Gå til hovedindhold

​​

Borgere over 64 år bliver igen i år tilbudt vaccination mod influenza og covid

​1. oktober åbner landets vaccinationssteder, så borgere på 65 år og derover og andre sårbare borgere kan blive vaccineret mod influenza og covid-19.

Vent...

​Borgere på 65 år og derover vil igen i år modtage en invitation til vaccination med Digital Post eller via et fysisk brev. De første invitationer vil fra 10. september blive sendt ud til de ældste aldersgrupper, og resten af borger e på 65 år eller derover vil modtage deres invitation i de efterfølgende uger. 

Når man har modtaget sin invitation, kan man som borger i Region Hovedstaden booke tid på vacciner.dk til ni regionale vaccinationscentre og en lang række lokale tilbud i alle kommuner i regionen, som igen i år varetages af Danske Lægers Vaccinations Service (DLVS), som har vundet det nationale udbud og vil hjælpe regionerne med at tilbyde vaccination til de udvalgte målgrupper. 

På Sundhedsstyrelsens hjemmeside finder du et kort over, hvor du kan blive vaccineret.

Der bliver løbende lagt ledige tider op på vacciner.dk, så hvis der ikke er ledige tider på ens foretrukne vaccinested, kan man med fordel logge på igen senere og se, om der er kommet flere ledige tider. 

De ni regionale vaccinationssteder og DLVS' geografisk spredte vaccinationssteder er let tilgængelige og har fleksible åbningstider, som er med til at sikre danskerne nem adgang til vaccination.  

Målgruppen for vaccinationsindsatsen er borgere på 65 år eller ældre og personer under 65 år i særlig risiko. Førtidspensionister og gravide i andet og tredje trimester tilbydes i år influenzavaccination.

Borgere under 65 år i særlig risiko vil ikke modtage en invitation, men kan bestille tid til vaccination på vacciner.dk fra den 29. september ved at udfylde en tro- og loveerklæring. Det samme kan gravide og førtidspensionister for at tage imod tilbuddet om gratis influenzavaccination.

Region Hovedstaden vil igen i år i samarbejde med blandt andet kommunerne sikre udkørende vaccinationstilbud til borgere, som skal vaccineres i eget hjem, på plejebolig eller sociale botilbud. Derudover varetager regionerne også opgaven med vaccination af sårbare borgere på herberg og misbrugscentre.

Vaccinationsindsatsen forløber fra den 1. oktober til og med den 20. december 2025.

Læs mere om årets vaccinationsindsats, målgrupper og anvisninger for booking af vaccinationstider: www.regionh.dk/vaccinationer

Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden