• ​Jeg er meget enig og glad for, at både sundhedsminister Sophie Løhde og formanden for Sundhedsstrukturkommissionen Jesper Fisker konstaterede, at vi har et rigtig godt sundhedsvæsen. Først og fremmest handler det om at skaffe borgerne de bedste sundhedstilbud – derfor er det afgørende, at vi tænker os godt om og ikke kommer til at ødelægge det, som allerede fungerer supergodt. 
   
• Der er mange gode og kloge folk i kommissionen, der grundigt har set på vores samlede sundhedsvæsen. Det bliver spændende at grave os ned i de 600 siders rapport.
  
  
• Umiddelbart vil jeg gerne kvittere for, at Sundhedsstrukturkommissionen i høj grad har taget ideen om at samle ansvaret for sundhed til sig. For mig giver det rigtig god mening at samle ansvaret for danskernes sundhed ét sted og få det nære sundhedsvæsen op i et helt andet gear.
  
  
• Jeg lægger også særligt mærke til, at kommissionen kommer med meget klare anbefalinger i forhold til praktiserende læger og speciallæger. Vi har et fælles ansvar for at fordele lægerne bedre geografisk, så alle borgere har lige adgang til sundhed – uanset hvilken organisering, Christiansborg-politikerne ender med at vælge.
  
  
• Jeg er enig i, at vi skal forandre for at forbedre, men vi skal gøre det klogt. De mere vidtgående modeller, som netop er blevet præsenteret, indebærer en stor risiko for, at vi kommer til at bruge gigantiske ressourcer på bl.a. mursten og IT. Jeg vil hellere bruge kræfterne på patienterne og borgerne.
  
  
• Kommissionen peger også på, at der kunne være færre folkevalgte i de styrende organer. For mig er det vigtigt, at vi har direkte folkevalgte politikere til at styre vores sundhedsvæsen. Sundhed er det vigtigste velfærdsområde for danskerne, men måske giver det mening, at der skal sidde færre politikere end de 41 medlemmer af de nuværende regionsråd.
  
  
• Til gengæld giver det for mig ikke mening, at kommissionens sundhedseksperter ikke har indtænkt miljø, klima og transport og uddannelse. Her er masser af opgaver, som i dag løses i regionerne – og endnu flere, som med fordel i fremtiden kunne løses i regionerne. Det er opgaver som går på tværs af kommunerne, og hvor staten for langt væk. Det giver ingen mening, at man stabler nye, dyre institutioner på benene.
  

​​