Fælles audit baner vej for mere effektive henvisningsforløb

​Vilje til forandring og fælles målrettet audit har skabt grundlag for mere strømlinede henvisningsforløb mellem de praktiserende læger og Region Hovedstadens Psykiatri.

Vent...
En mere overskuelig henvisningsskabelon og flere timer til psykiatripraksiskonsulenten. Det er nogle af de håndgribelige resultater, der er kommet ud af et fælles kvalitetsarbejde mellem de praktiserende læger og Den Centrale Visitation - CVI - i Region Hovedstadens Psykiatri. Et arbejde der ikke blot skaber nye muligheder i psykiatrien men også for arbejdet med henvisninger i det samlede hospitalsvæsen i Region Hovestaden.

Målet med arbejdet er, at reducere det antal gange hvor praktiserende læger henviser en patient til CVI og efterfølgende oplever, at henvisningen tilbagevises – f.eks. på grund af manglende informationer i henvisningen, eller fordi hospitalet ikke har et relevant tilbud til den pågældende patient. 

Færre tilbagevisninger end tidligere 

I dag tilbagevises omkring 17 procent af henvisningerne, hvilket svarer til cirka 5000 patienter årligt. I sig selv er det en pæn nedgang i forhold til 2011, hvor andelen lå på 26 procent.

Står det til Jonas Meile, der er praktiserende læge i København og psykiatripraksiskonsulent, må det tal dog gerne komme endnu længere ned.

-Der er hos de praktiserende læger en oplevelse af, at patienterne får en rigtig god og kompetent behandling i psykiatrien, men også at det ind imellem kan være svært at få dem ind over dørtrinnet. Når en henvisning tilbagevises resulterer det i længere ventetid for patienten, og er samtidig et irritationsmoment for de praktiserende læger, siger han.

Hospitalet skal behandle de mest syge

Og på den anden side af sektorgrænsen kan visitationschef i psykiatrien Allan Lohmann-Olsen, godt sætte sig i lægernes sted – i hvert fald et stykke ad vejen.

-Det er klart, at man som praktiserende læge bliver irriteret, når det flow, man har forestillet sig, bliver afbrudt. Men i psykiatrien har vi jo altså en forpligtigelse til at sikre, at det er de rigtige patienter, der tilbydes hospitalsbehandling. Og det er ikke altid, at de praktiserende læger deler vores opfattelse af, hvem de er. Derfor synes jeg også, det var glimrende, da Jonas Meile i oktober 2016 tog initiativ til en audit, hvor vi sammen gennemgik en række henvisningsforløb.

Ny skabelon og flere kommentarer

Auditten tog udgangspunkt i 15 tilbageviste henvisninger, som dog ikke tegnede noget helt klart mønster. Nogle af henvisningerne manglede informationer, mens andre drejede sig om patienter, der efter CVI’s mening ikke krævede hospitalsbehandling.

Konklusionen blev derfor, at der skulle udarbejdes en mere enkel og dynamisk henvisningsskabelon, der ville gøre det lettere for de praktiserende læger at vurdere, hvilke patienter, der skulle henvises. Samtidig imødekom CVI lægernes ønske om mere uddybende kommentarer ved eventuelle tilbagevisninger. 

-Særligt det sidste er noget, mange praktiserende har efterspurgt. Når man eksempelvis modtager en tilbagevisning, der meddeler, at hospitalsbehandling ikke er relevant for patienten, er det rart med et bud på, hvad man så skal gøre. Vi efterspurgte i bund og grund mere rådgivning og vejledning i forbindelse med tilbagevisningen, og den bøn er i stor udstrækning blevet hørt, siger Jonas Meile.

En svær balancegang

Allan Lohmann-Olsen nikker, men peger også på, at tilbagevisninger med alternative behandlingsforslag er en svær balancegang for CVI.

-Vi er meget åbne overfor at uddybe tilbagevisningerne yderligere, når de f.eks. er fejlbehæftede og lignende. Men når det kommer til alternative behandlingsforslag – f.eks. hos privatpraktiserende psykologer, som jo koster patienten penge, er vi generelt tilbageholdende. Der er det vores holdning, at det er den praktiserende læge, der kender patienten bedst, og som dermed også er bedst i stand til at rådgive, siger han og fortsætter.

-Dertil kommer så, at det bliver yderligere kompliceret, hvis der f.eks. er en misbrugsproblematik inde over. På det område har de kommuner, vi modtager patienter fra, meget forskellige tilbud, som vi ikke nødvendigvis har et samlet overblik over. Det vil derfor være helt useriøst af os, at kaste os ud i en egentlig rådgivning på det område.

Målet er ikke nul tilbagevisninger

Allan Lohmann-Olsen og Jonas Meile understreger begge, at kvalitetsarbejde relateret til de tværsektorielle henvisninger til psykiatrien er en kompliceret affære. Målet er eksempelvis ikke, at komme alle tilbagevisninger til livs, siger visitationschefen.

-De praktiserende læger arbejder jo ud fra det helt rigtige princip, at det er bedre at henvise én for meget end én for lidt. Og eftersom vi kun skal tage os af de mest behandlingskrævende på hospitalet, vil det ikke være rationelt at have nul tilbagevisninger som et mål.

Trends spiller ind

Hvad der så er et acceptabelt niveau, er heller ikke helt let at svare på, siger Allan Lohmann-Olsen.

-Det er svært at lægge en benhård kvalitetsbetragtning ned over området, fordi det til en vis grad er præget af trends. Er der f.eks. et stort samfundsmæssigt fokus på ADHD, finder lægerne typisk flere patienter med tegn på den diagnose. Men det, at de finder dem, er jo ikke ensbetydende med, at de nødvendigvis skal behandles på hospitalet. 

-Derfor er det svært at komme med et præcist måltal. I sidste ende er det noget, Jonas Meile og jeg skal finde et fælles svar på, efterhånden som processen skrider frem.

Flere ressourcer til området

At der ikke er tale om et ”quick fix” men en fremadskridende proces, er Jonas Meile helt enig i. Men det er en proces, der er kommet godt fra start, siger han og henviser til, at KAP-H, der står for praksiskonsulentordningerne i Region Hovedstaden, nu har tildelt ham to timer mere om ugen som konsulent. 

Dertil kommer, at han og Allan Lohmann-Olsen har besluttet, at de fremover skal mødes én gang om måneden i stedet for hvert halve år, som det tidligere var tilfældet.

-Det betyder, at vi på en helt anden måde kan følge udviklingen på tæt hold, og dermed også få justeret procedurerne de steder, hvor der er behov for det. Dertil kommer så den nye otte-punkts henvisningsskabelon, der formentlig lander ude hos lægerne til efteråret. Den skulle meget gerne blive en stor hjælp i henvisningsproceduren og dermed også være med til at sikre mere sammenhængende patientforløb, lyder det fra de to. 

Fakta

Kontakt en praksiskonsulent 

Hospitals og psykiatrisamarbejdet er organiseret i KAP-H (Kvalitet i Almen Praksis i Hovedstaden), hvor der pt er 46 praksiskonsulenter ansat. Konsulenternes hovedopgave er, at optimere samarbejdet mellem primærsektoren og hospitaler/psykiatri til glæde for patienterne. Alle konsulenterne er tilknyttet én eller flere specifikke afdelinger. 

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor