Når lægerne L. Brigsted & T. Strømann-Møller, Store Torvegade 5 i Rønne ophører med at drive praksis pr. 1. maj 2016, skal deres patienter søge læge på Bornholms Hospital, hvor der er etableret en midlertidig løsning.
Den midlertidige løsning findes på Bornholms Hospital, Ullavej 8, 3700 Rønne, tlf.: 38 67 10 60.
Alle får brev
Borgerne skulle have været orienteret via digital post og brev, men en teknisk fejl betyder desværre, at ikke alle har fået digital post endnu. Region Hovedstaden har derfor besluttet at udsende informationen til alle med brev, så den relevante information kommer frem til tiden. 1813 udenfor åbningstid
Det gælder som altid, at skal man bruge lægehjælp udenfor almindelig åbningstid og i weekenden, skal man ringe 1813.