Region Hovedstaden sikrer lægehjælp i akutklinikken i det nye sundhedshus i Helsingør



Enighed om udmøntning af HOPP 2020

Partierne bag Hospitals- og psykiatriplan 2020 har været samlet og er enige om, hvordan planen skal udmøntes i forhold til det nye sundhedshus i Murergade i Helsingør.

Mest mulig tryghed

Der er enighed om at sikre det bedst mulige tilbud til borgerne i Helsingør, så alle kan være trygge, når de gør brug af akutklinikken i det nye sundhedshus, der åbner 15. januar.

Akutlæger og behandlersygeplejersker i hele åbningstiden

Sundhedshuset i Helsingør har åbent alle ugens 7 dage fra 7-22, og der vil være akutlæger og specialuddannede behandlersygeplejersker til stede i hele åbningstiden.

Ring til 1813

Alle borgere opfordres til altid at ringe til akuttelefonen 1813, som er døgnåben, og kan give råd og vejledning.

Ved livstruende akut sygdom eller svær skade, skal man som altid ringe 112.

Yderligere information hos:

  • Gruppeformand for socialdemokraterne, Leila Lindén, mobil 20 15 10 55
  • Gruppeformand for SF, Julie Herdal Molbech, mobil 50 52 06 15
  • Gruppeformand for Venstre, Bent Larsen, mobil 25 35 24 24
  • Gruppeformand for de Radikale, Kirsten Lee, mobil 20 20 11 56
  • Pressevagten i Region Hovedstaden, 70 20 95 88
Redaktør