Valget afholdes samme tid og sted som kommunalvalget. Afstemningen begynder kl. 8.00 og slutter kl. 20.00, når der ikke melder sig flere vælgere for at stemme.
Der skal vælges 47 medlemmer til regionsrådet, som vælges for perioden 1. januar 2026 – 31. december 2029.
Hvem kan stemme?
Stemmeret (valgret) til regionsrådet har alle, der på valgdagen er fyldt 18 år, og har fast bopæl i Region Østdanmark (Sjælland herunder Bornholm og øerne)
Derudover skal man opfylde én af følgende betingelse:
- have dansk indfødsret, eller
- være statsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union, eller
- være statsborger i Island, Norge eller Storbritannien, eller
- uden afbrydelse have haft fast bopæl i riget (Danmark, Grønland, Færøerne) i de sidste 4 år forud for valgdagen.
Herudover har personer, der på valgdagen er fyldt 18 år, erstatsborger i en af de øvrige medlemsstater i Den Europæiske Union og er registreret i Udenrigsministeriets protokol stemmeret (valgret) til regionsrådet.
Følgende personer har ikke stemmeret til regionsrådsvalget
- Udlændinge på tålt ophold
- Udvisningsdømte udlændinge
- Administrativt udviste udlændinge
- Udlændinge der opholder sig i Danmark for at afsone straf mv idømt af en international domstol
Hvordan stiller man op til valget?
Enhver, der har stemmeret (valgret) til regionsrådsvalget i Region Østdanmark, kan stille op som kandidat til regionsrådsvalget i Region Østdanmark.
Man stiller op ved at udfylde og indlevere en særlig formular til kandidatlister, som er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet.
Formularen kan bestilles eller afhentes i Regionshuset i Sorø eller på Regionsgården i Hillerød. Se kontaktinfo nederst på denne side.
Frister for indlevering af kandidatlister
Tirsdag den 2. september 2025 og indtil tirsdag den
16. september 2025, kl. 12.00.
I denne periode kan kandidatlister, som ved seneste regionsrådsvalg til Region
Hovedstaden eller Region Sjælland blev valgt ind i et af regionsrådene, og som tirsdag den 16. september 2025 fortsat er repræsenteret i det pågældende regionsråd, indlevere en kandidatliste til Region Østdanmark med anmodning om fritagelse for underskrift af stillere.
Fristen kan ikke fraviges.
Tirsdag den 16. september 2025 og indtil tirsdag den 30.
september 2025, kl. 12.00.
I denne periode kan kandidatlister, som ved seneste regionsrådsvalg til Region
Hovedstaden eller Region Sjælland ikke blev valgt ind i et af regionsrådene, eller som ikke fortsat er repræsenteret i det pågældende regionsråd, indlevere en kandidatliste til Region Østdanmark. Kandidatlisten skal være underskrevet af mindst 400 og højst 600 stillere.
Fristen kan ikke fraviges.
Anmeldelse af valgforbund
Man indgår i et valgforbund ved at udfylde og indlevere en særlig formular til valgforbund, som er godkendt af Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Alle kandidatlister i samme valgforbund skal udfylde en tilsvarende formular.
Formularen kan bestilles eller afhentes i Regionshuset i Sorø eller på Regionsgården i Hillerød. Se kontaktinfo nederst på denne side..
Frist for anmeldelse af valgforbund
Mandag den 6. oktober 2025, kl. 12.00.
Fristen kan ikke fraviges.
Sted for indlevering af kandidatlister
Kandidatlister skal indleveres ved personlig henvendelse i Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø.
Der kan ikke indleveres kandidatlister på Regionsgården i Hillerød.
Anmeldelse af valgforbund kan ske på mail til enten:
Hvis du har spørgsmål
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller øvrige spørgsmål vedrørende regionsrådsvalget kan du kontakte valgbestyrelsens sekretariater:
Valgbestyrelsens sekretariat, afd. Sorø
Regionshuset, Alleen 15, 4180 Sorø
Telefon: 57 87 50 10
Valgbestyrelsens sekretariat, afd. Hillerød
Regionsgården, Kongens Vænge 2, 3400 Hillerød
Telefon: 24 66 12 58
Læs mere om regionalvalget