Ny miljødirektør i Region Hovedstaden


Sune Impgaard Schou er ansat som ny stabsdirektør i Koncern Miljø
Den 1. juni. ansættes Sune Impgaard Schou som ny stabsdirektør i Koncern Miljø i Region Hovedstaden.

I spidsen for regionens miljøafdeling

Sune Impgaard Schou skal dermed stå i spidsen for regionens miljøafdeling, som står for at opspore, undersøge og oprense forurenet jord for at sikre rent drikkevand og menneskers sundhed.

Får ansvaret for 65 medarbejdere

Miljøafdelingen arbejder desuden med råstofplanlægning og deponering af ren jord i råstofgrave. Sune Impgaard Schou får ansvaret for 65 medarbejdere og et budget på knap 150 mio. kr.

Glæder sig til opgaven

- Jeg glæder mig rigtigt meget til de nye opgaver, og til at placere regionen som en stærk partner på grøn omstilling dagsordenen, siger Sune Impgaard Schou.

Kommer fra Miljøstyrelsen

Den kommende stabsdirektør er pt. kontorchef i Miljøstyrelsens erhvervsenhed, som står for miljøregler, vejledning og en række partnerskaber på virksomheds- og landbrugsområdet.

Har været i flere ministerier

Han har arbejdet i Miljøstyrelsen siden 2007, og før det i Skov- og Naturstyrelsen, i Finansministeriet og i Trafikministeriet. Sune Impgaard Schou er cand. scient. pol. fra Københavns Universitet, Master i miljøstudier fra University of Essex i Environmental Studies, og cand. Phil i Litteraturvidenskab.

Bor i Frederikssund

Region Hovedstadens nye miljødirektør bor i Frederikssund, er gift og har 3 børn i alderen 8 - 13 år.

Yderligere oplysninger hos:
  • Sune Impgaard Schou, mobil 22 42 41 72
  • Pressevagten i Region Hovedstaden – mobil 70 20 95 88
Redaktør