Politikerne afsætter 16 mio. til pressede børneafdelinger

Budgetforligskredsen i Region Hovedstaden afsætter 152,1 mio. kr. til blandt andet børneafdelinger, nye CT-skannere og talegenkendelse i Sundhedsplatformen.
Vent...

En robust økonomi i 2018 og 2019 betyder, at partierne i budgetforligskredsen nu afsætter 153,1 mio. kr. til områder på hospitalerne, som særligt trænger til et løft.

Flere skal udredes og behandles til tiden

31,5 mio. skal bruges på kortere ventetider til udredning og behandling. Af dem går 16 mio. kr. til de fire børneafdelinger i regionen.

"Der er generelt pres på vores hospitaler, og vi har nogle gange svært ved at leve op til patienternes rettigheder; særligt på børneområdet, som har oplevet en stor tilgang af patienter. Jeg er derfor glad for, at vi har mulighed for at give børneafdelingerne et tiltrængt løft og hjælpe børnene," siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S).

Udover børneafdelingerne får også øjenområdet, karkirurgien og brystkræftområdet midler så flere bliver tilbudt udredning og behandling indenfor 30 dage, hvis du fx har en øjensygdom eller skal opereres for åreforkalkning.

Talegenkendelse i Sundhedsplatformen

Medarbejderne i regionen har efterspurgt muligheden for at kunne indtale informationer om patienterne direkte i den elektroniske patientjournal. Et pilotforsøg i Region Sjælland har vist, at talegenkendelse kan være med til at øge brugertilfredsheden, og hospitalerne i Region Hovedstaden får nu 18. mio. kr. til at afprøve talegenkendelse i Sundhedsplatformen.

"Vi vil give lægerne mulighed for at bruge mere tid på patienterne, og her kan talegenkendelse være en del af løsningen. For eksempel i psykiatrien, neurologien og mange andre steder kan det være en hjælp, at lægerne kan indtale direkte i stedet for at skulle taste det hele ind i journalen. Men vi skal fra politisk side ikke bestemme, hvor det giver mest mening – derfor giver vi hospitalerne pengene, så de selv kan beslutte, hvor det faglig giver mest mening at afprøve talegenkendelse, siger Sophie Hæstorp Andersen.

55. mio. kr. til nye og moderne CT-skannere

Mange af de CT-skannere, som står rundt om på regionens hospitaler, er ved at være gamle og slidte. CT-skannerne er helt essentielle, når hospitalerne skal udrede for fx kræft. Når skannerne er gamle, bryder de oftere sammen, og derfor har politikerne i budgetforligskredsen besluttet at bruge 55 mio. kr. til nye og mere moderne CT-skannere, så de gamle kan blive skiftet ud med mere driftssikre CT-skannere - så nedbrud ikke forsinker behandlingen og patienterne får et hurtigere forløb.

Fakta

Nye dispositionerMio. kr.
Patientrettigheder
Oftalmologi/øjenområdet9,0
Pædiatri/børneområdet16,0
Karkirurgi5,0
Brystkræft1,5
Apparatur og IT
CT-skannere55,0
Bedre it-understøttelse af det billeddiagnostiske område40,0
Sundhedsplatformen, talegenkendelse18,0
Sundhedsplatformen, infusionspumper på intensivafdelinger7,6
Total152,1

Læs mere i 1. økonomirapport 2019 (side 22)

Yderligere info

  • Socialdemokratiet: Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) via regionen pressevagt 70209588 / presse@regionh.dk
  • Venstre: Martin Geertsen, mobil 20 10 42 42
  • Radikale Venstre: Karin Friis Bach, mobil 21 70 50 49
  • SF – Socialistisk Folkeparti: Jens Mandrup, mobil 31 34 88 98
  • Alternativet, Martin Schepelern, mobil 25 33 11 80


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor