Kim Norup Frederiksen er Region Hovedstadens bedste leder


Lederprisen 2012 er uddelt.

De bedste ledere hyldet

I aftes blev Regionen Hovedstadens bedste ledere hyldet i Tivoli Congress Center.

Vinderen fik 50.000 kroner

Vinderprisen på 50.000 kroner gik til Kim Norup Frederiksen, der er forstander på Jonstrupvang Bebyggelsen ved Værløse, som huser 46 spastikere og 95 medarbejdere.

3 var nomineret for ekstraordinær indsats

I alt 3 ledere var nomineret til prisen for deres ekstraordinære lederindsats på regionens kriterier for god ledelse samt gode evner til at samarbejde, nytænke og underbygge deres resultater. 

Web-tv: Se, hvad medarbejderne siger om Kim Norup Frederiksen

​​​

En engageret forstander

Kim Norup Frederiksen giver sine medarbejdere frihed under ansvar. Han kan favne alle – og har altid sin kontordør stående åben for alle beboere og medarbejdere, som har lyst til at komme forbi til en hyggesnak eller mere alvorlige emner.

Lavt sygefravær og høj trivsel

Som forstander har Kim Norup Frederiksen udviklet et helt nyt værdigrundlag for medarbejderne, som har givet lavt sygefravær og høj score i trivselsmåling. Og så har han gennemført regionens uddannelsesforløb ’Ledelse af ledere’, hvor han selv underviser i dag. Alt sammen under det tilbagevendende motto: ’Forvent det utænkelige’.

Præmien skal deles med Jonstrupvang

Region Hovedstadens Lederpris på 50.000 kroner skal fordeles lige mellem ham selv og Jonstrupvang.
Redaktør