Sårbare borgere får 20 lokale vaccinationssteder i Region Hovedstaden

Opdateret 16.2. kl. 17.57: Borgere over 65 år, der får praktisk hjælp og pleje, kan blive vaccineret lokalt for COVID-19 fra i dag, hvor der åbner 20 lokale vaccinationssteder i hovedstadsregionen. Tilbuddet gælder kun de bogere, der kontaktes af kommunen. 

Vent...

Region Hovedstaden og 20 kommuner åbner fra i dag lokale vaccinationssteder til borgere over 65 år, der får praktisk hjælp og personlig pleje. Borgerne i målgruppen kan dermed blive vaccineret lokalt fremfor at skulle køre til et vaccinationscenter, og det glæder regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S):

”Det er vigtigt, at ældre og sårbare borgere, der bor i eget hjem, også kan blive vaccineret. Derfor er vi gået sammen med 20 kommuner og praktiserende læger om at åbne lokale pop-up vaccinationssteder, der gør det nemmere for de + 65-årige at blive vaccineret lokalt”, siger hun og tilføjer:

"Det er en rigtig god forbedring for de ældre og sårbare med et vaccinationstilbud tæt på deres hjem, for lokale vaccinationssteder hjælper dem, der ikke selv kan transportere sig til et vaccinationscenter".

Tæt samarbejde om lokal vaccination 

Regionsrådsformanden glæder sig over et tæt samarbejde med kommuner og praktiserende læger om lokale tilbud, der er et stort ønske i mange kommuner. I januar blev det lokale vaccinations-tilbud afprøvet med succes, og nu bliver det udvidet. 

Regionen leverer vacciner, farmakonomer, udstyr og værnemidler til vaccinatør mv. De praktiserende læger vaccinerer og registrerer. Kommunerne sørger for de praktiske rammer og transporten af borgere. 

Samlet kan 2.700 borgere blive vaccineret i løbet af de fire dage, og der bliver vaccineret mellem 50 og 375 borgere de enkelte steder. Alle kommuner i regionen har fået tilbud om udkørende vaccinationssteder, og 20 er med i samarbejdet. De øvrige har et vaccinationssted i kommunen og bruger det i stedet. 

Borgerne kontaktes direkte af kommunen

Tilbuddet gælder dog kun de svageste borgere, der kontaktes direkte af kommunen. Man kan således ikke blot dukke op og stille sig i kø. 

Hvis man sidder derhjemme med en invitation til vaccination og ikke er blevet kontaktet af kommunen, så kan man gå ind på regionens hjemmeside og finde ledige tider: Vaccination mod COVID19


20 kommuner med lokale tilbud om vaccination i uge syv:
Albertslund 
Allerød
Brøndby
Dragør
Egedal
Fredensborg
Frederiksberg
Frederikssund
Furesø
Gentofte
Gladsaxe
Gribskov
Helsingør 
Herlev
Hvidovre 
Ishøj 
Lyngby-Taarbæk
Rudersdal
Rødovre
Vallensbæk
Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor