Glæde over placering af Europæisk Melodi Grand Prix


Melodi Grand Prix i København vil profilere hovedstadsregionen på smukkeste vis, mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen

Glædelig begivenhed

En utrolig glædelig beslutning, som vil profilere Region Hovedstaden som en dynamisk og attraktiv europæisk metropol.

Eurovision Song Contest til København

Det er budskabet fra Vibeke Storm Rasmussen (S), regionsrådsformand i Region Hovedstaden, efter at DR har besluttet at vælge København som ramme for Eurovision Song Contest den 10. maj 2014.

Hele regionen skal løfte opgaven

- Det er fantastisk at få et så prestigefuldt arrangement til København. Det er en opgave, som hele hovedstadsregionen kommer til at løfte for at nå i mål, og dermed vil sponsorer og arrangører fremover se med endnu større interesse på Region Hovedstaden som et sted, hvor store events, sportsbegivenheder og internationale festivaler kan finde sted, siger Vibeke Storm Rasmussen.

Region Hovedstaden vil støtte økonomisk

Regionsrådsformanden regner med, at Region Hovedstaden vil støtte Melodi Grand Prix økonomisk. På mødet i september vil regionsrådet tage endelig stilling til, hvor stort det endelige bidrag til omkostningerne vil være.

Bidrage til en saltvandsindsprøjtning

- Region Hovedstaden støtter løbende store events og begivenheder, og Europæisk Melodi Grand Prix er jo en af de helt store. Pengene bidrager til, at hovedstadsregionen får den saltvandsindsprøjtning, der skal til for at udvikle serviceerhverv og turismen og fremme væksten, siger Vibeke Storm Rasmussen.

For yderligere oplysninger:
  • Vibeke Storm Rasmussen, Regionsrådsformand i Region Hovedstaden, tlf. 43 64 25 21 (hjemme)
  • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88
Redaktør