Gå til hovedindhold

​​

Pop-up vaccinationstilbud i udvalgte kommuner skal få endnu flere med

​Region Hovedstaden samarbejder med Albertslund, Brøndby og Københavns Kommune om en række pop-up vaccinationstilbud, som skal gøre det endnu lettere for borgere i udvalgte områder at tage imod tilbuddet om gratis vaccination mod influenza og covid-19.

Tilslutningen til sæsonvaccinationsprogrammet er generelt høj, nogle kommuner har dog en lavere tilslutning end andre. Region Hovedstaden har derfor i tæt samarbejde med kommunerne Albertslund, Brøndby og København i år valgt at etablere en række midlertidige vaccinationssteder – såkaldte pop-up – som supplement til de eksisterende vaccinationssteder i hele regionen.

Pop-up er et ekstra tilbud for at øge vaccinationstilslutningen i de kommuner, hvor der historisk set har været færre borgere, som har benyttet sig af vaccinationstilbuddet.

"Vi vil gerne have, at så mange som muligt tager imod tilbuddet om vaccination. Da vi fra de forrige år har kunnet se, at der er områder, hvor færre borgere af forskellig grunde ikke har taget imod tilbuddet, har vi valgt at supplere indsatsen med pop-up. Med pop-up tilbuddet gør vi det endnu nemmere for borgere i udvalgte områder i de tre kommuner at tage imod tilbuddet", siger regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).

Region Hovedstadens Akutberedskab varetager i forvejen en stor del af regionens udkørende vaccination, og de vil også stå for vaccination på pop-up stederne. Det sker i samarbejde med de tre kommuner, som har fundet lokaler til pop-up, og som hjælper med formidling til borgerne i lokalområdet.

Borgere over 18 år i målgruppen for sæsonvaccination kan møde op og blive vaccineret uden tidsbestilling på pop-up stederne. Man behøver ikke have bopæl i Albertslund, Brøndby eller København – pop-up tilbuddet er for borgere i hele regionen. ​

Pop-up stederne har åbent fra kl. 9-15 på følgende datoer og adresser:

DatoAdresse
1. december
Kulturhus & Bibliotek, Rentemestervej 76, Mødelokale 2.sal, 2400 København NV
2. december
Kulturhus & Bibliotek, Rentemestervej 76, Mødelokale 2.sal, 2400 København NV
2. december
Hedemarken - C-salen, Nyvej 23A, 2620 Albertslund
3. decemberKulturhus & Bibliotek, Rentemestervej 76, Mødelokale 2.sal, 2400 København NV
3. decemberKanalen - Kanalens Kvarter 138, 2620 Albertslund
4. december Kulturhus & Bibliotek, Rentemestervej 76, Mødelokale 2.sal, 2400 København NV
8. december Kvartershuset / Sydhavnens Seniorer med to indgange: Anker Jørgensens Plads 3 og
Borgbjergsvej 30, 1. sal, 2450 København SV
9. december Kvartershuset / Sydhavnens Seniorer med to indgange: Anker Jørgensens Plads 3 og
Borgbjergsvej 30, 1. sal, 2450 København SV
9. december Bækgården 19 (underetagen af beboerhuset ud mod Damgårdsstien), 2620 Albertslund
10. decemberKvartershuset / Sydhavnens Seniorer med to indgange: Anker Jørgensens Plads 3 og
Borgbjergsvej 30, 1. sal, 2450 København SV
11. december
Kvartershuset / Sydhavnens Seniorer med to indgange: Anker Jørgensens Plads 3 og
Borgbjergsvej 30, 1. sal, 2450 København SV
11. december Glentemosen 3, 2605 Brøndby
12. december Kilden, Nygårds Pl. 31, 2605 Brøndby
17. december Kilden, Nygårds Pl. 31, 2605 Brøndby
18. december Glentemosen 3, 2605 Brøndby


Find øvrige oplysninger om vaccinationssteder på Sundhedsstyrelsens Danmarkskort (link åbner i nyt vindue).

Find svar på spørgsmål om vaccinationsindsatsen på Region Hovedstadens Hjemmeside

Yderligere info

  • Presseenheden i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk​


Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden