Regionsrådets prioritering af udvalget glæder Kim Rockhill:
"Jeg er glad for, at partierne bag konstitueringen i Region Hovedstaden har prioriteret klima og miljøspørgsmål så højt, at det nu har fået sit helt eget udvalg. Udvalget skal håndtere de mange presserende udfordringer, der er på miljø- og klimaområdet," siger Kim Rockhill.
Kim Rockhill ser frem til at komme i gang med arbejdet:
"Jeg er klar til, i samarbejde med udvalgets medlemmer, ansatte i regionen, samt alle andre, som vil være med til at bidrage til at finde løsninger på miljø- og klimaområdet, at komme i arbejdstøjet. Det starter hos os selv - i vores egen region," siger Kim Rockhill.
Miljø- og Klimaudvalget består af flg. medlemmer:
- Kim Rockhill (A), formand
- Stinus Lindgreen (B), næstformand
- Peter Westermann (F)
- Özkan Kozak (A)
- Charlotte Holtermann (A)
- Randi Mondorf (V)
- Tormod Olsen (Ø)