiver og konkrete løsningsorienterede dialoger. Administrationen bemærker, at ansvaret for kapacitetsfastsættelsen er blevet styrket ligesom udvikling af gymnasiesamarbejderne i hele Østdanmark, og der er en tæt dialog med institutionerne i hele den nye region om omlægningen af uddannelses- og institutionslandskabet i forbindelse med epx-reformen.

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tager udvalget for trafik og regional udvikling administrationens evaluering af regionsrådets opgaver vedr. elevfordeling og kapacitetsfastsættelse på de gymnasiale uddannelser 2026 til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

26067253

Bilag

Bilag 1: Godkendt kompetencefordelingsplan med tillæg - ny elevfordelingsmodel

Bilag 2: NOTAT - Evaluering af elevfordeling 2026

Bilag 3: Oversigt over transporttider for elevfordelingen til skoleåret 2026-27

8. Orienteringssag: Voksenuddannelsescentrenes planer, prognoser og driftsoverenskomster

INDSTILLING

Administrationen indstiller til udvalget for trafik og regional udvikling:

  1. at tage voksenuddannelsescentrenes indsendte oplysninger vedrørende planer og prognoser for FVU og OBU til efterretning. 
  2. at tage orienteringen om administrationens høringssvar vedrørende opsigelse og indgåelse af driftsoverenskomster for første halvår af 2026 til efterretning. 

POLITISK BEHANDLING

Taget til efterretning.

Magnus von Dreiager (C), Finn Rudaizky (ufp), Christine Dal (V) og Erdogan Mert (Ø) deltog ikke i behandlingen af sagen.

BAGGRUND

Regionsrådet koordinerer i samarbejde med voksenuddannelsescentrene og disses driftsoverenskomstparter årligt indsatsen for forberedende voksenundervisning (FVU) og ordblindeundervisning for voksne (OBU) i henhold til lovgivningen. Formålet er at sikre et tilstrækkeligt, varieret og tilgængeligt tilbud til alle i målgruppen.

Udover sin koordinerende rolle i forhold til udbud af undervisningen er regionsrådet også høringspart i forhold til indgåelse eller afslag på driftsoverenskomster. Administrationen har i 2026 fået uddelegeret denne kompetence.

Denne sag er en årlig orientering om voksenuddannelsescentrenes samt driftsoverenskomstparternes resultater for 2025 samt planer og prognoser for året 2026.

SAGSFREMSTILLING

Forberedende voksenundervisning (FVU) er et tilbud henvendt til personer, som er over 25 år, og som har brug for almen voksen- og efteruddannelse indenfor dansk, matematik, engelsk og IT. Ordblindeundervisning for voksne (OBU) er henvendt til personer over 25 år, som ønsker at blive bedre til at læse, stave og skrive. For personer under 25 år er den Forberedende Grunduddannelse (FGU) det primære tilbud. I bilag 1 findes en uddybning af tilbuddene.  

I Region Hovedstaden er der syv voksenuddannelsescentre, som Børne- og Undervisningsministeriet hver har tildelt et geografisk dækningsområde. Lovgivningen fastlægger, at hvert voksenuddannelsescenter skal supplere sit eget tilbud af FVU og OBU med tilbud på andre typer uddannelsesinstitutioner inden for det geografiske dækningsområde for at sikre et tilstrækkeligt og varieret udbud inden for en rimelig geografisk afstand. Det betyder, at voksenuddannelsescentrene kan indgå driftsoverenskomster med eksterne institutioner som fx FOF eller AOF for at udbyde og afholde undervisning på en anden lokation end voksenuddannelsescentrets egen lokation. Formålet med dette er, at undervisningen tilbydes geografisk tættere på de enkelte borgere. I bilag 2 ses en oversigt over de geografiske dækningsområder. Regionsrådet er høringspart ved indgåelse og afgang af driftsoverenskomster.

Udover at være høringspart er regionsrådets rolle at koordinere indsatsen med voksenuddannelsescentrene således, at der er et tilstrækkeligt og varieret udbud inden for en rimelig geografisk afstand for regionens borgere. Læs mere om regionens rolle i bilag 3, hvori indberetningerne for 2025 og prognoserne for 2026 indgår.

Voksenuddannelsescentrenes indsendte oplysninger for 2026

FVU og OBU har i marts 2026 indberettet til administrationen: 

  • at der overordnet set har været det forventede antal kursister i 2025 (bilag 3, s. 5-11)
  • at der forventes kursister på nogenlunde tilsvarende niveau i 2026 (bilag 3, s. 5-11)
  • der har været ansøgninger om nye driftsoverenskomstparter samt opsigelse af nogle af driftsoverenskomsterne (se nedenfor).

Afgang og tilgang af driftsoverenskomstparter siden 1. januar 2025

Der har været tilgang af én ny driftsoverenskomst siden 1. januar 2025:

  • VSK dansk har ansøgt om driftsoverenskomst i HF & VUC Nordsjællands dækningsområde. Regionsrådet har i høringssvar af den 7. januar 2026 vurderet, at ansøgningen bør imødekommes, da VSK dansk overtager Sprogcenter Furesøs opgave med at udbyde FVU i Furesø Kommune.

Der forventes ikke tilgang af yderligere driftsoverenskomster pr. 1. august 2026.

Desuden er der et par driftsoverenskomster, som er blevet opsagt:

  • I Vestegnen HF&VUC's dækningsområde har Triocon ikke længere driftsoverenskomst med Vestegnen HF & VUC, og AOF Center Storkøbenhavn har ikke længere OBU driftsoverenskomst.

Ansøgninger om nye driftsoverenskomster:

  • I Vestegnen HF&VUC's dækningsområde har Høje Taastrup Sprogcenter ansøgt om OBU-driftsoverenskomst. Ansøgningen har endnu ikke været behandlet i Vestegnen HF&VUC's uddannelsesudvalg, og regionsrådet er derfor endnu ikke blevet hørt. 
  • I Københavns Voksenuddannelsescenters dækningsområde har VVC - Skolen for Voksne ansøgt om FVU- og OBU-driftsoverenskomster. Disse har været været indstillet til høring i administrationen. Administrationens vurdering var i høringssvar af den 18. juni 2026, at ansøgningerne ikke bør imødekommes, da behovet for udbydere inden for Københavns Voksenuddannelsescenters geografiske dækningsområde kan dækkes af eksisterende driftsoverenskomstparter, samt at de nuværende udbyderes lokationer sikrer en rimelig geografisk afstand.

Administrationens vurdering af planer og prognoser for 2026

Administrationen vurderer, at der i de fremsendte planer og prognoser er et tilstrækkeligt varieret udbud af FVU og OBU i Region Hovedstaden, jf. indberetningerne på s. 6-12 i bilag 3. Dette baserer sig overordnet set på, at der har været det forventede antal kursister på udbuddene.

Aktiviteten på FVU og OBU har normalt en vis sammenhæng med de økonomiske konjunkturer og beskæftigelsen, hvorfor den nuværende høje beskæftigelse forventeligt må betyde færre kursister på disse uddannelsestilbud.

Administration holder fortsat øje med udviklingen i tæt samarbejde med voksenuddannelsescentrene, hvis der skulle opstå et behov for at revidere planerne for udbuddet det kommende år.

Det er endnu uklart i hvilken form FVU og OBU fortsætter efter implementeringen af den nye reform af ungdomsuddannelserne og indførelsen af epx'en (den nye erhvervs- og professionsrettet gymnasieuddannelse). Der forventes ikke at være ændringer på området før 2030, og opgaven skal løses i Region Østdanmark, hvilket sandsynligvis vil betyde nye geografiske dækningsområder (jf. bilag 2).

KONSEKVENSER

Ved tiltrædelse af indstillingen tages orienteringen om voksenuddannelsescentrenes planer og prognoser til efterretning, ligesom administrationens høringssvar vedrørende driftsoverenskomster tages til efterretning.

POLITISK BESLUTNINGSPROCES

Sagen forelægges udvalget for trafik og regional udvikling den 16. september 2026.

DIREKTØRPÅTEGNING OG KONTAKTPERSON

David Meinke/Nina Bjerre Toft

JOURNALNUMMER

26002886

Bilag

Bilag 1: Formålet med FVU og OBU

Bilag 2: VUCs geografiske dækningsområder i Region Hovedstaden

Bilag 3: Planer og prognoser for udbuddet af FVU og OBU i Region Hovedstaden 2026

9. Eventuelt

10. Underskriftsark

Udvalget for trafik og regional udvikling - meddelelser

Punkter på dagsordenen

  1. Meddelelse - Analyse af krydsningsstation ved Kvistgård Station
  2. Meddelelse - Opfølgning på lukning af billetsalg på lokalbanerne
  3. Meddelelse - Åbning af Hovedstadens Letbane
  4. Meddelelse - Resultat af udbud af buslinje 500S
  5. Meddelelse - Analyse af kørselsafgifters effekt på bustrafikken
  6. Meddelelse – Orientering fra Movia om Flextrafik
  7. Meddelelse - Årsplan for TRU 2026

Medlemmer

  • Marianne Frederik: Deltog
  • Sadek Al-Amood: Deltog
  • Christine Dal Thrane: Deltog
  • Erdogan Mert: Fravær
  • Erik Lund: Deltog
  • Finn Rudaizky: Fravær
  • Julie Herdal: Deltog
  • Jørgen Johansen: Deltog
  • Kim Rockhill: Deltog
  • Magnus Von Dreiager: Fravær
  • Nicolai Kampmann: Deltog

1. Meddelelse - Analyse af krydsningsstation ved Kvistgård Station

Regionsrådet afsatte i Budget 2026 0,5 mio. kr. til "en analyse, som undersøger muligheder og potentialer i etableringen af en ny krydsningsstation for Lille Nord ved Kvistgård". Analysen finansieres af midler afsat i puljen for mobilitet og trafik, og den forventes afsluttet ved udgangen af 2026, hvorefter den vil blive forelagt det kommende stående udvalg for regional udvikling i Region Østdanmark. Her orienteres om analysens indhold og proces.

På Lille Nord, som kører mellem Hillerød og Helsingør, kan togene i dag krydse på Fredensborg St. og Snekkersten St. (linjekort over Lille Nord er vedlagt som bilag 1). Med etablering af endnu en krydsningsstation vil mulighederne for at genoprette driften efter forsinkelser og sikre en bedre regularitet forbedres. På Kvistgård St. ligger et nedlagt krydsningsspor, hvorfor det er oplagt at undersøge muligheden for at genetablere dette. Blandt lokalbanerne i Region Østdanmark er Lille Nord den banestrækning, hvor der gives det laveste tilskud pr. passager og er samtidig den banestrækning, som har den højeste selvfinansieringsgrad.

Administrationen har på den baggrund igangsat et to-delt analysearbejde, som dels beskriver en anlægsteknisk løsning med tilhørende anlægsoverslag, dels undersøger potentialet for køreplansforbedringer efter etablering af krydsningsstation på Lille Nord.

Beskrivelse af anlægsteknisk løsning og udarbejdelse af anlægsoverslag udgør den primære del af analysen og gennemføres af ingeniør- og rådgivningskoncernen, SYSTRA. Analysen vil bl.a. beskrive sikringsteknik, sporlayout, perron- og adgangsforhold samt jordbundsforhold. Analysen vil derudover indeholde et anlægsoverslag svarende til statens principper for Ny anlægsbudgettering, NAB, Fase 1 niveau. Dermed kan analysen danne grundlag for en evt. efterfølgende politisk beslutning om, at projektet skal gå videre til en egentlig fase 2-undersøgelse med detaljeret projektering og evt. miljøkonsekvensvurdering (MKV).

Potentialet for køreplansforbedringer undersøges ved at udarbejde køreplanscenarier for driften efter ombygningen af Hillerød Station og etablering af vendespor ved Favrholm Station. Dermed beskrives det driftsmæssige potentiale ved en opgradering af Lille Nord med endnu en krydsningsmulighed. Køreplanscenarier udarbejdes i et samarbejde mellem Lokaltog og en ekstern konsulent, da der hermed er mulighed for at tage højde for flest mulige øvrige bindinger i driften vedr. materiellet og lokoførernes arbejdstid.

Journalnummer

25092700

Bilag

Bilag 1: Kort over Lille Nord

2. Meddelelse - Opfølgning på lukning af billetsalg på lokalbanerne

Regionsrådet besluttede den 5. maj 2026 at nedlægge de fem betjente billetsalg på lokalbanerne i Nordsjælland på stationerne Fredensborg, Frederiksværk, Gilleleje, Helsinge og Nærum. Udvalget for trafik og regional udvikling har i forlængelse heraf bedt om en status på denne lukning og mulighederne for alternative betjente salgssteder.

I Frederiksværk, Gilleleje og Helsinge har Movia indgået aftaler med butikker om alternative betjente salgssteder. Det er ikke lykkedes for Movia at indgå lignende aftaler med butikker omkring Fredensborg og Nærum stationer på trods af dialog med lokale butikker, og dermed kommer der ikke betjente billetsalg i Fredensborg og Nærum. Derudover er der fysisk billetsalg i 7-Eleven-kioskerne på Hillerød St. og Helsingør St., mens der er en billetautomat på S-togsperronen på Jægersborg St.

Lukningen af de betjente salgssteder medfører også lukning af toiletfaciliteterne på flere af stationerne. Det vil dog fortsat være muligt at benytte toiletterne på Fredensborg St. og Nærum St.

Journalnummer

25075139

3. Meddelelse - Åbning af Hovedstadens Letbane

Lørdag den 22. august 2026 indviede Hovedstadens Letbane strækningen mellem Rødovre Nord og Lundtofte, og letbanen kunne dermed køre på hele den samlede strækning fra Ishøj i syd til Lundtofte i nord. Åbningen blev fejret med aktiviteter på stationer langs hele strækningen og med en stor folkefest ved Gladsaxe Rådhus med taler, teater og koncerter. På åbningsdagen var det gratis at køre med letbanen, og det var der ca. 50.000 passagerer, der benyttede sig af.

Regionsrådsformanden indviede letbanestationen Herlev Hospital, inden han steg på det første officielle indvielsestog sammen med bl.a. borgmestre fra alle letbanekommunerne. 

Ved Herlev Hospital blev åbningen fejret med aktiviteter for både børn og voksne. Her blev der afholdt Bamsehospital, hvor Akuttelefonen 1813’s personale uddelte og behandlede bamser, gæsterne kunne teste deres håndhygiejne, møde regionens mobile røntgenenhed, og se en ultralydsundersøgelse af hjertet live. Der blev også delt både flag og is ud til de mange fremmødte. Arrangementet blev planlagt og afviklet i et tæt samarbejde mellem koncerncentre og hospitalsenheder, og det havde til formål at gøre borgere, besøgende, medarbejdere og øvrige brugere opmærksomme på, at letbanen nu giver nem adgang til hospitalet.

Journalnummer

25091108

4. Meddelelse - Resultat af udbud af buslinje 500S

Regionsrådet vedtog den 21. oktober 2025 at udbyde buslinje 500S på en kort etårig kontrakt, der skulle give mulighed for at afklare de juridiske muligheder for at fravælge kinesiske busser inden et nyt udbud på en længerevarende kontrakt. Buslinjen er regionens næstlængste buslinje, der kører fra Ørestad syd for København til Kokkedal i Nordsjælland over bl.a. Brøndby, Ballerup og Furesø.

