Servicemål: 90 pct. skal være besvaret inden 3 minutter
Regionsrådet har vedtaget et servicemål for 1813: 90 pct. af opkaldene skal være besvaret inden for 3 minutter, og alle opkald skal være besvaret inden for 10 minutter.
Tidsplan for at overholde servicemål
Indtil nu har 1813 ikke kunnet overholde servicemålene, men regionen har lavet en tidsplan for overholdelse af servicemålene:
- Primo februar: 90 pct. af opkald besvares inden for 10 minutter
- Primo marts: 90 pct. af opkald besvares inden for 5 minutter
- Primo april 2014: 90 pct. af opkald besvares inden for 3 minutter
Tidsplanen er med forbehold for ekstraordinære afvigelser som fx en influenzaepidemi.
Nye initiativer:
- Der ansættes flere læger til varetagelse af opgaver ved akuttelefonen.
- Systematisk erfaringsopsamling og løbende justering af akuttelefonens vagtplan
- Intensiveret ledelsesfokus
- Fortsat løbende optimering af it-systemer
- Yderligere information på hjemmesiden for 1813
- Ekstern undersøgelse af akutordningen
Der vil løbende blive gjort status for at tage nye initiativer, hvis ventetiderne ikke følger tidsplanen.