Ambulancedriften i Region Hovedstaden sendes i udbud

​Region Hovedstaden skal i 2020 gøre klar til et nyt udbud af regionens ambulanceberedskab. For at sikre god tid til udbuddet, har regionsrådet besluttet at forlænge de nuværende kontrakter med foreløbigt ét år.

Vent...

​“Politisk er vi i Region Hovedstaden enige om, at en sund og god aftale for alle forudsætter, at vi har reel konkurrence på vores ambulanceberedskab. Det handler selvfølgelig om at det ikke skal være for dyrt, men det handler i højere grad om, at vi vil være sikre på, at syge og tilskadekomne borgere får den bedste kvalitet og hjælp, når uheldet er ude,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Når der skal vælges nye leverandører, vil der derfor være politisk fokus på at sikre, at regionen også fremadrettet har en ambulancedrift, som syge og tilskadekomne mennesker kan være trygge ved.

Nuværende kontrakter forlænges

I første omgang har regionsrådet dog netop besluttet at forlænge de nuværende kontrakter i foreløbigt ét år.

Det sker for at sikre god tid til at forberede processen, så der er god mulighed for at komme i dialog med interesserede leverandører.

Yderligere oplysninger


  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt, tlf. 70 20 95 88, presse@regionh.dk


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor