Kandidater søges: Hvem har sat hovedstadsregionen på landkortet i år?

​Region Hovedstaden uddeler igen i år Hovedstadsprisen, som sidste år blev givet til afgående direktør fra IT-Universitet Mads Tofte for sit arbejde for at få flere kvinder til at uddanne sig indenfor IT

Vent...

"Regionsrådet besluttede sidste år at indføre Årets Hovedstadspris for at anerkende dem, der tør gå forrest og bidrage til udviklingen af vores regionale styrker. Det er helt afgørende for en stærk hovedstadsregion, at vi har fyrtårne, som går forrest i udviklingen. Med prisen ønsker vi at sætte fokus det, vi er rigtigt gode til i hovedstadsregionen – og selvfølgelig hædre dem, som sætter vores region på landkortet og skubber udviklingen i den rigtige retning," siger medlem af dommerkomitéen, regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

En enig komité pegede sidste år Mads Tofte, afgående direktør fra IT-Universitet, som modtager af Årets Hovedstadspris. Han blev hædret for sit blik for nødvendigheden af at få flere kvinder til at uddanne sig indenfor IT.

"Vi skal også i år finde et menneske eller en gruppe af mennesker, der har sagt eller gjort noget særligt for at sætte hovedstadsregionen på landkortet. Og vi vil gerne have borgernes hjælp til at finde den helt rigtige kandidat. Jeg glæder mig til at læse nogle spændende forslag," siger formand for Region Hovedstaden Sophie Hæstorp Andersen.

Send forslag til denne mail: formand@regionh.dk. Deadline 31. december.

Fakta

Deltagere i priskomiteen i 2020 er:

  • Sophie Hæstorp Andersen, regionsrådsformand, Region Hovedstaden
  • Henrik Thorup, 1. næstformand, Region Hovedstaden
  • Karin Friis Bach, 2. næstformand, Region Hovedstaden
  • Lisbeth Knudsen, direktør og chefredaktør for Mandag Morgen
  • Klaus Bondam, direktør for Cyklistforbundet
  • Ida Sofie Jensen, direktør for Lægemiddelindustriforeningen (LIF)
  • Thomas Gyldal Petersen, borgmester i Herlev Kommune
  • Svend Særkjær, regionsdirektør i region Hovedstaden

Yderligere info

  • Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via Region Hovedstadens pressevagt på mobil 7020 9588 eller presse@regionh.dk
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor