Region Hovedstaden har løbende tilpasset kviktest kapaciteten. Derfor justerer regionen i første omgang kun på åbningstiderne for kvikteststederne pr. 1. juli.
Sommerlandet
Der er stadig mindst to testtilbud i form af enten PCR- eller kviktest i alle regionens kommuner.
Desuden er der oprettet midlertidige teststeder i sommerlandet i Gilleleje, Hornbæk, Liseleje, Skibby, Gudhjem og Svaneke og der kommer i de næste weekender midlertidigt pop-up tilbud om PCR-test uden tidsbestilling i Tisvildeleje.
Se alle testtider og -steder i regionen
PCR-test bliver mere attraktiv
"I Region Hovedstaden vil det fortsat være nemt at blive testet. Den 1. juli bliver PCR-testens gyldighed udvidet til 96 timer mod de tidligere 72 timer. Det gør testen mere attraktiv, nu hvor svartiden også er under et døgn. PCR-testen er vigtig i overvågningen af pandemien, da vi kan kortlægge og opspore nye mutationer", siger Kirstine Vestergård Nielsen, vicedirektør i Region Hovedstadens Akutberedskab.
- I Region Hovedstaden betyder den trinvise tilpasning på testområdet følgende:Åbningstiderne på regionens kvikteststeder justeres pr. 1. juli 2021 til alle ugens dage kl. 08:00-20:00. Dog vil testcenteret i Tietgensgade fortsat være døgnåbent alle ugens dage.
- Der vil stadig være mindst to testtilbud i alle regionens kommuner i form af enten hurtig- eller PCR-test.
- Alle nuværende hurtigteststeder opretholdes, og bemanding justeres løbende i forhold til efterspørgsel.
- Lokationer og åbningstider på alle PCR teststeder forbliver for nuværende uændret.
- Når skolesommerferien slutter den 8. august, lukkes følgende teststeder i sommerlandet: Gilleleje, Hornbæk, Liseleje, Skibby, Gudhjem og Svaneke.
- Hurtigtest: gyldig i 72 timer
- PCR-test: gyldig i 96 timer pr. 1. juli.
- Alle kommuner er orienterede direkte.
For yderligere kontakt regionens pressevagt på presse@regionh.dk