Forløbsprogrammer forbedrer behandlingen af kroniske patienter


Regionens kronikerprogram har ført til flere tilbud og en styrket indsats over for patienter med KOL og Type 2-diabetes.

​​​

Bedre og mere sammenhængende behandlingsforløb

Forløbsprogrammerne under Region Hovedstadens Kronikerprogram har skabt mere sammenhæng og forbedret behandlings- og rehabiliteringsforløbene for patienter med KOL og Type 2-diabetes.

Effekt dokumenteret i ny evaluering

Det mener to tredjedele af de sundhedsprofessionelle, der har deltaget i en evaluering af det netop afsluttede kronikerprogram.

Kommunerne er også blevet mere professionelle

I evalueringen peger de på, at Kronikerprogrammet, der løb over tre år fra 2010 – 2012, har medført en øget professionalisering i kommunerne, og at flere patienter i dag henvises til rehabilitering end tidligere.

Glæde over de store fremskridt

Det glæder Christian Worm, stabsdirektør for Koncern Plan Udvikling og Kvalitet i Region Hovedstaden og formand for programstyregruppen.

- Selve formålet med Kronikerprogrammet har jo været at skabe mere sammenhæng i behandlingsforløbene på tværs af sektorerne, så jeg er naturligvis glad for, at der er sket store fremskridt på det område, siger han.

Også tilfredshed blandt patienterne

Christian Worm henviser til, at man i evalueringen også har spurgt patienterne om deres oplevelse af behandlingsforløbene. Her fremgår det, at patienter med KOL og Type 2-diabetes overordnet set er godt tilfredse med den samlede indsats fra kommuner, hospitaler og almen praksis i Region Hovedstaden.

Der skal være mere tid til spørgsmål

Men der er også kritikpunkter. Fx mener mange patienter, at de sundhedsprofessionelle bør have bedre tid til at svare på spørgsmål.

Vi skal være bedre til at inddrage patienten

Kritikken overrasker ikke Christian Worm:

- Patientinddragelse og styrkelse af patienternes evne til at leve med egen sygdom er et af de meget vigtige områder, vi har arbejdet med, men som vi ikke er nået i mål med. Derfor er det også et område, vi fortsat vil fokusere rigtig meget på i den fremtidige indsats, siger han.

Sundhedsprofessionelle bakker op om forløbsprogrammer

Af evalueringen fremgår det også, at ni ud af ti sundhedsprofessionelle bakker op om forløbsprogrammerne som redskab. De fremhæver især, at forløbsprogrammerne har løftet kompetenceniveauet i kommunerne og øget antallet af kommunale tilbud i projektperioden.

Godt fundament for fremtiden

- Det er overordentligt positivt, at så mange bakker op om forløbsprogrammerne som en måde at arbejde sammen på. Det giver os et rigtig godt fundament for den videre proces, siger Christian Worm.

Det problemfri patientforløb er stadig ikke på plads

For selvom der er meget at glæde sig over i evalueringen af Kronikerprogrammet, er der stadig et godt stykke vej til målet om det helt sømløse, tværsektorielle patientforløb, erkender Christian Worm:

Værdifuld viden fra kronikerprogrammet skal sikre endnu bedre behandling

- Sundhedsvæsenet er en supertanker, som det tager tid at ændre kurs på. Der er kulturer, vaner og arbejdsgange der skal ændres, og der er tekniske løsninger, der skal udvikles og implementeres. Det tager alt sammen tid.Men det, vi på nuværende tidspunkt kan glæde os over, er, de mange kronikere, der allerede i dag oplever en bedre sammenhæng i deres forløb samt det faktum, at vi nu har et solidt udgangspunkt at arbejde videre fra. Vi har indhøstet værdifuld viden og en masse erfaringer, som vi i de kommende år vil investere i arbejdet med at sikre endnu bedre forhold for de mange, der lever med én eller flere kroniske sygdomme, slutter Christian Worm.


Fakta om Kronikerprogrammet:


  • Kronikerprogrammet er finansieret af statslige puljemidler. I alt har Region Hovedstaden fået bevilliget 120 mio. kr. i de tre år.
  • I Region Hovedstaden er der aftalt forløbsprogrammer for KOL, Type 2-diabetes, hjertekarsygdomme, lænderyglidelser og demens. Forløbsprogrammerne er aftalt mellem regionen, kommunerne og de praktiserende læger.
  • Evalueringen af Kronikerprogrammet er foretaget af Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning (KORA)
  • Evalueringen har undersøgt status for regionens hospitaler, 29 kommuner og ca. 800 lægepraksis’ implementering af forløbsprogrammerne for KOL og Type 2-diabetes.
  • En evaluering af patienternes opfattelse af forløbsprogrammerne udkom i marts 2013. 
  • Ca. 500.000 af Region Hovedstadens borgere har en kronisk sygdom.

Eksempel på forløbsprogram for KOL-patienter:

Forløbsprogrammerne skal kort fortalt sørge for, at patienterne får den rigtige behandling på rette tid og sted, samt at patienten støttes i at udnytte egne ressourcer.

Når en praktiserende læge mistænker, at en patient har KOL, kan hun i forløbsprogrammet se
hvilke undersøgelser, der skal iværksættes for at sikre den rette udredning, behandling og rehabilitering.

Ud fra undersøgelserne vurderer lægen blandt andet, om der er tale om mild, moderat, svær eller meget svær KOL. Afhængig af sværhedsgrad får patienten tilbud om videre behandling på hospitalet, i kommune eller hos egen læge.

Forløbsprogrammerne beskriver endvidere, at patienten skal tilbydes rehabilitering, som omfatter undervisning og vejledning i at leve med KOL samt ernæringsvejledning, fysisk træning og hjælp til rygestop.

Endelig fremgår det af forløbsprogrammet, hvor rehabiliteringen skal foregå. De svært syge får et tilbud på hospitalet, mens andre patienter får et tilbud i kommunen.


Yderligere oplysninger hos:

  • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Redaktør