Renoveringsanalyse: Store problemer med vedligehold af hospitalerne

En ny analyse har afsløret store mangler på vedligeholdelsen af hospitalsbygningerne i regionen. Nu skal politikerne drøfte en plan for at rette op på forholdene.
Vent...

​Region Hovedstaden investerer milliarder i nye moderne hospitaler de kommende år, og samtidig skal størstedelen af de eksisterende bygninger fortsat benyttes mange år fremover. En ny rapport - som regionens politikere har bestilt hos Center for Ejendomme - viser, at regionens bygninger er i alarmerende dårlig stand. 

Rapporten drøftes på regionsrådets møde tirsdag den 15. maj. Politikerne skal drøfte problemerne og en proces for, hvordan der kan rettes op på efterslæbet. 

Nedslidt - men ingen akut fare

Rapporten viser at patienter og ansatte i stigende grad oplever nedslidte sengestuer, utidssvarende operationsstuer med afskallet maling og tekniske installationer som fx elevatorer, som går i stykker i tide og utide. 

Selvom ejendomsmassen er dårlig, så fungerer systemer og installationer som de skal. Risiko for nedbrud og driftsstop er desværre stigende og det sætter de kliniske funktioner under yderligere pres, men der er ikke akut fare for hverken patienter eller medarbejdere. 

”Vi anerkender fuldt ud, at vi selv bærer en del af ansvaret. Regionen – og amterne før det – har ikke været gode nok til løbende at investere i bygningerne. Vi har i stedet prioriteret moderniseringer af it-systemer, opgradering af nedslidt medicoteknisk udstyr som strålekanoner og scannere, og ombygninger for at møde nødvendige kapacitets tilpasninger,” siger regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A): 

”Men analysen viser, at vi nu står med en opgave, som vi bliver nødt til at prioritere – ellers kan det i sidste ende få konsekvenser for patienterne.”

Hvad kan regionen gøre?

Hvis regionen prioriterer samtlige anlægsmidler de næste 10 år, kan bygningerne genoprettes, er vurderingen i rapporten. Det vil i så fald svare til en investering på ca. 7 mia. kr. Men det vil betyde, at der ikke kan investeres i andet - fx nyudviklet apparatur, kapacitetudvidelser eller andre behov.

”Vi kan gøre meget selv – og vi vil helt sikkert tage nogle alvorlige politiske drøftelser i regionsrådet om, hvordan vi imødekommer udfordringerne. Jeg vil nu samle politikerne i regionsrådet, så vi sammen kan lægge en plan for, hvordan vi får prioriteret den voldsomt tiltrængte renovering af regionens hospitaler,” fortæller Sophie Hæstorp Andersen.

Kvalitetsløft samtidigt

Hvis bygningernes standard ikke bare skal genoprettes, men vi også vil lave helt nødvendigt kvalitetsløft i bygningerne, kræver det yderligere en investering på 6,2 mia. kr. eller i alt ca. 13,4 mia. kr. over 10 år.

”Det er nødvendigt med langsigtede investeringer fra statens side, hvis vi både skal genoprette tilstanden, løfte kvaliteten og have overskud til nødvendig udvikling. Vi har simpelthen brug for en økonomisk håndsrækning fra staten. Selv med den mest ambitiøse plan indenfor egne budgetter og anlægslofter vil vi alene kunne genoprette bygningerne,” siger Sophie Hæstorp Andersen.

Midler til renovering på tværs af regionerne

De nye hospitalsbyggerier – kaldet kvalitetsfondsbyggerierne - udgør i alt maksimalt 25% af regionens samlede antal kvadratmeter.

”Staten investerer i store prestigebyggerier gennem kvalitetsfonden – og det har helt sikkert været nødvendigt. Men jeg kunne godt ønske mig, at staten fremadrettet vender blikket mod de daglige driftsudfordringer, vi har på alle de gamle hospitaler”, siger Sophie Hæstorp Andersen:

”En håndsrækning fra staten kan være en langt mere solid økonomiaftale, som i endnu højere grad giver regionen mulighed for at prioritere midler til renovering. Men det kan også sagtens være øremærkede midler til renovering på tværs af regionerne – det her er med sikkerhed også et problem i de andre regioner.”

Renoveringsanalysen som værktøj

Det var i forbindelse med budgettet for 2014, at regionsrådet besluttede at kortlægge renoveringsbehovet. Siden da er alle kvadratmeter gennemgået og analysen giver nu et overblik, som kan fungere som vigtigt arbejdsgrundlag for at prioritere indsatsen i de kommende år. 

Rapporten har skabt opmærksomhed blandt private, kommunale og regionale byg- og driftsherreorganisationer der kontakter Center for Ejendomme, for at høre mere om processen med at danne overblik over arealer og vedligeholdelsesbehov.

Proces 

Regionsrådet behandler sagen på deres møde 15. maj 2018. 

Læs mere

Hovedrapporten sammenfatter resultaterne for den samlede bygningsmasse.

Bilagsrapporten beskriver tilstanden på de enkelte hospitaler og de 5 største (dyreste) udfordringer på hvert hospital.


Kort fra rapporten 

Værst på Rigshospitalet, Herlev og Hvidovre

Bygningernes tilstand er generelt i dårlig stand. Værst ser det ud på Rigshospitalet (Blegdamsvej), Herlev Hospital og Hvidovre Hospital, som er massivt udfordret af nedslidte tekniske installationer. Dette er særligt kritisk, da disse hospitaler er meget store, og hver især har særlige specialiserede funktioner. 

Bygningerne bliver dårligere 

 De midler, der årligt afsættes til drift og vedligehold af bygningsmassen benyttes i høj grad til akut afhjælpning af nedbrud og er ikke tilstrækkelige til at fastholde den konstaterede tilstand. Regionens bygninger vil dermed med den nuværende indsats kun blive dårligere og dårligere over tid. 

Den onde spiral 

Den onde spiral presser flere og flere kvadratmeter over i en kritisk tilstand. Over den kommende 5-årige periode vil udviklingen af hvor stor en del af bygningsmassen, der er i kritisk tilstand, gå fra knap 25 % i 2018 til ca. 73 % i 2023. Det betyder at midlerne i højere og højere grad skal benyttes til akutte udbedringer. 



Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor