Sideindhold
Pænt fremmøde på borgermøde
Ved borgermødet om den kommende børnepolitik i Region Hovedstaden på Hvidovre Hospital tirsdag den 26. februar var der et pænt fremmøde og en god debat. Omkring 25 personer talte med de deltagende regionsrådspolitikere ud fra dagens tema om ”Børn som pårørende”.
Ønsker at snakke med borgerne
Regionsrådspolitikerne ønsker på tre borgermøder i løbet af februar og marts at komme i snak med borgere, sundhedsfagligt personale og interesseorganisationer om børn i sundhedsvæsnet for at kunne lave den bedste børnepolitik på området. Børnepolitikken forventes at ligge færdig i indeværende år.
To borgermøder mere
Næste borgmøde foregår på Nordsjællands Hospital – Hillerød, Konferencecentret, Indgang 50 B, Dyrehavevej 19, Hillerød, den 5. marts fra kl. 18-20, og den 18. marts fra kl. 18-20 foregår det Herlev Hospital, Mødesalen, Herlev Ringvej 75, Herlev.
Forskellige temaer
På Nordsjællands Hospital – Hillerød er det overordnede tema: ”Overgangen fra barn til voksen” med dertilhørende inspirationsoplæg. Og på Herlev Hospital er temaet: ”Familier på hospital”.
Gratis at deltage
Det er gratis at deltage i mødet, og der er ingen tilmelding.