Deltag i den landsdækkende undersøgelse af patienters oplevelser

Besøger du et af regionens hospitaler fra august til midt i november?
Vent...
Besøger du et af regionens hospitaler fra august til midt i november? Så modtager du måske et spørgeskema med digital post eller almindelig post i løbet af efteråret. Vi håber, at du vil besvare spørgeskemaet.

Lad dine erfaringer komme andre til gode

Din oplevelse som patient eller pårørende er værdifuld for os - og det kan komme andre patienter og pårørende til gavn, at du fortæller os om dine oplevelser. Derfor håber vi, du vil hjælpe os ved at besvare det spørgeskema, du måske får efter du har besøgt vores hospital.

Som patient har du en unik viden om, hvordan det er at være patient eller pårørende. Du ved fx, hvad der er vigtigt for dig som patient, og du kan besvare spørgsmål om, hvad du synes, der fungerer godt, og hvad du ønsker, der kunne laves om.

Dine erfaringer hjælper os med at forbedre kvaliteten på vores hospitaler, og måden vi kommunikerer på. Derfor har vi brug for så mange input og ærlige meninger som muligt.

På forhånd tak.


Det er Danmarks fem regioner, der står bag undersøgelsen. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor