Invitation til fokusgruppeinterview om lænderygsmerter

​Er du, eller har du været, i et forløb i sundhedsvæsenet omkring dine lænderygsmerter? Så vil vi gerne invitere dig til at fortælle om dine erfaringer og oplevelser i et fokusgruppeinterview.

Vent...
Formålet med interviewet er at forbedre forløb for patienter med lænderyglidelser i Region Hovedstaden gennem udviklingen af et forløbsprogram. Du kan læse mere om, hvad et forløbsprogram er nederst i dette opslag. 

Du vil blive interviewet i en fokusgruppe sammen med 5-7 andre personer, der også har lænderygsmerter. Vi stiller jer spørgsmål omkring jeres forløb med særligt fokus på overgange mellem fx læge, kommune, hospital, fysioterapeut og kiropraktor. Interviewet varer højst 2 timer.

Vi leder efter dig som:
- Er borger i Region Hovedstaden
- Er over 18 år gammel
- Har haft lænderygsmerter i mere end 4 uger - der er her kun tale om smerter i lænderyggen, ikke nakke- eller brystryg. 

Hvor og hvornår?

Fokusgruppeinterviewet afholdes torsdag den 14. november kl. 15-17 på Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød, mødelokale H5 – meld din ankomst i receptionen ved hovedindgangen.

Der kan være tale om uspecifikke smerter eller smerter som følge af en diagnose, fx en gigtlidelse, diskusprolaps eller spinalstenose (forsnævring af rygmarvskanalen), dog ikke smerter som følge af sammenfald i ryggen pga. knogleskørhed, en betændelsestilstand eller kræft.

Dine personlige erfaringer og oplysninger som fremkommer under interviewet vil blive behandlet fortroligt og bruges udelukkende i udarbejdelsen af forløbsprogrammet. Efter interviewet vil vi eventuelt invitere dig til at deltage i en workshop.

Kontakt

Er du interesseret i at deltage i interviewet, eller vil du gerne høre mere om, hvad interviewet går ud på, kan du kontakte:

  • Anja Methling på mail anja.methling@regionh.dk eller telefon 38665340
  • Gry Lundberg på mail gry.lundberg@regionh.dk eller telefon 38665324

Hvad er et forløbsprogram?

Forløbsprogram for lænderyglidelser er målrettet de fagpersoner, som mø-der patienter med lænderygsmerter. Forløbsprogrammet beskriver den samlede indsats på tværs af sundhedsvæsenets sektorer og faggrupper. Formålet med forløbsprogrammet er at styrke indsatsen og sikre sammenhæng i patientforløb for borgere, der har haft lænderygsmerter i mere end 4 uger. 
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor