Første spadestik
Fredag d. 4. september stikker Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen spaden i jorden, der hvor den nye akutmodtagelse kommer til at stå færdig næste år. De nye bygninger øger kapaciteten, gør det nemmere at være patient og pårørende og sætter lægerne i front. Det betyder, at patienter på akutmodtagelsen hurtigere kan få behandling, og dermed hurtigere kan komme raske hjem.
Fysiske rammer er vigtige
- De fysiske rammer spiller en stor rolle i vores oplevelse af et hospitalsbesøg. Derfor er jeg er rigtigt glad for, at bornholmerne nu kan se frem til en mærkbar forbedring af deres akutmodtagelse, så de mennesker, der er så uheldige at komme ud for en ulykke eller blive akut syge, kan få den bedst mulige hjælp i moderne rammer, siger Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A).
Den nye akutmodtagelse forventes at stå færdig september 2016.
Fakta
• Den nye bebyggelse rummer ca. 1.300 m²
• Ombyggede arealer omfattes af ca. 800 m²
• Byggeriet forventes afsluttet og afleveret september 2016
• Byggeriet forventes ibrugtaget den 3. oktober 2016
• Den samlede økonomiske ramme 50 mio. kr.
Yderligere information:
• Henrik Bøgh Vinther, kommunikationskonsulent Bornholms Hospital, tlf.: 29 41 89 35
• Regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (A), via pressevagten i Region Hovedstaden, tlf. 70 20 95 88