Årlig revidering skal sikre faglighed og økonomi
Ifølge Hospitals- og Psykiatriplan 2020 (HOPP2020) skal regionsrådet i Region Hovedstaden én gang årligt vurdere, om forudsætningerne for specialefordelingen har ændret sig, så tilpasninger bliver fagligt eller økonomisk nødvendige.
Høring frem til 21. maj
Den vurdering har regionsrådet nu foretaget, og rådet har besluttet at sende forslagene til tilpasninger i høring i perioden fra den 11. april til 21. maj 2012.
Ændringer skal begrundes i bestemte kriterier
Forslag til den årlige revision indstilles af regionens hospitalsdirektioner, de sundhedsfaglige råd og administrationen.
Alle ændringsforslag, der stilles til specialefordelingen af HOPP2020, skal begrundes med et eller flere af følgende kriterier:
- Kvalitet.
- Ændringer i den faglige udvikling, herunder udvikling af nye behandlinger.
- Nye krav fra Sundhedsstyrelsen eller øvrige centrale myndigheder.
- Ændringer i antallet af patienter eller ændringer i befolkningsprognosen.
- Driftsoptimering.
Se forslagene
Forslagene til revision af HOPP2020, som nu er sendt i høring, omhandler:
- Omfordeling af opgaver mellem Herlev Hospital og Rigshospitalet.
- Ændringer i varetagelsen af den elektive ortopædkirurgi.
- Ændringer i varetagelsen af specialiseret kardiologi.
- Ændringer i varetagelsen af behandlingen af fedmeopererede gravide og fødende.
- Ændringer i den organisatoriske og ledelsesmæssige tilknytning af mammografiscreenings-programmet.
- At behandlingen af spiseforstyrrelser for børn, unge og voksne samles på én klinik, idet det nærmere analyseres, hvor det mest hensigtsmæssigt placeres under hensyntagen til kriterierne: nærhed, plads, kvalitet, økonomi og sammenhæng til somatikken.
- At børne- og ungdomspsykiatrien samles ledelsesmæssigt og administrativt, og at det børne- og ungdomspsykiatrisk ambulatorium i Gentofte flyttes til Brøndby.
- At distriktspsykiatrien i planlægningsområde Midt samles i to distriktspsykiatriske enheder.
En nærmere beskrivelse af ændringerne kan ses her:
RR10042012Beslutninger.pdf
Mail dit høringssvar
Høringssvar kan sendes til hospitalsplan@regionh.dk
Resultaterne af høringen forelægges regionsrådet den 19. juni 2012 til vedtagelse.
Yderligere oplysninger hos: