ORESUND AWARD er åben for ansøgninger

​Region Hovedstaden og Region Skåne uddeler igen i år 1,6 mio. kr. til samarbejde på tværs af Øresund inden for sundhed

​I 2014 gik Oresund Award til et projekt om behandling af kræftsyge børn. Fra venstre: Kjeld Schmiegelow, Professor, BørneUngeKlinikken, Rigshospitalet; Jacek Toporski, Overlæge, Barn- och ungdomsmedicin, Skånes Universitetssjukhus; Anna-Lena Hogerud (S), Formand for Hälso- och Sjukvårdsnämnden, Region Skåne og Sophie Hæstorp Andersen, Regionsrådsformand, Region Hovedstaden. Fotograf: Joachim Rode.

​Igen i 2015 vil Region Hovedstaden og Region Skåne belønne samarbejde inden for sundhedsforskning og behandling på tværs af Øresund med 1,6 millioner kroner. Prisen skal bruges til videre udvikling og internationalisering af de vindende miljøers samarbejde. 

Krav til ansøgere

Prisen uddeles til et ligeværdigt og banebrydende samarbejde med deltagelse af mindst en part fra sundhedsvæsenet i hver af de to regioner.  Samarbejdet skal skabe resultater til gavn for borgerne på begge sider af sundet inden for: 
  • ​forskning og udvikling
  • uddannelse
  • undersøgelse og behandling af patienter
  • innovation
  • formidling

Ansøgning​

Ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema og dokumentere, at de udviser ”excellence” i deres samarbejde. 

Ansøgningsfristen er d. 15. juni kl. 12.00.

Oresund Award blev uddelt første gang i 2013, og sidste år gik prisen til Børnekræftsklinikkerne på Rigshospitalet og Skånes Universitetssjukhus i Lund for et enestående samarbejde for kræftsyge børn.
Overrækkelsen af Oresund Award 2015 finder sted den 23. november 2015 i Region Skåne.
Yderligere oplysninger og kontaktinfo:
Pressevagten i Region Hovedstaden, tlf.: 70 20 95 88

Redaktør