Udbuddet er nu afgjort, og den eksisterende operatør fortsætter i den nye kontrakt. Dermed forventes det, at 70 procent af busdriften fortsat vil være eldrift, mens de resterende 30 procent vil være kørsel på diesel. Den nye kontrakt medfører en begrænset stigning på 0,2 procent i regionens årlige tilskudsbehov, svarende til 0,2 mio. kr.

Journalnummer

25060309

5. Meddelelse - Analyse af kørselsafgifters effekt på bustrafikken

I Movias Mobilitetsplan 2024 besluttede kommuner og regioner, at Movia skulle undersøge betydningen af en statslig indførelse af kørselsafgift for personbiler i Danmark for den kollektive bustransport på Sjælland. Pt. er der ikke truffet politisk beslutning om kørselsafgifter på personbiler, men Movia har igangsat en analyse, der skal kortlægge, hvordan kommuner, regioner og Movia kan forberede sig på en situation, hvor Folketinget vælger at indføre det.

Første halvdel af denne analyse er nu sendt til administrationen, som her giver en status på de foreløbige forventede økonomiske effekter for Region Hovedstaden. Den endelige analyse færdiggøres ultimo 2026 og indeholder anbefalinger til nødvendige tiltag for busserne i en virkelighed med kørselsafgifter. Udvalget for trafik og regional udvikling vil blive orienteret om resultaterne primo 2027.

Resultaterne af delrapporteringen fra Movia

Da busserne ofte deler vejbane med biltrafikken, vil øget biltrafik betyde længere køretid og øgede driftsomkostninger. Movia estimerer, at trængslen på vejene medfører stigende driftsudgifter for Region Hovedstaden på 7-11 procent i 2035 (basisår 2025). De øgede driftsudgifter skyldes øget køretid til busserne og færre passagerer som følge heraf. Ved indførsel af kørselsafgifter viser OTM modellens beregninger, at der bliver færre bilture, og at bussernes køretid reduceres med mellem 1 og 2 procent i 2035 i myldretiden i forhold til 2025. Movias analyse viser, at antallet af ture med bus forventes at stige med 3-12 procent i 2035. Antallet af buspassagerer ventes særligt at stige på de lange rejser, hvilket betyder, at særligt de regionale busser forventes at få flere passagerer. Det kan betyde behov for yderligere kapacitet i busserne for at sikre plads til de nye passagerer og behov for nye buslinjer på udvalgte strækninger for at sikre et kollektivt alternativ i disse rejsekorridorer.

Baggrund om analysen

Movias analyse bygger på resultaterne fra den Tværgående Mobilitetsanalyse, der er udarbejdet af Region Hovedstaden, Københavns Kommune og KKR Hovedstaden (den blev forelagt udvalget den 26. februar 2025 og kan læses her:  https://www.regionh.dk/til-fagfolk/trafik/planer-og-strategier/sider/tv%C3%A6rg%C3%A5ende-mobilitetsanalyse-for-hovedstadsomr%C3%A5det-.aspx). Den Tværgående Mobilitetsanalyse viser, at trængslen er stigende og konkluderer, at antallet af bilture forventes at stige med 8 procent fra 2025 til 2035. Stigningen i biltrafikken skyldes forventninger til befolkningsvæksten, den økonomiske udvikling og udbygning af infrastrukturen. Kørselsafgifter ser i analysens resultater ud til at være en effektiv måde at reducere trængslen på. Beregninger viser, at det kan forventes, at dyrere rejser med bil vil overflytte passagerer fra bil til bus, tog, cykel og gang.

Movia har anvendt trafikmodellen for hovedstadsområdet, kaldet OTM, til beregningerne af effekterne. OTMs trafikmodelområde dækker Sjælland men ikke kommunerne syd og vest for Lejre og Køge Kommuner. Effekterne for bustrafikken for kommunerne syd og vest for Lejre og Køge Kommuner er estimeret ved at sammenligne disse kommuner med sammenlignelige kommuner i OTM samt befolkningsprognoser.

Journalnummer

26069559

6. Meddelelse – Orientering fra Movia om Flextrafik

Administrationen har modtaget en orientering fra Movia i kølvandet på DR-programmet Kontant, der i sine udsendelser den 19. og 26. august 2026 har undersøgt en række forhold i Flextrafik-branchen. Et særligt fokus i udsendelserne er på operatøren LS-busser og andre selskaber, der er mistænkt for velfærdskriminalitet. Det omhandler den visiterede del af Flextrafik og dermed bl.a. patientbefordringen, som Region Hovedstaden dog selv har hjemtaget. Patientbefordringen drives derfor ikke af Movia i Region Hovedstaden, men det gør det i Region Sjælland.

Movia interviewes ikke i udsendelserne, men har ligesom de øvrige trafikselskaber bidraget med data og information. Midttrafik og Fynbus medvirker.

I orienteringen fra Movia står der, at:

  • Der er generelt stor kundetilfredshed hos Movia med Flextrafik, men når man kører over 2 mio. ture om året kan der ikke helt undgås fejl. Movias tilfredshedsundersøgelse for Flextrafik 2025 viste 86 procent overordnet tilfredshed blandt passagererne, og chaufførernes evne til at give en tryg og sikker transport blev fremhævet af kunderne. I 2025 modtog Movia én henvendelse/klage pr. 1.000 ture i Flextrafik.
  • Movia tager kritik af sikkerhed og chaufføradfærd alvorligt. Eksempler på hasarderet kørsel, brug af telefon under kørsel og manglende fastspænding er naturligvis ikke acceptable og er ikke i overensstemmelse med de krav, Movia stiller til Flextrafik. For at kunne forfølge sådanne sager er Movia afhængig af, at kunderne anmelder disse.
  • Movia stiller omfattende krav til chaufførernes uddannelse og gennemfører ca. 6.000 uanmeldte kontroller af vogne og chauffører i drift hvert år. Kravene til chaufføruddannelse er mere omfattende end de, som f.eks. stilles til en taxichauffør og med fokus på de særlige forhold for sårbare kunder. Når Movia konstaterer fejl eller svigt, følges der op over for operatøren f.eks. med sanktioner, hvor det er relevant.
  • Hvad angår de fynske selskaber (jf. udsendelsen den 26. august ”De fynske flexkonger”) er der ingen af de nævnte selskaber, der har udført kørsel for Movia Flextrafik. Efter afsløringerne har Movia sammen med sin advokat bl.a. ophævet en kontrakt med Taxi365, annulleret en tildeling til FlexSyd, indgået aftale med LS Busser om ophør af eksisterende kontrakter og udelukket Reliable fra igangværende udbud. Det er alle selskaber, der har forbindelse til Al Bahdri brødrene, som omtales i udsendelsen den 26. august.
  • Trafikselskaberne ser udfordringer ved den eksisterende lovgivning, særligt ift. taxiloven. Taxiloven håndhæves af statslige myndigheder (primært Færdselsstyrelsen), og krav som følge af udbudsloven følger trafikselskaberne op på. Såfremt en operatør er i besiddelse af de lovpligtige statslige tilladelser, har denne adgang til at byde på offentlige opgaver og kan ikke udelukkes på grund af forhold, som er reguleret i taxiloven. Trafikselskaberne har igangsat et arbejde for at se på forbedringsforbedringsmuligheder i udbudsmaterialet. 

Journalnummer

26071023

7. Meddelelse - Årsplan for TRU 2026

I bilag 1 findes en foreløbig årsplan for udvalget for trafik og regional udvikling for resten af 2026.

Journalnummer

26044663

Bilag

Bilag 1: Årsplan for TRU 2026

​​​
Sidst opdateret:
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden