Gå til hovedindhold

Nyt Hospital Nordsjælland får kristent kirkerum

​Tirsdag besluttede politikerne i Region Hovedstaden at etablere et kristent kirkerum på Nyt Hospital Nordsjælland i Hillerød. Kirkerummet etableres tæt ved et allerede planlagt tværreligiøst kapel og betales af Helsingør Stift.
Vent...

​Efter et forslag fra det Konservative Folkeparti godkendte et flertal i Regionsrådet i går at etablere et kristent kirkerum i et 45 kvadratmeter stort lokale, som oprindeligt var tiltænkt at være et opholdsrum til forskningspersonale.

"For mange mennesker er det vigtigt at have adgang til et religiøst rum, hvor der er plads til fordybelse, når man selv eller et familiemedlem er meget syg. Vi skal have et sted, der griber folk i nød. Den danske folkekirke har en særstilling, så det er helt naturligt, at der kommer et egentligt kirkerum, siger formand for Sundhedsudvalget i Region Hovedstaden Christoffer Buster Reinhardt (K).

Helsingør Stift betaler for kirkerum

Omkostninger til etablering, møbler og udsmykning betales af Helsingør Stift. Dermed påvirker beslutningen om at etablere kirkerummet ikke byggeriets økonomi.

"Kirkerummet skal være tilgængeligt for alle, i alle døgnets timer og alle ugens dage og være et rum med ånd, der kan give os et sprog for hele livet - og døden og håbet og alle de eksistentielle spørgsmål, der rejser sig, når mennesker rammes af sygdom og tab," siger biskop Peter Birch.

Kirkerummet etableres tæt ved det allerede planlagte tværreligiøse kapel, hvor bisættelser fra hospitalet fortsat vil foregå.

Læs sagen på regionsrådet møde 17. juni 2025

Yderligere informationer

  • Pressevagten i Region Hovedstaden på 70209588 / presse@regionh.dk


Redaktør

Kommentarer 

Du skal være logget ind for at benytte denne funktionalitet.

Opret profil
RSS kommentarspor Tilmeld kommentarspor

 

Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden