Herlev er en kommune med omkring 28.500
indbyggere. Kommunen er landets 3. mindste kommune arealmæssigt og har et tæt
samarbejde med nabokommunerne. Herlev Kommune arbejder efter at være i
bæredygtig vækst og at være en attraktiv by at bo og at drive virksomhed i. En
by, hvor fællesskabet er stærkt, og de stærke kan hjælpe dem, der har brug for
en støttende hånd.
Samarbejde i kommunen
Som praktiserende læge i Herlev Kommune
vil du komme til at spille en vigtig rolle i sundhedsfaglig forebyggelse og
behandling af borgerne i kommunen. Du vil få et tæt samarbejde med Herlev
Kommune, som gennem mange år har haft et konstruktivt samarbejde med kommunens
praktiserende læger. Du er velkommen til at kontakte praktiserende læge og
formand for PLO-Herlev Annette Randløv eller kommunallæge
Eva Bøcher Herner for oplysninger om
det kommunale lægelaug og samarbejdet med kommunen. Et velfungerende kommunalt
lægeligt udvalg understøtter det gode samarbejde.
Annette Randløv. randlov62@gmail.com
Eva Bøcher Herner. bh@herlev.dk
På sundhed.dk kan du under rekruttering
og lægedækning se mere om nogle af de tilbud, der findes til regionens læger også hvis du
står over for at skulle etablere praksis for første gang. Det er f.eks. muligt
at få hjælp i forhold til organisering af praksis, den lægefaglige rolle,
rollen som forretningsdrivende og arbejdsgiver m.m. i den fælles
regional-lægelige konsulentordning. Regionens datakonsulenter er desuden klar
til bl.a. at hjælpe med anvendelse af IT.
Hvis du er interesseret i eller har
spørgsmål til den ledige kapacitet i Herlev Kommune, kan du kontakte
rekrutteringsfunktionen i Center for Sundhed i Region Hovedstaden ved Tine Eja
Bonke
Tine Eja Bonke. teb@regionh.dk
Har du lyst til spændende og faglige
udfordringer i Herlev Kommune, så udfyld og send et ansøgningsskema. Du finder
ansøgningsskemaet og kan læse mere om mulighederne for at etablere dig som
praktiserende læge i Herlev Kommune på sundhed.dk under rekruttering og lægedækning.
Der vil ud over dine faglige
kvalifikationer, herunder uddannelse, erfaring mv. blive lagt vægt på forhold
omkring praksis, fx klinikkens indretning og adgangsforhold for mennesker med
funktionsnedsættelse, organisering af praksis mv. samt den pris, du vil give
for kapaciteten. Der gøres opmærksom på, at etablering af praksis forudsættes
at ske snarest muligt og inden for ni måneder fra tildelingsdatoen.
ANSØGNINGSFRIST 18. MAJ 2018 KL.
10.00
Ansøgning sendes til Region Hovedstaden,
Center for Sundhed, csu@regionh.dk