Gå til hovedindhold

​​​

Regionen har modtaget 1000 opkald efter elevfordeling

​17.627 unge har i år valgt at søge ind på en gymnasial uddannelse i Region Hovedstaden. Langt de fleste har fået plads på en af deres ønskede skoler, mens 287 har valgt at klage over den plads, de har fået. 

​Sidste måned fik alle ansøgere til de gymnasiale uddannelser i Region Hovedstaden svar på, hvilken skole, de har fået plads på. Langt de fleste fik den plads, de ønskede sig mest, men der var stadig mange, der havde spørgsmål og behov for vejledning. 

1000 besvarede opkald

I løbet af de første to uger efter elevfordelingen har regionens uddannelsesmedarbejdere besvaret over 1000 opkald fra elever og forældre.

”Der er mange, der har haft et behov for at spørge ind til reglerne, hvad der er sket i deres sag, og hvad de nu har af handlemuligheder. Vi har forsøgt at besvare alle spørgsmålene og yde borgerne den bedste service,” siger Lise Lotte Toft, der er enhedschef i Center for Regional Udvikling i Region Hovedstaden.   

Ansøgerne til ungdomsuddannelserne bliver fordelt af en central fordelingsmekanisme, der hører under Børne- og Undervisningsministeriet. Region Hovedstaden har derefter manuelt fordelt de 278 ansøgere, der ikke kunne findes plads til. Pladserne findes ved at undersøge, hvilke gymnasier der har mulighed for at tage lidt flere ansøgere.

Fordelingen af pladser tager udgangspunkt i ansøgernes egne prioriterede ønsker. Er der for mange ansøgere til et af gymnasierne, så fordeles pladserne til de ansøgere, der har kortest transporttid fra deres bopæl til gymnasiet. Transporttiden udregnes med en transporttidsberegner, som Børne- og Undervisningsministeriet driver. 

287 har valgt at klage 

I år har 287 elever valgt at klage til Region Hovedstaden, fordi de ønsker at få undersøgt, om deres sag er fejlagtigt behandlet. Og 100 har valgt at søge aktindsigt i den rute, der ligger til grund for beregningen af transporttid. Region Hovedstaden undersøger sagerne igen og sender afgørelse ud til de unge i starten af juni.

”Vi er i fuld gang med at undersøge klagesagerne. Der er forståeligt, at det kan være skuffende, hvis man ikke får plads på den skole, man har drømt om. Vi går alle sagerne igennem, og er der sket fejl, så bliver det naturligvis rettet. Men det vigtigt at sige, at alle ansøgere får en plads,” siger Lise Lotte Toft.

Alle de offentlige gymnasier er omfattet af reglerne for elevfordeling. De private gymnasier er ikke omfattet af reglerne, og kan selv beslutte, hvilke ansøgere, der skal reserveres plads til på skolen. 

Du kan stadig søge omvalg

Fristen for at klage over den plads, man er blevet tildelt, udløbe den 17. maj, men der er stadig mulighed for at søge omvalg. Når man søger omvalg, mister man sin reserverede plads. Men man kan til gengæld være heldig at komme i betragtning, hvis der skulle komme en ledig plads på en af de skoler man har søgt. Ansøgerne kan søge omvalg til udgangen af juni. Du kan læse, hvordan du søger omvalg på regionens hjemmeside.

Har du søgt efter fristen den 1. marts 2024?​

Region Hovedstaden tildeler hurtigst muligt en plads til alle de ansøgere, der har søgt en gymnasial uddannelse efter ansøgningsfristen 1. marts 2024. Elever der har fået en plads på en skole, modtager et reservationsbrev fra skolen som digital post.​

Her kan du læse mere:

Læs mere om elevfordeling på Region Hovedstadens hjemmeside.

Læs hvordan du kan søge omvalg.

Læs mere om elevfordeling på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Læs, hvordan transporttid opgøres på Børne- og Undervisningsministeriets hjemmeside.

Læs mere om elevfordelingen på Uddannelsesguidens hjemmeside.​





Fakta:

​Ansøgertal 

2024 

2023 

Offentlige gymnasier i alt 

​​16.715 

16.586 

stx 

10.191 

10.245 

hf 

2.356 

2.539 

hhx 

2.699 ​

2.402 

htx 

1.237 

1.256 

Pre-IB 

232 

144 

Private gymnasier i alt 

912 

949 

stx 

706 

741 

hf 

206 

208 

Samlet søgning 

17.627 

17.535 

Kilde: Uddannelsesstatistik.dk 





​​
Redaktør
Klik for at scrolle op eller ned p� siden G� til toppen af siden