Nyt forløbsprogram skal sikre rygpatienter mod førtidspension


Et nyt tværfagligt forløbsprogram skal forebygge, at rygpatienter i Region Hovedstaden bliver kronisk syge og må trække sig fra arbejdsmarkedet.
Ti procent af alle førtidspensioner tilkendes på baggrund af en rygdiagnose. Dertil kommer de offentlige udgifter på området, der årligt beløber sig til 16,8 milliarder kroner.

Det er et problem, som Region Hovedstaden nu gør noget ved i et nyt forløbsprogram til patienter med nyopståede lænderygsmerter.

- Det er en stor opgave at sikre mennesker med dårlig og nedslidt ryg en god behandling i et forløb, der hænger sammen fra A til Z. Først og fremmest af hensyn til disse mennesker, så de hurtigst muligt kan blive raske og komme tilbage til en god hverdag. Men også af hensyn til samfundsøkonomien. Danmark kan hente store gevinster, hvis vi kan hjælpe disse patienter hurtigere på fode og tilbage i job, siger Charlotte Fischer (R), der er formand for Region Hovedstadens sundhedskoordinationsudvalg.

Fokus på tilknytning til arbejdsmarkedet

Formålet med forløbsprogrammet, der er et samarbejde mellem hospitaler, almen praksis og kommunerne i Region Hovedstaden, er at forhindre, at patienternes ryglidelser udvikler sig til en kronisk tilstand, der udelukker dem fra at arbejde. Derfor er der i programmet sat særligt fokus på patientens tilknytning til arbejdsmarkedet.

- Ryglidelser er et kæmpemæssigt samfundsproblem. Mange bliver langvarigt syge og ender med at glide ud af arbejdsmarkedet. Hovedformålet med forløbsprogrammet er derfor at få struktureret en tidlig indsats, så flest muligt kan fortsætte med deres arbejde, siger Anne Hvenegaard, der er programchef i Region Hovedstadens Enhed for Udvikling og Kvalitet.

En investering i sundhed


Mikael Kristensen, der er lægelig chef på Gentofte Kommunes Center for forebyggelse og rehabilitering Tranehaven, vurderer, at forløbsprogrammet kommer til at betyde, at de fleste af Region Hovedstadens kommuner vil få 50 procent flere rygpatienter.

- Den helt store udfordring er, om kommunerne kan se de sundhedsmæssige- og de sociale udgifter som en helhed, så de investerer i sundhed for at reducere de sociale udgifter. Det er ikke en belastning, der vil vælte de enkelte kommuner, men tværtimod vil det på længere sigt resultere i færre komplikationer, siger Michael Kristensen.

Adskiller sig fra nuværende forløbsprogrammer

Region Hovedstaden arbejder i forvejen med flere forskellige forløbsprogrammer inden for KOL, type 2-diabetes, demens og hjertekar-sygdomme, men på flere punkter adskiller det nye forløbsprogram for ryglidelser sig.

Først og fremmest består forskellen i, at det ikke omfatter kronisk syge patienter, som fordrer fast og varig kontrol. Desuden omhandler de øvrige programmer en mere overordnet ramme for indsatsen, mens dette program beskriver en konkret indsats til fastsatte tidspunkter. Hvor de øvrige programmer er bygget op omkring en inddeling af patienterne i grupper i forhold til deres sygdomsmæssige behov, er det i forløbsprogrammet for ryglidelser altså i højere grad tidspunktet, der er afgørende, hvor behandlingen skal finde sted.


Yderligere oplysninger:

  • Charlotte Fischer, formand for Sundhedskoordinationsudvalget, Region Hovedstaden, tlf. 41919100
  • Anne Hvenegaard, programchef, Enhed for Udvikling og Kvalitet, tlf. 38666063
  • Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70209588






Redaktør