
Belønne samarbejde inden for sundhedsforskning og behandling
Igen i 2014 vil Region Hovedstaden og Region Skåne belønne samarbejde inden for sundhedsforskning og behandling på tværs af Øresund med 1,6 millioner kroner. Prisen skal bruges til videre udvikling og internationalisering af de vindende miljøers samarbejde.
Krav til ansøgere
Prisen uddeles til et ligeværdigt og banebrydende samarbejde med deltagelse af mindst en part fra sundhedsvæsenet i hver af de to regioner.
Samarbejdet skal skabe resultater til gavn for borgerne på begge sider af sundet inden for:
- forskning og udvikling
- uddannelse
- undersøgelse og behandling af patienter
- innovation
- formidling
Ansøgning
Ansøgere skal udfylde et ansøgningsskema og dokumentere, at de udviser såkaldt ”excellens” i deres samarbejde.
(Ansøgningsskema ikke længere tilgængeligt)
Ansøgningsfristen er d. 4. juni kl. 12.00
Oresund Award blev uddelt første gang i 2013, og prisen gik til det banebrydende samarbejde om ufrivillig barnløshed; ReproHigh.
Overrækkelsen af Oresund Award 2014 finder sted den 7. november 2014 i Region Hovedstaden.