Børn af psykisk syge får særlig koordinator

​Børn som vokser op med psykisk sygdom i den nærmeste familie skal have mere hjælp og støtte. Derfor udpeger Region Hovedstadens Psykiatri børnekoordinatorer på alle centre. 

I hver folkeskoleklasse regner man med, at tre børn vokser op med forældre, som har en psykisk sygdom. Det kan have store konsekvenser senere i livet. Blandt andet har børn af psykisk syge forældre en øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom. Både genetisk og socialt betinget. 

Børnene i centrum

Derfor skal der sættes ind med mere hjælp, støtte og inddragelse af børnene i behandlingen. Region Hovedstadens Psykiatri (RHP) sætter nu indsatsen over for de mindste pårørende i system. På alle psykiatriske centre i Region Hovedstaden bliver der nu udpeget børnekoordinatorer, som skal sikre en mere systematisk inddragelse og opmærksomhed på børnene. 

- Børn, som er pårørende til et menneske med en psykisk sygdom, skal have den bedst mulige støtte. Vi har allerede flere gode initiativer, som skal sikre, at vi husker børnene, men hidtil har indsatsen været spredt og forskellig fra center til center. Med børnekoordinatorer kommer der system i det, så børnene og deres familier får endnu bedre hjælp, siger formand for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Karsten Skawbo-Jensen (C).

Stor forskel for børnene

Koordinatorerne får ansvar for en række vigtige punkter, som skal sikre systematikken i inddragelsen. Blandt andet supervision, dataindsamling, sparring, netværksdannelse og afholdelse af faglige arrangementer for de ansatte. 
Det er en svær men vigtig rolle, som koordinatorerne får. Det er ofte skamfyldt for patienterne at involvere andre, og særligt nære familiemedlemmer, i deres sygdomsforløb, men det kan gøre en stor forskel for børnene, fortæller projektleder af Børn som pårørende i psykiatrien, Katrine Frydendal. 

- Mange børn tror, at det er deres skyld når der sker noget i deres familie, fx når deres forældre bliver syge og måske ændrer adfærd. Den skyldfølelse kan vi hjælpe børnene med at komme til livs ved at tale med dem om hvad det er der foregår. For det første ved at tale med patienterne om hvordan man i deres familie kan tale om deres sygdom og behandlingsforløb. Derefter ved at invitere børnene ind på behandlingsstedet til en familiesamtale.  

Fakta om børnekoordinatorerne:

Der udpeges koordinatorer på alle centre i RHP. Koordinatorerne skal sikre en systematisk indsats på området ved hjælp af en række fastlagte opgaver: 
  • Indsamling af registreringsdata om børn som pårørende, så der følges op på fx antallet af familiesamtaler. 
  • Udbrede kendskabet til området. Alle medarbejdere med patientkontakt skal kende relevante tilbud mv. 
  • Sikre relevant informationsmateriale, så både patienter, pårørende og personale ved, at det er tilgængeligt.
  • Supervisere og sikre nøglepersoner på centrene. 
  • Sikre gode fysiske rammer for børn, som er på besøg på afdelingerne.
  • Afholde arrangementer om børn som pårørende. 
  • Koordinere og samarbejde med kommuner om børn som pårørende. 

Fakta om børn som pårørende: 

  • 80.000 børn og unge i Danmark vokser op i familier med psykisk sygdom. 
  • Mindst 30 procent af psykiatriens brugere er forældre til børn under 18 år.
  • Børn af forældre med psykisk sygdom har en øget risiko for selv at udvikle psykisk sygdom.
  • Børn der vokser op med forældre med psykisk sygdom har et livstidsestimat der indikerer, at disse børn ved 20-årsalderen har en 40 procents risiko for at få en depression.  

Yderligere information:

  • Formand for psykiatriudvalget i Region Hovedstaden, Karsten Skawbo-Jensen (C), mobil: 51 31 69 36
  • Projektleder for Børn som Pårørende i Region Hovedstadens Psykiatri, Katrine Frydendal, mobil: 61 66 15 42
  • Region Hovedstadens pressevagt, tlf.: 70 20 95 88

Redaktør