Se sundhedshusets tilbud

Helsingør får sit eget sundhedshus, som bl.a. rummer en akutklinik og tilbyder visse ambulante behandlinger samt kontroller.

​​​​​​​​​​​

Slår dørene op 15. januar

 Tirsdag den 15. januar slår det nye sundhedshus i Murergade i Helsingør dørene op. Sundhedshuset rummer en række sundhedsydelser fra Region Hovedstaden.

Web-tv: Rundvisning i sundhedshuset​

​​​​​​​​​(03:24 min.)

Nærhed i pleje og behandling

Tanken bag de regionale ydelser i sundhedshuset er at sikre nærhed i pleje og behandling på nogle af de mest udbredte sygdomsområder. Bygningen, hvor regionens nye sundhedshus placeres, huser også en række privatpraktiserende læger og andre behandlingsklinikker.

Specialuddannet personale

Sundhedshusets akutklinik tager sig af mindre skader og sygdom. Den bemandes af behandlersygeplejersker og akutlæger i hele åbningstiden. Derudover er der en række ambulante funktioner, som skal tage sig af planlagte undersøgelser. Der er speciallæger tilknyttet ambulatorierne.

Større behandlinger sker på hospitalerne

Kompliceret sygdom og større behandlinger henvises til specialisterne på regionens hospitaler – primært i Hillerød og Frederikssund.

Sundhedshuset indeholder:

  • Akutklinik, som har åbent alle ugens syv dage kl. 7-22.
  • Mulighed for tage røntgenbilleder
  • Blodprøvetagning
  • Jordemoderkonsultation
  • Medicinske ambulatorier i de lægefaglige specialer kardiologi (hjertesygdomme), lungemedicin samt endokrinologi (bl.a. stofskiftesygdomme, sukkersyge og overvægt).
Redaktør