Finansministeriets analyse blander meget forskellige udgiftsposter

Direktør for Center for HR, Martin Magelund, stiller spørgsmål ved en række af præmisserne i en analyse fra Finansministeriet af regionernes administrationsudgifter. Han mener, at analysen blander pærer og bananer og ikke i tilstrækkeligt grad har søgt reel indsigt i regionens samlede omkostninger til administration og støttefunktioner.


"Der mangler indsigt i Region Hovedstadens organisation og opgaver." Sådan siger CHR-direktør Martin Magelund til Finansministeriet analyse: "Regionernes administrative ressourceforbrug 2007-16", der blev offentliggjort den 17. marts 2017. Regionen har ikke kendt til analysen før offentliggørelsen, og har således ikke haft mulighed for at kommentere direkte til ministeriet.

Martin Magelund undrer sig over at Finansministeriets analyse bygger på en metodik fra KORA, hvorom KORA selv skriver "der er således væsentlige forskelle mellem vores (KORAs) resultater og resultaterne i Danske Regioners benchmarkinganalyse. Det giver anledning til at sætte spørgsmålstegn ved, om den forskellige udvikling i de enkelte regioners administration (...) giver et helt retvisende billede for den enkelte region." 

Martin Magelund påpeger, at en helt afgørende faktor er, at Region Hovedstaden fra 2012 har etableret flere fællesregionale koncernfunktioner (koncernservice), hvor opgaver fra både hospitaler og regionsniveau er blevet samlet. Det fremtræder i rapporten som en vækst i administrationen, selvom det bare er en centerkonto og ikke en hospitalskonto, der betaler lønnen til den samme type medarbejder.

Stærke enheder

"Vi har nu stærke fælles enheder inden for IT, HR og Indkøb. Senest har vi samlet alle hospitalernes funktioner vedrørende bygningsvedligeholdelse og facility management. Disse kraftige centraliseringer er gjort for at effektivisere og sikre lavere omkostninger, men ikke mindst en højere kvalitet, fordi man samler ekspertise i større faglige miljøer. Det er så paradoksalt, at opgørelsesmetoder, som denne korte analyse anvender, nærmest giver det modsatte billede. Hvis man kun anvender en regnskabsopgørelse, så vil man kun kunne opgøre et øget forbrug i regionen, og ikke hvilken udvikling der i øvrigt er på hospitalerne eller hvilken effekt den nye organisering har."

Udgiftsposter blandes

Desuden nævner han eksempler på, at udgiftsopgørelsen blander meget forskellige udgiftsposter: Udgifter til uddannelse af mange elever i regionen - bl.a. social- og sundhedsassistenter og bioanalytikere – og udgifter til den regionale barselsfond på mange hundrede millioner, optræder som administrationsudgifter.

Også opgaver med personale, som Region Hovedstaden har overtaget - f.eks. hjemtagning af praksiskonsulentordning i 2010 - bliver til vækst i vores administration, selvom der er tale om, at regionen sparre penge ved selv at varetage denne opgave, der før blev løst af eksterne.

Opgaver, hvor regionen fremover vælger at løse opgaven selv i stedet for at betale private konsulenter, firmaer eller andre aktører, bliver til øget administration med den anvendte opgørelsesmetode. Det gælder eksempelvis regionens etablering af 1813, som tidligere blev løst i privat regi af de praktiserende læger.

Kunstig opdeling

"Opgørelsesmetoden medfører en efter min mening kunstig og ukorrekt opdeling mellem "administration" og ikke-administration. Det er både fejlagtigt og problematisk, fordi mange ansatte blandt HK'ere og AC'ere understøtter arbejdet med patienterne. De sørger jo blandt andet for, at it-systemer virker, at læger og sygeplejersker bliver videreuddannet, og at bygninger og infrastruktur fungerer."

På chefsiden har Region Hovedstaden valgt at ansætte chefer på den såkaldte administrative chefaftale, mens man i andre regioner bruger andre overenskomster. Region Hovedstaden har gjort det for at have ensartede ansættelsesformer i stedet for, at cheferne er ansat på mange forskellige overenskomster. Men det fremgår i opgørelsen som en mulig udvidelse af antallet af administrative chefer.

"Når alt det så er sagt, så undersøger og analyserer Region Hovedstaden løbende, hvordan vi kan mindske unyttig administration, og hvordan flere ressourcer kan bruges til at omstille og videreudvikle hospitalerne i regionen, sådan at borgerne møder et moderne og velfungerende sundhedssystem," siger Martin Magelund.

Fakta

  • Analysen fra Finansministeriet afspejler nogle tydelige politiske valg i Region Hovedstaden, for hvordan regionen organiserer sig bedst og mest effektivt for at løse sundhedsvæsenets opgaver. 
  • Region Hovedstaden har valgt - med baggrund i grundige undersøgelser - at centralisere en række funktioner som eksempelvis IT, HR, ejendomsdrift og -service (facility management). Koncernfælles løsninger er også kendt mange steder i staten og i det private, hvor tilsvarende centraliseringer er sket.
  • Region Hovedstaden er netop i færd med at samle en række bogholderi- og regnskabsfunktioner for at spare penge og udnytte stordriftsfordele. Det vil i en fremtidig analyse som denne fra Finansministeriet resultere i øgede centrale omkostninger, idet medarbejdernes løn i dag betales fra hospitalerne.
  •  Det er vigtigt at skelne mellem klassisk administration, der administrerer regler og love, sikrer afrapportering, budgetopfølgning mv og støttefunktioner til hospitalernes pleje og behandling af patienter. Specialiserede regionale støttefunktioner skaber også værdi for medarbejdere, ledere og i sidste ende borgerne.
  • Regionsrådet besluttede i 2015 at samle Rigshospitalet og Glostrup Hospital til et fælles hospital. Ligeledes blev Herlev og Gentofte hospitaler samlet under én fælles ledelse. Ved begge fusioner blev der gennemført betydelige besparelser i administrationen, og der er samtidig en forventning til, at de fusionerede hospitalerne kan øge den faglige kvalitet under den nye organisering.
  • Region Hovedstaden har som følge af de senere års politiske budgetaftaler pålagt administrationen særskilte (ekstra) besparelser/effektiviseringer.
    Region Hovedstaden har også opbygget nye enheder til at planlægge og gennemføre de store byggerier med kvalitetsfondsmidlerne og supersygehuse. Staten har pålagt regionerne omfattende overvågning og rapportering af byggerier, bl.a. for at sikre bedst mulig overholdelse af budgetterne - og sådanne statslige krav kræver derfor også øget administration.
  • Region Hovedstaden er sammen med Region Sjælland i gang med at indføre en ny fælles patientjournal Sundhedsplatformen, der erstatter op til 30 usammenhængende og forældede it-systemer. Det er nødvendigt for at få bedre patientbehandling og højere kvalitet, men det giver også en anden personalesammensætning og et øget træk på de fælles konti og medarbejderressourcer.
Redaktør