Gå til hovedindhold

​​​​​​​​​​​​​​​​​​​ ​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​​

FAQ om opslag i patientjournaler

Vi har her samlet svar på de mest stillede spørgsmål vedrørende opslag i patientjournaler (opdateret med ny information og nye tal 9. april 2025)​

  • ​Ethvert uberettiget opslag er ét for meget. I Region Hovedstaden tager vi beskyttelsen af personoplysninger meget alvorligt og ser med stor alvor på denne type sager. Region Hovedstaden har mere end 45.000 ansatte, som har adgange til et eller flere systemer med personoplysninger. Generelt er medarbejderne i regionen meget ansvarsbevidste og opmærksomme på den fortrolighed, der skal være omkring borgernes sundhedsdata. Men det er et opmærksomhedspunkt, vi som organisation har fokus på både fra central side og lokalt på regionens hospitaler, virksomheder og centre.


  • Region Hovedstaden har implementeret forskellige foranstaltninger, der kan medvirke til at opdage uberettigede opslag i patientjournaler. For eksempel har vi implementeret en automatiseret logopfølgning, som kort fortalt fungerer på den måde, at den systematisk identificerer en række potentielle uretmæssige opslag på baggrund af kontrolfiltre. Disse opslag sendes derefter ud til lokal opfølgning på de pågældende afdelinger, som har ansvaret for at kontrollere, at de opslag, der er foretaget, er i overensstemmelse med reglerne, og at der ikke er foretaget uberettigede opslag.​


  • Ja, det kan der, men regionen indførte i 2019 en automatiseret logopfølgning i Sundhedsplatformen, som løbende opdateres med nye og skarpere kontroller.​


  • 2018 (7)
  • 2019 (4)
  • 2020 (25)
  • 2021 (68)
  • 2022 (34)
  • 2023 (9)
  • 2024 (17)
  • Som det fremgår, var antallet i 2021 noget højere end de andre år. Dette skyldes særligt opslag relateret til coronaprøvesvar, som blev foretaget uberettiget af sundhedsfaglige, fremfor at tilgå oplysningerne via sundhed.dk 


  • Ja, alle borgere har i loggen på Sundhed.dk​ mulighed for at følge med i, hvilke medarbejdere der tilgår deres helbredsoplysninger. Dermed har man som borger mulighed for selv at opdage og reagere på mistænkelige opslag.​


  • Der kan være andre sundhedspersoner end dem, som patienten har haft personlig kontakt til, der kan have sundhedsfaglige årsager til at foretage opslag i patientjournalen. Det skyldes, at der ofte er mange forskellige fagpersoner, som indirekte kan have været involveret i et behandlingsforløb eller udlevering af medicin på apoteket.​

  • Klokkeslættet i loggen på Sundhed.dk​ viser datoen for opslaget i patientjournalen samt klokkeslættet 00:00 uanset tidspunktet på dagen, som patientjournalen er tilgået. Klokkeslættet er således ikke udtryk for tidspunktet for, hvornår opslaget er foretaget. ​


  • Gennem Sundhed.dk kan man selv tjekke, hvem der har tilgået patientjournalen. Har borgere mistanke om, at der er foretaget uberettigede opslag i journalen, skal borgeren kontakte den afdeling, hvorfra opslaget er blevet foretaget. Se kontaktoplysninger til hospitalerne (link åbner i ny fane). Kontakt til hospitalerne skal foregå via Digital Post, hvis der fremsendes helbredsoplysninger eller CPR-nummer.

    Er det af loggen ikke tydeligt, fra hvilken afdeling opslaget er foretaget, er det Region Hovedstadens hovedpostkassen, som borgeren skal kontakte. Send sikker, digital post til Region Hovedstaden​ (link åbner i ny fane). ​​


  • Regionen uddanner medarbejderne i god adfærd ift. patienternes personlige oplysninger og arbejder målrettet med sikkerhedskultur og har bl.a. iværksat kampagner med fokus på at undgå uberettigede opslag i patienternes sundhedsoplysninger.


  • Medarbejdere har kun de adgange og rettigheder i regionens systemer, som regionen vurderer, er relevant for den enkelte medarbejders arbejdsopgaver. Til eksempel er der forskel på, hvad en læge kan se i en patients journal kontra, hvad en portør kan se. 

  • Uberettigede opslag registreres ikke opdelt på faggrupper.


  • Regionen har ikke en central opgørelse over de sanktioner, som uberettigede opslag har ført til. Vi kan dog oplyse, at både påtaler, advarsler, fyringer og i særlige tilfælde politianmeldelser har været taget i brug i konkrete sager, hvor der er konstateret uberettiget opslag.​


  • Der er mange årsager til, at ansatte slår uberettiget op. Nogle gør det af ublu nysgerrighed og manglende omtanke. I enkelte sager forklarer medarbejderne også opslagene med en form for misforstået omsorg, hvor de bekymrer sig om en patient, som de ikke er direkte involveret i.  Desværre ser vi selvfølgelig også sager, hvor de uberettigede opslag er mere målrettede. I disse situationer anmeldes medarbejderne konsekvent til politiet.​


  • Patientjournaler kan blive "skærmet" i forskellige tilfælde, fx ved patienter, der indlægges på "super-sensitive" afdelinger, eller i tilfælde, hvor det vurderes, at en patient kan være genstand for øget offentlig interesse.​


  • Skærmningen betyder, at kredsen af sundhedsfaglige, der kan tilgå journalen, indsnævres væsentligt. ​


  • Nej, det kan man ikke patientjournaler i Sundhedsplatformen. På Sundhed.dk​ er det dog muligt at privatmarkere en specifik medicinordination eller et specifikt forløb i journalen. Denne markering ændrer ikke i hospitalernes adgang til journalsystemer. Du kan læse mere om privatmarkering på Sundhed.dk​.​

Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden