Broen ved Frederikssund lukker om natten i ugerne 21-24


Broen ved Frederikssund over Roskilde Fjord skal renoveres. Broen er natlukket i ugerne 21-24 undtagen fredage og lørdage nætter. Akutberedskabet er forberedt.

Lukket kl. 00.15 - 05.00

Den såkaldte Kronprins Frederiks Bro over Roskilde Fjord ved Frederikssund lukket om natten i uge 21-24 med undtagelse af fredage og lørdage nætter. Broen er lukket kl. 00.15 - 05.00.

Ambulancer på begge sider af den lukkede bro

Akutte og ikke-akutte liggende transporter bliver gennemført under natlukningen af broen, men der kan forekomme længere transporttider. Under natlukningerne er der ambulancer til stede på begge sider af broen.

Aftale om vagtlæge-kørsel

Regionens vagtlæger kører uden om broen, hvis de skal til et område, der er påvirket af natlukningen. Samtidig har Region Hovedstaden og Region Sjælland lavet en aftale om, at lægevagten i Region Sjælland kan aflægge sygebesøg under natlukningerne. Borgerne skal fortsat ringe til Region Hovedstadens lægevagt på tlf: 38 69 38 69.

Region Sjælland kan modtage patienter fra Hovedstaden

Det er aftalt med Region Sjælland, at deres sygehuse kan modtage patienter fra Region
Hovedstaden under natlukningen for at undgå længere transportveje.

Ekstraordinær lukning eller åbning af broen kan ske

Det er muligt, at broen ekstraordinært er åben inden for tidsrummet 00.15 - 05.00. Samtidig kan entreprenøren vælge at forlænge perioden, hvor broen er natlukket, ud over ugerne 21-14. Region Hovedstadens vil modtage information om eventuelle ekstraordinære åbninger eller lukninger af broen og planlægge akut- og læge-kørslen efter det.

Yderligere information:

  • Vedr. akutberedskabet: AMK-Vagtcentralen tlf. 38 69 88 95
  • Vedr. brolukningen og de trafikale forhold: Vejdirektoratet tlf. 72 44 33 33 eller Frederikssund Kommune tlf. 47 35 10 00.

Her ligger broen:

Redaktør