Facebook-tråd dokumenterer malplaceret interesse for 1813

Den Facebook-tråd, Region Hovedstaden blev bedt om at fremlægge som dokumentation for chikane mod 1813, vidner om et bredere mønster.

Dokumentation sendt ud

Da Region Hovedstaden i begyndelsen af januar opdagede og meldte ud til pressen, at flere læger chikanerede Akuttelefonen 1813 med en lang række useriøse opkald, bad flere medier om dokumentation for påstanden.

Regionen har herefter sendt dokumentationen ud til pressen. Dels i form af oversigt over de læger, som samlet har ringet mange hundrede gange til 1813. Dels i form en korrespondance fra en lukket Facebookgruppe:

Drøftede, hvordan 1813 kunne komme til at stå i et dårligt lys

- Men det er ikke nødvendigvis sådan, at de læger, der optræder i den pågældende Facebook-tråd, selv har foretaget useriøse opkald til 1813. Vi udsendte det screen dump af Facebook-tråden, vi havde modtaget af en anonym kilde, til pressen for at dokumentere, at en række mennesker bruger meget tid på at drøfte, hvordan 1813 kan komme til at stå i et dårligt lys, siger regionsdirektør Hjalte Aaberg og fortsætter:

- Af en anden Facebook-tråd fra samme gruppe, som en læge selv har delt med Jyllands-Posten, fremgår det eksplicit, at telefonopringninger til 1813 har været en del af chikanen.

- Jeg har læst i BT, at en læge, som deltager i Facebook-tråden, er blevet udsat for chikane og trusler efter, at flere medier har offentliggjort tråden, hvor lægens navn er nævnt. Det er helt utilstedeligt, og jeg tager på det kraftigste afstand fra det, siger Hjalte Aaberg.

Hvis du vil læse mere om Facebook-tråden:


  • ”Læger slået hjem af chikane”, Jyllands-Posten 16. januar 2014 (abonnement nødvendigt)
  • ”Kritiker afviser kendskab til chikaneopkald”, Jyllands-Posten 16. januar 2014 (abonnement nødvendigt)
Redaktør