Overlæge: Sundhedsplatformen er et kvantespring fremad

​Overlæge Jon Peiter Saunte fra Øjenklinikken ved Rigshospitalet i Glostrup maner til sindsro i debatten om Sundhedsplatformen: Der er tendens til at fokusere på det negative, overse åbenlyse fremskridt og glemme, hvad vi kom fra, mener han. 

Vent...
Sundhedsplatformen har bl.a. betydet et nyt værktøj til øjenkirurgi, og det sparer tid og mindsker risikoen for fejl.

Overlæge Jon Peiter Saunte fra Øjenklinikken savner nuancer i debatten om Sundhedsplatformen – og har gjort det i et par år. Siden implementeringen af Sundhedsplatformen har debatten været udpræget negativ, og han genkender simpelthen ikke det billede af et umuligt og fejlbehæftet it-system, som ofte præsenteres i medierne: 

"Jeg synes, debatten er meget mudret, og man blander tingene sammen. En ting er Sundhedsplatformen som system. Noget andet er, hvordan det er blevet implementeret. Noget helt tredje er, at Sundhedsplatformen er blevet fulgt af et ønske om at spare sekretærer".

"Jeg er helt med på, at implementeringsfasen var vanskelig og krævende – også her i klinikken. Men i dag, hvor vi har vænnet os til at bruge Sundhedsplatformen, er der reelt tale om et kvantespring fremad i forhold til, hvad vi kom fra. Det tåler simpelthen ingen sammenligning", understreger han. 

Hurtigere at taste end at diktere

Jon Peiter Saunte drejer en halv omgang rundt på sin stol for at give et eksempel. Som leder af det team, der arbejder med skelekirurgi på Øjenklinikken, støtter han sig til en grafisk gengivelse af, hvordan patienternes øjne bevæger sig, når han opererer. Og selv for lægmand virker værktøjet overskueligt og let at arbejde med.

’Før Sundhedsplatformen havde vi slet ikke noget i den her stil. Der skulle vi læse en tekst, der beskriver patientens øjenbevægelser og omsætte den information til billeder i hovedet, når vi opererede".

"Det var langsommere og medførte også en større risiko for at lave fejl. Der er ingen tvivl om, at vi er et helt andet sted i dag, og jeg tror ikke på, at der er nogen af mine kolleger her i klinikken, som har lyst til at vende tilbage til tidligere tiders systemer’, siger Jon Peiter Saunte. 

Et andet fremskridt er desuden, at det i dag er langt hurtigere at udarbejde en journal, end det var tidligere. Men Jon Peiter Saunte understreger, at det har krævet en investering af tid at nå dertil. Én ting er, at man i implementeringsfasen for to år siden kørte med markant nedsat aktivitet. 

Noget andet er, at man efterfølgende har brugt meget tid på at lave udførlige og præcise præferencelister (dvs. en samling af de ordinationer, der benyttes mest som fx laboratorieprøver og sygepleje), som lægerne bruger i journalskrivningen. 

"Til gengæld betyder det, at det i dag er hurtigere at taste os igennem en journal end at diktere den. Og samtidig har vi igen mindsket risikoen for at lave fejl", fastslår han.

Et nyt hierarki

Jon Peiter Saunte er ikke blind for, at systemet i dag har sine mangler, og at kolleger i andre specialer, for eksempel med flere indlagte, har helt andre udfordringer med Sundhedsplatformen, end han oplever i sin hverdag. Men, siger han: 

"Jeg tror, at man har en tendens til at glemme, hvad det er, vi kommer fra. Vi arbejdede altså med et hav af tidskrævende IT-systemer, som slet ikke kommunikerede sammen. Og når man i dag kritiserer Sundhedsplatformen for, at opkoblingen til medicinmodulet det Fælles MedicinKort (FMK), halter, så er det jo sandt".

"Men for to år siden kunne medicinmodulet heller ikke snakke sammen med de andre systemer. Jeg synes, man fokuserer alt for ensidigt på de ting, som halter i Sundhedsplatformen og helt glemmer de fordele, som systemet har medført". 

Overlæge Jon Peiter Saunte fortsætter:
"En anden udfordring er også, at Sundhedsplatformen har medført et nyt hierarki rundt omkring på afdelingerne, hvor de yngre mere it-vante læger pludselig er eksperterne, mens de ældre kolleger bliver sat lidt af".

"Det er en svær situation og kræver en stor indsats fra ledelsen. Det er indlysende, at der er nogle problemer med Sundhedsplatformen, og fremadrettet synes jeg, at man skulle målrette ressourcerne til at få løst dem. Man kunne starte med problemerne med FMK. Eller man kunne overveje at investere i det modul til stemmegenkendelse, som findes i EPIC. Det vil helt sikkert være en lettelse i mange kollegers hverdag".

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor