Vi går en sæson i møde, hvor smitten med influenza og covid-19 forventes at stige. Langt de fleste får et mildt forløb, men for nogle kan influenza og covid-19 give et alvorligt sygdomsforløb. Derfor tilbydes de udvalgte grupper igen i år vaccination mod influenza og covid-19.
Landets ældre borgere har de sidste tre uger modtaget invitationer med tilbud om vaccination, og nu slår vaccinestederne endelig dørene op til de første borgere, som har takket ja til tilbuddet om vaccination.
Mange borgere har allerede bestilt tid til vaccination på vacciner.dk, men der er stadig mange ledige tider i både de kommende uger og hele sæsonen, så alle i målgruppen kan blive vaccineret. Der er god mulighed for regionens borgere at finde et vaccinationssted, hvor åbningstid og placering passer til ens behov og hverdag.
Regionsrådsformand Lars Gaardhøj har siden i sommer fulgt forberedelserne ude på regionens hospitaler og sundhedshuse, og han glæder sig til at byde borgere i regionen inden for til årets vaccinationssæson.
”Vi er glade for igen i år at kunne tilbyde beskyttelse mod både influenza og covid-19 til vores ældre og sårbare borgere. Det er blevet en årlig tilbagevendende begivenhed, at mange af regionens hospitaler indretter lokaler til vaccination. Jeg ved, at vores medarbejdere glæder sig til at tage imod borgere og hjælpe til, at det bliver god oplevelse. I år har vi i regionerne allieret os med Danske Lægers Vaccinations Service, som også har stor erfaring med at vaccinere borgere i landet, fortæller regionsrådsformand Lars Gaardhøj (S).
Region Hovedstaden tilbyder vaccination på ni af regionens egne matrikler, mens Danske Lægers Vaccinations Service, som i år vandt det nationale udbud, med knap 100 forskellige vaccinationssteder i løbet af sæsonen er med til at sikre et let tilgængeligt tilbud for regionens borgere. Den private leverandør Carelink hjælper i år med vaccination på plejehjem og af immobile borgere i eget hjem og på bosteder.
Region Hovedstaden tilbyder vaccination på følgende hospitaler og sundhedshuse:
- Amager Hospitals Vaccinationsklinik
Italiensvej 1, 2300 København S
- Bornholms Hospitals vaccinationsklinik
Ullasvej 8, 3700 Rønne - Frederiksberg Hospitals vaccinationsklinik
Vej 2, 1, 2000 Frederiksberg - Gentofte Hospitals vaccinationsklinik
Gentofte Hospitalsvej 1, 2900 Hellerup - Herlev Hospitals vaccinationsklinik
Borgmester Ib Juuls Vej 89, 2730 Herlev - Hvidovre Hospitals Vaccinationsklinik
Østre Hospitalsvej 3, 2650 Hvidovre - Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Helsingør
Birkedalsvej 35A, 3000 Helsingør - Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Hillerød
Dyrehavevej 29, 3400 Hillerød - Nordsjællands Hospitals vaccinationsklinik, Frederikssund
Frederikssundsvej 30, 3600 Frederikssund