Medarbejdere med helhedssyn i slutspurt om regionens verdensmålspris

Region Hovedstaden uddeler til januar Verdensmålsprisen til en person eller afdeling, som har bidraget ekstraordinært til bæredygtig omstilling på regionens hospitaler, virksomheder eller centre. De tre nominerede initiativer er nu fundet.
Vent...

​Verdensmålsprisen er blevet til for at synliggøre og anerkende de mange initiativer som trives i regionen, og som bidrager til at skubbe vores organisation i en mere bæredygtig retning i overensstemmelse med regionens handlingsplan for verdensmål.

Blandt de mange indstillinger der er kommet, er tre initiativer nu blevet nomineret til prisen. Der er i udvælgelsen lagt særlig vægt på initiativer, som er vokset frem på baggrund af et lokalt initiativ, nytænkning, miljøeffekt og bidrag til regionens grønne mål og mål i verdensmålshandlingsplanen, f.eks. CO2-reduktion, fremme af sundhed hos medarbejdere eller patienter og mere affald til genanvendelse.

I bedømmelsen vægtes også initiativer, der har helhedssyn, inddrager andre områder end miljø og klima, f.eks. sundhed, og som er egnet til at blive udbredt i den øvrige organisation.  

Regionsrådsmedlem og formand for Miljø- og Klimaudvalget Kim Rockhill glæder sig over de spændende initiativer:

– Det er en stor glæde at se de mange forskellige initiativer, som vores engagerede medarbejdere har igangsat. Ildsjæle der indtænker bæredygtighed i deres daglige arbejde, og finder på nye og spændende veje til gavn for klima, miljø og sundhed. Med verdensmålsprisen ønsker vi at sætte fokus på disse gode initiativer, som inspirerer os alle, og som til sammen kan gøre en stor forskel i arbejdet med at nå verdensmålene, udtaler Kim Rockhill.

Du kan her læse om de tre initiativer, som er blevet indstillet til Verdensmålsprisen. Alle tre initiativer udmærker sig ved at ramme ind i regionens fire prioriterede verdensmål: 

  • Nr. 3 Sundhed og Trivsel
  • Nr. 11 Bæredygtige byer og lokalsamfund
  • Nr. 12 Ansvarligt forbrug og produktion
  • Nr. 17 Partnerskaber for handling

Bæredygtighed styrker udsatte kvinders mentale sundhed

Røde Kors Herberg for Kvinder er en selvejende institution under Den Sociale Virksomhed, som tilbyder hjemløse kvinder et midlertidigt bosted. Beboerne på herberget havde et stort ønske om at have noget at stå op til, som skabte mening og indhold, mens de boede på herberget, og på den baggrund blev arbejdsfællesskabet ”Omform” skabt. 

– ”Omform” er et syværksted, hvor beboerne producerer produkter som for eksempel indkøbsnet og karklude lavet af genbrugsmaterialer. Materialerne kommer fra blandt andre herbergets store netværk af frivillige og genbrugsbutikker, der har doneret aflagte tekstiler, garn og tråd, fortæller værkstedsleder Mette Nielsen.

Hos beboerne på herberget, er hjemløshed kun et af mange problemer de kommer med, og psykiske sygdomme og misbrug skaber ofte store udfordringer for beboerne. De har derfor ofte svært ved at indgå i andre aktiviteter, både personlige, sociale og beskæftigelsesrettede. Tanken bag ”Omform” er at skabe et socialt fællesskab, der giver mening og indhold for kvinderne på herberget.

– Det har været vigtigt at skabe et positivt rum for kvinderne – et frirum fra bekymringer og tanker, hvor vi arbejder praktisk og kreativt. Et sted, hvor kvinderne får anerkendelse og oplever at være gode til noget og at kunne lære nyt. Dette er helt grundlæggende forudsætninger for den generelle trivsel, livskvalitet og for deres mentale sundhed, og positive udvikling, siger Mette Nielsen.

Bæredygtighed og genanvendelse er en drivkraft i arbejdsfællesskabet, der skaber nye kreative løsninger, som både er ressourcebesparende og samtidig innovative, æstetiske og meningsfulde. Men den sociale bæredygtighed og mentale sundhed fylder mindst lige så meget: 

– ”Omform” giver udsatte kvinder et meningsfuldt, trygt og udviklende fællesskab, som kan give dem nyt håb for fremtiden, fortæller Mette Nielsen.

Varighed 2:10 min.


Fra madaffald til kulinarisk og social ressource

Danmarks første økologiske hospitalsgartneri, Drysseriet, åbnede på Bispebjerg Hospital i september 2020, hvor et efterladt drivhus i samarbejde med hjemløsefonden WeShelter er blevet omdannet til økologisk urtehus. I drivhuset produceres friske krydderurter i komposteret bioaffald fra køkkenerne, som forsyner patienterne med lækre krydderurter på maden. Sårbare borgere hjælper med produktionen af lokale, økologiske råvarer. 

Gartneriet er en del af aktivitets- og samværstilbuddet Gartneri Offside, som WeShelter driver i samarbejde med Københavns Kommune. WeShelters kerneopgave er at engagere psykisk sårbare og udsatte mennesker i forhold til meningsfuldt samvær. 

Projektet bidrager til, at en del af det grøntaffald, som tidligere blev kasseret, nu indgår i et cirkulært system, hvor affald bliver til en ressource. På den måde bidrager det til klimadagsordenen i form af ressourcegenanvendelse og reduktion af CO2.

–  Drysseriet er et godt eksempel på, hvordan man kan bidrage til klimadagsordenen på en konkret og håndgribelig måde - til gavn for både køkkenets medarbejdere og resten af hospitalets ansatte. Samarbejdet med WeShelter skaber en ramme, hvor de udsatte kan blive en del af et fællesskab med andre og samtidig bidrage med meningsfuldt arbejde. Med Drysseriet hjælper vi lokale medborgere, som har det svært, og de hjælper os med at producere urter til hospitalets patienter. Et projekt som skaber mening for begge parter, fortæller enhedschef for hospitalets køkken Michael Allerup.

Varighed 1:57 min.


(Tele)medicin mod klimaforandringer

I Dansk Center for Søvnsygdomme på Rigshospitalet arbejder de på en lidt anden måde end for få år siden. I stedet for konsekvent at indkalde alle patienter på ambulatoriet, foregår meget af kontrol- og supportarbejdet via indkøbte informations- og kommunikationsteknologier, såkaldt telemedicin. Her bruger flere af patienterne digitalt video- og måleudstyr til at klare dele af behandlingen hjemmefra i tæt dialog med de sundhedsfaglige. For eksempel kan blodtryk måles, monitoreres og drøftes via en direkte og sikker internetforbindelse til lægen, og dermed slipper patienten for en ofte lang tur til og fra hospitalet.

I centeret behandler man blandt andre patienter for søvnapnø, der en lidelse, hvor patienten kan få gentagne kvælningsanfald under søvn. I øjeblikket er mere end 7.000 patienter i kontakt med centeret mindst én gang årligt i forbindelse med f.eks. kontrol eller behandling, forklarer overlæge Poul Jørgen Jennum og uddyber:

– Med telemedicinske løsninger har vi fået cirka 1.750 fremmøder mindre om året. Det gør, at vi kan bruge mere tid på de patienter, der har de komplicerede forløb. Og så er der jo også det her med klimaet. Den gennemsnitlige patient har cirka 100 km her til centeret, og lægger man det sammen med de færre fremmøder, svarer det til 175.000 km, over 4 gange rundt om jorden eller omkring 12.000 liter brændstof sparet om året. Den mindre transport mindsker også luftforureningen fra især dieselkøretøjer, som desværre kan medføre sygdom og belaste sundhedsbudgettet. Sidst men ikke mindst reduceres trængslen på vejene.  

Målet er at sikre, at cirka 30-50% af patienterne med ukomplicerede forløb overgår til rene telemedicinske løsninger, hvilket betyder, at fremmødekontrol reduceres til cirka hver 2. år eller sjældnere.

Varighed 1:18 min.


Vinder offentliggøres i starten af januar

Vinderen af Region Hovedstadens Verdensmålspris 2020 bliver offentliggjort i starten af januar 2021. Prisen er på 25.000 kroner, som skal bruges på et fagligt og socialt arrangement.

Læs mere om Region Hovedstadens arbejde med FNs Verdensmål

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor